i sidste øjeblik - Jayden

Dag/Dato: d. 22 december
Tid: 17:33
Vejr: det sner rimlig kraftig uden for.
Årstid: Vinter
Beklædning: sort og hvis stribede bukser, rød trøje med sort print, sorte converse sko, stor sort vinter jakke.
Sted: lige uden for en forretning med herre tøj
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie stoppede op og så ind gennem butiks vinduet, han kiggede på nogen trøjer som så ret finde ud, han havde fået et problem for der var to han havde glemt at købe gaver til.. eller glemt og glemt, han havde svært ved at beslutte om han skulle give dem nogen gaver, men nu havde han altså besluttede sig, julen handlede om at gi' ikke om at få. han smitle ldit så kunne han nå hjem til Jayden i morgen tidelig og stille gaven foran hans lejlighed, han ville jo helst ikke forstyrre ham og så på jule aften, han havde prøvet at komme i kontakt med ham et par gange med han tog aldrig rigtig sin telefon, Ozzie var bange for at det måske kun havde været et engangs kanld, men han havde følser for Jayden og han savnede ham.. han tænkte på ham hele tiden.. men hvor var han henne, havde han glemt ham? Han vendte bliekt væk fra vinduet han havde allerede købt Jaydens gave, han manglede noget til Rose.. Havad købte man til en pige..

Jayden kom valsene med maling, en pensel i munden og malerklatter på sin blå skjorte, og sorte cowboybukser, og alle andre steder, og værst på hænderne. Han havde travlt i julen, folk blev mere sentimentale, ville have malet billeder af deres kære fordi det var specielt.. eller ville lave en bestilling af noget konkret.. han hadede den del af arbejdet, da det ikke var noget han selv lavede, det var dumme bestillinger af dumme ugennemtænkte ting som folk ville have klasket på et lærrede.. Han var på vej ned til parkeringskælderen da han fik øje på en dreng i sort og hvid stripede bukser, med en mørk jakke og mørkt hår og noget underligt stof for øjnene. "Ozzie?" røg det ud af ham, før han nåede at tænke over det. Han havde lyst til at gå hen og slå armene om det lille væsen, han havde savnet ham forfærdelig meget den sidste tid.. det var som om det hele bare var gået galt siden han gik, han havde haft mangel på kreativiteten og havde været nød til at tage et ekstra job for lige at holde sig over vande, og han havde været i et underligt dystert humør, og alt hvad han havde kunnet præstere med penslen var sorte lærreder. Nu lyste det ligesom lidt op igen, det gjorde det også når han tænkte på ham, for han havde tænkt meget på den lille elver.. der var ligesom.. en varme indeni hver gang.. men det havde været svært at finde overskuddet og tiden til at ringe.. det var en fejl han fortrød lidt.

Ozzie gik i sine egne tanker og var fast besluttede på at finde noget Rose ville ku li', måske skulle det være en form for smykke.. eller tøj måske? Han overvejde det kort inden han hørte en stemme.. en stemme han tydeligt kunne genkende han lyste op i et kejtet nervøst smil og vendte sig mod Jayden der havde kaldt hans navn.. hans Jayden.. elelr det var havd han håbede, han vidste jo ikke hvor meget han betød fra Jayden, det kunen sagtens bare havde været et engangs knald, men for Ozzie betød det faktisk noget, det havde jo også været hans første gang. Han kunne ikke lade være med at føle varme i maven når han tænkte på det, det havde været så rart.. han savnede den tid med Jayden. "Jayden" mumlede han kort og smilte nervøst, han ville kramme ham men han vidste ikke om Jayden ville afvise ham. Han tænkte hele tiden på Jayden, han savnede ham han havde savnet ham, hvorfor ville Jayden ikke være sammen med ham? Han smilte stadig og tog forsigtigt et skridt mod Jayden men holdte sig på afstand da han ikke helt.. vidste havd han skulle gøre af sig selv der, han vippede hovedet ned igen og lod som om hans tod og så på sine egne fødder, han havde lyst til at sige han havde savnet Jayden, men han kunne ikke få ordene ud. Han kom i tanke om posen i sin hånd, gaven til Jayden.. han skulle have sin gave.. ik?

// jeg lavede altså lige dagen om, ellers ville han være to steder på samme dag på samme tidspunkt O_o //

Jayden smilede lidt af den lidt beklemte elver, nå ja hvad helvede.. man levede jo kun en evighed. Han gik hen til ham og trak ham ind til sig, og kyssede ham i håret "undskyld.." mumlede han ned i hans hår med hensyn på at han havde glemt alt om at han jo skulle ringe og alt det. Han trak sit ansigt lidt væk fra hans hår, og kyssede ham kort på næsen. Han slap ham lidt igen og hankede let op i malerspandene. Han så lidt på den lille mørkhårede elver.. der var noget der rørte på sig indeni, men hvad..? Han smilede stille til ham "har du ellers lavet noget sjovt?" spurgte han og trak ham med lidt ind til siden da der kom flere mennesker forbi dem, og de stod midt i det hele. Han tog forsigtigt hans hånd i sin, og beholdt den i sin, så vidste Ozzie også hvor han var, og var ikke nødt til at skulle gætte sig frem. Han satte malerspandene ned, så han ikke behøvede slæbe på dme.

Ozzie stod lidt afventende for havd Jayden ville gøre, hvorfor vidste han ikke men han forventede lidt en.. 'nå hyggeligt at møde dig igen men jeg skal vider, tak for sidst og go jul til dig'.. agtigt. Så det kom lidt bag på ham da han blev trukket ind til Jaydens varme krop og fik et lidt malplaceret kys i håret, det fik alt inden i ham til at springe på en underlig måde og varmen steg op i ham. Han smilte for sig selv og mærkede sit hjerte der satte farten op og bankede hysterisk mod hans brydtkasse. "Jayden" mumlede han denne gang med tonvis flere følser i det. "Du må ikke undskylde" mumlede han kort og nød den måde Jayden nu behandlede ham på, han havde sådan savnet.. den måde.. ja at nogen behandlede ham ordenligt. Han smilte enu mere da han fik et kys mod næsen, det var godt nok ikke der han helst ville kysses men det kunne gå an ind til vider, men smilet falmede da han trak sig væk fra ham igen.. var det det. Han mærkede kuldegysningerne gå igennem kroppen ved spørgsmålet, og minderen for gennem hans hovede, Sariel! Rose.. Vampyerne, Morgan, bidene, voldtægten, kyssende. Det hele ramlede samme i hans hovede og han følte sig pludeslgi svimmel og træt. "ehm..mmh..mnm.." mumlede han og kunne ikke helt få ordene ud på den ordenlig måde. Han mærkede hvordan han blev trukket i og gispede efter luft, han vendte hovedet mod Jayden og sukkede svimmelt, han mærkede hvordan hele hans krop var ved at give efter, han lænte sig forsigtigt ind mod Jaydens brystkasse og gispede igen. Han mærkede Jaydens hånd i sin og hvordan noget blev tabt eller stilt på jorden, inden han faldt hen mod Jaydens brystkasse og smilte lykkeligt for endelig at være der hvor han hørte til, følte han hørte til. Hans krop var slap og han var ved at besvime, en andelse lykke bredte sig i hans krop, han var jo der hvor han havde allermest lyst til at være, sammen med Jayden. Han gav et gisp mere fra sig og trak vejret ret ureglmæssigt.

Jayden smilede lidt af den lille elver, der virkede helt overrumplet af at se ham igen. det var svært ikke at blive glad for den måde han mumlede og var sådan helt 'åh-det-her-er-akavet' agtig. Jayden elskede at gå over andres grænser, det var det sjoveste i verden. Han betragtede ham lidt og skævede kort til malerspanden ved sin side "hvad?" grinede han stille til de mange mumlende lyde den lille elver kom med. Han virkede til at ville sige noget.. Han så dog lidt mere bekymret på Ozzie der begyndte at trække vejret underligt, og så bleg ud "Ozzie?.. er du okay? vil du sidde lidt ned?" spurgte hann og lagde en hånd på hans kind, og kærtegnede den forsigtigt. Han mærkede at han lænte sig mod ham igen og lagde armene om ham "Ozzie?!" gentog han, og slap hans hånd så han kunne holde bedre om ham. Han lyttede til den gispende vejrtrækning og så sig lidt om, hvad fanden skulle han gøre? "Ozzie.. træk vejret, kan du høre mig?" spurgte han og forsøgte at lyde så normal som muligt. Han fik ordentligt fat omkring ham og løftede ham, og efterlod de ting der nu lige stod som malingen. Han havde ingen idé om hvad der kunne være galt med Ozzie, han skyndte sig ned til sin bil med Ozzie i armene, og standsede ved bilen og fik den åbnet. Han åbnede døren til bagsædet og fik Ozzie derind og ligge. Han lænede sig ind over ham for at se om der var nogle synlige tegn på noget han kendte.. han havde medicinsk uddannelse, men han havde aldrig oplevet noget lignende! Han lagde sine hænder på hans kinder "Ozzie? Vær sød at registrere på min stemme, nik, blink, sig noget hvis du kan?" bad han og rakte ud for at sætte nøglen i tændingen, så han kunne glide op på forsædet.

Ozzie følte hvordan hans krop virkede svævende, han følte sig svæende løftede op fra jorden eller noget, selvom han stod med begge ben på jorden og lænede sig bare lykkeligt ind mod Jayden. Der var tuisende af ting han havde lyst til at fortælle ham, han ville have ham til at forstå at Ozzie havde følser for ham, og han blev ked af det når Jayden ikke ringede tilbage, sårede enda.. var det muligt at han allerede nu kunne føle så meget for en så fremmed person som Jayden? Ozzie mærkede hvordan Jayden holdte beder om ham og elskede bare at mærke hans arme om sin krop, det var alt for længe siden sidst, og han havde sådan savnet det her, bare det at kramme ham gjorde ham mere lykkelig end nogen sinde før. Han hørte Jaydens stemme og den gik tydeligt igennem, han følte bare ikke han havde krontrol over sin egen krop mere, og kunne næsten ikke få andet en sløv mumlen frem. "mmh Jayden" sukkede han kort og mærkede han blev løftede op fra jorden han følte virklig han svævede som en fulg eller noget, måske en engel. Han sukkede lidt og lagde armene om Jaydens hals lænte sig ind mod ham, ønskede aldrig han ville give slip igen, ønskede aldrig at han skulel forlades igen. "åhr min Jayden" mumlede han lidt efter mod hans brystkasse, han var ikke sikker på om det med at 'min' var det rigtige at sige, men han ville ønske han var hans Jayden. Han mærkede hvordan han blev lagt ned og Jayden der kravlede ind over ham, han sukkede og mærkede sin krop skrige af længsel han rystede let og blev ved med at gispe, skulle det være så sværet at få luft ne i sine lunger? "Jayden Jayden Jayden Jayden" mumlede han kort og håbede på ha ville blive der hos ham, bare have ham over sig mærke hans berøring. "ååhh Jayden jeg tror jeg elsker dig" mumlede han kort, hvorfor han sagde det havde han ingen andelse om, det skulle jo bare ud. Han længdes efter Jayden så meget, han ville løfe på sin hånd og lade den kærtegne Jayden, men han kunne ikke bevæge andet end tungen og læberne.

Jayden syntedes Ozzie mindede mere og mere om en der havde taget stoffer. Han måtte blive ved med at tale til ham, blive ved med at minde ham om at han var der. Han havde ikke lyst til at spørge om han havde taget noget.. det syntedes han heller ikke lignede Ozzie at gøre sådan noget. Han lyttede til den besværede måde at trække vejret på.. hvad kunne han gøre? Kunne han give ham et chok eller noget? Hans første tanke var at bide ham, ikke hårdt, bare lige kort og blidt i skulderen eller et eller andet, det plejede da at give folk et chok.. men han havde heller ikke lyst til at gøre ham forskrækket, men det kunne måske vække den lille elver af den lidt underlige ecstace den var havnet i. Han betragtede hans ansigt, og lagde mærke til at han begyndte at ryste "Ozzie, har du sukkersyge? Har du taget noget? Du bliver nødt til at fortælle mig det" sagde han alvorligt og hørte de små kærlige ord og den måde han udtalte hans navn på. Han gloede lidt på ham da han sagde at han elskede ham, selvfølgelig rørte det ved nogen dunkle ukendte strenge i ham, og fik hans hjerte til at banke lidt hurtigere. Han var bare ikke sikker på om Ozzie talte i vildelse. Han bøjede sig ned, og hev lidt i drengens t-shirt så hans skulder blev blottet "undskyld men jeg er nødt til at se om det virker" sagde han og bed ham. Ikke hårdt nok til at det begyndte at bløde, bare et let tryk med de små hugtænder han havde.. de var slet ikke beregnet til at spise kød. Han spiste sjæle så det havde han ingen interesse i. Han kyssede kort stedet hvor han havde bidt og forberedte sig lidt på hvad der skete.

Ozzie ventede bare lidt han lå stille og sagde ikke mere han ventede at høre Jaydens svar på det han sagde, han håbede lidt på et slags kærligt svar, han elskede måske også ham? Det var en mulighed, eller måske ville han finde Ozzie alt for omklamrende fordi han allerede sagde det nu, de var jo ikke rigtig et par, nej.. ikke på nogen måde faktisk, selv om Ozzie ville ønske de var. Ozzie spærrede øjnen op bag bindet, selv om hans krop stadig var svag og slap, om han havde sukekr syge.. nej? Han havde lyst til at skælde Jayden ud, men nu kunne han slet ikek få et ord ud, han ville bare klamre sig fast til sin elskede Jayden, men han kunne ikke bevæge sig. Han lå lidt og ventede på at høre Jaydens stemme igen, vide han ikke havde forladt ham. Han mumlede kort noget på sit eget underlige sprog da han trak ned i hans tøje, det kunne han vel ikke mene? De skulle da ikke.. nu.. Han lukkede øjnene i igen bag øjnlågen og gjorde sig klar til havd enden Jayden snakkede om. Ozzie var dog ikke klar over at det var det han ville gøre.. lige netop det. Det sendte et stød igennem ham da han mærkede hugtænderen mod sin hud, noget så velkendt, og minderen hvivlede gennem hans hovede, hver eneste ene af bidene, de var over alt vampyerene og de bed ham alle sammen på en og samme gang, og smerten gik gennem hans krop, hans øjen føltes våde, men han græd ikke, ikke det mindste klynk fik han frem. Han lå stille i mindst et sekundt indne adrenalinen røg gennem hans krop og han var tilbage i den mørke gyde sammen med en af de tilfældige vampyr som havde haft glæde af hans blod.. så begyndte han at skrige.. for han ville kæmpe til det sidste. "NEJ!!" NEJ.. nej nej nej nej! Slip mig! Slip min nu.. du rør mig ikke, fjern dig, lad mig gå..!!!" skreg han af sine lungeres fulde kræft, og det blev ved han stoppede ikke en eneste gang, blev bare ved med at skrige, han mærkede sine hænder han trykkede den mod Jaydens brystkasse af alt kraft han havde imens han stadig skreg og vred sig under ham, han måtte væk han måtte bare væk han skulle slippe ham, den ækle vampyr, han måtte væk.. hjem til JAyden.. Hans tanker forkuserede på et andet sted et meget beder sted sammen med ham han holdte af, sin Jayden hvorfor var han der ikke, han manglede en der kunne rede ham fra den ækle vampyr. "SLIP MIG SÅ!.. Lad mig gå, jeg har ikke mere at give af.. du slår mig ihjel!!" skreg han.

Jayden havde ikke forventet at Ozzie begyndte at skrige, som regel så han sådan et lille bid som noget kærligt, men han kunne heller ikke lige greje hvad der var galt med Ozzie. "Ozzie! Ozzie, Ozzie rolig" bad han hurtigt, og mærkede Ozzies modstand. Ozzie var et stort hysterisk barn.. sådan var han nødt til at tænke, men Ozzie var en del større end en treårig så han slog lidt bedre fra sig. "ozzie rolig rolig, undskyld det var ikke sådan ment" sagde han hurtigt. Han var nødt til at sætte sig på ham for at kunne holde ham i ro, og greb om hans håndled, og forsøgte at holde ham nede. Han lænede sin kind mod hans så hans mund var lige ud for hans øre. "Skat.. rolig, det er mig, undskyld.. det var ikke sådan ment, vær sød at trække vejret det er mig Jayden" hviskede han, og prøvede vitterligt at få ham til at geare ned. "Rolig.." hviskede han forsigtigt. Han kyssede ham blidt på den underste del af øret, og holdt ham fortsat nede og håbede på at han ville falde lidt til ro igen.

//sorry the bad krea .__.//

Ozzie begyndte at klynke let og havde lyst til at bryde ud i gråd eller noget, få vampyeren væk han ville have han slap ikke at han strammede grebet eller havd han nu gjorde? Han gispede højt og skubbede mod den fremmed vampyr, men der var et eller andet ved ham.. hans stemme, han genkendte den lidt efter lidt og gispede igen, han holdte straks op med at skubbe. Men han forstod det ikke.. var det Jaydne der havde bidt ham eller var det Jayden der havde redet ham fra vampyeren.. han gispede igen, Jayden havd bidt ham! Han kunne ikke føle foragt selv om han gerne ville, men han var chokerede alligvel, de blide beroligende ord var bare ikke nok til at.. ikke sådan ment? Hvordan var det så ment.. Han kunne ikke helt tage sig sammen med slog øjnene op bag bindet og løftede hånden for at løsne knuden i nakke, han pillede det af og så med våde forvirrede ude-af-den øjne på Jayden. Han glippede lidt med øjnene, han blev jo holdt nede? Hvad var der med Jayden.. han gøs over kysset på øret, det var så underligt og forkert. "Hvad er det du laver!?" sagde han og var bleven fuldstændig ved bevidsthed. Han var bange men han savnede jo også Jaydens berørninger, han ville bare godt have en forklaring. Men han kunne ikke sige han ikke nød at have Jayden over sig og det kys han fik, altså det var underligt han ville skubbe ham væk og trække han tætter på på samme tid. "Hvor er jeg?" spurgte han forvirret, og vendte ´på hovedet og så sig omkirng i den lille bil.. bil!!?

Jayden lyttede til hans klynkelyde, det skar i ham.. det gjorde ondt, han måtte ikke lide det var slet ikke ment sådan.. og hvor kom alt det ævl om vampyrer fra? Han holdt stadig fast i ham mens han lyttede til hans gisp. Han lod ham tage sine hænder til sig, og lænede sine knæ mod bagsædet, så han fik løftet sin vægt væk fra Ozzie. Han slap ham helt og rettede sig op og så ned på ham "prøver at få dig tilbage til normalt.." mumlede han, og var egentlig glad for Ozzie var normal igen, det var rart, selvom han virkede temmelig rundt på gulvet. "Du var helt væk, sagde at du elskede mig.. du trak vejret sådan helt gispende.. kan du slet ikke huske det?" spurgte han, og åbnede døren og kravlede ud så han også kunne komme ud "ja du er da på vej til hospitalet.. eller det var du, jeg troede fandme du var døende!" sagde han lidt irriteret, det lød sgu nærmest som anklager om voldtægt.. Han var dog stadig lettet over at han var normal igen. Han kom lidt i tanke om malingen han havde efterladt på øverste etage inde i centeret.. nå, det måtte han vel skyde en hvid pil efter, men det var heldigvis vigtigst at Ozzie var okay.. selvom han virkede lidt fornærmet over den behandling han havde fået. Han ventede tilmodigt på at Ozzie kravlede ud af bilen igen.

Ozzie lod bare tankerne flyve han prøvede lidt at opfatte det hele, alt der var sket de sidste par minutter, Jayden havde hele tiden været hos ham, der havde ingen vampyr været og han havde ligget på bag sædet af en bil? Hvorfor havde han ligget.. eller lå på bag sædet af en bil.. han var bleven dårlig? Nej han var ikke, han var jo lykkelig han havde haft det fantastisk, og Jayden havde ikke forstået det og han havde ikke gengældt hans.. følser. Han så lidt på Jayden igen det var underligt at side og stirre på ham, men han gjorde det, han var ikke ond eller noget og han ville ikke have Jayden kom til skade så han vendte blikket væk igen og prøvede at finde ud af hvor bindet var røget hen. Han mærkede ordene Jayden sagde som et slags, et hårdt et af slagsene, han måtte se på ham igen med et såret blik, Jayden havde troet det Ozzie havde sagt var noget han sagde fordi han var lidt væk.. men det var det ikke.. men måske var det bedst sådan, at Jayden ikke vidste hvad Ozzie virklig følte for ham, det virkede ik som om han følte det samme. Han sukkede dybt og fik endelig øje på bindet, greb det og bandt det om øjnene. "Går du fra mig?" spurgte han længselsfuldt og satte sig op i bilen, han havde sådan nydt Jayden var så tæt på før og nu var han bare gået ud, ladet Ozzie ligge, og han lød sur og irreteret, han måtte have gjordt noget forkert. "Du bed mig" mumlede han kort og sukkede igen han løftede hovedet mod Jayden og kom op på knæ kravlede hen mog ham og slog armene om ham stadig sidene på knæ på sædet, han puttede sit hovede ind mod hans brystkasse og følte sig svag igen, "Jeg har savnet dig" mumlede han kort.

Jayden så lidt på ham og tog en dyb indånding for at få sig selv lidt ned igen, han så lidt på Ozzie.. kære lille Ozzie som han virkelig holdt af.. Han så lidt på ham da han kom ud af bilen, eller kom ud på starten af forsædet "nej jeg går ingen steder, jeg vil sikre mig at du har det godt sådan så jeg ved om jeg skal køre dig på hosipitalet" mumlede han, og så på Ozzie med et forskende blik, han virkede til at han havde det okay nu.. han ville have at han havde det godt, før han turde lade ham være sig selv. Han mærkede hans arme om sig, og hans kind mod sin brystkasse. "Jeg gjorde det ikke med vilje.. eller jo, jeg troede du var gået i chok" sagde han stille, og lagde forsigtigt armene om ham og trykked eham ind til sig. Han blev rolig.. det var rart.. at kunne dufte den lille elver, mærke hans arme omkring sig "jeg har også savnet dig" hviskede han inderligt, og vendte sit ansigt ind mod hans hår og tog en dyb indånding og lod sine fingre gribe fat i stoffet på hans bluse. Han kyssede ham let i håret "du.. sagde så mange ting.." mumlede han stille, og bed sig i læben "kan du.. huske hvad du sagde?" spurgte han stille. Han slap ham ikke, da han ikke ville, og da han nød at mærke Ozzie hos sig igen..

Ozzie rystede på hovedet "Jeg skal ikke på hospitalet, der er ikke noget galt med mig" sagde ahn strengt, det var der så mange før Jayden der havde ment, det var jo ikke første gang han var besvimede han besvimede ret tit efterhånden, det var jo også ret farligt, men han kunne ikke tage til hospitalet, de ville finde ud af hvad der var galt med ham jo.. at han led af blodmangel, og så ville de se hans hals og så ville de tro deres.. og tro han måske havde gjordt det på sig selv? At han var psykisk syg? Han ville ikke spærres inde pga et par bid.. han skulle nok klare sig. "Jeg går i chok hvis du bider mig igen" sagde han stille, han kunne slet ikke forstå hvorfor Jayden bed ham? Hans Jayden.. var han lige så blodtørstig og farlig som alle vampyeren? Han sukkede for sig selv, men det var han jo ikke han var så sød! Han var ikke ond. Ozzie stønnede længselsfuldt mod Jaydens mave, hvor var det skønt! Han følte sig endelig tilpas, et sted hvor han hørte til? Her hos Jayden. Jaydens kys brændte ind i huden på en så intens måde, han ville have hans læber mod hans, det føltes godt, han ville have det hele til at brænde igen. "Mmmhh jeg kan huske det hele" mumlede han kort, for han havde jo været ved fuld bevidsthed.. det meste af tiden, Jayden havde bare ikke forstået det. Han strakte sig efter hans læber og mærkede hvordan det brændte, som små gløder der opstod da han mærkede Jaydens læber mod sine igen.