Centret

Darve kom gående midt ude i gangen og så sig omkring efter de travle mennesker. Han havde allerede optaget et par sjæle og var godt mæt. Han så hen på en to meter høj skikkelse, der iøvrigt selv var dænmon, som han selv. Det var uden betydning, så han gik videre, for at finde udgangen.

Yo rejste sig op og fik færten af en dæmon
*skønt, ikke kun mennesker* tænkte han
og så sig omkring for at finde dæmon'en, han fik lidt efter øje på ham. og bed sig i læben og rodet sig lidt i håret
*skal jeg mon gå der hen* tænkte han
og besluttede sig for at løbe efter ham, han lag stille en hånd på hans skulder
"hey" sagde han
og smilte lidt

Han skævede om sin skulder og så på ham. Det var den selv samme person, som han havde bemærket ligefør. Han vendte sig helt imod ham og så på ham. "Goddag" Sagde han næsten helt fornemt, og studerede ham med blikket. Selvom han var dæmon, var et sikkert, at han ikke kendte ham.

Valencia gik ned af center gangen med en bærepose i den ene hånd, hun havde købt noget nyt tøj også selvom hun ikke ligefrem manglede tøj men kunne ikke lade være, hun havde så mange penge ´nu hvor hun alligevel ikke skulle købe mad, hun ´kørte en tot af det lange røde hår om bag øret og var ved at blive idiot i al den larm der var i centeret, skrigende unger og højt snakkende pubertets teenagere og var derfor på vej mod udgangen i det hun fik øje på Darve, hun stoppede lidt op og betragtede ham fra afstand, han så bekendt ud, men hun var ikke sikker og ville ikke gå hen til ham før hun var helt sikker på at det var en hun kendte.

"jeg hedder Yo" sagde han
og rakte ham sin hånd, mens han smilte lidt
han havde aldrig mødt en dæmon før, men var glad for endelig at prøve

Han nikkede kort uden selv at præsenter sig. Han trak en pakke cigaretter og og tændte en. Han tog sig ikke af at der var rygeforbud, og vidste det heller ikke rigtigt. "Godt for dig?" Sagde han undrende og sugede, så gløderne glødede mere op i cigaretten "Jeg kender dig ikke".

"det ved jeg da godt at du ikke gør" sagde han
og så på hans smøg, mens han bed sig i læben

han askede på gulvet og så sig lidt rund. "Er du den eneste dæmon her?" Spurgte han, og kunne mærke Valencias nærvær. Han så igen på Yo. En underlig type efter hans hoved. Hvorfor ialverden sige hej til en fremmed? Han havde dårligt kndt i to sekunder, før han kendte hans navn.

Valencia sukkede dybt og rystede svagt på hovedet, hun gik videre mod udgangen og ledte lidt efter sin bilnøgler, hun fik fat i dem og stoppede så op da der kom et barn løbende lige foran hende, hun sukkede små irriteret og mumlede noget ligende "Børn" og gik uden at tænke over det forbi de to dæmoner, men lugtede og mærkede det godt, men valgte ikke at kigge på dem.

"jeg har ikke set andre" sagde han
og smilte til ham
*så slem er jeg da heller ikke* tænkte han
og smilte bare til ham

"Der var du" Sagde han og grev fat i Valemcias arm, idet hun passerede dem. Han vendte sig imod hende og kunne tydeligt genkende hende. Han smilte bredt "Valencia, ikke?". Han så tilbage på yo uden at modtage svar fra hende "Beklager, men jeg har ikke tid til at sludre her. Jeg har nogle ting at gennemgå med denne kvinde".

Yo lag sit hoved på skrå og rystede på hovedet, inden han lag sine hænder ned i sine lommer. og begynde at gå

Valencia så lidt små forvirret på ham og så kort over på den anden dæmon, før hun igen så på ham "Uhm?! hvad mener du?" sagde hun så en smule muggent over at han bare havde taget fat i hende, mest fordi hun var ved at dø af larmen og derfor kun blev tvunget til at blive her i længere tid, hun havde lyst til at hive sin arm til sig og forsvinde ud af udgangen men var simpelthent for høflig til bare at smutte.

Han lo en lav latter, da hun ikke kunne genkende ham. "Det er nu længe siden, men mig burde du da kunne huske". Han smilte et bidsk smil til hende, som mindede utroligt meget om sit gamle jeg. "Jeg er kommet for at besøge dig, så vær venlig at eskortere mig til dit hjem".

Valencia sukkede stille og så en anelse forvirret ud, der var noget bekendt ved ham, men hun kunne ike helt huske ham, men han kunne hendes navn?, var han tanke læser måske, hun gav op at finde ud af det lige nu og gad heller ikke til at diskutere eller ligende med ham lige nu, eller herinde "For at være ærlig nej .. men du kan vel forklare mig hvorfra du kende mig på vej hjem til mig" sagde hun og tog fat i hans arm og trak ham med ud af udgangen, hun åndede lettet ud da hun kom ud af centeret og slap så hans arm.

"Tja" Svarede han og fulgte hende et skridt bag hende. Han betragtede hende nøje, og fik endnu et smil på læberne. "Vi mødtes nogle år tilbage, dengang du kun var en pige. Du kender mig vel, når jeg siger, at mit navn er Darve Aligarth?" Spurgte han "Du var forelsket i mig".

Valencia vendte sig mod ham da han sagde navnet, hun så op og ned af ham "Darve?" sagde hun meget overasket og kunne pludseligt godt kende ham " .. Ja, jeg var forelsket i dig" sagde hun så og understregede var, da han helst ikke skulle tro noget, hun havde jo Demetri, hun låste sin bil op da de var henne ved den.

"Sagde jeg ikke også det?" Svarede han, og tog det helt roligt. Han satte sig ind i hendes bil og lukkede døren. Normalt var det 'ham' der kørte, men måtte lade sig køre denne gang. Han så ud efter hende, og smilte kort.
"Du virker ikke begejstret over at møde mig igen?".

valencia satte sig ind på føre sædet og lukkede døren efter sig, hun så ikke på ham og satte bare nøglen i tændingen óg startede bilen "altså, Jeg er da ikke vred eller irriteret over det .. " sagde hun så og kørte væk fra centeret, hun tog sele på også selvom hun ville overleve en bilulykke hvis det skulle ske, hun så kort på ham før hun igen så ud på vejen, hun havde været dødeligt forelsket i ham som lille, hun huskede det tydeligt, hun sukkede endnu en gang, men helt lydløst.