Forlystelser , fornøjelser eller forfærdelse? ~Adabella

"ja det skal nok hele af sig selv efter blod" sagde hun rolig mens hun sat sig ned og hun var stille der efter "en fordel som vampyr" sagde hun kort mens hun kiggede på hende med et lille smile og hende hud prikkede lidt af selv da armen var i gang med hele men det meget langsomt i forhold til normale.
"jeg må heller skift tøj når jeg kommer hjem for det her gå ikke med" sagde hun mens hun kiggede ned af hende selv og hendes tøj var stadig helt vådt, hun lavede et suk unden en lyd mens hun kort kiggede sig om da hun aldrig i hendes live havde været på skadestuen eller hun havde for meget længe siden men det var mere i lighuset da hun havde bruge for et sted og gemme sig for solen så derfor havde hun bare spillet døde af natur da hun var døde..

Camille slap hendes hånd og så på det våde tøj.
"Det det går ikke, det har du ret i.Jeg henter noget blod, er en pose tilstrækkelig? Og så ser jeg lige efter noget tøj i mit skab på vejen." Camille lod blikket løbe over hende,hun så ud til måske at være lidt mindre end hende selv,men det var vanskeligt at bedømme.Men hun ville godt kunne bruge Camilles tøj.
Med et smil,forsvandt hun ud af døren og efterlod den våde vampyr alene og afventende .

Hun kiggede efter hende mens hun stillede sad i hendes egen tanker, hun tænkte lidt mens hun stille gik i lommen efter mobilen da hun ville lavet et eller i den tid hvor hu var væk.
Hun gik i gang med og søge lidt rundt på netten mens hun havde hoved tomt for tanker da han ikke helt havde anden og lave og hvad hun kiggede efter på netten var nye våben den hun lov til og have dem i hendes hjem så længe de var låst af vejen, hun kiggede rundt i roomet mens hun ventede på af nettet ville åben på mobilen men den var døde efter turen i søen hun havde ikke vejede så meget anden af den og han sukkede uden en lyd men hun tog lidt af et kig på de ande tng der heller ikke havde kun hold til svømme turen..

Camille vendte tilbage med et stort smil på læberne.
Kun nogle svedperler på panden afslørede hun havde været nervøs for at nogen ville udspørge hende hvad hun skulle med blodet,men hun havde ingen mødt på sin vej.
"En pose bnegativ og noget tøj" sagde hun lidt stolt.
Hun lagde nogle baggy sorte bukser en sort tshirt og en råd hættetrøje.
Hun så på pigen " ikke lige din forytukne tøj stil, men du må tage til takke med hvad jeg har".Camille var glad for at kunne hjælpe.

"jeg overliver" sagde hun roligt og hende åben var lige ved og ryg ude af hóved på hende over blodet da hun havde en halse af sand efter blod, hun tog bare posen med den ene hånden og hun rive et lille hule i den som hun begyndet og drikke fra.
Hun sagde ikke en lyde mens hun drak og hendes øjnes røde farve begynde svagt og forsvinde mens sårne på armen begyndet og lukke sig meget hurtige, hun lukkede øjne mens hun nød smagen og hun var stille mens hun drak..

Camille, var ikke fortrolig med blod som føde og for ikke at komme til at lave grimasser der var upassende, vendte hun sig mod et bord med diverse sanse,skalpeller med mere, og begyndte at rykke lidt rundt på dem.
Hun var meget påpasselig med ikke at skære sig.

Posen var tom og hun havde ikke en gang haft tid til og nyde den, hun kiggede ned på sin armen hvor huden igen var hele og den havde os taget den samme hvide farve som før, det var ikke til og at sole havde skadet hende da der heller ikke var nógle ar eller sådan ting.
Hun tog den stor jakke af og hun kiggede kort på hvor store hulet var i jakken "mm" lavede hun som en lyd før hun kiggede ved på det hule som der os var hele vejen ind til hende hvide hud..

Camille vendte sig om da hun lavede lyden.
Hendes øjne søgte armen som det første og der så hin til sin glæde at skaden var komplet helet."Fantastisk " mumlede hun til sig selv tænk om mennesker havde noget lignende der kunne hele dem.Hun fik en tænke.
" ville dit blod hele mig også ?", det havde hun ofte hørt fortællinger om, men var de sande...det vidste hun ikke måske ville hun få svaret nu.

"kun hvis du meget hårdt skade så vide jeg ved" sagde hun mens hun stadig kiggede på det stor hule i jakken og hun hive sit slips af så hun kun skift tøj, "men jeg har ikke prøvet det med så mange kun dem der ville være vampyr og som var ved og dør" sagde hun kort efter mens hendes blik gik op på hende og hendes øjne havde nu en helt sort farve i sted for den røde de havde haft før..

Camille så hendes øjne var blevet sorte, det var et godt tegn.blodet havde allerede gjort hende godt.
Hun smilede."Læbr man drikke vampyr blod ,uden at blive forvandlet?...hvad vil der ske?"Camille var nysgerrig og håbede på hun ville svare og ikke finde Camille alt for...anmasende.

"jeg ved det ikke helt for jeg har ikke mødt et mennesker der har drukket af mit blod unde af blive vampyr men måske man kan aldrig videre det" hun lod hånden gå ned af den hvide jakke som hørt til hendes jakkesæt og hun tog den af unde af sige en lyd mere, tøjet var ikke let og få af da det jo var vådt og hun bruge en del tid til og kom ud af det "hvorfor tog jeg os det her på" sagde hun kort mens hun sukkede unde en lyd og hun var snart ude af alt tøjet selv om det havde taget mere tid end hun havde ventede..

Camille vendte sig om så at hun kunne komme ud af det våde tøj i ro og mag.
hun ledte istedet efter en plastik pose, til at ligge det våde tøj ned i.
Det skulle hun jo have med.
Det havde været en besynderlig dag og aften, nu hun tænkte over det.
Tingene havde det med at tage en uventet drejning, måtte hun sande, idet hun skulle have været ude og muntre sig ...lidt sjov og spas..som modsætning til...al alvoren i hendes liv.
Så stod hun nu istedet her på skadestuens upersonlige rum, med en vampyrpige der lige havde skildt camille af med at lig, som Camille og ikke vampyren havde været ansvarlig for.
Camille rystede på hovedet og rakte posen til hende.

Hun lag tøjet sammen unde en lyd og hun lag det der efter ned i posen før hun hurtige skift over til det anden tøj.
"sikke en dag" sagde hun kort mens hun rettet tøjet til og hun tænkte kort over det med af hun havde være fanget i gyde for en hele dag da hun ikke havde ventede af hun ville kom så sent ude af døren fra baren hvor hun havde være, "men det har være hyggeligt på sin egen måde" sagde hun kort efter lidt tide var gået og hun lukkede øjne mens hun så lidt af det hele for hendes blik..

Camille begyndt at le.
Først et lille grin, men så begyndte det at tage til. Når man er træt og hudløs og adrenalinen har kørt rundt i kroppen, kan man reagerer på finurlig vis.Og hun grinede til tårene tilsidst løb ned af hendes kinder.Hvad man ikke kunne vide ,var at der pludselig var en stor følelse af ...sorg..i hendes grin, det var kun Camilel selv der kunne mærke det, og måske kunne man se et glimt af det i hendes øjne.
"Det har været hyggeligt...ihvert fald at løbe ind i dig " klukkede hun, for det var jo precis hvad hun havde gjort.
"Vil du med ud og have noget at drikke?...altsåe enøl eller en sodavand" forslog Camille.

Hun kom frem ed et smile "gerne hvis det er" sagde hun roligt "vi kan jo bruge mini baren hjemme hos mig hvis det er" sagde hun roligt og tog posen med tøj den ene hånd, hun gik roligt hen til døren mens hun så på hende med et smile. Hun trak igen vejet mens hun blinkede med de sorte øjne og hun tog der efter i døren og hun lukkede den stille op..

Camille synes det lød som en glimrende og hyggelig idé.
Hun havde faktisk ikke den store lyst, til at sidde på et menneskefyldt sted lige nu...hellere slappe af under mere private forhold.
Camille gengældte hendes smil og tog sin taske over skulderen."lets go " sagde hun og slukkede lyset på stuen.

Hun kom roligt op og stå og hun lavede et roligt smile som svar för hun gik hen til dören, hun åbn den roligt og gik ud på gangen med menneskefart da der var andre mennesker her på stede, hu gik roligt ned af gangen men hun så frem for sig "så må vi de om nogle af mine elver er hjemme" sgde hun kort méns hun gik..

Camille spadserede ud af skadestuens bygning med Alucard ved sin side.
Hun vidste ikke helt selv årsagen til at hun var begyndt at....tage flere chancer , eller måske løbe større risisi, afhænig af hvordan man så på det.
Men her gik hun , med en fremmed vampyrpige , på vej til hendes hjem.
Camille håbede hun var hendes tillid værd så hun ikke skulle kæmpe for at beskytte sig selv.
Hun sendte pigen et forsigtigt smil..."dine elever?.....eh....jeg håber da ikke at det bliver et problem at have mig med hjem...som gæst altsår, og ikke som snack " forsøgte Camille at finde ud af på en lidt humoristisk måde, for ikke at Alucard skulle blive forlegen eller synes Camille var uhøflig.

"overhoved ikke" sagde hun kort "jeg har stor styr på begge to" sagde hun kort efter mens hun kiggede på hende og hun lod den ene hånd gå i lommen mens hun så roligt på hende, og hun sagde ikke så meget mere mens de begyndet og gå ned af gangen.
Hun så roligt frem for sig mens hun ind i mellem kiggede op på himlen som efterhånden var helt mørke, et smile kom frem på hendes læbe og hun var glad da hun elsker natten livet samt månen og alt hvad der nu hørt med der til..

"oki dokey " mumlede Camille " jamen så tager vi hjem til dig.
Camille tog sin mobil op a tasken og sendte en sms hvor er stod...
Hey Tristan, jeg tager med en ny veninde hjem, hun bor...uh det ved jeg ikke helt endnu...jeg smider lige en sms mere til dig når jeg kender adressen. Luv...Camille.
Så lagde hun den i tasken igen og så på Alucard, der så ud til at have det ganske glimrende igen. "hey ..hvor bor du...jeg mener din adresse..jeg vil gerneq lige give bedes til en ven hvor i landet jeg er" afse hun og et smil spillede om hendes læber.

”jeg bor nede på en af de store gader i Deepshell du vil kun kende det når du ser det” sagde hun mens hun kiggede på hende med et roligt blik og hun nynnende roligt mens de gik da hun ikke havde andet på hjerte i øjeblikket, ”hmm what a night” sagde hun kort til sig selv mens hun overvejet en hele masse ting for hende selv da hun havde mange tanker på hvad der var sket i natten..

//sorry for svaret først kommer nu men er først vendt tilbage i dag//

// bare iorden.....Same story , different name ? Vi forsætter bare med den ik //


Camille trodsede med også lidt henslængt til egne tanker.
Dét havde bestemt været en begivenhedsrig aften og hun kunne godt mærke en træthed presse sig på.
Dét havde udentvivl været bedre for sind og krop at tage hjem og hvile , men Camille havde ikke lyst til lige nu at blive overladt til dét eneste selvskab af hendes samvittighed , den ville nemmelig helt bestemt ikke tage let på manden, hvis død hun lige havde forudsaget.
Så derfor gik hun med.
Mobilen kom frem igen og hun tekstede..'Tristan hon'...et eller andet genkendelig hus i en af de store gader i Deepshel .C.
Og så trykkede hun den afsted.

//jeg har så os lavet lidt om på mig selv//


Hun gik stadig roligt mens hun enlig bare gerne ville hjem hvor hun ville være i sikkerhed for solen og have et eller anden af drikke selv om hun havde svært ved og drikke sig under bordet, hun gik roligt og det gik ikke særlig stor tid før de var ved døren til hendes hjem.
”så er vi her” sagde hun roligt mens hun gik i posen med hendes tøj for finde hendes nøgle, hun fandt den og fiskede den bare op før hun gik i gang med lås op, hun trak vejet som en hver normal person ville men det var stadig ikke det samme som hvis hun havde været et menneske..