Legebarn :3 ~ Ezekiel <3

Sted. Legepladsen
Omkring. Nooo oooone
Vejr. Koldt... BRRR! >___<''
Tid. 21.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi53.tinypic.com/xpq0x3.jpg

Azriel svang sig langsomt frem og tilbage på den lille gynge. Vinden gik igennem hendes lange søde blonde lokker og fik det til at bølge. Dette var én af de øjeblikke hvor Azriel følte sig godt tilpas, selvom at hendes sind var alt for gammelt til at lege på legepladser og gynge. Hun grinte muntert og kunne godt lide at der ingen var. Ingen børn, ingen voksne. INGEN. Menneskene var derhjemme, og hun var ladt tilbage. Alene. Hun kunne godt lide at være alene, da mennesker gjorde hende irriterede. Tjaaah... alle gjorde Azriel lidt småirriteret. Azriel var en sød udseendet pige og så utrolig flot ud, men var dog ikke til at lege med. Hun havde et værre temperament og man kunne godt mærke på hende at hun var en person som man ikke kunne bide skeer med...

Ez kom stille traskende ind på legepladsen, hun var iført et par sort tæt siddende jeans, og en matchende jakke i hvid, med sort pels omkring hætten, Hendes Halvlange blonde hår sad op i en hestehale imens hun Gik lidt rundt for sig selv, med et lettet fjernt blik i Øjnene, Hun havde trukket sine vinger tilbage som altid, da hun ikke brød sig om folk så hvad hun var, ikke at hun Skammede sig over det, Men hun ville ikke fremvises som god, da hun var lidt af en ballade mager, som ikke havde noget imod en god kamp, stille gik hun hen og satte sig på en vippe der stod gemt bæk klatterstativet, så hun ikke ville kunne ses fra gyngerne, Hun kunne godt lide at være på en legeplads, selvom hun var alt for gammel til det, efter hendes egen mening, men der var jo ingen? Troede hun da, Hun gad nu heller ikke til at lede efter nogen for at finde ud af det, stille dukkede et lille smil op på hendes læber, imens hun sad der på vippen og kiggede op imod himlen, og nød den stilhed der enlig lå omkring hende, Stille slog hun sin hætte op over øerne da vinden tog lidt fast i hende, og fik hende til at skære en grimasse, hun havde aldrig brugt sig om kulde, det var alt for unødvendig ifølge hende selv,

Azriel havde ikke opdaget at der var nogen som havde joinet hende på legepladsen, og troede derfor at hun var helt alene, og begyndte at nynne en melodi, som stammede fra hendes barndom som menneske. Hun smilte svagt, men blev dog også lidt trist til mode, da det vakte nogle minder frem i hende. Hun sukkede lavmælt og begyndte at svinge mere frem og tilbage, så kæderne knirkede, hvilket Azriel ikke rigtig lagde mærke til. Hun lændte sig langsomt tilbage, så vinden fik ordentligt fat i hendes mørke hår. Hun lukkede øjnene og lod sig falde lidt hen ved den rare fornemmelse af at være alene og havde det lidt som om at hun var helt alene i verdenen, mens hun sad der på gyngen.

Azriel blev ved med at gynge langsomt frem og tilbage, men satte hurtigt sine hæle i jorden, så gyngen stoppede brat op. Hun så hurtigt op og fik hurtigt øje på en pige, som så ud til at være et par år ældre end hende selv, men kunne dog lugte den søde stank af engel, og kunne derfor ikke være sikker på om pigen var yngre eller ældre end Azriel.
Pigen så ud til at fryse lidt, hvilket fik Azriel til at smile svagt, da hun selv ikke var plaget af kulden. Det mærkede hun slet ikke, hvilket havde nogle gode sider.

Azriel blev ved med at holde sig blik på pigen imens hun satte sig ned på gyngen ved siden af hende, og blev lidt overrasket da hun faktisk talte til hende. Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede pigen kort "Jeg er 13" fortalte hun roligt og lod sit blik gå op og ned ad pigen for at gætte på hvor gammel hun var. Hun lignede en på 15-16 år, men var ikke helt sikker "Hvad med dig?" spurgte hun, og prøvede at få en samtale frem, så det ikke ville være pinlig tavshed, selvom at hun ikke brød sig om at være sammen med en engel, da de jo var to vidt forskellige racer, og Azriel ville blive set som svag, hvis hun blev set..