Se mig her - Ezekiel

Ez trak på skulderne, og lo hjerteligt da hr sort spreng ud af moons favn og op til ez i sofaen, "Hmm sikkert, jeg låser mig tit ude, nok derfor, og fordi jeg fare vildt, så flyver jeg bare hjem, det er lettest bare at komme ind igennem vinduet så end at lande foran opgangen, så man kan blive opdaget"Sagde hun med et smil på læberne, og nussede hr sort imellem ørende, imens hun kastede et sæt nøgler hen til moon så hun selv kunne låse sig ind når det var, "Mandag, onsdag, torsdag, og lørdag og søndag, køber du mad ind, resten af dagende gør jeg, du skal også lave mad de dage, og gøre rent, Eller det der gøre rent, klare jeg, du må selv vælge hvilke af de to gæste værelser du vil ha, men mit værelse holder du dig fra, udover når du er bange om natten og har brug for et kram"Sagde hun så, og tænkte sig om der var mere hun burde fortælle når hun nu var igang, men rystede blot på hovet, og nussede bare hr sort imellem ørende så han spandt højt,

Moon kiggede op på Ez, men hun talte. Hun nikkede stille. "Det er vel også meget lettere at bare flyve ind af vinduet," sagde hun rolig med en blidt underton. Hun ville sikkert fortrække, hun smilte lidt over hvordan det måttet være at flyve ind af et vindue. Hun betragtede Ez og Hr.Sort, hun undrende sig lidt over hvor det navn kom frem. Hun kiggede på hende, da hun fortalte lidt mere. Hun blev en smule forvirret. "Så...? Det vil sige at jeg laver mad mandag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag? Men ikke gør rent udover efter mig selv?" spurgte hun stille, hun ville være sikker på at hun havde fået det hele på plads. Hun nikkede lidt til det med værelserne, hun skulle nok holde sig væk fra Ez rum. Hun havde vel hellere ikke behøv for at være der inde.

Ez nikkede med et smil "Og hvis du har mande besøg med ham, så tag hensyn, mig og hr sort, har aldrig nogen sinde været sammen med nogen på den måde, så vi vil helst ikke høre støn alle vejne"Sagde hun så en lille smule skrap, men kunne ikke lade vær med at le, hr sort fnøs blot og spreng ned fra sengen, den hed hr sort pga den sorte plet der var lige over den næse, ellers var den en dejlig grå farve over det hele, og med hvide skræmmende sokker, ez var smask forelsket i,

Moon så en smule forkert ud i hovedet, og rødmede en smule. Hun var ikke så meget for den tanke, måske var det nu fordi at hun selv var jomfru. "Jaeh..." mumlede hun bare og kigegde lidt ned i jorden igen. Hun havde ingen planer om at få mande besøg lige nu, men ingen kunne vide hvad der ville ske. Hun kiggede igen op på dem med et stille smil. Ez mindede hende stadig hende om hendes mormor.

Ez kom på bene og log hr sort overtage den plads hun lige havde ligget på og gik hen til moon, og satte sig ved siden af hende, "Nok ligner jeg en på de 16 år, men tro mig, jeg er værre end en på 16, så hvist du svigter min tillid til dig, og begynder at tage ting der ikke er dine, og fordufter, får du en meget gammel, og vred engel på nakken"Sagde hun så sten alvorligt imens hun kiggede strengt på moon, men kunne ikke holde masken og begyndte at le højt, "Ej im yust kidding! Alt hvad der er mit, er dit, jeg er på arbejde, mandag, onsdag, fredag, lørdag, og søndag, om natten, så der kan du lave lige hvad du vil har du brug for penge, står der en kasse med penge i ude i køkknet under vasken, jeg regner skam med, du finder dig et job, og begynder at deltage med at betale huslejen, og alt det fnidder, men indtil, skal du bare finde dig til rette, og slappe af, "Sagde hun så smilende, og kom på bene, og trøffede hen til det føreste gæsteværelse og åbnede døren, "Her har du udsigt til stranden, tror det passer dig bedst, mit værelse er det inden ved siden af,"Sagde hun så med et smil, og gik hen til moon igen, og satte sig på knæ ved siden af hende, så hr sort kom på poterne, og smuttede hen og gned sig op af moons ben,

Moon fulgte Ez med øjnene, da hun gik hen til hende og satte sig ved siden af hende, hun betragtede kort katten med et stille. Hun nikkede bare rolig til at hun ikke måttet tag noget om ikke var hende. Det var hun også okay med, det var jo Ez lejlighed hun boede lige nu. Så hun skulle nok gør lige hvad hun fik besked på, ingen tvivel om det. Hun var nu også van til at gør som hun fik beskred på. Hun så helt fortabt ud efter at Ez, havde drillet hende. Hun vidste ikke rigtig hvad der var for sjov ikke for sjov. Hun sukkede opgivende og kiggede ned i gulvet. Hun havde selvfølgelig lidt svært ved at følge med og forstå alt. Så hun blev en smule forvirret, men rejste sig op da Ez gjorde. Hun gik med ind det værelse som om skulle være hende. Hun gik med det samme hen til vinduet og kiggede ud. Hun smilte lidt ved synet. Hun var rigtig glad for natruen som Ez måske havde bemærket en smule. "Mange tak," sagde hun venlig og høftig.

Ez sendte hende et smil og lænede sig op af dyrkarmen, "Du er en engel ligesom mig, så jeg var ret sikker på du holdte af naturen ligesom jeg gør, dette værelse er dit fra nu af, alle tingende her er dine, du må altid flytte rundt og anskaffe sig nye ting, og bare så du ved det, alt i denne lejlighed er dit nu, ligesom det er mig, dog skal du ikke røre mine creme eller shampoo for den sags skyld, du skal ikke dufte som mig,"Sagde hun med et smil, og forsvandt så ind på sit værelse, hvor hun skiftede til et par korte shorts, og en en matchende top der gik hende til lidt under brysterne, så gik hun atter ind til moon og smed sig på hendes seng, med et stort suk af fryd, da silkelanerne sno sig om hendes krop med det samme, en ting de kunne gøre selv det sureste væsen glad igen,

Moon kiggede ud af vinduet, mens Ez sagde noget. Hun lyttede selvfølgelig godt efter hvad det var. Hun lagde let sine hænder mod vindueskramen. Hun sukkede inden i sig selv, det var nu ikke på grund at der var mange ting hun skulle huske. For det skulle hun nok finde ud af, ellers måttet Ez hjælpe hende en lille smule. "Jaeh... Har altid elsket naturen, følte mig altid hjemme ved en skov eller en gård," sagde hun med et skrævt smil og lukkede sine øjnene. Hun lagde mærke til at Ez gik ud, hun vidste dog ikke helt hvorfor. Hun sukkede stille ud nu, det var nu dejligt at der var en som ville passe på hende. Hun kiggede hurtigt op i Ez smed sig på sengen, Moon smilte bare blidt af hende.

Ez kiggede hen på moon med et smil, "Du kan bo her så længe du vil min ven, "Sagde hun så med et blidt smil på læberne, og kastede en pude hen til hende, imens hun puttede sig godt ned under dynen, for at få mere af den dejlige silke betræk omkring sig, det var en ting hun elskede mere end noget andet, så var det at få den dejlige silke omkring sin krop, især når hun havde det dårligt, eller var i dårligt humør, men lige nu var det bare dejligt at ha det omkring kroppen, "Kom og smid dig på sengen moon,! Du kan ikke få en bedre seng end det,"Sagde hun leende,

Moon lukkede igen sine øjnene, og hang lidt med hovedet. "Mange tak," sagde hun med et stille smil om sine læber. Hun lagde ikke mærke til at Ez kastede en pude over til hende, hun blev helt chokket da pude ramte hende blidt. Hun kigggede lidt ned på pude, var det slikke der var om den? Hun tænkte sig let om, før hun tog den op til sig. "Nej tak," sagde hun med en venlig undertone, og kiggede over på Ez, som så ud til at nyde den seng fuldt ud.

Ez fnøs lidt fornærmet og kastede en nu pude hen til moon, der også var puttet ind i en masse silke, "Det dit valg, men kom op med humøret, ikke være så langt nede! Du skal smile og være glad, du er stadig ung, og ser ældre ud end mig, så du har en grund til at være glad"Sagde hun leende, og spreng ud af den bløde seng, og daskede hen og slog armende om moon og pustede hende i håret, med et smil "Hvis der er noget, så skal du bare sige det ik? Jeg lutter øre, "Sagde hun så med et lidt mere moderligt smil, imens hun betraktede hende stille og roligt,

Moon mærkede endnu en pude, hun prøvede at gribe den. Men det hun kunne ikke, men hun tog den dog op. Hun kastede den tilbage på Ez, og smilte af hende. "Her. Bare rolig jeg har det fint," sagde hun rolig og himlede lidt med øjnene. Det med at hun havde det fint, passede bare ikke helt. Hendes hoved var stadig fyldt med mærkelig tænker om hendes fortid. Alle tankerne gik igen, men én tanke var der hele tiden. Hvordan var hun dø? Hun kunne ikke få noget af det til at hænge samme på grund af det lille spørgsmål.

//Snart tilbage :3

Ez krammede og kyssede hende på håret, "De føreste 100 år, er altid værest men tro mig, du skal nok få det bedre, og jeg er her og passer på dig så du ikke føler dig alene, "Sagde hun med et smil. og nussede hende i håret, med et smil og forsvandt så ud i køknet og fandt to colaer, hun tog med ind til moon og gav hende den ene, så de kunne sidde og slappe af sammen, og hygge sig, hvis det var det,

Moon sukkede lidt ved tanken om det Ez sagde, hvis hun skulle ha det sådan her i 99 år mere, ville hun ikke leve! Hun ville ikke blive ved på den måde, hun var jo for det mest forvirret, og sådan nogle ting. Hun mærkede kysset mod sit hår og krammet. Hun lænnede sig lidt tilbage som et kram. Hun kiggede efter Ez, da hun gik ud og kom tilbage. Hun smilte en smule over det Ez havde med. Cola.

"Hør, jeg ved det er slemt, de føreste 100 år er man forvirret bange, og ved intet om hvad der er sket med en, men tro mig jeg er her for at støtte dig, jeg var alene om at klare mig, og se mig nu jeg er 1500 år gammel! Så burde du også kunne blive det,"Sagde hun opmuntrende og tog en stor tår af sin cola, imens hun smed sig på en af de lænestole der stod i rummet, og betraktede moon med glade og rolige øjne, hun skulle nok passe på den lille engel der stod i vinduet lige nu, og gøre sit bedste for hun klare livet bedst muligt, det var jo en ting hun var god til selv,

Hun lyttede til hvad Ez sagde og nikkede bare. Hun vendte sig om, og hoppede op i vindueskarmen, da Ez var henne ved stolen. "Men jeg ved godt hvad der er sket. Jeg dødede, og nu er jeg så uheldig at få lov til at leve vdere... Men som en engel," sagde hun rolig og kiggede på Ez. Hun kunne nu også godt passe på sig selv, det havde hun gjort før. Og kunne nemt gøre det igen. Men måske havde hun egentlig beviste at hun ikke kunne passe på sig selv? Hun var jo dø, så hun havde nok være uforsigtig med noget. Hun drak lidt af sin cola.

"Wow den sad, jeg er født sådan her,"Sagde hun med et smil på læberne, hun vidste ikke folk kunne være født ikke som engle? Både hendes mor og far havde været engle, så det var ikke underligt hun selv var det, dog gøs hun lidt over det moon, sagde og gik hen og satte sig i vinduet hos hende, og lagde trøstende sine arme om hende, det måtte være helt vildt forfærteligt at blive født på nu, og så som et andet væsen, og kunne huske sit tidligere liv, godt det ikke var hende,

Hun trak let på skulderne. "Jeg har været van til det i år nu," sagde hun stille. Hun hentydede nu mere til det med at hun ikke kunne se sin familie, eller kunne huske noget af sit gamle liv. Nogle af hendes minder stod selvfølgelig helt klart i hendes hovedet. Men nogle minder var også væk, eller næsten. Hvis hun virkelig prøvede kunne hun godt huske en smule fra den dag hun døde. Men hun fik normalt en voldsom hovedpine bagefter, hun hvade så opgivet det hele nu. Hun mærkede Ez's arm omkirng sig.

Ez smilede svagt til hende, "Se fremad, du bor sammen med mig, og hr sort, og vi får sikkert flere her ind, med det gode hjerte jeg har fået ved jer små engle"Sagde hun leende, og roede hende blidt i håret, hvor hun så trak hende med hen i sengen, så hun kunne mærke den bløde seng hun faktis ejede nu! Dog syns ez hendes seng var bedre, der var også flere puder, men det var ligemeget når det kom til Sagen bare moon var glad så var hun det også,

"Det er jo lige problemet," mumlede hun stille og mærkede Ez rodede i hendes hår. Hun tog hurtigt hænderne op for at få hende til at stoppe. "Ikke mit hår," sagde hun barnlig lige som en pige som var glad for sit hår. Hun lod Ez trække hende hen på sin seng, hun mærkede det bløde under sig. Hun blev liggende. Hun tænkte lidt over det hele, det virkede så underlig at være en engel. Hun synes ikke slev hun var en engel, udover når hun havde sine vinger fremme.

Ez satte sig på moons mave og kiggede ned på hende med et drillende blik i øjnnede, "Du er engel moon, du bor sammen med en gammel engel, smil for pokker da, og det hår det, er mit ny, sådan betaler du din husleje! og så det dig der fodre katten basta"Sagde hun leende og barnligt og roede igen moon i håret, man skulle ikke tro hun faktis var 1500 år gammel når det kom til sagen, hun tog glæde ved selv de mindste ting, som de fleste på hendes alder ikke ville, dog rystede hun blot på hovet så hendes hår dansede omkring hende, så man virklig kunne se hun var en engel, og en gammel en af slagsen, hendes skønhed, og dog stadig det udtryg af moodehed der var over hende, selvom hun lignede en på 16,

Moon rullede over på maven og kiggede på Ez. Skulle hun smil over at hun selv var engel? Noway in hell. Hun havde ikke tænkte sig at smil over det, hun ville ha været at være en engel hvis det stod til hende. Hun ville heller ha sit stress menneskeliv tilbage. "Jeg er ikke glad for hvem jeg er nu. Men jeg er dog glad for at der er nogen som vil tags sig af mig," sagde hun med en kærlig stemme. Selvom at hun mente at hun selv kunne tage sig selv. Hun betragede let Ez.

Ez sukkede opgivende, og blev siddende på maven af moon, imens hun så ned på hende, "Du kunne bare opgive livet, og tage livet af dig selv, vi døre ligeså let som mennsker, vi blir syge, og dør, og kan dø af gift,"Sagde hun så bare og trak på skulderne, men prikkede atter moon på næsen, "Men tror mig du kommer til at elske at være engel med tiden, du skal bare bruge noget tid på dine vinger"Sagde hun med et smil på læberne,

Moon så ud som om hun overvejede den mulighed. Altså at tag livet af sig selv, hvis hun var lige så let at dræbe som et menneske.. Kunne hun jo næsten alt? Hun smilte lidt over den idé, men hun havde dog ikke tænkte sig det. Hun kunne aldrig finde på at tag livet af sig selv, ligemeget hvad nederen hendes liv var. "Hvis du mener det med at flyve, kan jeg godt," sagde hun let og kiggede på Ez. At flyve var nok det først hun havde lært sig selv.

"Så flyv noget mere, det er det bedste ved at være engel, "Sagde hun leende, og satte sig så ved siden af hende istedet på hende, og sukkede opgivende tøsen var svær at overbevise om det er sejt at være engel, hun skulle sikkert bare lige vende sig til det, ligesom alle andre, og hende selv, for hun var selv meget trist over at være engel de førest 16 år af hendes liv, og hun er stadig træt af det da hun aldrig ville komme til at se ældre ud end det hun gjorde nu,