Just another walk...

Tid: 21:45
Sted: Stranden
Vejr: Halvkoldt, en let vind går ind fra havet
Omgivelser: Sand, vand og marehalm?
Dato: Irl

Artemis gik stille ned langs stranden. De udtryksfulde, grønne øjne var vendt ned mod sandet, og en lille tænkende rynke havde placeret sig i hendes pande. Hvor var der egentlig sket meget underligt, som Artemis ikke helt kunne finde en forklaring på. Det var mærkeligt... Hun rystede let på hovedet, og løftede blikket, for at tjekke, om der mon skulle være andre. En tot af det lange hår havde revet sig løs af den fletning, der ellers havde været så stram fra morgenen af. Men sådan som Artemis havde forvane at fise rundt, var det intet under at den ikke holdt helt så godt på håret mere..

Isabella landte elegant bag en busk, efter sin flyvetyr helt fra Sheria. Hvorfor hun var fløjet helt fra Sheria til La Sunisha vidste hun ikke? Det var efterhånden blevet en såkaldt vane at flyve så meget om aftenen. Hun sukkede og tog sine vinger ind, og faldt lidt efter ned på knæ. ''Pokkers til vinger'' sukkede hun og rejste sig langsomt op. Det var dog utroligt så meget smerte de vinger skulle give når bare man tog dem ind. At tage dem ud var intet problem. Hun gik ud fra busken og satte sig nede i sandet. Hun havde endnu ikke opdaget pigen længere henne af stranden ikke så langt fra hende selv.

Artemis fulgte pigen med blikket, da hun kom gående ud af buskene. Betragtede hende let, da hun satte sig i sandet, og stoppede op. Figrede let ved den løs hårtot der blæste ind foran hendes ansigt. "Hej" sagde hun så, efter en kort tid, hvor hun egentlig bare havde overvejet om hun mon skulle hilse eller ej.

Isabella blev revet ud af sine egne tanker, da der var en der snakkede. Dog var hun ikke sikker på det var hende der blev snakket til, så hun så rundt men kunne ikke se andre udover hende og pigen lidt fra hende, så det måtte have været Isabella pigen havde snakket til. ''Hej'' svarede hun og så hen på hende. Hun blev lettet over at hun ikke havde ladet sine vinger blive ude, nu hvor der også havde været andre end hende hvilket hun ikke havde troet.

Artemis så kort på pigen, mens hun overvejede hvad hun videre skulle sige. Så langt havde hun ikke tænkt... Dumt... "Hvad laver du?" spurgte hun så, da hun ikke lige kunne finde noget logisk forklaring på at nogen skulle komme fra nogle buske, og så sætte sig i sandet på en strand, når solen allerede var gået ned. Det havde været forståeligt hvis det havde været for at betragte solnedgangen, men eftersom der ikke rigtigt var mere tilbage af dem, at betragte, så var den undskyldning væk. Det kunne jo være at hun bare ville tænke, ligesom Artemis selv havde gjordt for lidt siden...

Isabella så fortsat hen på pigen ''Hvad jeg lavede her?.. Jo altså, jeg var ude og f..'' hun stoppede sig selv i at sige mere da hun lige skulle til at sige flyve ''gå'' sagde hun istedet. Pigen vidste forhåbentlig ikke noget om racerne, og hun håbede virkelig på at hun ikke kunne ordet flyve inden hun havde sagt gå. Et skævt smil bredte sig på Isabella's læber, og hun begyndte nervøst at pille ved en ring hun havde på.

Artemis kunne ikke lade være med at smile svagt. "F-gå?" gentog hun i et let tonefald, og satte sig ned i sandet. Artemis selv kunne somend godt have ombestemt sig midt i en sætning, og derfor være kommet til at sige noget sludder, men hun blev også altid gjordt opmærksom på det, så hun så ingen grund til ikke at gøre andre opmærksomme på sådanne fejl. Deet var jo åbenbart bare noget man gjorde. Det med at rette sådan op folk.

Isabella nikkede, og grinte svagt. ''Jo.. Altså. Jeg var ude at gå'' sagde hun og begyndte langsomt at tegne i sandet. Hun så op på pigen og smilte svagt. ''Og hvad med dig?'' spurgte hun og undrede sig lidt over at en pige som hende, var ude på denne tid om aftenen når hun måske skulle være hjemme hvor det var det mest sikreste. Hun vidste vel ikke hvilke mennesker der vandrede rundt herude om natten..

"Jeg gik." svarede Artemis kort, og nikkede svagt. Artemis havde for vane at komme med ganske enkle, og åbenlyse svar, når hun blev spurgt om hvad hun lavede. For når hun ikke lavede andet, hvorfor skulle hun dog så sige det? Hun ville da i hvert fald ikke blide folk usandheder ind, da hun jo heller ikke ville have at folk løj for hende.

Isabella nikkede og smilte kort af hendes svar. Meget.. Enkelt svar. Det undrede hende faktisk hvad hun lavede ude så sent, om aftenen. Dog havde hun ikke tænkt sig at spørge, da hun allerede havde forstilt sig at de fleste hun mødte sikkert ville spørge om det samme. Derfor lod hun være. Hun ville ikke være 'uhøflig' hvis man da kunne sige det sådan.

Artemis løb tør for ting at spørge om, så hun sank hen i sine tanker igen. Rynkede panden. De var stadig dumme de tanker. Hvordan kunne hun overhovedet være sikker på noget som helst mere? Hun hkendte godt svaret på det spørgsmpl.... Hun måtte bare tro, og følge sin mavefornemmelse. Det havde hendes mor lært hende. 'Er du i tvivl, så lyt til din mave.' Sjovt nok, så viste dig sig faktisk at være et godt råd. Selvom det måsle ikke var lige ofte at Artemis benytede sig af det.