Der er lukket, men... (Rolf white)

årstid: Vinter.
Tid: 14:54
Omgivelser: tomt forlystelses park.

Den friske vind strøg igennem forlystelsesparken og bar det gamle skrald der lå omkring, fra da parken var åben. Den havde ikke været åben siden start af efteråret, og der kom kun en opsynsmand en gang imellem for at tjekke på tingene, så derfor hvis man kom igennem sikkerhedssystemet, så havde man parken helt for sig selv. Mira (en af Crasies personligheder) stod foran den store port til det store forlystelsesland. Mira havde aldrig været i en forlystelsespark før og hun stod og længtes for at komme der ind, men hvordan skulle hun kunne det for hun var jo kun en lille pige. Hun havde sit lyse hår sat op i hestehaler og hun havde en fin hvid kjole på. Hun lignede en på ca 8-10 år. Hun gik frem og tilbage og prøvede at tænke sig om, for hun vidste ikke hvordan hun skulle komme over hegnet og der var kameraer som kunne se hende, og der sad en vagt inde i overvågningsstuen tæt ved indgangen. Hun måtte komme forbi ham, men hvordan? Hun måtte have hjælp. Bare Crasie var her, hun ville sikkert hjælpe hende, men hun var ikke her lige nu, kun Mira.

rolf kom gående, han havdet et par slidte ciwboybukser på og en sort t-shirt med billedet af en ulv på. han gik og sparkede til nogle småsten, pludselig fik han øje på den lille pige. "hej!" råbte han og vinkede til hende.

Mira vendte sig hurtigt rundt som en kat, men da hun så at det var en dreng blev hun straks rolig, hun troede lige at det enten var vagten eller Lillith. Hun smilede genert til ham, og sagde lavt.
"Hejsa" Hun kiggede andre veje, men hendes blik faldt endnu engang på indgangen, hun blev irriteret og stampede engang hårdt i jorden, og så utilfreds ud og tog armene på kors. Hun vendte blikket igen imod drengen, og kiggede eftertænksomt på ham, han kunne nok hjælpe. Hun smilte og så løb hun hen til ham. Men da hun var kommet hen til ham, så hun en del ældre ud. Hendes lyse hår var dog stadigvæk i fletningerne. Men hun var blevet højere og hendes krop og ansigt var helt klart en mere 14 årigs. Det var hele en illusion lavet af hendes evne, men uden at Mira selv vidste det så skiftede hun formen til en lidt ældre barn, det skete bare på automatik når hun mødte en der stadigvæk var et barn men var lidt ældre. lige før hun nåede hen til ham satte hun farten ned og stod så foran ham med et skævt smil på læberne. Men som Mira selv ingen gang vidste og alle dem omkring hende, så var hendes ægte og rigtige udseende Crasie.
"Har du nogen ide hvordan man kommer derind??" Hun nikkede med hovedet i retningen på parken, og smilte et sødt smil til ham.

han så lidt på pigen, "nej, men vi kan jo prøve at finde ud ad det? jeg heder rolf!" han smilte til hende

Hun smilte da han sagde sit navn og så rakte hun sin hånd ud til ham.
"Jeg er Mira, dejligt at møde dig." Så hun med en tøsede stemme. Hun så omkring og kiggede efter noget som kunne hjælpe dem med at komme forbi. Der var et træ længere henne af vejen ved hegnet men den var for langt væk fra hegnet ind til forlystelsesparken, at det slet ikke var sikkert at de kunne komme ind. Hun vendte blikket imod vagthuset og så på på kameraerne. Der måtte være en måde. Måske hvis vi gik nede under kameraet så kunne vi måske blive undgået at blive opdaget, eller så må vi distrahere vagten. Man kunne se vagten inde i vagthuset, det var en fed let ældre mand som sad i sin uniform og læste avis og havde briller på og en tom pakke donuts ved siden af. Så vendte hun blikket igen imod Rolf med et snedigt smil.
"Jeg har en ide! vi kan enten distrahere vagten eller vi kan prøve at gå lige under kameraet, og så undgå at blive opdaget?" Hun så utålmodigt på ham, for hun var så spændt og ville så gerne der ind. Men så blev hun eftertænksomt.
"Er det overhoved en god ide, hvad syntes du???"

"wow det lyder som en god ide!" han så ivrigt på hende "hvis vi er under kamaraet så ka jeg grave under! eller det andet lyder også fedt!"

Hun var glad for at høre at han kunne lide hendes ide, men så blev hun lige opmærksom på det han sagde med at grave. Hvordan har han da tænkt sig at grave?? Hun så spørgende på ham.
"Hvordan havde du tænkt dig at grave under, vi har jo ikke lige frem noget at grave med så?? eller har du da noget?!" Da hun sagde det sidste lyste hendes ansigt op, for det ville være meget bedre end at skulle under kameraet osv. Hun så på ham med hovedet let på skrå og ventede på et svar. Så var det et eller andet som mindede hende om noget da hun så på ham. Så blev tanken klar i hendes hoved. Han virker ikke helt til at være menneske. Er han dæmon? Eller er han måske en vampyr?! Hun blev lige selv lidt skræmt af tanken, Mira kunne absolut ikke lige vampyrer, dem var hun ræd over for. Men han virkede til at være for venlig til det, så han er det sikkert ikke. Hvad var det lige nu crasie havde lært mig om at kende racer jeg kan ikke huske det. Men noget siger mig at han enten er dæmon eller varulv.

"øh ..." rolf kom pludselig i tanke om at han ikke måtte fortælle, hvad han var til nogen. "ik noget ... måske er den anden ide alligevel bedst ..." han så lidt slukøret ned i jorden

Det vakte hendes opmærksomhed sådan som han reagerede. Mira havde altid var nysgerrighedens selv og uskyldigheden. Hun gik et skridt imod ham, så hun stod tæt og så hviskede hun ved hans øre.
"Jeg kan godt holde på en hemmelighed." Hun trak sig hurtigt tilbage igen og så halv fnisende på ham. Hun havde ikke lyst til at ville gøre ham noget ondt, og hun var god til at holde på hemmeligheder, så kom hun på en ide. Måske vil han ikke fortælle det før jeg fortæller en hemmelighed. Hun stod lige og tænkte sig om, hvad for en hemmelighed kunne hun sige. Mmmm, når ja hun må heller ikke normalt sige det hun er, så det kan hun jo sige. Hun lænede med hovedet tættere imod ham.
"Jeg er forresten dæmon, hvad er du?" Hun sagde det sådan lavt og kiggede til siderne, for at se om der var nogen som kunne høre det, for det var jo en hemmelighed. Hun så tilfreds at der var ingen og så afventende på hans svar.

rolf blev overraskede men smilede så "jeg er varulv" sagde han og grinte "og du er den tredje dæmon jeg møder"

Hun smile og rakte hånden ud til ham på en voksen måde.
"jamen så hej med dig Rolf Varulv. Når du siger at du kan grave, så lad os komme igang en hel forlystelsesparke venter på os, lige der inde" Hun stod og trippede på fødder og stirrede på de store rutsjebaner og alle de andre forlystelser. Hun kunne tydelig forstille sig selv i dem, hun har altid ville derind. Men de eneste hun har været derinde var da Crasie bestemte og hun ville ikke lade hende komme til. Mira kom med en sur mine, da hun huskede tilbage på det. Hun syntes at det var så snyd!! Men de voksne bestemte jo altid. Men da hun så hen på Rolf smilte hun igen, for nu havde hun endelig muligheden med denne dreng som viste sig til at være varulv. Kunne det være et bedre tilfælde! Måske var lykkens gudinde med Mira, det vidste hun ikke. Hun sendte dog en lille tak, til den der end hjalp hende.

rolf tog i mod hånden og smilede til hende "goddag" han så lidt på hegnet og forvandlede sig til en ulv, det var meget smertefuldt og han pev svagt da han var færdig

//sorry at jeg ikke har svaret, men har helt glemt emnet og det er sådan set også meget svært at skrive videre når du næsten intet skriver.. Sorry men det er det :)//

//hi :) sorry kan ikke lide at skrive så langt så ... xD har ikke svaret i noget tid da jeg lige er gået ud af min efterskole så har været emo og sådan ;)

//

//oki :D Er selv punk her ovre så :D men det er fint nok, man kan ikke altid skrive meget :)//

//punk er jo awesome :D nå men har du lyst at fortsætte med at emne eller vil du hellere stoppe emnet? ^^//

//Jeg ved ikke lige:D Jeg kommer nok til at skrive på den videre meget snart D::D:D :P//

//ok ^^//