things gonna happen (Zoie-privat)

S-den triste skov
T-20.00
O-træer
P-skjote (sort) bukser (hvide) sko(sorte)
V-lidt blæst.

Ray gik for sig selv inde i den triste skov for sig selv da han ikke havde nogen og være sammen med
lige nu så det var lidt kedeligt når man var alene inde i sådan et stille sted som dette men, han var endeligt
ligeglad med det men dog kunne han da godt tænke sig nogen og snakke med men der var jo ikke noget her
så han gik bare for sig selv og tænkte på lidt forskellige ting som han kunne lave alene men det gad han ikke
alligevel så han satte sig på en træstup og fandt en springkniv frem og en pind og snittede i den.

Hurtige skridt ku høres langt inde fra skoven de hurtige skridt prøvede på at flygte eller i det mindste finde udgangen men hvem tilhørte disse skridt? hvem var ude i dette være i denne skov? det var mystisk, en ung smuk elver kom løbende med fuld fart igennem skoven, hendes krop var høj samt spinkel hendes hud letter brun og hendes øjne lyse gule næsten ravfarvet, hendes hår var rødt meget rødt samt lang denne dag hun det løst og skjulte de spidse øre, hun var iført en løs grøn kjole som gik hende til lidt under låret på fødderne havde hun intet da hun havde det bedst med bare fødder. Denne unge elver var meget smuk hendes navn er Zoie, Zoie løb så hurtigt hendes ben ku bære hende den mørke himmel gjorde hende nervøs of hun fortrød at hun var taget til denne skov den anden skov var meget mere sikker og den kendte hun, hun ku fornemme at noget var i nærheden men hvor? og hvad var det? det vidste hun ikke men en ting vidste hun, hun måtte flygte.

Ray kiggede rundt og så lidt på alle de træer der var men han syns også at han hørte noget der løb et eller andet sted i skoven men mest lige mod der hvor han var så den person får han jo nok at se lige pludselig.
Han snittede stille vider i pinden han havde fundet og gjorde den spids og stak den så ned i jorden og ventede på at se den person som løb men hvor løb den person det kunne han godt tænke sig at vide lige nu.
Han slappede bare stille og roligt af og tænkte lidt på alle de som han kendte og alt det han havde med nogen af dem