Hjemme igen - scarlett

Hun stod ude i køkkenet og lavede en rigtig lækker morgenmad med det hele, hun var i gang med St lave thé da han spurgte hende om hun havde sovet godt, "det var min bedste nat i flere måneder skat" hun gik i gang med at dække bord, hun stillede glas ìg kopper på bordet og stillede maden på bordet, pludselig hørte hun altairs 'skrig' hun smed servietterne og løb ud til ham, "hvad sker der!!!" man kunne de panikken i hendes øjne.
Hun hjalp ham op og da han stod lænene over vasken stod hun bag ham og holdte im ham mens hun nussede ham beroligende på maven. "er du okay skat?" spurgte hun bekymret.
Hun var meget bekymret, og kunne ikke forstå hvad der var sket. Hun elskede ham så højt at hun virkelig ønskede at han var okay. Man kunne dufte den lækre mad fra køkkenet af og théen der stod og duftede så dejligt af de lækreste bær.

Altair vendte sig om og lagde armene om hende og kiggede hende dybt i øjne mens han smilte til hende. "bare rolig, der er ikke sket noget" forsikrede han med et lille smil, "det var bare.. bare noget jeg troede jeg så" sagde han og så over skuldren og hen på spejlet med et halvskævt smil og vendte blikket tilbage til Scarlett og gav hende et kys på hende fyldige og dejlige læber. Altair slap det igen og sagde "lad os gå ind og få spist noget morgenmad" og lagde armen om siden på hende gik sammen med hende derind, han fik sat sig ned ved bordet og slog hænderne sammen af glædelse at smage på noget af alt den lækre mad som hun havde fået mixsede sammen, han var enlig overrasket over at hun kunne lave alt det mad, for så meget mad havde han eller ikke, åbenbart nok til at kunne lave så meget dejlig mad.
"Ser lækkert ud skat, det har du gjort godt" sagde han og gav hende et lille kys og satte sig så ned igen for at begynde at spise.

Hun smilede mere roligt efter at han havde forsikret hende im at han var okay.
Hun sadte sig ved bordet, "jeg håber at det smager godt skat" sagde hun roligt.
Efter de havde spist lod hun altair sidde og begyndte St tage af bordet og vaskede op.
"skat jeg vil lige gå i bad" sagde hun med et smil på læberne.
Hun gik ud på badeværelset og fandt et håndklæde frem. Og fandt noget undertøj frem.
Hun lagde det hele på torilettet, og tændte for vandet hun lod døren være åben,
Den tynde silke kjole, tog hun af og lagde den ved håndvasken. Hun gik ind under bruseren
Og vaskede sig osv... Hun slukkede for vandet og tog håndklædet, hun rørte sin nøgne krop
Og tørte bagefter hendes blonde hår. Da hun var blevet tør tog hun en sort
Blondet g-streng og den blondede bh. Hun hang håndklædet op og gik
Ud fra badeværelset hvorefter hun gik ind på værelset og fandt et par tætsiddende
Schorts, og en hvid løs top hvor man kunne se bh'en igennem.

Da Altair så hende i hende den hvide løse top og de tæt siddende short som bare sad perfekt på hende hendes underliv, de eneste han kunne gøre var at stå med åben mund og glo på hendes krop, "Jeg.. jeg.." var det eneste han kunne få ud af sin mund. *Hva' laver du fjols?! Tag dig sammen og giv hende en kompliment* sagde han hjerne til ham, men han kunne intet, han var lammet af skønheden som skindede næsten bogstavligtalt.
Han kunne simpelthen ikke få sine øjne fra sin Scarlett, *nu går du hen og så.. så gør et eller andet!* sagde hans hjerte og fik ham til at komme til sig selv igen, "skat du ser fantastisk ud" var det eneste han kunne få ud af sine læber og gik hen til hende smilte varmt til hende og placerede sine hånd på hendes hofter så de stod tæt igen.
*Jah sådan der, det var bedre* sagde han til sig selv som om at han havde haft en lille diskution med sig selv og at han havde fulgt sin hjerne.

Hun stod der ìg rødmede svagt af hans lamslåedhed.
"tak skat" svarede hun roligt og da han lagde armene om hendes hofter,
Lagde hun sine arme over hans skuldre.
Hun kyssede ham blidt på munden. Hun smilede charmerende
Til ham og betragtede ham bare.
Hun gav ham et blidt kram og betraktede hans smukke øjne.
"jeg er så glad for at være sammen med dig igen" sagde hun roligt til ham
Med et blidt og forelsket blik.
Hun slap ham da telefonen ringede, hun tog den og det var var en kvinde
Der var i rørret, kvinden sagde: @Hey kan jeg snakke med min elskede@ Scarlett
Så over på altair uden at sige en lyd hun rækte telefonen til ham,
"d-det er til dig"... Hun sagde ikke andet men hun havde et bedrøvet blik.
Da han tog røret, gik hun ind på soveværelset og lukkede døren.
Tårene begyndte at trille ned af hendes kinder... Hvordan kunne det ske...

Altair stod med røret i hånden og var en smule forvirret til den drejning som det hele havde taget sig, og at sin elskede Scarlett gik ind i soveværelset og lukket døren, *hva' har hun fået dog af vide som kunne få hende til at blive så trist??* Undrede han sig lidt over og lagde røret ved øret og sagde "ja hallo, hvem snakker jeg med?" Spurgte han og hørte en stemme han ikke havde hørt i virkelig lang tid, men kunne ikke lige huske hvem det var, det var bare stemmen som han kunne kende, "kender jeg dig?" spurgte han med en undren, "elskede, ka' du slet ikke huske mig, har du helt glemt mig?" jeg er jo din eneste ene skat" kom det for røret, hvilket bare gjorder ham endnu mere forvirret.
Hvor pokker var det dog at han kendte den stemme fra..?! Og så slog det ham, som et lyd i et træ, "Mia?" Spurgte han og nu gav det hele mening, Mia var hans første kæreste, en vampyr som Scarlett men han slog op med hende fordi hun flirtede med både andre mænd og piger og så spillede hun stort og var ikke til at styre.
Hun havde aldrig opgivet ham(selv om han havde hende) og vil ikke dele ham med nogle, "Men elskede jeg er på vej hjem til dig så vi kan være sammen igen" sagde hun med en glad stemme, "jeg.. jeg.. jeg, hva' hvad?! Kommer du her?!" Spurgte han næsten i chok, og skulle lige til at sige noget med blev afbrudt af hende igen, "er der om en time skat" sagde hun og lagde på.
Altair stod stadig med røret i hånd og var lidt måløs, hvordan fanden har hun fundet ham.. igen?! Dog var det lige meget nu, han vidste nu hvorfor hun var blevet så trist, han bankede på døren og åbnede den langsomt og kiggede ind for at finde hende, "søde?" Spurgte han med en forsigtig stemme.

Scarlett sad i et hjørne helt krummet sammen, med armene slået om benene. Hårene trillede ned af hendes kinder, hun så op da døren gik op, hun så på altair "j-jeg ved ik hvad jeg skal sige" sagde hun med grÅd i stemmen. Hun kunne ikke lade være med at føle sig glemt....
Aldrig havde hun været så ulykkelig, hun troede han elskede hende.. Var det hele bare en stor løgn? Hun tog sig til maven og havde en underlig følelse. Hun var virkelig ulykkelig. Kvindens stemme sad fast i hendes hovede. Kunne hun dog bare få en forklaring... Pludselig ringede det på døren og en faktisk okay køn kvinde trådte ind i gangen, hun kunne se hvordan denne kvinde gik målrettet over til altair og kyssede ham. Scarlett kunne ikke klare At se på det, hun rejse sig og gik forbi dem med hastige skridt hun gik ud af hovede døren med hårene der hastigt trillede, ned af hendes kinder... Hun kunne ikke klare mere hvordan skulle hun overleve uden ham. Aldrig havde hun været så forelsket i en før... Hun løb næsten ned af trapperne og ud på gaden, hun gik med hastige skridt ned af gaden..

Det hele gik så hurtigt at det ene øjeblik stod han og var på vej ind til Scarlett og forklare sig, og det næste øjeblik stod han og blev kysset af sin gamle ex, som ikke var hende han elskede. Han fik hende til at holde op med at kysse ham ved at trække sig væk fra ham, "hva' fanden er det lige du har gang i?!" Spurgte han nu pænt irriteret "kysser da min kæreste" sagde hun og et flirtene smil og lagde sig ind for endnu et som han så heldigvis undve, "nej, vi var kæreste.. for lang tid siden, jeg elsker dig ikke mere, det må du få ind i dit hoved og nu må du havde mig undskyld jeg skal ned og finde kvinden jeg elsker" fortalte han hende og lod hende Mia stå for sig selv i hans lejlighed og kukkelure, det stoppede dog hende ikke i at vinde ham tilbage.
Altair var kommet ud på gaden og havde let ved at følge sin elskede Scarletts spor da hun duftede utrolig godt, han var begyndte at små løbe efter duften, Der gik ikke lang tid før han fandt hende og stoppede op med at løbe og gik hen til hende og stod bag hende for så at lægge sine arme om hende, "Du er den jeg elsker skat, jeg ka' ikke leve uden dig, please lad mig forklare" sagde han med en hvisken mens han holdte hende tæt ind til sig.

Det gav et sæt i hele hendes krop da han tog om hende og alt smuldrede hun gled ned på knæ og brød ud i gråd... Det hun havde gået igennem for sin elskede, og så skete dette... Hun sagde intet sad der krummet sammen på Fortovet, tårene trillede volsomt ned af hendes kinder, hun så bare ned i jorden uden at sige noget.
Hun lod ham forklare sig for hun ønskede sådan St det var en fejltagelse det hele hun vidste at hun ville kunne tilvgive ham, vis han bare kunne få hende til at forstå.
"hvorfor...??" hviskede hun stille med gråd i stemmen, hun rystede...

Det jog dybt i hans hjerte at se sin elskede Scarlett være så ked begrund af ham, han satte sig ned ved siden af hende og tog hende ind til sig, jah hvordan skulle han starte??
"Hun hedder mia.. og er min ex, jeg slog op med hende så lang tid tilbage at jeg troede at jeg var sluppede af med hende, hun forfølger mig og vil havde mig for sig selv og lytter ikke til mig når jeg siger at der er intet mellem os mere. Det er dig jeg elsker søde og ikke hende" prøvede han at forklare og lændte sig op af den halv høje mur, som de var ved, han sad bare og aede hende blidt på armen og var begyndte at nynne lidt for hende, "Jeg kan ikke leve uden dig, du er mig alt for nær skat" sagde han og holdte op med at nynne og satte to fingre ved hendes hage og hævede hendes hoved så de fik øjnkontakt, hans varme men dyriske øjne så dybt i hende mens han fjernede nogle af alle de tåre som stadig hang på hendes kønne kinder, "du er den jeg vil ha' og leve med, resten af mit liv" sagde han og holdte hende helt ind til sig.

Hun måtte være stærk, hun så op på ham og blev næsten flov over sin opførelse.
Hun så i hans øjne "undskyld" sagde hun svagt og lagde sine arme om ham. Hun knuede
Sig tæt ind til ham og kyssede ham inderligt på munden. Og der sad de så på den lune
Fortov. "jeg elsker dig bare så meget at det gør ondt." sagde hun stille.
Hun rystede og var kold, hun holdte de trælse tåre tilbage.
De gik tilbage til lejligheden, hun gik over til mia der stod lænet op ad vægen.
Hun begyndte si smådt at blive vred. "hvad tror du lige at du har gang i" sagde scarlett mens mia bare stod der og spillede dum, Scarlett tog fat i mias arm kg smed hende ud foran døren.
"kom ikk tilbage" sagde hun roligt. Hun vendte sig rundt til
Altair, hun gik over til ham ìg lagde armene om ham, hun kyssede ham blidt ìg inderligt på munden. "i love you" hviskede hun blidt til ham....

Altair gengældte kysset men blev afbrudt af en banken, Altair slap kysset og var nu træt af hende og at hun heletiden blandede sig i hans liv og prøvede at vinde ham tilbage, han havde en hånd på hver side af hende og kiggede hende i øjne, "2 sekunter" sagde han og gik ud til Mia som sagde "nåh fik du sluppet af med kællingen derinde og vil tilbage til mig?" Spurgte hun og lændte sig ind for at kysse ham, total ligeglad med hvordan situation var for hende. Altair lukkede døren efter sig så Scarlett ikke kunne se eller høre så'en helt hvad de sagde, da Mia lændte sig ind på et kys, førte hånden op på hendes mund så det afholdte hende fra at kunne kysse ham, "hvad laver du skatter? Troede du elskede mig?" Spurgte hun og så så uskyldig ud, "okay.. jeg ved ikke hvordan du vil reagere til det og jeg er ærligtalt også ligeglad nu.." sagde han og lagde sine arme på kors og så på hende, "jeg elsker dig ikke mere og kommer jeg aldrig til mere, jeg har fundet Scarlett og hende vil jeg tilbringer mit liv med til jeg dør, og jeg vil havde dig ud af mit liv, for evigt, er det forstået?" Spurgte han med en lidt streng tone.
"Hvad?!.. Sig mig slår du op med mig, for hende derinde?!" Spurgte hun og spillede sårede og lavede krokodiletåre, "der har aldrig været noget os efter jeg slog op..! Så få det dog ind i dit hoved!" Sagde han nu surt, men kunne høre en dyb knurren som kort kom frem.
"Fint, jeg vil se dig mere!" sagde hun og løb grædene ned af gangtrapperne og forsvandt ud på gaden, Altair stod nu og pustede ud ude foran døren til Scarletts lejlighed.

Scarlett sad på sofaen, hun var helt rolig, hun kunne mærke hvor højt han elskede hende, men elskede han også den anden kvinde? Hun fik pludselig en mærkelig træng til tomater hun gik ud i køkkenet, hun fandt nogle saftige tomater og tog dem med ind i stuen. Hun sadte sig på sofaen og begyndte at spise tomaterne hun havde det sådan underligt en hel underlig fornæmmelse, efter kort tid var alle tomaterne spist.
Hun kunne høre noget larm ude fra gangen, men hun valgte at ignorere det, hun havde sådan en kvalme, og ud af det blå måtte hun styrte ud på badeværelset, og brækkede sig.

Altair kom ind i lejligheden og lukkede den efter sig, han pustede ud en enkel gang og var glad for at det var over og at Mia ikke vil plage ham mere, han stod lidt i gangen og rystede oplevelse af sig før han forsatte ind i stuen hvor han regnede med hun var.. hvilket hun ikke lige var, "Scarlett skat? Er du herinde?" Spurgte han og kunne høre lyde ud fra badeværelset, da han kom hen til dørkarmen fik han noget af et chok, "Sk.. skat hva' laver du?!" Spurgte han helt bange og skyndte sig ned til hende og holdte om hende mens han aede hende blidt på skuldren.

Hun rejste sig op lidt efter og begyndte at børste tænder.
Hun så på altair "jeg har det fint skat" sagde hun med et blidt smil på læberne.
Der var et eller andet galt med hende men hvad viste hun ikke.
De sadte sig ind i sofaen igen, hun lænede sig helt ind til ham.
"hvad så skat, hvad ville hun?" hun havde er helt roligt blik.

"Er du sikker søde?" Spurgte han og fulgte med hende ind i stuen og satte sig ned ved siden af hende og lagde armen om hende så hun kom ind til ham igen.
"lad os stene lidt fjernsyn" sagde han med et fjogede smil og så ned på hende, der var sikkert på underholdende at se på dette tid af eftermiddagen, han brugte faktisk ikke særlig meget fjernsynet nu da han tænkte over det, han har bare aldrig rigtig gidet at bruge det før. Altair fandt fjernbetjeningen frem og tappede på tændknappen, en lille "bliz" lyd kom fra det lidt halv gamle tv, et billed poppede op og de kunne se fjernsyn.

"ja skat jeg er helt okay" sagde hun med et smil på læberne.
Hun lukkede øjnene og blev hel slap i kroppen, det lignede at hun
Sov men faktisk var hun besvimet eller gået i trance. Hun lagde der
I nogle timer inden hun begyndte at ryste helt vildt.
Hele hendes krop spændte og rystede indtil hun kom til sig selv.
Hun gik ud i køkkenet mere bleg og fjern end hun plejede, hun tog en
Lille bøtte med blod fra en engel. Hun drak noget af det ìg kom stille til
Sig selv igen. Hun stillede den op i skabet og tørre sig om munden.
Hun sadte sig op i vinduskarmen og så ud af vinduet.
Der var et eller andet helt galt men hvad viste hun ikke.

Altair blev mere og mere forvirret, han vidste at der var noget galt med hende og vil gerne finde ud hvad det var, han gik hen til hende ved vinduet og lagde en hånd på hendes skuldre, "skat, vil du ikke nok fortælle mig hvad der er galt, du begynder at opføre dig mærkligt skat, hvad er der galt" spurgte han bekrymrene og undrede sig meget over hendes underlige opførelse, bare de ikke havde gjort noget ved hende, dem som havde bortført hende og gjort, jah hvem ved hvad.
"Skat jeg ved der er noget galt, du opføre dig ikke normalt" sagde han med en bange følse at det var noget meget slemt.. hvad vidste slet ikke hvad han skulle gøre hvis han midstede Scarlett, hun var ham alt og han elskede hende af hele sit hjerte, det var derfor at han er så nervøs over for den måde sin elskede Scarlett opførte sig på.

"jeg...... Har det fint.... Eller... Jeg ved det ik.." hendes blik var bekymrende, hun viste virkelig ikke hvad der var i gang med at ske... Hun så på ham mens en kræftig udvikling var i gang med At ske, der skete noget i hendes krop. Hun var virkelig bleg i forehold til hvad hun plejede hendes blik var fjernt, ìg hendes øjne blanke. Hun lagde armene om ham ìg rystede. Hun lagde hovedet på hans skulder, "skat hjælp mig" sagde hun med en meget svag rystende og bange stemme.

Altair var lige så bekymrede som Scarlett var, og da hun sagde til han at han skulle hjælpe hende, vidste han faktisk ikke hvad han skulle gøre end at ringe efter hjælp hvilket han gjorder. Med sin elskede i sine arme og telefonen i en af sine hænder ringede han alarmsentralen op..
"Alarmsentralen godefter middag" sagde en kvindelig stemme, "Min kæreste er alvorlig syg, please send en armbulance til at hente hende!" sagde han med i frygt for faktisk at midste hende, "okay hvad er adressen?" Spurgte kvinden og ventede svar, efter at Altair havde fortalt hvor i verden de boede, gik der mindre end et kvarter og Scarlett blev kørte til hospitallet med Altair ved siden side helevejen til de kom til selve hospitallet hvor han blev nød til at vente ude på gange, dog til stor protest fra Altairs side.

Hun var hel livløs da de nåede sygehuset, og efter flere timers undersøgelser fandt de ud af at der var blevet laver et mindre indgræb i hendes luunger og hjerte, der var blevet sprøjtet gift ind som kunne være dødelig. Lægerne havde svært ved af finde ud af hvad de skulle gøre, for St give den rigtige behandling. Der gik flere døgn og lægerne havde prøvet sæt..,

Jo længere tid Altair ventede på at lægen skulle hen til ham i vente værelset og fortælle hvordan det hele var forløbet, jo mere blev han nervøs og jo mere nervepirrende blev det, nu hade han ventede i.. han vidste faktisk ikke hvor lang tid han havde vente på din elskede Scarlett eller hvor lang tid han har befundet sig i venteværelset, der havde efterhånden kommet mange forskellige slags mennesker ind og ud, en enkel gang et eller to væsner.

Lægerne havde næsten givet op, de måtte søge hjælp ved jordens bedste læger. De gik ud af rummet hvor svændt lå, og lod altair komme ind. Det var ikke et fedt syn der mødte altair da han så Scarlett der var maskiner over alt, hun havde drop i hænderne, og elektroder på brystkassen, hun åbnede stille øjnene da hun kunne dufte, altair.
Hun smilede stille til ham.

Altair stod næsten helt i chok da han så hvor slemt det enlig var, "han satte sig på en stol som var stillede sig ved siden af hendes seng, "hvordan har du det skat?" Spurgte han med en nervøs tone og tog hendes hånd i sin egen, "har lægerne sagt noget?" Spurgte han så og så på hende med et spørgerne men bange blik.
Han aede hende blidt på kinden og gav hende i lille kys på munden og smilte stille til hende, Hvis lægerne ikke kunne finde noget til at redde hende, vil han, på dette han sværger ved sin egen død.

Hun knugede blidt hendes hånd ind i hans, "jeg har det helt okay" sagde hun med et blidt smil på læberne "de ved ikke hvad de skal gøre, dem der fangede mig har åbenbart forgiftet mig indefra" sagde hun stille og så ned. Hun så så roligt på ham "men det skal nok gå alt sammen skat" sagde hun med et smil på læberne. Hun trak ham svagt ind til sig og kyssede ham blidt på munden. Hun blev svagere ìg svagere for hvert sekunt der gik.. Det var gået op for hende af fandt lægerne ikke hurtig en modgift ville giften slå hende ihjel. "lige meget hvad der sker. Så elsker jeg dig" sagde hun blidt og så i hans øjne.