This time i'm mistaken - Jayden

Jayden så på Ozzie med spørgende øjne. Han virkede pludselig lidt mere... fåmælt.. havde han ikke selv lige ønsket at få at vide hvad der var med dæmoner? Iih det var besværligt at finde rundt i alt det man blev stillet til at skulle finde ud af lige med det samme. "Det bliver den så altså nød til" mumlede han og skævede til den lille plante, med et blik der mente hvad det betød dont you die on me, inden han igen vendte opmærksomheden til Ozzie der virkede lidt... Det lille 'okay' overraskede ham, Ozzie fandt sig i at planten skulle med på endnu et dødstogt. Jayden sukkede stille, og kyssede ham i håret, den plante kunne lige vove på at dø, ikke at han havde overvejet muligheden med at planten nok ikke lyttede til trusler. Jayden tog et blidt tag i Ozzies skuldre og førte ham frem istedet for, sørgede for han ikke vadede i alt vildnisset. Det tog noget tid at komme gennem skoven, en ordentlig rum tid, og det var ikke nemt med den blinde elver, men det var lidt som om han fik mere tålmodighed sammen med Ozzie end med så mange andre, tit tog hans utålmodighed overhånd, specielt når han arbejdede og så kunne han finde på at råbe, og kaste med tingene omkring sig, men Ozzie bragte sådan set kun bedre sider frem i ham. Lidt efter lidt lagde han mærke til at Ozzies vejrtrækning var underligt besværet. Han så søgende på ham, og lagde hovedet på skrå "er du sikker på du har det helt okay?" spurgte han stille, og nussede forsigtigt hans skulder, han virkede temmelig desorienteret.. Han fik øje på parkeringspladsen lidt længere fremme, og fik ham med sig hen til bilen der holdt parkeret forholdsvist tæt på skoven. Han rakte den sorte nøgle frem mod bilen, og der lød en dæmpet lyd fra bilen da den blev åbnet. Han åbnede bagdøren og fik Ozzie til at sætte sig ned "er der noget galt? Har du brug for et eller andet?" spurgte han, bekymringen lå ikke langt fra stemmens lyd, men han forsøgte at undertrykke det lidt. Hvis der jo ikke var noget falt var der vel ingen grund til at ævle løs, og lyde bekymret.

Ozzie klamerede sig forsøgende til Jaydens hånd, og arm, men stadig med plantet knyttet hårdt ind til hjertet, stakkels lille ven, tænk hvad den havde været udsat for, og så så alt sammen på en dag.. hvor havde den dog lidt. Han følte sig så.. svag, det var helt sikker Jaydens værk.. i hvert fald noget af det, og ja så manglede han nok vand.. og salt.. eller sådan noget, måske kunne man finde en sø eller noget, det kunne være rart.. dog.. var de jo på vej hjem til Jayden, så han måtte bare vente, og holde ud, hvilket han selv mente havde han nok styrke til. Ozzie smilte bare "Det går nok" mumlede han, selv om han endelig ingen forhåbninger havde om plantens overlevelse. Andre spøgsmål tumlede rundt i hans hovede.. hvad.. hvad.. "Hvad lavede du endelig i soven Jayden?" spurgte han stille, og vidste ikke helt hvad han skulle tro.. derfor var det nok klogest ikke at tænke for meget over det, til man fik sit svar. Ozzie lod sig bare tække med af Jayden, han ville gerne med, og alt andet ville være dumt, nu han endelig måtte. Han lyttede til bip lyden og vendte blikket lidt undrende mod skyggen, ehmm.. Jayden.. i bil.. biler.. biler.. argh.. nå ja okay så. Han smilte nervøst, han var ikke så glad for biler, eller toge, eller taxi'ere.. eller alt det.. nejnej, så heller gå eller løbe.. eller ride. "Skal vi.. køre?" spurgte han stille og fik selv hurtigt et spørgsmål, et gjorde undt når han snakkede.. men smerterne.. han lagde ikke mærke til det, det hele dunkede bare og han følte sig svimmel. "Jeg har det fint" sagde han imens han blik flakkede lidt og han lukkede øjnene, han smilte bare lidt som han sad der.. prøvede ikke at være besværlig eller noget.. han ville bare gerne hjem nu.. hjem til Jayden.

Jayden ordnede noget på forsædet mens han lyttede til Ozzies lidt forvirrede ståen ved siden af. Han så lidt på ham ud af øjenkrogen da han spurgte hvorfor han egentlig var i skoven. Han trak på skuldrende, selvom han vidste Ozzie ikke kunne se hans hovedrysten "Jeg er egentlig bare herude fordi... tja, jeg var nød til at køle lidt af tror jeg" sagde han og trak sig ud fra bilens forsæde og smækkede døren. Han smilede stille til Ozzie der stod der.. snasket til af jord, med en bylt knuget ind mod brystet. Han kunne godt være blevet stående og betragtet det.. gid han havde sit kamera, Ozzie var som skabt til kameraet.. nej, Ozzie var skabt helt for sig selv, men han ville bare så gerne... så gerne fange det lidt vilde, og dog ømme ved ham, hvis han bare kunne fange det på et papir.. på linsen.. Han stoppede sin tankestrøm og nikkede så "Ja det skal vi.. vil du helst sidde foran eller bag i?" spurgte han, og åbnede den bagerste dør, og fik Ozzie til at sætte sig yderst på sædet så han kunne bestemme sig og sidde lidt ned imens.. for han så ærlig talt ikke helt ud som om han havde det godt? Han kørte sin hånd blidt hen over hans pande, og stoffet for hans øjne. "Hmm.. nå.. har du brug for noget eller..?" spurgte han så, og gled ned på hug foran ham, og støttede sine hænder blidt mod hans knæ. Han havde ikke lyst til at slippe ham før han var helt sikker på at han havde det okay, eller om han havde brug for noget... Han lod blikket løbe kort ned over Ozzie.. på trods af den unormale bleghed, så lignede han sig selv, elvere ændrede sig måske ikke særlig meget gennem deres levetid? det gik op for ham at Ozzie faktisk ville dø en dag.. Han sank stille, og klemte stille om Ozzies ene knæ. Han lukkede sine øjne i nogen sekunder, og prøvede at forestille sig i nogen sekunder hvordan det mon var at være Ozzie.. men... det kunne nok ikke måle sig med det.

Ozzie smilte forsigtigt for sig selv han sænkede hovedet og trak vejret langsommere, han prøvede at slappe mere af, men hans vejrtrækning ville hele tiden stige, selv om han kæmpede for at holde den nede, måtte han til sidst hive efter vejret, men prøvede stadig at lade være med at sætte lyde på det så Jayden ikke ville bekymre sig om det. Han sukkede stille tydeligvis irreterede over sig selv, kunne hans krop ikke bare.. opføre sig orndeligt. "Okay" sagde han stille, han overvejede lidt hvad der nu var sket hvis Jayden ikke havde været her idag.. så havde de ikke mødt hinaden igen, han vidste ikke helt om han mente det ville ha' været beder eller værre, dog var han lige nu blind af kærlighed.. og det ville kun have været værre hvis Jayden ikke var dukket op. "Jeg er glad for du kom" hviskede hans tille og løftede hovedet mod den smækkende dør og krympede sig lidt ved lyden af det, han søgte mod Jayden hvor var han henne, han lyttede efter skridt, men der var lige pludeslig stille. "Jeg vil gerne side sammen med dig" sagde han stille, han vidste ikke heeelt.. hvordan de tkom til at lyde, men altså, han mente jo foran, han ville bare have noget at holde fast ved, han var stadig ikke helt tryk ved biler. Han smilte bare og nikkede "Jeg har det helt fint" sagde han og sænkede hovedet lidt da han mærkede Jaydens hænder på hans knæ han gav et gisp fra sig, og lænte sig tilbage halv bange men fik hurtigt åndedrattet under krontrol igen, og smilte forsigtigt, "du må ikek snige dig ind på mig" sagde han forsigtigt og lænte sig frem mod Jayden igen og slyngede armene om halsen på ham og trak ham ind mod sig.

Jayden nussede forsigtigt hans knæ, og betragtede ham. Hans lille elver.. Han kunne ikke lade være med at smile lidt af det, han var simpelthen så sød. Han betragtede ham indgående i lidt tid, og lagde mærke til at han trak vejret meget tungt og hivende "Ozzie du skal fortælle mig hvis der er noget galt.. kan du ikke få vejret?" spurgte han bekymret. Han skævede rundt om sig, som om han måske lige kunne finde en læge.. "Jeg er glad for du var her.." mumlede han kort, lidt optaget af sine tanker. Han smilede dog lidt da han blot bad om at sidde sammen med ham "Det skal du nok få lov til" sagde han stille, og gav hans knæ et lille klem. Han så lidt undrende på ham da han hørte gispet, hvad var der galt? Han så lidt undrende på Ozzie da han sagde han ikke måtte snige sig ind på ham.. det havde han da heller ikke gjort? Havde han? Han kom i tanke om at Ozzie selvfølgleig var blind, og det var derfor det havde virket sådan.. han kunne have givet sig selv en dumflad. Han blev lidt overrasket af Ozzies arme, men smilede så, og lukkede sine øjne. Han lagde sine arme om den lille elver og trykkede ham blidt ind mod sig, så meget det nu kunne lade sig gøre uden at han faldt ned af sædet. Han kyssede ham blidt på det øverste af øret "Min... min lille elver.." mumlede han, og lod sin ene hånd glide op af hans ryg og op i hans hår, og nulrede det kærligt mellem sine fingre. Han sad lidt sådan.. ønskede det aldrig ville holde op, til han pludselig huskede på planten.. de måtte forsøge at redde den for Ozzies skyld. Han kyssede ham blidt på siden af øret igen og rejste sig, og trak Ozzie med ud af bagsædet. Han stod lidt med ham i sine arme og så på ham "Du er så smuk.." hviskede han stille og slap ham langsomt, og strøg hans hår væk fra hans ansigt. Han lukkede døren til bagsædet. Han lukkede døren op i passagersiden foran "Hvis du skal sidde sammen med mig, er du nød til at sidde her" mumlede han og hjalp ham til at finde frem til forsædet uden at slå hovedet mod bilen eller noget.

Ozzie sad bare stille lidt og trak vejret langsomt, lige nu ville han endelig bare gerne hjem, han frøs lidt, følte sig lidt halvsyg, hans hals gjorde undt, og han var beskidt over det hele. Måske kunne han spørge Jayden om han måtte låne.. et bad, det kunne han vel godt, eller noget, han håbede på der var vamt vand, ellers måtte han jo vente til han kom hjem og tag et kogende varmt bad, han gav et langt og døsigt suk fra sig. "Jeg har det fint.. kan vi tag hjem nu?" bad han stille, han ville virkelig bare gerne.. hjem til Jayden, og være alene med ham, bare.. slappe af, måske, og få varmen.. og et kys mere.. hvis han var heldig. "Jeg er.. jeg har.. jeg.. jeg har savnet dig" hviskede han stille og lænte sig lidt ind mod Jayden, kunne de ikke bare.. flyve hjem sådan her eller noget.. havde dæmoner ikke vinger? Og så kunne han jo holde om Jayden hele tiden. Ozzie blev helt varm inden i ved Jaydens ord og en tydelig rødmen sprædte sig over hans kinder som han prøvede at skjule det med sit hår.. hvilket var lidt besværlig, "Jay..den" mumlede han stille tydeligvis genert og sukkede opgivende men stadig længselsfuldt. Ozzie smilte lidt forsigtigt og prøvede at holde på Jayden, men han smuttede bare ud af armene på Ozzie så let som ingen ting.. han gav et smertefuldt suk fra sig, "men.." hviskede han stille og hørte Jaydens ord og sukkede stille, "Nej hold op.. " mumlede han stille og smilte forsigtigt. Han satte sig forsigteit ind på sædet og smilte lidt, "Okay" mumlede han stille, bare det betød de kom hjem nu.. så var det fint.. "Jeg vil gerne.. bare afsted.. nu" mumlede han stille og fumlede med selen for at spænde den.

Jayden betragtede hans ansigt grundigt.. han ville gerne passe på ham, da han virkede så skræbelig.. som om et vindpust kunne ødelægge ham hvis han lod det gøre det. "Ja selvfølgelig kan vi tage hjem nu" sagde han, og kyssede ham forsigtigt på panden. Han dvælede lidt ved hans side da han sad derinde, og klemte så blidt hans hånd "Jeg... jeg sætter mig lige over på det andet sæde" sagde han, og kyssede ham let, men kort på læberne. Han slap blidt hans hånd, og lagde mærke til hvor langsomt det hele gik inden han fik ordnet Ozzies sele og lukket døren.. blidt så Ozzie ikke fik et chok. Han kom i tanker om planten, og fik pludsselig en smule mere fart på. Han kom ind på forsædet, og lukkede døren bag sig. Han vendte sig mod Ozzie "nå.. hjemad, det var det du gerne ville" sagde han, og startede bilen og satte den i gear og kørte ud fra pladsen foran skoven. Et eller andet sted glædede han sig til at Ozzie kom hjem til ham selvom han ikke kunne se noget... Han rakte ubevidst ud efter Ozzies hånd, og fandt den lidt fter at have ledt lidt efter den. Han smilede forsigtigt til ham uden at fjerne øjnene fra vejen "Har du ellers... haft det godt siden sidst?" spurgte han, og så på vejen der strøg forbi "hvor er det du bor egentlig?" spurgte han så, måske havde Ozzie sagt det før, men Jayden ville bare så gerne høre hans bløde røst, han ville så gerne tale med ham.. bare snakke, mærke hans nærvær efter så længe hvor han ikke havde set ham. Han drejede ud på motorvejen, og trådte speederen lidt ned, mens han betragtede omgivelserne og nussede Ozzies lille hånd. Han drejede langsomt ind på parkeringspladsen foran ejendommen han boede i. Det var en pæn bygning, med noget der lignede store lejligheder inde bag den gråhvide facade. Han stoppede bilen, og slap forsigtigt Ozzies hånd, og trådte ud af bilen. Han stod lidt og følte vinden i sit ansigt før han gik over og lukkede Ozzies dør op og hjalp ham forsigtigt ud "jeg skal lige have planten ud fra bagsædet" sagde han og kyssede ham i panden. Han gik hen og åbnede døren og fik planten ud og smækkede døren i. Han rakte ud og tog Ozzies hånd "kom" sagde han og smilede til ham.

Ozzie sukede dybt men prøvede at skjule det så meget som muligt for Jayden, han ville helst ikke virke irreterende eller belastende. Han lod sine finger glide hen over sædet mærkede det bløde stof mid sine finger, han smilte lidt, Jayden havde en fin bil, han kunne mærke det, den var sikkert også dyr, det ville passe godt ind i det billed han havde af Jayden i sit hovede. Han smilte lidt "Jaaee" mumlede han, han ville bare gerne hjem nu, hjem til Jayden.. og ligge med ham.. bare ligge og putte med ham, det kunne være dejligt endelig.. han lod sine tanker strejfe kort over sex, men nej.. den tilfredsstillelse ville han ikke give Jayden, det var ikke fordi han ville være ond, men han ville bare ikke forlades igen, og han var lidt bange for at det bare var sex.. og Jayden var en god skuespillere, han kunne håbe.. men han var bare så.. forvirret, og bange, og han ville ikke ha' han forladte ham.. men på den anden side? Ville Jayden overhovedet have ham uden sex? Han skar kort tænder og mærkede så nogen bløde læber mod sine, men de var så hurtigt væk han ikke kunne nå at gengælde kysset igen, og han gav et svagtynk fra sig, hvordan kunne man dog ønsket mere.. så inderligt.. af en person.. hvorfor.. var han dog så svag!
Han lyttede til dørene der smækkede blev åbnet og smækkede igen, han mærkede Jayden der fandt sin hånd og gav den et blidt klem, han ville gerne virke tilstedeværrende men han havde det jo stadig ret dårligt. "Ja tak" hvisked ehan blidt og lænte hovedet tilbage mod sædet, han brød sig ikke om at køre bil, det var ikke lige det.. det var hans faveroit måde at komme frem på.. så heller en hest.. måske kunne han lære Jayden at ride en dag, måske kunne Jayden allerede ride? Det kunne være hyggeligt.. ude i skoven måske.
"Ehm jeg.. jov,. fint.. det har været fint.." mumlede han lidt, havde Jayden allerede glemt hvad han før havde fortalt? Det med voldtægten? Og han ville nok snart opdage mærkerne på Ozzies hals så snart de kom inden for, i noget stærkere lys.. og så var Ozzie.. meget ensom.. men ellers havde han vel klaret sig, fint. "Jeg bor eh.. i Sheria.. en lille tag lejlighed" mumlede han stille, og smilte forsigtig og vendte sløvt hovede mod Jayden, og ville bare ønske han kunne komme tætter på ham. Han mærkede hvordan glæden strømmede gennem ham da bilen endelig stoppede helt, "Er vi der!" spurgte han ivrigt og hørte hvordan Jayden forsvandt og døren snart gik op igen, han fumlede med selen men fik den hurtigt af og næsten sprang ud til Jayden, nu ville han bare gerne have ham.. alene, lidt tid, og nyde det så længe han ku'! "Ja!" sagde han og adlydte bare Jayden, fulgte ham hvor end han nu førte ham hen, om så de var et helt andet sted.. han gik med Jayden over alt hvis du sku være! så lænde de bare var sammen.

Jayden smilede lidt overrasket af Ozzies glæde over at skulle op i lejligheden, men lod ham være glad, det var rart at se ham sådan.. Ozzie havde mange ansigter, men lykke, eller glæde var faktisk sjældne når man tænkte over at Ozzie som regel aldrig var vred. Han var bare... et sted mellem alle de følelser kunne han tænke sig. Han smilede til den lille sorthårede elver ved sin side og trak ham med sig over til skyskraberen, og åbnede døren så de kunne gå indenfor. Han havde planten i den anden hånd, han måtte vel forsøge at skabe et... plantevenligt miljø i sin lejlighed selvom den nok var alt andet og blottet for den slags.. Han fik Ozzie med ind i en elevator, og trykkede på den øverste knap. Han vendte sig mod ham, og tog en dyb indånding. Han følte han endelig kunne betragte ham lidt i fred. "Vi er der lige om lidt.." sagde han, og smilede til ham, og strøg ham forsigtigt over kinden.
Det var underligt med det der bind for øjnene, men det var selvfølgelig for at spare Ozzie den... ja besværlighed med at gå rundt med øjnene vidt åbne, og chancen for at der ville kunne ske dem noget uden at Ozzie ville være forberedt... eller det var sådan Jayden forestillede sig det fungerede. Han kærtegnede hans kind igen og smilede svagt "jeg har virkelig savnet dig" hviskede han, inden han trak ham ind til sig og trykkede sit ansigt blidt mod hans hår, så han kunne dufte ham, og dufte hans hår. Han smilede svagt mod håret, han havde ikke lyst til at give slip igen, men elevatoren plejede også at være temmelig længe om at komme ovenpå.
Lige nu føltedes det bare godt at stå med Ozzie i armene, og vide at det ikke var en dagdrøm, eller en forestilling som han ligepludselig ville blive revet ud af og havne midt i en eller anden photoshoot.. lige nu havde han sin elver.

Ozzie holdte sig fast i Jaydens hånd, han var lidt bange for at slippe.. for igen at stå alene inde midt i skoven, med en dødende ven foran sig, han sukkede stille, han havde virkelig meget brug for søvn og mad, men han havde ikke lyst til at nævne nogen af sine behov for Jayden, han ville virkelig ikke være mere besværlig end han allerede var, der var synd for Jayden at han skulle føle sig påtvunget til at slæbe Ozzie med sig hjem, måske skulle han bare have givet ham hans nummer og smuttet hjem til sig selv.. så kunne han jo bare vente på Jayden kontaktede ham, kunne have fået noget søvn, og et bad og lidt mad måske så han ikke var i sådan en grim tilstand som han følte sig, han var virkelig meget bedskidt og mudret og våd, det var ubehaligt at være indylet i snavs, selv om det var hans egen elskede naturs skyld, brød han sig stadig bedst om at være ren. "Okay" hviskede han still og mærkede hvordan det susede en smule i maven da noget køret op af, han skulle lige til at spørge man hun huskede godt lide elevatoren i Jaydens hjem, her havde han jo været før.. selv om det dog var meget lang tid siden. Ozzie gav et lille piv fra sig da han blev trukket med, men mumlede dog bare lidt lykkeligt da det var Jayden han kom tætter på, han lagde sin andne hånd mod hans mave og krummede sine finger lidt om det bløde stof der, han puttede sit hovede ind mod sin hals og klynkede lidt stille for sig selv, han følte sig så sårbar.. altid sammen med Jayden, så lille og ynklig, men alligvel.. ku' det da også være lige meget når bare han fik lidt mere, af sin Jayden.

Jayden trykkede Ozzie tættere ind mod sig, og kyssede ham i håret. Han kunne godt mærke den lille hånd der søgte hen på hans mave, og tog fat i stoffet på hans t-shirt. Han kunne ikke undgå at smile af det, og lukkede sine øjne, mens han lyttede til Ozzies åndedræt. Det var en meget mærkelig stund, der var ligesom noget i luften. Jayden rystede det af sig, det kunne kun føre til noget.. som Ozzie nok ikke havde lyst til. Han kyssede ham i håret igen, og bøjede sit hoved en smule, inden han lod sine fingre søge op under hans hage, og løftede hans ansigt. Han så på ham, og smilede lidt før han trykkede sine læber mod hans. Han håbede ikke at det gjorde ham ubehageligt til mode, men det var ligesom.. bare noget han måtte gøre, fordi han ikke havde gjort det så længe, og fordi Ozzie vækkede.. alt muligt i ham. Noget han var glad for, og noget han ikke brød sig så meget om. Han lagde armen om livet på Ozzie igen og trykkede ham ind mod sig igen, og rakte ud med den anden og trykkede på elevatorens stop knap. Han ville bare gerne forlænge det øjeblik en smule inden de skulle ud af elevatoren, man vidste aldrig hvornår de skulle ud, hvornår den standsede. Han lagde den anden arm omkring ham igen og kyssede ham mere inderligt. Han trykkede ham en smule ind mod bagvæggen i elevatoren, og slap ham forsigtigt og lagde sine hænder på hver side af hans ansigt. Han vidste ikke hvordan den lille elver ville reagere, han ville nok blive lidt overrasket, men følgerne af det han gjorde, kunne han ikke rigtig forestille sig.

Ozzie lænte sig ind mod Jayden, det var rart bare at stå sådan sammen med ham, han ville gerne bare.. ind under hans trøje? Kunne man side det sådan.. og så bo der inde hos ham, det ville være dejligt, hyggeligt, og varmt.. tæt på Jayden og man ville altid kunne mærke hans varme bryst med hjertet der bankede lige under overfladen. Ozzie elskede når Jayden gjorde det der, de små kys i håret, de var så.. kærligheds fulde, han ville helst ikke undvære dem, men det var nu også meget dejlig når han fik kys på læberne, Jayden havde sådan nogen bløde og varme læber, man mistede helt pusten af at kysse med ham.. han længdes efter ham, han kunen godt mærke det, selv om han prøvede at skjule det, hvordan hele hans krop skreg efter ham. Ozzie mærkede lidt hvordan Jayden hev hans ansigt op ad og han strækte sig lidt for at nå de bløde læber, han få sekunder efter fik glæde af, og han sukkede taknemligt da de mødes i et kys. Han lod sig alt for hurtigt rive med, alle tanker faldt ligesom bare til jorde, Jayden havde altid været.. utrolig forførende, det var umuligt at sige nej, til ham. Han åbnede øjnene halvt på klemt da han overraskende blev presset lidt tilbage mod den kolde elevator væg, han stirrede kort ind i Jaydens mørke øjne, mørke pga den make up han bar, men de havde en smuk grøn farve, som gjorde Ozzie heeelt blød i knæene, han lukkede hurtigt øjnene igen og lod sig forføre af Jayden, helt ubevidst om han der et kort sekundt havde kigget ind i Jaydens smukke øjne.. eller måske havde han ikke kigget.. måske havde han bare seet. Varmen steg op i hans kinder og malede dem røde, mens hans vejrtrækning blev mere urelmæssig, som kysset blev mere intenst.