I en hel tilfældig by et helt tilfældigt sted Ezekiel

Tid 16:00
Vejr lyst men regnfuldt.
Sted Benjamin Centre.
Omgivelser masser af mennesker.
Påklædning sorte jeans, sort top, sort læder jakke. Sorte stiletter.

En sort klædt person, kom med faste skridt ind i Benjamin centret, hun havde aldrig været der før. Men det var jo også klart når hun var ny, hun standsede op nogle få meter væk fra indgangen til centeret og betragtede stedet, med en unaturlig øjenfarve. Øjnene var grønne, men de havde også et strejf af lilla glans i sig. Håret var sort og kort klippet. Hun smilede for sig selv, inden hun gik videre. Hun kiggede sig dog nogle gange rundt, men ikke lige frem noget interessant at se. Endnu dag, det skulle da lige være hvis hun mødte en eller anden hun kunne snakke med, og måske en gang blive venner med? Men mennesker gad hun ikke snakke med, mennesker kunne være så følsomme til tider. Hun rystede let på hovedet og så sig om, inden hun gik videre hen til centerets café. "Et kop kaffe" hun elskede kaffe, selv om det kunne gøre hende hypper. Men nu var det sjælden hun tog noget kaffe, så denne gang kunne hun vel godt tage en enkelt kop. Hun betalte for koppen, inden hun gik ned til at bord, som hun satte sig ned ved. Hun løftede stille kaffe koppen, tog en tår. Lidt tynd var den åbenbart, men drikkes kunne den jo. Hun vente blikket op mod centerets ord, klokken var fire. Allerede? Tiden gik som altid hurtig, men det gjorde nu heller ikke noget. I hvert fald ikke for hende.

Ez kom stille traskende ind på cafen, hun var iført et par lårkort pinke shorts, med hvide kanter, Hendes lange blonde hår hang løst ned af hendes ryg og skulder, hun havde en matchende top til, i pink og med små Hello Kitty hoveder på, over skulderen havde hun en sort læder taske hængende, stille gik hun hen og bestilte sig en dejlig kop te, og luskede så smilende hen til et bord hvor hun satte sig for sig selv, Stille fandt hun en bog op af sin taske som hun lagde på boret foran sig, og begyndte at læse nysgerrig i den, hun havde tit været i denne del af centeret da hun kun ville drikke te fra denne cafe, ellers Holte hun sig kun til det hun havde der hjemme, Dog gad hun ikke være hjemme lige nu, for hun følte sig så indelukket sammen med det arrige bæst af en kat hun havde købt sig sidst hun var i centret, det undrede hende dog meget hvorfor den angreb hende, når den gned sig op af moon hele tiden, stille rystede hun leende på hovet, og nippede let til sin kop te, imens hun lod sit blik falde lidt rundt i lokalet, og smilede let, da hun opdagede en dæmon, hvilken slags kunne hun ikke sige, dog ville hun ikke sige noget til pigen, inu, hun elskede da at snakke med andre væsner, da hun selv var en engel, hvilket man sikkert også kunne se på hende på grund af hendes aura, som ikke var let at overse, slet ikke når man var en dæmon, eller et anden væsen for den sags skyld,
Stille nippede hun atter til sin te, imens hun lod den anden hånd der ikke holde om koppen køre igennem sit blonde hår, stille nynnede hun igen for sig selv,

Arielle, tog kort endnu en slurk af sin kaffe. Det var dog ikke den bedste hun havde smagt men god var den alligevel, smagen var god nok. Men den var lidt tynd, hun løftede hovedet lidt da en engel kom gående ind på caféen. Selvfølgelig en blond engel, var de ikke alle sammen blonde? Af engle racen, nargh nogle var vel også i andre farver. Hun betragtede let engel stille og rolig. Men hun blev letter forstyrret, da nogle små børn fra en menneske familie, hviskede noget til deres mor. Hun vente der for sin opmærksomhed mod dem, for at se hvad de egentligt hviskede om, moren kiggede op og stirrede på hende. Hendes læber trak sig sammen af afsky, måske havde hun set hendes øjn farve som kunne se temmelig mærkelig ud. Hun sukkede kort, hvor efter hun tog en slurk af kaffen igen. Hun kiggede hun mod en butik, en bog butik. Hun kunne nu også godt trænge til noget at læse i. Lige som englen, tjooh bøger kunne jo også friske hendes lejlighed op. Hun skulle jo begynde at købe ting til den, hun smilede lidt for sig selv. Og tog en stor slurk, men ikke så stor en slurk igen. Hun stillede koppen på bordet igen, og kiggede ned i den. Næsten tom, men også næsten kold. Når hun havde drukket det sidste, ville hun gå på ind køb.

Ez hvad menneske kvinden gjorde, og fortrak med det samme en mine i væmmelse, hun brød sig ikke om mennesker der så sådan på andre, selvom de ikke var fra samme race, stille rejste hun sig op og lukkede sin bog i, og gik hen til pigen og satte sig ned overfor hende, og smilede til hende, "Jeg syns din øjnfarve en smuk, hele vejen igennem" Sagde hun så med et lille smil på læberne, hun vidste ikke hvordan dæmonen ville reger, men hun var også ligeglad, hun havde gjordt sit, været venlig fra start af, så hvis der skulle komme en slås kamp ud af dette, skulle pigen fornærme hende hvilket vat utrolig svært hele vejen igennem, da hun havde hørt på mange forskellige ord fra mange forskellige væsner, så hun lod sig aldrig tirre på nogen måde, med mindre hun selv lagde op til det, men det gjorde hun ikke denne gang, stille lod hun sit blik glide hen på menneske familien, der sad og og gloede hen på dem, hun smilede let til dem, så børnene begyndte at le, en dejlig ting ved at være engel var at man kunne bringe andre glæde bare ved at smile "De ved ikke hvad du er, dine øjne skræmmer dem, ligesom en engel vinger, og aura når det kommer til sagen"Sagde hun så efter lidt tid, og rettede sine blå øjne imod pigen igen, og lod sine albuer hvile imod boret, og lod sit hovede hvile imod hænderne, imens hun studerede pigen foran sig,

Hun tog stille den sidste slurk af kaffen. Tom det var den da nu, hun kiggede op på englen som var kommet hen. Hun lyttede stille til det hun sagde, men dog syntes hun ikke selv at hendes øjenfarve var smuk. Måske i andres øjne, men hende selv syntes det ikke. "Det kan godt være, men at have to så tydelige forskellige øjne, er jo ikke lige frem normalt hos dem" sagde hun og gjorde et kast med hoved over mod menneske familien. Hun betragtede let den tomme kop, hvor der før havde været kaffe, nu var der blot nogle kaffe pletter tilbage. Som ikke hørte til, et smil kom roligt frem på hendes læber, og hun kiggede op på pigen. "Hvis de anede hvad jeg var, ville det blot skræmme dem endnu mere end mine øjne" sagde hun. Ja hvis menneske familien anede hvad hun var, ville de nok flygte ud af landet med det samme, men det ville nok være umuligt. Hun ville have brugt sin evne på dem, men sådan virkede den ikke helt. "Arielle Damarius" præsenterede hun sig efter kort tid, hun betragtede englen. Med et skævt smil. Venlige var engle jo, men de skulle jo også forestille at være de gode sidnede væsner der levede på jorden, og spredte godhed, i modsætning til hendes egen art. Som gjorde alt muligt andet end lige godhed.

Ez smilede let til hende, og nikkede så kort til det hun havde sagt, og kiggede lidt rundt i lokalet for at tage notat af hvor mange mennesker der var, og rettede så atter blikket imod Arielle og kunne ikke lade vær med at grine lidt af det hun havde sagt, "Det er fordi de er dumme, hvis de vidste hvad jeg var, ville de kaste sig for mine fødder, eller noget i den stil, Man kan aldrig vide om en engel er god eller ej"Sagde hun så og rettede blikket imod menneskende igen, imens hun smilede lidt fjernt hen for sig selv, og rettede så atter blikket imod arielle "Ezekiel, Kendt som ez, kald mig hvad du vil" Da hun sagde det sidste viftede hun svagt med hånden, for at vise at hun mente det, at hun bare kunne kalde hende hvad hun ville, stille rejste hun sig op, og rettede på sin taske hun havde over skulderen, og kiggede stadig på Arielle "Vil du med på shopping? Sidst jeg var her, fik jeg bare købt mig en ondsindet kat,"Hun gøs lidt ved tanken om hr sort, der ville angribe hende når hun kom hjem engang inat, hvilket hun ikke glæede sig til på nogen måde, for hun havde snart ikke flere beskyttende sokker tilbage, og hun ville ikke bruge sin evne på ham, selvom det kunne være sjovt at se en kat være fanget i vand, udover hovet, stille rystede hun på hovet, da den tanke slog ned i hende,

"Eller også vil de gøre som de gjorde med hekse i gammel dage, selv om jeg ikke seriøs tror på at mennesker har været magiske" sagde hun og smilede til Ezekiel. "Specielt navn engle navn går jeg ud fra?" Ja det måtte det vel være, men det navn passede vel også fint nok til Ezekiel. "Hm hvad med Ezie?" Sagde hun og rettede sig op efter noget tid, som hun blot havde brugt for at tænke sig om hvad hun eventuelt skulle kalde Ez. Til sidst var Ezie var kommet frem til hende, selv om det nu mere lød noget til en person der havde noget med is at gøre. Hun smilede da hun hørte ordet shoppe, "selvfølgelig. Skal alligevel have købt nogle møbler og ting og sager til min lejlighed" sagde hun og rejste sig op fra stolen, hun kiggede roligt hen mod uret. Halv fem viste viserne nu, hun havde dog ikke specielt travlt. "Og hvad er det for noget med en ondsindet kat? Hvem gider have en kat som er ond? Med undtagelse dæmoner vi ville nok synes vældig godt om sådan nogle dyr" sagde hun da Ezekiel havde sagt at hun havde haft fået købt sig en ondsindet kat. Hun betragtede let kaffen, hun havde hun jo betalt for den. Så bekymret skulle hun jo ikke være, "så hvor hen skal vi starte. Håber du kender centeret bedre end jeg gør" sagde hun og betragtede Ezekiel med et smil.

"Nok er jeg en engel, men det betyder ikke jeg er sød, eller god for den sag, Arielle aldrig tag notat af en persons race, det vil overraske dig utrolig meget i sidste ende"Sagde ez leende, og tænkte sig lidt om over det navn hun lige havde fået, og rystede blot på hovedet med et smil, det passede da rimligt til hende, dog ville hun ikke indrømme det overfor nogen, dog studerede hun kort menneskene, en sidste gang og rystede kort på hovet, hun havde aldrig brudt sig om det de havde gjordt imod hekse for så mange år siden, men hun troede nu heller ikke på menneskerne var hekse, måske et andet form for væsner, Dog gjorde hun tegn til Arielle om at hun skulle følge med, og forlod bare cafen, men svarede dog leende på det sidste spørgsmål "Jeg troede nu også den var godt nok, men det var han kun da en dæmon sad ved siden af mig, han har sin egen personlighed det kan jeg liide, dog skal jeg have købt flere sokker, den har næsten ødelagt alle, et trist syn for en mode tøs som mig, at se ens pinke sokker ligge flænset på gulvet pga katten syns det er sjovt at smadre dem"Hun rystede kort på hovet over det, og undrede sig stadig en del over hvorfor hr sort kun Ødelagde hendes ting og ikke moons

//Sorry stavefejlende, skriver imens jeg laver lektier, Q___Q//

Hun lyttede stille til det Ezekiel sagde, i mens de gik. Hun vendte kort hoved mod Ezekiel, da hun nævnte noget om endnu en dæmon. "Så katten er cirka venlig når der er en dæmon?" Spurgte hun og betragtede hende i mens de gik. "Hm ja katte kan jo godt lide at kradse og ødelægge ting, så har du tænkt på at købe noget katte legetøj til den?" Hun betragtede hende kort igen, med et skævt smil. Dog havde hun ingen dyr, hun kunne godt lide at bo uden nogen forstyrrede hende. "Så lad os sige at vi køber nogle sokker først?" Foreslog hun og fulgte stille med Ezekiel, hun kendte overhoved ikke selv stedet. Så hun håbede nu på at Ezekiel vidste hvor de fleste butikker var og handlede med.

//Helt i orden xD sorry kort svar i forhold til de andre indlæg//

"Det er utroligt men ja, han er venlig når der er dæmoner til stede, eller andre engle, det er hvist kun mig den kat ikke kan lide,"Sagde hun og lo sin elskede perlelatter imens hun gik hen imod den føreste og bedste tøj butik hun kunne se, og ventede enligt ikke på hun skulle følge med, for hun havde på fornemmelsen, at hun selv ville kunne finde hende hvis de forsvandt fra hinanden, det handlede bare om at bruge næsen, for hun selv kunne dufte en dæmon fra lang afstand det var vel derfor hun kunne lide dem, fordi hun vidste hvor de var, men for pokker, de var stædige når det kom til sagden, og det gjorde hende meget utryg ved dem, men stille rystede hun på hovet, for hvis Arielle ville gøre hende noget ondt havde hun jo allerede havde gjordt det,

//Også undskyld for det korte svar her fra, kra svigt, xD