kvalitetstid med menneskets bedste ven - alkohol - Freja N

Dato/Dag: IRL
Tid: 21.02
Sted: Oppe ved baren på the reegie club
vejr: udenfor er der få skyer på den mørke himmel, ingen vind
omgivelser: Mennesker der fester, piger der danser

Tristan grinede lidt af noget en af pigerne han stod og snakkede med sagde. Egentlig kunne hun have sagt hvad som helst, han havde ikke hørt det alligevel. Han havde haft for travlt med at spejde efter 2 piger der stod og dansede et stykke væk. Det var nu en dejlig aften, masser af piger, masser af alkohol og INGEN tanker om at dræbe væsner, dette var hans night off, men så igen, hvis nogen dukkede op kunne han blive nød til det. Han var iført et par lysevlå hullede jeans, en hvid t-shirt med en sort tynd jakke udenover samt et slips i diverse farver. Med et skævt smil tog han en tår af den drink der stod ved siden af ham. Den var grøn, men han havde ingen ide om hvad det var. Natten var stadig ung og folk var ikke for fulde, men få var begyndt at sove rundt i hjørnerne. Han grinede igen og komplimenterede en af pigerne hvilket fik resten til at fnise højlydt, sådan som veninder nu gjorde når de var i byen.

Døren til clubben gik op, alle rettede blikket mod døren for at se hvem der kom ind, det var den altid skønne Freja Nakara, hun smilede sødt til bartendern, hun savlede over hende, hun kom gående hen til nogle tøser og krammede dem, det var de tøser som en dreng(dig) hørte fnise, hun svang håret tilbage, hun havde taget en en parfyme på som dækkede hendes lugt, hun havde en meget lårkort kjole på som var rød og havde røde stiletter, hun stod stille og tænkte for sig selv,

Tristan havde ikke rigtig hørt døren gå op for musiken, men rettede blikket mod døren da mange andre gjorde det. En smuk ung kvinde kom ind ad døren, nok et par år ældre end ham selv, men smuk det var hun. Et kækt smil strejfede hans læber da hun stilte sig sammen med hans nye 'venner'. Havde Tristan nu været en bedre dusørjæger havde han måske bemærket at kvinden overfor ikke var menneske, men om hun så ikke havde haft parfume på havde han ikke opdaget dte fjerneste. "Jamen hvad har vi her?" tilføjede han og nikkede hen imod hende med et skævt smil. Dette måtte være hans heldige dag!

hun kiggede på ham oh sukkede, hun smilede stille og viste ikke hvem han smilede til så hunså bare ned mod nogle af de andre tøser. *hmm... hvem taler han mon til* tænkte hun for sig selv og satte sig ned med et smil på sine læber og havde sit smukke lange hår til at hænge langs hendes ryg.

Tristan kiggede lidt dumt ud i luften af at være blevet fuldstændig ignoreret. *kvinder...* tænkte han og smilede sit normale sørgeløse smil. "Så ladies, hvem er jeres nyankomne ven?" fortsatte han og nikkede imod kvinden fra før. Pigerne vinede lidt i munden på hinanden og det var umuligt at finde en betydning i det de sagde.

Freja smilede. ''du kan da selv spørger, men jeg er Freja Nakara og du er?'' spurte hun stille med et smil på sine læber og kyssede ham med et smil og så på ham. hun kiggede sig om mod ham. *jeg er klar hvis den lille ting vil gøre mig noget* tænkte hun stille.

Tristan skulle lige til at svare hende da han mærkede et kort kys. Han frøs. Det havde været iskoldt... "Jeg er.. jeg er Tristan, Tristan Wonder.." svarede han efter en kort pause. Var det kun ham der havde følt sitution underlig? Han kiggede hurtigt rundt, pigerne chattede lystigt videre. Han fik gåsehud i et kort sekund inden han rystede på hovedet af sig selv.

Freja grinte. ''undskyld det var ikke min mening da jeg har haft så meget i mit hovede lkige for tiden'' sagde huns tille og kiggede på ham og så væk fra ham uden det var med vilje. ''og rart at møde dig'' sagde hun stille og kiggede på ham med et smil på sine læber.

Tristan kløede sig tøvende i det orange hår inden han smilede varmt til hende. "Det er okey" svarede han og blinkede hurtigt til hende. "Så hvad laver en pæn pige som dig i byen på aften som denne?" fortsatte i samme stil som før imens han drak lidt af sin grønne drink, der stadig stod på bardisken ved siden af ham.

hun smilede stille og kiggede på ham, ''det godt'' sagde hun stille og kiggede på ham med et smil på sine læber, ''skulle bare lige have noget at drikke hvad med dig?'' spurte hun ham med et smil på sine læber og så ham i øjnene go satte sig ned og så på bartendern og gik op og hentede to øl og gik ned til den orangehåret dreng med et smil på sine læber,

Tristan fulgte hende med blikket og med et smil på læben. "Det samme" svarede han og fortsatte med et grin. "Alkohol er min bedte ven". Egentlig var det bare for sjov, men han kunne komme i tvivl, venner var der ikke mange af på grund af hans familie. "En pige der giver, den går ikke" fortsatte han da han fik pladseret en øl foran sig. Hurtigt fiskede han et par mønter op ad lommen og lagde den på disken med et mik imod bartenderen.

hun kiggede på ham med et kort smil på sine læber, ''hehe... jeg overlever nok tror du ikke??'' spurte hun ham stille med et smil. hun så på ham og smilede bare det var som om hun ikke kunne lade hver m,ed at smile *hvad laver jeg endelig her* tænkte hun da hun jo ikke havde så meget af lave den aften.

Tritan rodede lidt i det orange hår imens han prøvede at finde ud af hvad det var der ikke stemte ved hende, var hun et væsen? Hun virkede ikke...menneskelig.. "Overleve...jo.." svarede han fraværende og tøvede lidt inden han hurtigt løftede hånden på en spørgene måde med håndfladen opad. "Du skulle vel ikke være...øh, nej glem det" røg det ud af ham. At spørge om hun var væsen ville bare virke underligt, han burde virkelig lære at kende væsner fra mennesker.

hun så svagt på ham, ''hvad er det du vil sige'' hvisker det i hans øre, med sine bløde stemme med et smil mod ham, hun smilede og så sine veninder stå og snakke og hun hørte godt hvad de sagde da hendes høre sans var så god, *er i misundlige tøser bare fordi jeg ved hvordan man taler med en dreng* tænkte hun for sig selv med et smil.

Tristan rodede lidt mere i håret og lænede sig en smule baglæns, hvis hun nu var et væsen så skulle hun ikke for tæt på. "n-nej, det ville nok lyde dumt.." protesterede han og skævede ud af øjenkrogen til pigerne bagved, de virkede lidt mere fjendtlige end før, men piger var vel bare uhyggelige til tider..

hun smilede stille og så på ham. ''bare rolig dusørjæger jeg gør dig intet da jeg selv en gang har været det'' sagde hun stille. og smilede stille mod ham, hun kigggede på de andre piger og deres øjne var alle helt røde, hun grinede. *de har ikke styr å deres tørst kan jeg se* tænkte hun for sig selv.

Tristan spærrede kort øjnene op og rettede blikket direkete på hende. "Hvordan vidste du...!?" nåede han at indskyde inde han hurtigt tog et skridt tilbage og greb ind under sin jakke for at få et fast tag i sin ene antikke handkannon pistol, men valgte ikke at trække den ud da hun sagde det næste. Været det? Hun havde været dusørjæger? Hans blik gled over i en forvirret tone, men det skiftede hurtigt til en anstrengt grimasse da han fik øje på de andre piger. Deres øjne var på nul tid blevet heæt dybrøde.. Uden at tøve trådte han et par skridt tilbage og strammede grebet om sin handkannon, hvordan kunne han ikke have bemærket det?

hun kiggede på ham. ''jeg var en god dusørjæger, jeg kunne se på dig du var dusørjæger'' sagde hun stille og kom hurtigt om bag pigerne og bedøvede dem med en pil, hun smilede stille, og gik hen til sin drink, ''er du stadig bange lille ven'' sagde hun sstille med et smil på sine læber og kiggede på ham. hun så sig om og viste ikke hvad hun ellers skulle gøre eller lave.

Tristan sank en klump, hun havde været en god dusørjæger, men var stadig blevet forvandlet, hvad kunne der ikke ske med et pjok som ham der ikke endgang kunne fange ét væsen? Han spejdede lidt til de beroligede piger, nok var de rolige, men stadig sultne. Han gøs. Uden videre ramte han blik hendes øjne igen. "Bange.. Naaa.." svarede han og kastede blikket ud til siden og ud på de dansende mennesker. Nok var han ikke specielt god som jæger, men han var ikke en bangebuks. I løbet af ingentid havde han indstinktivt fået ladt sin hankannon med et lille klik og havde fået den ud af det ene ærme så den nu diskret var peget på hende. Så ingen ville se den og gå i panik. "Altid være på den sikre side.." mumlede han ligegyldigt og lod sine lysebrune øjne rammme hende.

freja begyndte at grine og var hurtigt henne ved ham og skildte pisolen ad og smilede. ''jeg var en af de bedste med våben'' grinede hun og gik vider mod ham. ''hehe'' kom det og hendes tænder kom til syne hun smilede lidt stort det var nok derfor, man kunne se dem hun så sig om og ingen mennesker eller væsner havde set dem eller hvad hun havde gjort,

Tristan tøvede lidt da hans pistol faldt til gulvet splittet ad.. "Det ser jeg.." svarede han tøvende inde han med den anden hånd greb fat om sin ene hånd daggert under jakken, pistolen kunne altid samles senere.. "Men det er ikke den eneste jeg har.." fortsatte han i et forsøg på i det mindste ikke at lyde som et pjok.

hun så på ham med et smil. ''hvis du ligger dit lejetøj væk. kan jeg lære dig at kende forskæl på mennesker og væsner'' sagde hun stille, hun smilede svagt og så på ham. ''men så må du love mig at du ikke jager mig'' sagde hun stille med et smil mod ham.

Tristan rynkede kort brynet... "legetøj.." mumlede han og kiggede ned på sin handkannon.. Han havde mest af alt lyst til at forsvare sin våben og sige at de var mere end det, venner næsten, men han vidste at han ikke havde styrke eller ret til det.. Efter et kort øjeblik med at stirre på hende og overveje hendes tilbud kørte han foden ind under pistolen på gulvet og sparkede den forsigtet på hvorefter han greb den, heldigvis var den stadig i et stykke. Han lagde den ind under jakken igen og slap sin daggert, hvis han nogensinde skulle blive en dygtig jæger måtte han ty til alternative lærere, også selvom hans familie ville væmmes hvis de vidste hvem han tog imod råd fra. "Okey..." svarede han kort og rækte hænderne frem for at vise at han havde sluppet våbnet. Som om han kunne have skadet hende alligevel...

hun kiggede på ham og smilede svagt mod ham. ''godt lad os smutte her fra hvis du vil lære det'' sagde hun og begyndte at gå, hun tog sin jakke med og over sig og begyndte at gå hen til en trænings hal hun smilede mod ham med et smil på sine læber.

Tristan tøvede lidt ved baren og kiggede ned på sin hånd, det var et sats om hun ville hjælpe eller bare prøvede at lokke ham i en fælde. Han knyttede næven. Men han blev jo nød til at tage den chance.. "Godt så.." mumlede han mest til sig selv og tog en dyb indåning inden han begyndte at følge efter Freja idet han flashede de andre piger et charmerende tandsmil "Later laydies.." nåede han at sige inden han var ude af døren. "Okey hvor skal vi hen?" afsluttede han og kiggede bestemt på hende imens han proppede hænderne dybt ned i bukselommerner.