7elleven - Ezekiel

Dato :
Årstid : efterår/sensommer
Dag : tirsdag
Vejr : blæsende og koldt
Sted : et af de mindre fine kvarterer i byen
Tid : 12:21
Omgivelser : en lille butik, næsten tom, bortset fra markus.

Markus stod og kiggede på hylden med chips, han var iklædt de normale slidte cowboybukser og en læderjakke. på grund af det blæsende vejr havde han idag sat det albuelange hår op i en hestehale.
han stod og overvejede, hvilke chips der ville passe bedst til filmaftenen i aften, ostepops eller sour cream og onion.

Eftersom det var tirsdag, og en af de mest haede dage, stod ez oppe ved kassen, og kiggede lidt i et blad hun havde købt sig da der ikke var nogen hun skulle betjene, dog kiggede hun sig meget omkring for at sikre sig ingen kom og stjal noget så hun ville få bøvl med ejeren af butikken, stille klappede hun bladet i og satte sig på en skammel, og begyndte at vippe lidt frem og tilbage for sig selv, imens hun slappede ganske vidst af, og ventede kun på hun der skulle komme nogen og købe noget, hun var iført i en lårkort nederdel, og en t shirts med halvlange ærmer, t shirtsen var sort, hvor der stod Eeven elleven over hendes ene bryst, eller faktis på hendes ene bryst, nok mest for at drille hende da ejeren af butikken aldrig havde brudt sig om den blonde tøs, Hendes hår var sad op i en højhestehale, så hendes hals og skulder var let blottet for omverden,

Endeligt kom en halvfuld mand hen til kassen og ville købe et par øl, så hun rejste sig bare op og sendte ham det samme søde smil hun sendte til alle i butikken når de købte noget ved hende, Dog lod hun som om det ikke generede hende da manden stod og overgloede hende, og næsten lignede en hund der var kommet i løbe tid på to sekunder, dog smilede hun blot for sig selv, og fik ordnet det hun skulle, og gav ham de øl'er han havde købt så han kunne komme videre og hun kunne slappe af igen, hun sukkede dog førest lettet op da manden var ude af butikken, og hun atter sad på sin stol med et blad i hånden, og kiggede igennem,

han besluttede sig endelig for en pose ostepops, og gik over mod kassen, mens han fandt sin pung frem. han standsede op foran kassen og smilede til hende, så lagde han posen på disken, "den her, og så en pakke smøger" sagde han. han så nærmere på hende, der var noget lidt ... anderledes ved hendes duft.

Hun kom atter på bene i det en ny mand kom hen for at købe noget, og nikkede bare med et smil på læberne, "Hvilken pakke smøger skal de ha?"Spurgte hun så venligt imens hun sendte ham det søde og charmerende smil hun gav alle, og ventede på han sagde hvilke smøger han ville havde, for hun var ikke tankelæser, og kunne derfor ikke bare tage en pakke, som han måske ikke ville kunne lide? Hun rystede kort på hovedet med et smil på læberne, og stod bare og ventede,

"hm ..." han tænkte lidt "en pakke røde prince" sagde han så og smilede til hende. han lod distræt en hånd glide gennem sit lange, brune hår, og inhalerede luften gennem næsen for at bestemme den underlige duft.

Hun nikkede med et smil, og fandt en pakke røde prince, "Det bliver 48, "Sagde hun så med et smil på læberne, og kiggede lidt på ham, og syns det var underligt han sniffede sådan til luften, selvom han sikkert gjorde sit bedste for ikke at vise det, dog rystede hun bare på hovedet med et smil på læberne, hun havde allerede opdaget han var en hund, eftersom hun ikk ville kalde en vareulv andet end hund når det kom til sagen,

"tak" sagde han, tog imod pakken og gav hende pengene. han kiggede rundt i butikken " det må være lidt kedeligt, at sidde her så længe, hva?".

"Det er det skam også. har snart fri heldigvis"Sagde hun med et lille smil og kiggede på klokken, gud hvor hun glæede sig til hun havde fri og kunne kravle i sit normale tøj igen,

"det var da heldigt, om hvor lang tid?" spurgte han interesseret, mens han prøvede at regne ud, hvad hun var.

"Faktis nu, hvis chefen ikke kommer og beder mig om at blive lidt længere"Sagde hun med et smil, og kiggede igen på klokken, og nikkede så med sig selv, og tog så sine sko af, og trippede om på den anden side af disken, så hun stod lidt fra ham, og sendte ham blot et smil

"det var da heldigt" sagde han med et venligt smil, "har du lyst til at gå lidt?" spurgte han med et undersøgende blik, han hadede ikke at vide, hvad folk var.

"Self to sek, skal lige hente min taske"Sagde hun så med et smil og gik ud bagved og hentede sin taske, og kom så tilbage til ham, "Kom"Sagde hun så med et smil på læberne, og forlod butikken,

han fulgte efter hende, prøvede stadig at bedømme, hvad hun var. "har du et bestemt mål?" spurgte han nysgerrigt, mens han fulgte hende ud ad butikken.

"Nej det har jeg aldrig jeg finder bar et sted at tilbringe natten som altid, ellers ku jeg bare gå hjem, men der er kedeligt"Sagde hun tænkende og sendte ham så et smil imens hun blev ved med at gå sin tur frem af. ind igennem byen,

han fulgte hurtigt efter, og kom op på siden af hende. "hvad skal du så overhovedet med et hjem?" spurgte han smilende, "og hvordan har du råd til det?"

Hun grinede over hans spørgsmål og kiggede så på ham med et smil på læberne og sagde lige ud "Jeg er rigere end dig, jeg kan have 400 hjem hvis det er det jeg vil"Sagde hun så smilende, hun havde jo stadig det palæ hun voksede op i da hun var lille, hun kunne ikke få sig selv til at sælge det, men lige nu boede hun i lejlighed med to andre engle

"virkelig?? det er mange penge ..." sagde han imponeret. hans ansigt lagde sig et kort øjeblik i alvorlige folder, mens han tænkte på det sted han selv var vokset op, det var vist også et par huse værd.

"Den villa jeg blev født i, kan blive solgt for flere penge, end de fleste huse er værd, fordi den er så gammel, og i så god stand"Sagde hun med et smil på læberne, imens hun gik videre, men hun ville nu aldrig sælge sit barndomhjem, der boede der jo også mennesker i villaen lige nu, eller mere tjenere,

"aha ... men du har ikke solgt den endnu ... ?" spurgte han interesseret, hvis han kunne sælge sine forældres hus, og endda få penge for det ... han ville have gjort det for længst, desværre boede de der stadig og han stod slet ikke på listen over mulige arvinger.

"Nej det har jeg ikke, og det vil jeg heller aldrig"Sagde hun med et smil på læberne, hun ville aldrig sælge det hus hun var vokset op i til nogen overhovede, kun lade sine tjener bo der, hun kom jo også tit på besøg for at se hvordan det gik med huset.. Det bedste var at det var andre engle, og elver der passede på husket så hun skulle ikke skjule sig der, plus stedet var et sted alle overnaturlige væsner kunne tage hen uden at være nervøs for jægerne,

"hvorfor ikke?" spurgte han nysgerrigt, hvis han kunne sælge et hus for så mange penge ... de kunne godt blive nyttige, måske ikke lige med det samme, men med tiden ...

"Fordi det er et godt sted for folk som dig og mig, kan gemme sig, eller bare mødes og snakke, uden at være bange for jægerne,"Sagde hun med et smil på læberne, hendes villa lå et godt sted, gemt fra omverdnen, de fleste kendte ikke til stedet med mindre de vidste hvor det var, da det ikke kunne findes på et kort, og lå i en skov de fleste ikke ville i nærheden af,

"hm ... det lyder jo fornuftigt nok" sagde han, en smule overraskede over, at hun vidste, hvad han var "nu vi er ved det, hvad er du?" spurgte han og kiggede undersøgende på hende.

"Engle"Svarede hun med et smil på læberne, og trøffede smilende videre, og sendte ham et lille charmerende smil, imens hun kiggede nysgerrigt på ham hun vidste allerede hvad han var,

"aha ... plajer engle ikke at have vinger?" spurgte han nysgerrigt og gengældte smilet, han var tilfreds med endelig, at have opklaret 'mysteriet' om, hvad hun var.