Øvelse gør mester ~ Død tråd

Dato: 25/08
Dag: Torsdag
Tid: 21:03
Sted: Træningssalen
Vejr: Begyndende tusmørke udenfor
Omgivelser: Nogle ganske få jægere andre steder i bygningen

Der var stille i dusørjægernes hovedkvarter. Bortset fra en underlig lyd, som man mindst af alt ville forvente at høre lige, netop der; nemlig lyden af baskende vinger. Man kunne måske fristes til at tro at det blot var en fugl der var blevet lukket inde i den lydte sal. Dog kunne man, hvis bare man lyttede lidt efter, let høre at vingerne der baskede var alt for store til at tilhøre en fugl.
Gik man ind i træningssalen blev man mødt af et forunderligt syn; en engel stod midt i rummet og baskede vildt med de grålige vinger, mens hun tilsyneladende forsøgte at forhindre sig selv at lette, ved at holde fast i en vægt der mere end det femdobbelte af hendes egen vægt.
Hun var klædt i et par grå træningsbukser og en sort sportsbh. Bare tæer. Det røde hår var som sædvanligt samlet i en flettet pisk der hang ned over hendes bryst og svingede i takt med hendes efterhånden anstrengte bevægelser.

Joe havde været igang i lang tid, da solen begyndte at gå ned. Hun var gennemblødt af sved, men det lod hun sig ikke mærke med. Hun trænede sine vinger, forsøgte at gøre dem til sin største fordel. Normale englevinger gik let i stykker, kunne ikke klare ret meget ekstra vægt. Joe havde trænet sig selv op til at kunne flyve med op til 80 kg ekstra vægt. En rimelig normal mands vægt.
For en gangs skyld var Joe faktisk ikke bevæbnet. Det skete sjældent. Ikke engang når hun sov var hun ubevæbnet. Hun var ikke tryg i denne bygning, der ofte var fuld af hendes menneskelige kolleger. De kunne så nemt misforstå situationen, fejlbedømme og betragte hende som bytte. Hun havde før oplevet at en anden jæger havde forsøgt at slå hende ihjel mens hun trænede. Men når det skete var hun rigeligt dygtig til at kunne sætte dem på plads.

Xee susede med fuld fart igennem luften da hun hørte nogle vinger baske. Hun kunne med det samme høre at det ikke var en fugl. Det var en engel.
Xee's kat Luna sad på ryggen af Xee. Lunas vinger var ikke stærke nok til at kunne flyve med sådan en høj hastighed. "Tag hjem Luna" sagde Xee bestemt til Luna da hun landede på jorden. "Okay" svarede Luna og fløj væk.
Xee foldede sine store, flotte, hvide vinger ud da hun stod inde i træningsrummet. Hun tog et par vægte fra hylden med 5 kg hver. Hun begyndte at løfte dem op og ned uden egentlgit aat have fået lov. "Hej" sagde Xee til den anden engel.

Joe flyttede overrasket koncentrationen fra den intensive træning, da lugten af en anden engel nåede hendes næsebor. Hun landede uden problemer, og fik hurtigt øje på den anden engel. "Hvad i alverden forestiller du dig, at du laver her?" Det var svært at tyde om Joe var rasende, overrasket, chokeret eller måske en blanding af alle tre. Under alle omstændigheder virkede hun i hvert fald ikke videre glad for at se sin artsfælle der.
"Og hvordan er du dog kommet ind her? Uset? Hvordan er det lykkes dig at slipper forbi de andre dusørjægere?" Joe så mistroisk på den fremmede engel. Var sikker på at hun ikke kunne være en anden dusørjæger. Hvis der var andre umenneskelige jægere, så var ret Joe ret sikker på at hun ville vide noget om det. Hun var trods alt utvivlsomt den ældste jæger nogensinde.
Joe var begyndt at gå over mod englen med lange, smidige skridt. Den lange fletning svajede let i takt til hendes skridt, og de klare, grønne øjne hvilede på den fremmede engel med et ulmende blik.

Xee smilede. "Dejligt også at møde dig" sagde hun. "Jeg hedder Xeera. Åhh og bare rolig, jeg har ikke gjort dine dusørjægere noget. Vi udvekslede et par ord og jeg kom ind" fortsatte hun med et smil på læberne. Xee kiggede op og ned af den anden engel, for at regne hendes kropssprog ud. Eller bare læse hendes tanker uden hun ville vide det. "Du behøver ikk være gal over at jeg er herinde" sagde Xee og smilede sødt til englen. Hun lagde vægtene fra sig og gik rundt om englen i lette skridt. "Noget siger mig du ikke kun er en engel?"

Sierra så lidt eller okay meget skeptisk på dusørjægeren og derefter på den nyankomne engel.
Hun var ret irreteret over at en anden engel skulle se hende sådan her. I grimt tøj og ude af stand til at lande.
Hun blev overrasket da den nyankomne sagde at hun ikke behøvede at være vred. Så overrasket at hun gav slip på vægten. Hendes vinger fløj op i loftet og foldede sig sammen da de ramte loftet. Hun faldt ned på gulvet og slog sin arm.
Hun satte sig op og gned lidt på sin nye hudafskrabning.
"Oka, du fik mig. Som den første. Du har ret, jeg er ikke kun engel. Altså det vil sige at jeg er mest engel, men også lidt dæmon.", sagde Sierra og fortalte om kampen mellem hendes forældre og en dæmon.
Da den havde slået hendes forældre ihjel sprang den på hene og rev e´t langt sår med sin klo.
Healere plejede det og gjorde det godt igen, men æmonenes gift var er og ville ikke ud.
Sierra fjernede blikket fra den anden engel og så skeptisk over på over på dusørjægeren.
"Okay, skal du angribe mig eller hvad?", sagde Sierra og smilede. hendes lugtesans kunne lugte våben og den sagde at den anden IKKE havde nogle våben."Men du skal jo have nogle våben først ikke?"

___________________________________________

We lost many loved ones,
but olso get many

//Alright, gals, listen up! Det her er dusørjægernes hovedkvarter, hvilket betyder at almindelige væsner IKKE kender til stedet! Hvilket vil sige at I to engle IKKE kan være her! Læs beskrivelsen af forumet, for heavens sake! Jeg lukker tråden her, og vil bede jer to om at lade være med at skrive i dette forum igen, med mindre I har en karakter der er dusørjæger! Tak!//

//Okay slap af?!//

//Jeg slapper skam af, jeg finder det bare meget trættende når folk ikke gider at tage sig tid til at sætte sig ordenligt ind i tingene. Det bliver en meget bedre oplevelse for alle, hvis alle sætter sig i regler og plot. :)//

//jaja//