Raseri i aftenen.

Tid :: 22.00
Sted :: Et rækkehus kvarter
Vejr :: Frost
Dag :: Mandag
Dato :: 20/12
Omgivelser :: None
Påklædning :: http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.attitudeclothing.co.uk/productimages/12089628710.jpg&imgrefurl=http://www.attitudeclothing.co.uk/product_19069-64-836_Criminal-Damage-Clothing-Military-Pants.htm&usg=__AB5FVeusOLB0Hn792dkljwfs1WU=&h=350&w=350&sz=38&hl=da&start=2&um=1&tbnid=vWvusYD9BCPWBM:&tbnh=120&tbnw=120&prev=/images%3Fq%3Dmilitary%2Bpants%26hl%3Dda%26rlz%3D1T4ACAW_daDK327DK327%26sa%3DN%26um%3D1 + http://flatteringflops.com/catalog/images/Sndl-00281260QFMAX.jpg

Jalaz styrtede ud af døren, på det lille hyggeligt udseende rækkehus. "Kom så tilbage tøs!" brølede en mande stemme efter hende. "Op i røven" mumlede hun rasende og smækkede døren hårdt efter sig. Rasende tårer fossede ned af kinderne på hende, og hun blev ved med at tørre dem væk. Hendes hår flagrede som et flammehav bag hende, mens hun gik med hastige skridt for at komme væk. Hun drejede ind i en gyde og lænede sig op af muren. Hun lod sig glide ned i siddende stillig og gemte ansigtet i hænderne.

Inde i gyden stod Hayley og kiggede ud på alle menneskerne, hun fik færten af engel g den kom ttter og tætter på, hun så så pigen kom ind i gyden, Hayley stivnede kort, hun spiste ikke engler, men de duftede jo godt, men hun var ikke sulten så hun tog det stillet og roligt, Hayley så hvordan pigen sad og bed sig lidt i læben men valgte og gå der over, Hayley gik over til hende i et meget langsomt tempo, hun stod nu ved hende og sage "Hey, er du okay" hayley satte sig på hug ved siden af hende

Jalaz så op og tørrede hurtigt sine øjne. "Jeg har det fint" sagde hun og så på vampyren med sammen knebne øjne. Var hun nu gået fra et helvede til et andet? Måske.. Men ville en vampyr der kun var ude efter hendes blod spørger på den måde? Hun tvivlede.. *Det mindste er hun ikke Vincente* tænkte hun kort og snøftede en enkelt gang, mens hun betragtede vampyren med et ulæseligt blik.

Hayley kørte noget af englen pigens hår om bag hendes øre "Er du sikker, det ser ikke sådan ud" sagde hun stillet, og tog sin hånd til sig, g bed sig kort i læben "Og foresten" hun rakte håndne frem til hende "Hayley" sagde hun stillet, Hayley var helt rolig, og ville ikke have pigen skulle tro at Hayley ville drikke hendes blod, for det ville Hayley nemlig ikke!

Jalaz tog tøvende vampyrens hånd. "Dionel" præsenterede hun sig selv, før hun tog sin hånd til sig igen. Hun undlod bevidst at svare på det andet, da hun ikke ville sige det til andre. Det var i det hele taget en stor fejl at vampyren havde set hende sådan, men hun skulle ikke gøre det værer ved at vide noget om det også...

Hayley nåede lige og give hendes hånd et blidt klem, og kiggede på hende med et hjælpsomt blik, "Pænt navn" sagde hun stillet og bed sig kort i læben, Hayley ventede lidt på hun svarede men det gjorder hun ikke, hun fugtede sin underlæbe "Jeg forstår godt vis du ikke vil sige det til mig, men du må tro på mig, jeg lover dig at jeg ikke gører dig noget" sagde hun stillet

Jalaz nikkede svagt, og rystede så på hovedet. "Du må forstå at det falder mig svært at stole på en vampyr. Jeg ved godt at ikke alle vampyrere er nogle skiderrikker, men der er nogle af jer der er lidt for gode skuespillere til at jeg tør tillade mig selv at stole på dig." svarede hun og lød et øjeblik helt beklagende. Det lignede hende nu ikke... At være beklagende overfor en vampyr, men på den anden side lignede det hende heller ikke at sidde og tude i en gyde om aftenen...

Hayley nikkede "Jeg forstår dig, gid jeg kunne vise dig at jeg ikke var som mange ander vampyrer" Hayley tænkte lidt, hun kunne lide og side og s på en der var trist, hun fik en ide "Kender du en der hedder Marcus" spugerte hun og bed sig kort i læben men smilede svagt da hun kiggede på sin hånd med ringen på.

"En dæmon? Ja ham har jeg mødt en enkelt gang.." svarede hun og studerede hende med blikket. *Mærkeligt emne skift..* tænkte hun tænkte hun undrende men slog det hen. Hun var selv god til at komme med de mærkeligeste emne skift på de mest uventede tidspunkter, så det burde vel egentlig ikke overraske hende... Gjorde vel?

Hayley nikkede "Og han er sød ikke?" spugerte hun og bed sig kort i læben og kiggede på hende "Jeg er forlovede med ham, og han har ikke noget imod engle, og det har jeg heller ikke, du må stole på mig," sagde hun stillet

"Jeg har kun mødt ham kort.. Lad være med at forsøge at presse tilliden frem. Det vil kun holde den væk, og gøre mig mistænkelig og utryg ved dig" sagde hun og så kort ned i jorden, før hun igen rettede sine øjne mod Hayley. "Jeg stoler ikke på så mange, men blandt dem jeg stoler på er der en vampyr... Men det tager sin tid." tilføjede hun og så på Hayleys øjne.

Hayley nikkede svagt og opgav, "Javel" sagde hun bare og kiggede kort på hendes øjne, inden hun kiggede ned i jordern, Hayley kørte en hånd igmmen håret, og fugtede sin underlæbe, og bed sig bagefter i den

Jalaz kunne ikke tilbage holde i lille smil ved Hayleys svar. Det falmede dog hurtigt væk igen, og hun lænede sit hoved mod den kolde mur, mens hun betragtede Hayley. Ikke frygtsomt, men tænkende. Hun vidste ikke helt hvor vild hun var med hende, men hun afvidste heller ikke blankt. Der var intet i vampyrens øjne, der mindede den mindste smule om Vincentes, eller ham vampyren hun havde stranden's, øjne.. Deres øjne havde været sultne... Det var vampyrer med sådanne øjne men skulle holde sig langt væk fra, men vampyrer som Hayley og Elisabeth, hvis øjne ikke udtrykte den forhadte sult, kunne man tillade sig at forsøge at lukke en smule op for...

Hayley's grønne øjnene glimtede svagt, hun smilede hurtigt til hende, men bad sig bagefter i læben, hun sukkede svagt og lukkede kort øjnene men kiggede så på hende igen, Hayley's øjne glimterde kort igen, med nogle meget smukke glimt

*Hvor skal alle vampyrer være så evendeligt smukke?* tænkte Jalaz lettere irreteret. Hun synes at det var en plage, ligesom det var en plage at de altid var alle vegne.... "Hvorfor bekymre du dig egentlig om mit velfærd?" spurgte hun så g så undersøgende på Hayley. Hun var ikke videre vant til at folk bekymrede sig om hende, og havde de vist hende en smule venlighed forsvandt den som regel når de enten så den davidsstjerne af sølv hun havde hængende om halsen, eller den der var tatoveret på indersiden af hendes håndled...

Hayley sukkede ogfugtede kort sin underlæbe "Fordi, jeg gerne vil have, folk er glde når de er hvor jeg er" sagde hun stilet "Jeg ved godt det lyder underligt, men det er kun fordi, min leve tid har ikke kun været lutter og lagkager" sagde hun stillet og hendes øjne glimte stadig de smukke glimt

Jalaz nikkede lidt, og tænkte. "Jeg tror det er de færreste hvis liv har været lutter lagkage.." konstaterede hun så. Hendes eget liv havde skam heller ikke været det, men det var aldrig helt nemt at være jøde... Jøder blev hadet over alt, det var ikke til at undgå. Man måtte bare lære at tackle og håndtere folks måder at udtrykke dette had...

Hayley nikkede og rystede bagefter på hovedet "Jeg håber ikke de har været ude for det samme som mig" Hayley satte sig nu helt ned isted for at side i hug, hun bed sig svagt i læben men slap den og kiggede på hende

"Nej... Det gør du vel ikke... Må jeg spørge hvad du da har været udsat for?" Det sidste var sagt lidt forsigtigt, da hun vidste hvordan hun selv ville reagere på det spørgsmål... Med den tanke i baghovedet kunne hun ikke lade være med at håbe at Hayley ville reagere anderledes end hun selv ville have gjordt..

Hayley tog det stille og roligt hun lukkede øjnene hårdt i og vendte hovedet ned og åbnede dem igen men kiggede bare ned, "Jeg slog alt og alle ihjel selv min egen mor og far, jeg blev banked, og jeg suttede drengens dims for sjov, jeg røg hash, slog børn ihjel, tog stoffer og stak af for politiet" hayley sank en klumb "Og mere siger jeg ikke" sagde hun en lille smule hårdt.

Jalaz nikkede lidt, en smule overrasket over rent faktisk at have fået svar. "Det var alligevel også en del..." sagde hun, men valgte ikke at kommentere noget af det. Hun begyndte ikke på en svada med 'Nej hvor er de dog synd' og 'Hvor må det have været forfærdeligt for dig', for hun brød sig ikke om når folk begyndte at snakke sådan til hende.. Det gjorde hende bare vred..

Hayley nikkede og kiggede bare på hende "Det tager langtid og lærer, og det tager langtid og kunne styrer sig når man er vampyr" sagde hun og bed sig kort i læben men slap den og kiggede lidt på jordern og så så op på hende igen, med et roligt blik

Jalaz nikkede tavst og valgte igen ikke at kommentere. Hun kunne på ingen måde forestille sig hvordan det var, og ville ikke risikere at sige noget forkert, så hun holdt sin mund.. Det var i visse situationer også det klogeste at gører..

Hayley nikkede svagt og kiggede bare på hende og sagde ikke noget, hun vidste nemlig ikke hvad hun skulle sige, hendes glimt i øjnene var væk, og hendes øjne så bare meget smukke og fredelige ud

Jalaz sukkede kort og kørte håret væk fra øjnene. "Hvor gammel er du?" spurgte hun så, og så undersøgende på Hayley som om hun forsøgte at gætte hendes alder. Hun vidste dog godt at det ikke var muligt, da vampyrer ikke voksede mere efter de var blevet bidt...