Oktober - Ezekiel -

Dato: 2. okt.
Tid: 00:03
Sted: Ved en bænk på gå gaden.
Vejr: Lunt af en oktober nat, lidt overskyet, kunne måske tegne på regn.


Christopher traskede ned af den tomme gå gade, han prøvede adskillige lejlighed opgangs døre, i håb om at de var åbne og han så kunne sove derinde. Men uden held, en gang var de sku da altid åbne? Han sukkede og trak lidt op i den store sportstaske, hvor alle hans ejendele lå i. Han havde ladet sin ven få alle møbler, da han slet ikke turde tænke på at hente dem. Han satte sig på en bænk, opgivende. Han stillede tasken ved siden af dig på bænken og bevægede skuldern lidt. Det var tungt at bære alt den vægt på en skulder. Han åbnede sin taske og fandt et tæppe frem. Han lagde sig så han havde tasken som hovedpude og med tæppet over sig. Heldigt for ham var det jo ikke dårligt vejr, ikke i forholds til hvad det kunne være i oktober måned!

Ez kom traskende ned igennem gaderne imens hun sang højt med på Blood on the danceflor- Bewitched, Hun havde forladt sin gård da hun havde brug for lidt tid for sig selv, hendes hår sad op i en højhestehale så hendes hals og skulder var plotter for omverdenen, hun var iført et par korte shorts, og en sort t shirts der sad meget løs omkring hendes mave, men stramt om hendes gode barm, hun stoppede stille op i det hun fik øje på en fyr der sov på en bænk? hun kunne ikke lade vær med at fnise indeni, Så hun luskede bare hen til fyren og løftede hans fødder for at sætte sig på bænken ved ham og lagde så hans fødder hen over hendes ben, hun gjorde dog ingen notat til at tage sine hørepropper ud af ørende i mens hendes musik spillede så hun nynnede bare tilfreds med imens hun kiggede rundt på gaden på de få folk der kom spadserende forbi dem, Så rettede hun sine blå øjne imod ham og lagde hovedet på skrå, "Hey du!"Sagde hun så med et smil på læberne, imens hun sparkede let med sine ben, hun havde et par store støvler på, der minede meget om de støvler emoer gik med, dog lignede hun ikke en emo, da hendes aura og attitude, afslørede hun aldrig kunne være emo...

Christopher vågnede i et sæt og faldt ned af bænken og ned på jorden. Han fik tæppet hen over hovedet og fjernede ihærdigt tæppet og kiggede forvirret på pigen. Han rejste sig hurtigt "Mh .. oh Hej .. " sagde han stadig forvirret " .. Vent .. Hvad er der?" spurgte han så i et kejtet smil og kløede sig i nakken. Han satte sig på bænken og lod som ingenting omkring det med at han sov på bænken, det var jo ikke fordi det var noget han blærede sig med. Han fandt det faktisk ret pinligt, men hey, hvad havde hun tænkt sig at han skulle gøre? Han lagde tæppet ned i sin taske igen og kiggede lidt på pigen, det gik først op for ham at hun også var engel, ligsom ham selv, hvad for en engel var han dog ikke helt sikker på endnu. Han kørte hånden igennem sit brune hår.

Ez kunne ikke lade vær med at sende ham et lille smil da han røg ned på jorden "Så grim er jeg da ikke!"Lo hun muntert og lænede sig bare frem ad og lod sine albuer hvile imod sine knæ imens hun sendte ham et strålende smil "Du ligner en der mangler en varm seng har jeg ret?"spurgte hun så drillende, hun morede sig altid over folk der sov på gaden, ikke at hun selv havde gjort det en overgang.. men det var fortid og fortiden hørte ikke til i nuet. så hun gik ikke så meget op i det. man skulle dog ikke tro hun var en pige der havde sovet på gaden nogen sinde, men det var også en lille detalje hun holde for sig selv, 1500 år er en lang leve tid, så hun havde skam prøvet det hele. eller næsten det hele. "Navnet er ezekiel"Sagde hun så muntert, hun havde allerede gætte sig til han var en engel, og hvilken slags engel var hun ligeglad med, hun plejede nu ikke at være for gode venner med mandelige engle men hey, en gang skulle jo være den føreste?. eller vent, den anden gang, hun sukkede tungt, ikke nok med hun forvirrede alle omkring sig hun forvirrede skam også sig selv i sidste ende!