Raseri i aftenen.

Hayley smilede "Min krop er 18 år og jeg er 206" hun fugtede sin underlæbe og sukkede lydløst, "Hvor gamel er du så" spugerte hun venligt og pillede lidt ved sin ring

"Min krop er også 18, men min alder er 510 år." svarede hun og smilede svagt. Hun var ældre end Hayley, men var egentlig ret ligeglad med om hun var yngre eller ældre. Hun havde bare spurgt for at bryde tavsheden der var vokset mellem dem..

Hayley smilede til hende "Okay, det er da en flot alder" sagde hun med et venligt smil, "Kender ingen engle der har levet så længe" hun tænkte lidt, men smilede stadig venligt til Jalaz..

"Kender du da mange engle?" spurgte hun og strøg igen håret væk fra ansigtet. Hun hadede når det faldt need i hovedet på hende, hvilket også var grunden til at hun altid satte op... I hvertfald når hun ikke styrtede ud af døren i raseri...

Hayley rystede på hovedet "Nej ikke her, her kender jeg en der skal være min brudepige" sagde hun og smilede til hende, Hayley tog en elastik fra sit håndled og gav hende den, "Her" sagde hun med et smil

Jalaz så lidt fra elastikken til Hayley og tilbage igen. Så tog hun imod den "Tak.. Er der lang tid til dig og Marcus skal giftes?" spurgte hun så og satte håret op i en hestehale. Hun smilede lidt, det var ikke meget mere end en lille krusning på hendes læber, men det var der..

Hayley smilede til hende "Det var så lidt" Hayley tnkte lidt "Nej, det er der ikke, og er ret nervøs" sagde hun stillet, og smilede venligt til hende, hun kiggede lidt på hendes hår, men så hende så i øjnene

"Har du fundet en kjole?" spurgte hun og smilet voksede en smule.¨Hun så på Hayley med et nysgerrigt blik, i de opalgrønne øjne. Hun kunne godt forstå at Hayley var nervøs.. Tænkt at skulle giftes?... Selvom Jalaz mente at det måtte være mærkeligt at være så sygeligt glad for en anden person at man var villig til at tilbringe resten af ens liv sammen med pågældende..

Hayley nikkede med et smil "Ja" sagde hun me et smil, og så Jalaz i øjnene, Hayley's grønne øjne glimterde igen, og hendes smil var venligt, Hvis man kendte hende ville man tydeligt se at hun var nervøs, men samtidelig, rigtig glad, "Jeg fandt den sammen med en der hedder Kala" sagde hun med et smil "Hun er også engel" hun smilede venligt til hende

"Og det er hende der skal være din brudepige?" spurgte hun så. "Det lyder ærlig talt ret fedt.." afgjorde hun så og smilede til Hayley. Hun smilede vel egentlig også lidt af Hayley. Hendes glæde var så tydelig at se.. Den stod lige frem malet i ansigtet på hende. Og apropro male.. Hayley ville kunne blive et flot motiv på et maleri.. Måske sammen med Marcus.. Jalaz rystede let på hovedet af sig selv, og de baner hun begyndte at tænke.. Helt ærligt... Hvorfor begyndte hun dog at tænke på at male vampyren?.. Det måtte vel bare være den del af hende der trådte i kraft et øjeblik..

Hayley smilede til hende "Ja, det skal hun, ja det lyder ret fedt nu når jeg tænker over det" hun grinede svagt og kiggede lidt underne på Jalaz da Hayley kunne se hun tænkte, og da Jalaz havde rystede på Hovedet spugerte Hayley "Hvad tænker du på" spugerte hun med et venligt smil, og kørte en hånd igemmen håret, Hayley kiggede lidt ned i jordern men smilede stadig og hendes smil var stadig venligt da hun tog blikket fra jordern og op på Jalaz..

"Alt for meget.." svarede hun og rystede på hovedet. Hun vidste ikke hvor meget hun havde lyst til at fortælle, og hun mente desuden at hendes tanker var hendes. At de ikke ved kom andre end hende med mindre hun sagde dem højt. Men alle tanker hun ikke nævnte var hendes ejendom, og de ved kom ikke andre. "Maler du?" spurgte hun så og så lidt ned i jorden.

Hayley mærkede godt at hun ikke virkede som om hun ville sige det, Hayley fugtede sin underlæbe, og da hun spugerte om Hayley malede smilede hun "Nej, jeg tenger til de tattoo's jeg skal lave" sagde hun med et smil, "Hvorfor" spugerte hun venligt, og kiggede lidt væk, men så hurtigt over på hende igen, Hayley vidste jo ikke at Jalaz havde haft lyst til og male Hayley og Marcus, men vis hun spugerte ville Hayley helt sikkert sige ja,

"Jeg maler.. Du ville udgører et flot potræt.." sagde hun og bed sig kort i læben, og så så op på Hayley. Hun smilede svagt og tænkende. Hun var ikke ligefrem vant til at give ros - eller modtage den for den sags skyld - og hun var ikke sikker på hvordan Hayley ville reagere.

Hayley smilede genert og kiggede lidt ned og kørte bag efter en hånd igemmen håret og kiggede på hende med et svagt smil "Tak, tror jeg" Hayley var ikke så god til og tag imod ros, hun var meget beder til og give den, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige og smilede derfor bare venligt til hende..

Jalaz lo lavt af hendes reagtion. "Hvordan kan du tage alting så posetivt?" spurgte hun og så på Hayley som om hun bar på en stor hemmelighed, som Jalaz nu bad hende afslører. Hun var virkelig dårlig til det med at tage alt posetivt... Jalaz altså...

Hayley grinede kort "Det er noget jeg har lært" sagde hun stillet "Tror mig, sådan har jeg ikke altid været men det hjælper tit og se posetivt på mange ting" Hayley fugtede sin under læbe og kørte en hånd igemmen håret og smilede til venligt til hende

"Hmm... Måske, men det er ikke altid at det er lige let.." konstaterede Jalaz med en let rynket pande. "Faktisk kan det være umådeligt svært.." tilføjede hun efter en lille pause, og faldt en smule tilbage til tiden i Jerusalem.

//Undskyld tiden, skulle lige spise//

Hun nikkede "Det er meget svært, og jeg er heller ikke heltiden posetiv det går tit udover Marcus, man får mig hurtigt i godt humør igen" hun bed sig lidt i læben, og fugtede den og bagefter smilede hun venligt til hende

Jalaz blinkede kort med øjnene og kom tilbage til nutiden. Hun nikkede kort til Hayleys ord, og spurgte hende så: "Har du altid boet her i The Lost World?" Hun så spørgende på Hayley, med et strejf af nysgerrighed i øjnene.

Hayley rystede svagt på hovedet, "Nej, jeg er født i Chicago, og jeg boede i Chicago, i 18 år" hun smilede skævt og bed sig så i læben men slap den uden at smil, og trak kort på skulderne "Hvad md dig" spugerte hun

"Jeg er født i Deepshell, men flyttede med min familie til Jerusalem da jeg blev ti år. Og så har jeg boet i her Sheria i godt en uges tid." svarede hun og fugtede sine læber. Hun strammede lidt på hestehalen og et kort skævt smil gled over hendes ansigt, før det falmede igen.

Hayley nikkede men gøs da hun sagde forælder, hun bed sig kort i læben, men smilede så til hende, men da hendes smil famlede, røg hele Hayley's smil væk, hun kiggede lidt på sin ring og sagde "Okay," hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige

"Har du nogensinde været i Jerusalem?" spurgte Jalaz mest bare for at sige noget. Hun elskede den by, og synes at det havde været fantastisk at bo der.. Hun følte virkelig at det var hendes by, og hun var helt vis på at det under alle omstændigheder var hendes folks by..

//Kommer igen om en halv time//

Hayley rystede hurtigt på hovedet "Nej, det tror jeg ikke" sagde hun med et smil og fugtede sin underlæbe og bed bagefter i den og tænkte lidt, den måde Jalaz havde det det med jerusalem, havde hun det med Chicago, altså den by hun boede i..

//Okai xD //