A walk in La Sunisa ~ Bo.

Tid: Omkring.. 00.03.
Dag + Dato: Tomorrow. 13. August 2011.
Sted: Gaderne i La Sunisha. Hvor Pandora nu ellers går hen.
Vejr: Der er ret fugtigt, mørkt. Himlen bliver dog oplyst af månen og tusindevis af stjerner.
Omgivelser: Nogle få fulde mennesker der slingre sig hen af gaden, ellers er omgivelserne ret tomme.

Skyggerne slæbte sig hen af de næsten mennesketomme gader. Dog var de oplyst af nogle få gadelygter, der blinkede i ny og næ. Nogle enkelte gange gik hun forbi et par fulde gamle, som unge, mennesker. Foran dem, ved siden af dem, bare rundt om dem, flød det med tomme ølflasker eller bare flasker og dåser, der før havde været alkohol i. De sorte slidte Doc Martens støvler der bar Pandora rundt i La Sunisha's gader, kunne høres imod det beskidte og fugtige asfalt under hende. På overkroppen bar hun en blågrøn, lang og knappet skjorte der passede nærmest.. Perfekt til hende. De sorte, næsten gennemsigtige blomstrede gemacher sad stramt på hendes tynde, blege ben hvilket ikke gjorde noget, da de passede til resten af hendes krop. Over gemacherne havde hun et par lyse cowboyshorts, der før i tiden havde været jeans, som hun bare havde klippet og rykket lidt i, for at de kom til at se slidte ud. Hun svang lidt med det flammende, røde hår, der lagde sig perfekt ned om hendes skuldre som et ildrødt hav, det friske blod der løber igennem flere væsner og menneskers kroppe. Bare tanken gjorde noget ved hendes sult, selvom hun for ikke så lang tid siden, smagte på den søde smag af friskt menneskeblod. Hun tvang tanken væk for at hun ikke skulle blive alt for afhængig af at jage, som man er de første par måneder som vampyr. Pandora lukkede svagt sine øjne, lod sine ben føre hende hen, hvor de valgte. Intet skulle ødelægge denne fredfyldte aften, men hvem kendte hun som ville komme vadende på denne tid, i en by som La Sunisha?

Det var nu ret sødt, hvis man syntes at et beruset menneske, der sad sammen med de fulde mænd, var sødt. Men det var ikke derfor, ordet sødt blev brugt i den situation – det var fordi dette menneske, der netop var blevet nævnt, var lidt umainstream. Hun sad lænet op af væggen og havde lukket sine øjne i. I hendes ører sad der to gule høretelefoner, der fik bassen til at eksploderer i hendes øre. I den ene hånd sad hun med en billig øl, i den anden holdt hun en af de fulde mænds skuldre. Hun trykkede let på den, og han rykkede sig til siden, så hun kunne komme op og stå. Hvilket hun gjorde. Hun slingrede sig på plads, så hun stod helt lige på den grå, overdimensionerede asfalt.
Hendes grå øjne gnistrede let af den alkohol hun havde indtaget – en blanding af glæde og uvidenhed. Hun var ved at falde i, glemme hendes egen eksistens, men det gjorde hun ikke, for det gør mennesker ikke. Det gør alle andre måske, men denne pige, hun gjorde det ikke.
Hvem hun så var, det var jo et meget bredt begreb – hun kaldte sig selv for Bo, var døbt det og vokset op med det, men hun havde så mange andre navne end det, dog var det ikke nogen hun bed mærke i og holdte tæt til sig. Bo, hun var noget for sig selv – måske så man tit teenagere der drak sig fulde og lod sig bide af vampyrer, som hun gjorde det, men hun var ikke som dem. Der var minder, tanker, fortid, bagtid, fremtid og nutid, der klemte hendes krop og tvang hende til at drikke sig halvt i fordærv, så hun glemte hvad det var der plagede hende.
Hun trådte et skridt til siden, væk fra de drikkende mænd, der råbte at hun ikke skulle gå nu, men hun gjorde det alligevel, trådte et skridt væk fra dem og løftede sit tøvende blik, der var omgrænset af sort.

Hvor hun havde tænkt sig at gå hen, var der ingen der vidste. Ikke engang Pandora selv. Hun blev bare ved med at gå. Gå ned af La Sunisha's gade. Forbi de samme fulde mennesker, de samme ubelyste lejligheder og huse. Ja, man skulle tro hun gik i ring. Hvilket hun også gjorde. Ledte efter et næsten ædru menneske, hvilket var svært på denne tid af døgnet. De fleste der vovede at bevæge sig udenfor nu, havde for det meste kun alkohol i tankerne. Hun sukkede lidt og opgav kort sin lille jagt. Ja, siden hendes tanker havde bevæget sig over på blod, men der var simpelthen ikke nogen ædru mennesker omkring hende! Undtagen dem der selvfølgelig lå derhjemme og sov trygt i deres sengen, men der var intet sjovt i at tappe et menneske fra blod når der ingen modstand eller sjov, var i det. Hun sukkede og satte sig ned på den beskidte, halv fugtige jord.
Overfor hende - på den anden side af gaden - sad nogle fulde mænd på en bænk. Hun kunne lige ane en pige i mellem dem. Lod hele sin opmærksomhed komme over på hende. Betragtede hende med et opmærksomt blik. Pandora kunne ikke rigtigt bedømme hendes race. Hendes duft, for alkoholen der sad som et tykt slør i luften omkring dem. Hun tog en dyb indånding og smilte skævt af duften fra.. Menneske. Ja, menneske. Det var hun helt sikker på. Mon de kunne se hende derfra? Sikkert. Gadelygterne var jo tændt, men hun sad nogenlunde langt væk fra den nærmeste, som oven i købet ikke virkede særlig godt. Den blinkede, men lyset var rimelig svagt i forhold til de andre gadelygter der stod rundt omkring på gaderne.
Langsomt, elegant og feminimt rejste hun sig op. Slikkede sig over de naturlige lyserøde læber og kastede endnu engang med det flammende røde hår, der lagde sig perfekt ned om hendes skuldre. Så ned på sin skjorte der var kravlet op, inden hun trak ned i den og børstede noget skidt af hendes shorts og skjorte. Tja, så var hun vidst klar igen.