Hjemme igen - scarlett

Altair så helt chokerede ud over at hun måske ville dø, det kunne han slet ikke forholde sig til, nej! Han har ikke reddet hende for at midste hende igen.
"Nej, sig ikke så'en noget! Hvis lægerne ikke ka' gøre noget, skal jég nok finder en kur!" Sværgerde han og lavede et lille klem med sin hånd, han gav den et lille kys før han blev afbrudt af lægen som sagde at Scarlett skulle havde fred til kunne vile sig, hvilket han var lidt imod om at forlade sin elskede men gjorder det så til sidste efter han havde givet hende et sidste "vi ses kys", forlod rummet og satte sig ind i venteværelset foroverbøjet med hænderne samlede op til munden og alburene på sine lår.

Scarlett faldt hen efter at altair var gået ud.
Efter nogle uger kom nogle læger styrtende gennem gangene, og slog dørene op ind til scarlett's stue, de tog droppen ud ìg sprøjtede noget meget kræftigt nærmest ætsende væske ind i hendes krop. De tog nogle prøver og forsvandt så, ud fra værelset. Scarlett gav intet livstegn fra sig i flere måneder, en dag da ingen var på værelset, slog hun øjnene op. Hun tog elektroderne af og tog droperne ud af hendes hænder, hun sadte sig på sengekanten og rejste sig så op, hun gik rundt på værelset hvorefter, hun gik hen til døren og ud på gangen

Altair havde ikke forladt hospitalet lige siden han kom til med Scarlett i ambulancen, sygeplaiskerne og lægerne havde været så venlig at købe morgenmad og noget aftensmad som han så betalte dem for.
Han var gået igang med at lave nogle armbøjninger da han ikke lige vidste hvad han ellers skulle lave, da han så skubbede sig op fra jorden og tilfældig kiggede ligeud, så han nogle ben som virke meget bekendte.. Da han så op, fik han det største chok og væltede sammen ned på gulvet og slog hoved lidt, han fik sat sig op og ømmede sig lidt med at aede sig i hovedbunden og så op på den kvinde han elskede, "Scarlett, du.. duer rask?" Spurgte han næsten helt overrasket og var stadig lidt i chok over hende.

Hun gik meget forsigtigt da hun så altair, kunne hun ikke lade være med at smile, hun stod helt stille og bare så på ham, det hele bar så uvirkeligt for hende.
Hun sagde intet var nærmest bare i chok over at de ham, hun vidste ikke hvor længe hun havde været der, og det var egentlig heller ikke noget hun bekymrede sig om.
"altair..." sagde hun svagt men en lykkelig og rystende undertone.

Altair kom op og stå, og var helt overrasket.. Kunne hun virkelig være rask? Lægerne sagde at de ikke vidste om hun vil overleve den mængde som hun havde fået ind i sin krop.
"Du.. er du helt rask?" Spurgte han og stod stadig næsten i et overrasket chok, det var dog en dejlig overraskelse at få, han gik hen og slog armene om hende, så hun kom tæt ind til sig. Der stod han så og holdte om Scarlett, "er du okay?" Spurgte han og kiggede hende i øjne med et lille usikkert smil.

Hun så på ham og smilede blidt.. Hun brugte nogle af hendes svage kræfter på at ligge hendes arne om ham. " måske lidt svag og er lidt gul og blå, ellers er jeg helt ganske rask.." sagde hun med en blid men halv grinene undertone hun havde en lidt svag rystende stemme.
"hvor er det dejligt at se dig elskede" hun knyede sig helt svagt ind til ham...