å gode gud og sorte engle - butterfly

tid: kl 19:35
sted: inde i kirken.
vejr: tunge skyer på himlen udenfor og truer med masser af regn.
årstid: efterår.
omgivelser: stille og præsten er igang med at pakke sine ting sammen.

det var en stille og rolig aften henne ved kirken. præsten var igang med at pakke sine ting sammen så han kunne komme hjem til aftensmad med sin familie. udenfor blæste det stille og roligt også selv om det var begyndt at trække op til storm. træernes blade var ved at falde af og for hvert vindpust blev bladende skudt rundt i luften og ud i intetheden. skyerne samlede sig oppe på himlen over werclare og truede med regn som ville vare flere dage. man kunne ikke længere se solen på himlen for det store sky tæppe over himlen. dog var været udenfor så fugtigt at det var også igang med at skabe tåge, som så ikke godt ud på en kirke og dens kirkegård.

Det var ved at være mange år side hun havde været i domkirken hun gik roligt omkring kirken for at studere de fantastiske udsmykninger. Vejret var ikke noget der bekymrede hende hun elskede den måde himmelen spillede på tangenterne til det mørke. Hun havde tætsiddende lyse cawboy bukser på med et lyst korsage/top og en sort læder jakke på over der stod halvt åbent. Hun lagde hånden på nogle af de smukke udskærinder, hvorefter hun kunne de hvordan præsten forlod kirken, hun gik forsigtigt ind i kirken og sadte sig på knæ foran alteret, der var helt stille, man kunne intet høre inde i den store smukke kirk...

pludslig var der noget der forstyrrede stilheden i kirken. det lød som nogen sko fra indgangen der gik stille og roligt hen imod hende. det var millitær sko af nogen slags der klikkede hen af det store stengulv. det måtte være sko med metal sål. for aldrig havde man hørt sko lyde sådan.

Uroen der havde brudt stilheden og roen havde ingen indvirkning på hende. Hun lukkede bare øjnene og samlede sine tanker, hun kunne så småt mærke hvordan denne uro brædte sig og kom hende nærmere, hun fik kullegysninger men overvejde ikke At vende sig for at de hvad eller hvem det var. Man begyndte at høre den stille regn banke på og trille ned af kirken. Hun nød regnens musik på kirkens tag og ruder.

skridtene stoppede da de var lige ved siden af hende. der var der en mørk skikkelse. han var iklædt nogen gothic agtige sko med metal på og nitter. en sort lang kappe med hætte og en sort bandana rundt om munden. han var ellers også iklædt en sort bluse. sorte læderhandsker. og mørke cowboy bukser der gik hele vejen ned. man kunne tydligt se at det var en mand. en der måtte være de 16 år eller noget. han satte sig på knæ også ved siden af hende og kiggede ned på jorden.

Hun skænkede ham et kort blik, hun havde et skævt smil hvorefter hun så op på alterhovedet, der var noget specielt ved denne kirke der fik hende til at føle sig lykkelig igen. Tankerne fløg gennem hendes hovede og ud i hele rummet, hun kunne godt føle at skikkelsens ved siden af hende ikke var menneske agtig, dog var hun ikke bange, hun elskede den usikkerhed der var ved væsner og ved at udforske verdenen. Hendes hår hang løst ned over skuldrene.

han begyndte at mumle et eller andet. det lød lidt ligesom latin men det var svært at sige hvad han sagde. hvorefter han tog noget der lignede en ring med en skarp yderside og så blottede han sit håndled og hans hud var lig bleg grå. hvorefter han skar sig selv på håndledet med den lille knivring så han begyndte at bløde og blodet landede på gulvet. men det så ud som om at han ikke blev påvirket af at skære sig selv. han blev bare ved med at mumle et eller andet.

Hun så forskrækket over på ham da hun hørte de små bloddråber lande på gulvet og runge ud i hele rummet. "hvad laver du?.. Er du okay..?" hun havde en blid rolig men bekymrende stemme mens hele hendes krop og opmærksomhed, var rettet mod ham.
Hele atmosfæren var stille og en form for brise kærtegnede dem....