et tilfældigt møde? - Alec

Dag og Dato: irl
Tid: 17:47
Vejr: det blæser en smule kraftigt og fryse tempatur.
Bekældning: en tyk hættetrøje i sort, stramme sorte bukser, nedslidte mørkerøde converse, en blod rød t-shirt med sort og mørkerødt print på.
Omgivelser: en lang gå gade langs havnen, havet, både til den ene side, butikker til den anden.

En skikkelse bevægede sig hen af den lange gade, ansigtet var udtydeligt da den sorte hætte var trukket ned foran øjnene og det sorte hår dækkede halvden af det der var tilbage af hans ansigt, han havde stoppede begge hænder ned i bukse lommerne for at holde varmen bare en lille smule, så der var ikke meget tilbage af denne skikkelse. Hans åndedrat var tungt, og pulsen gik bare roligt, men man kunne ikke høre dette for blæsten der susede for ørende.
William havde et lille træk i mundvigen over kulden der strømmede mod hans ansigt, enu en gang på jagt efter et sted at overnatte han havde enu ikke fundet sig en lejlighed at leje, denne nat havde han tænk sig at finde et hotel, han ville ikke ligge på en park bænk en dag mere, det var forfærndeligt, han måtte have en ordenlig seng, og noget ordenligt mad at spise.

Alec løb over hustagene. Det gik hurtigt. Hun var på jagt.
Hun var sultent, men hun var kræsen og det skulle være det rigtige blod. Indtil videre havde hun ikke lugtet 'det rigtige blod' endnu.
Natten var ung endnu.... og kold. Men kulden gjorde hun ikke spor, den hjalp faktisk. Mennesker blev berørt af den og lidt svagere.

Fellix vandrede vider hen af gade, han så ned på bådene i havnen, mon han en dag ville få sådan en båd så kunne han sejle ud på det åbne hav og side og fiske for sig selv måske med en pige ved sin side eller en go' ven.. men William var alene i verden, ingen venner ingen veninder, ingen kærester, han havde ingen ting overhovedet, sådan var det vil at miste erindringen, man glemte alt og alt man havde haft før var der ikke mere.

Hun tog sig ned mod havnen. Hun kunn elide at være der alene.
Det stille vand og roen.
Hun havde ikke fået 'det rigtige blod' og opgav sin søgen. Hun hoppede ned af det sidste hus og gik ned af havnen. Det hele var roligt, som får ventet.
Hun smilede og sig selv og gik videre.

Fellix så sig omkring var der ingen
andre end ham, eller måske en sjæl
alligvel, han så hen på pigen der kom
til syne for enden af gaden, han smilte
venligt itl hende, måske kunne hun
fortælle ham hvor det nærmeste
hotel er, han var vidst faret lidt vild
han kendte jo ikke byen og han kendte
jo ingen her, han var helt alene i hele
verden ikke en eneste ven havde han
ikke nogen som helst.

Alec kunne se en skikkelse ikke så langt. Hun gættede på det var en dreng.
Hans blod duftede dejligt. Hun besvarede han smil. Svagt. Hun gik nærmere, overvejende havd hu skulle gøre, hvem hun skulle spille.

Fellix som bare var en venlig dreng
havde aldrig vidst noget om de
overnaturlige væsner, ikke et
eneste væsen kendte han, aldrig
havde han mødt nogen der var det,
mend et var jo kun i det her liv, det
var noget andet før han mistede hukommelsen
måske havde han kendt nogen den gang,
men det vidste han jo intet om. Han så lidt
på pigen og åbnede så munden, "Godaften
frøken" sagde han og smilede stort så
en perfekt række hvide tænder kom
til syne bag de let rosa læber. Fellix hilste
altid venligt, det var nok noget ahn havde
avret fra sin fortid som det eneste.

Alec besvarede igen smilet af vane. Det var bedst, at begynde høfligt. Hun overvejede hvad hun skulle gøre. Hun vred lidt sine hænder og sagde lidt sikkert "Øhm.... Hvad hedder du så?".
På det sidste havde begyndt at være nervøs og hun anede ikke hvorfor, men hun var mest gernert over for det andet køn. Hun havde levet i lang tid uden problemer.
Hun tog et skrift ove rdrengen. bare for at gøre noget.

Fellix smilte lidt kækt tilbage til hende inden han bukkede dybt for hende og stirrede på hendes sko inden han lod øjne gå i i nogen få sekunder, så åbnede han dom og rakte ud efter hendes hånd, "Fellix..." sagde han og tøvede for han følte ligesom at han blev nød til at fortælle et efternavn for det lød rigtigt, men han kunne ikke huske det, ihvert fald ikke inu, han håbede det en dag ville komme til ham. Han smilte igen roligt til hende og rettede sig en smule op "mademoiselle..?" sagde han og kyssede hendes hånd, hvor det franske kom fra havde han ingen andelse om, det måtte vel være noget fra hans fortid.

Alec fniste, men tog sig i det.
Det havde hun aldrig gjort før *Sådan noget underligt noget at gøre nu...*
Men hun tog ikke in hånd tilbage; varmen fra Fellix var underligt ny og velkommen. "Jeg hedder Alec... Selvom det er et drengenavn" nogle gange hadede hun sit navn *Dumme mor, hvorfor troede du jeg var en dreng?*.

Fellix smilede skævt inden han rettede ryggen helt og så hende i øjnene, han var i rimlig godt humør denne aften, trods for han ikke havde fundet kvinde med det blå hår inu, han tænkte tit på hende, hvor mon hun holdte til. "mademoiselle Alleca" sagde han og udtalte hendes navn også med fransk accent. Han så hende dirakte i øjnene uden at blinke, utrolig så høflig og gammeldags han skulle være her til aften, men det kom nok an på meget, for det meste gav han bare hånd.

Alec kiggede på ham og smilede rigtigt. Han var høflig nok og han mindede hende om gamle dage. Det var meget hyggeligt.
Bare han havde haft det 'rigtige blod'. Men det havde hun ikke; hans blod lugtede alt for sødt og tynd. Hun sukkede indvendig. Det så ikke ud til hun ville finde blodet denne aften.
Prpblemet var at hun ikke kunne holde ud at faste meget mre.
Hun rystede let på hovedet for, at få tankerne væk. Det hjalp nogenlunde.
Hun rettede sin fude opmærksomhed mod Fellix og smilede igen.

Fellix så lidt på pigen og lod sin tunge glide ubemærkeligt over de tynde rosa læber, for at våde dem, så de ikke sprækkede konstant. Han mærkede et koldt vindpust og trak ærmerne ned over sine forfrysende finger, han måtte snart søge i ly, han havde brug for at finde et hotel, rimlig hurtigt enda hvis kulden ikke skulle slå ham ihjel, men han ville ikek være uhøflig ved den fremmede unge pige han somment lige havde mødt. "Hvad laver en skøn jomfru som dem, på denne tid af aften helt alene" sagde han og så hende ind i øjnene.

Alec smilede svagt "Går en tur... Hey, fryser du ikke?" hun lagde hovedet lidt på skrå.
Han så faktisk ud som om han frøs. Hun var vampyr, men ikke uhøflig. Hun smilede igen "Hvad siger du til, at invitere dig på te hjemme hos mig... eller?".
Pludselig følte hun den der generthed igen. Hold kæft, hvor den var irriterende!

Fellix så lidt tøvende på hende, "Jov.. det gør jeg vel?" savrede han hende og nikkede bekræftende, han var ikke sikker på det ville være en go' ide at gå med en fuldstændig fremmed hjem, han så væk "det ved jeg ikke helt.. jeg har ikke noget sted at sove i nat, og den er ret sen.. så faktisk burde jeg finde et hotel nu.. det bliver umuligt sener" sagde han tøvende og så tilbage på hende, ahn syntes måske det var lidt for sent at spørge om sådan noget.

Alec nikkede. HUn forstod det godt, og det var jo bare et tilbud. Hun havde faktisk givet sådan et tilbud til morgen før. HVertfald ikke et menneske.
Alec smilede og trak let på skuldrene, for ligesom at sige det ikke gjorde noget.
HUn overvejede, hvad hun skulle gøre. Gå hjem? Finde et offer? Det måtte hun bestemme til den tid.

Fellix så på pigen og smilte skævt ked af at skuffe hende. Han prøvede at finde på noget at sige noget der ligesom kunen dække henes kuffelse. "Måske kunne vi finde en lille Café eller ngoet og drikke en hurtig kaffe?" forslog han, for han havde ikke megte tid, men han ville gerne vær ei selvskab med hende hun virkede flink.
Han så sig over skulderen og gloede ned af den tomme havne gade, der var nok ikke mange der var åbne her men måske på en lille side gade, måske var de heldige.

Alec nikkede og smilede. Hun prøvede at ikke se for ivrig ud.
En vindpust gjorde, at hun fik sit hår i hovedet og gav hende et mulighed for at se væk fra Fellix.
Hun tog sin hætte på den sorte hæte over hovedet og satte håret ind i den. Hun smilede savgt og skævede ud over det mørke vand. Det blæste jo, så der var nogle så bølger, på det ellers stille vand

Fellis smilte skævt det var faktisk ikke noget han havde den store lyst til men han ville ikke benægte hende denne chance, han brød sig ærlig talt ikke om at skuffe andre, fordi forventningerne altid var for høje, han satte dem måske selv men det var andre der forventede at de blev udført af ham, og han skuffede som regl aldrig nogen fordi han vidste han ikke ville kunne bære det hvis han gjorde. "Kender du et godt sted i nærheden?" spurgte han tøvende han var lidt på bar bund da han jo var helt ny, men han regnede med hun kendte byen beder end ham.

Alec overvejede det. "Der ligger en lille café, femhundrede meter herfra. Jeg har ikke været der, men den fået god omtale". HUn vente igen blikket mod Fellix og smilede.
*Det ville være en skam at slå ham ihjel* afgjorde hun i tankerne. Spørgsmålet var bare, hvor hun så skulle få sin aftensmad fra. *Nå ja. det finder jeg vel ud af til den tid* tænkte hun og trak næsten usynligt på skuldrene.
Hun smilede igen.

Fellix nikkede lidt og smilte imens "Jamen så må du jo heller vise mig hvor det er?" sagde han og smilte.
500 meter var meget og han havde allerede gåse hud over alt på kroppen.
Han så lidt væk og begyndte at gå i den retning han mente var den rigtige, men han havde ikke nogen sted sans så han tog nok fejlsom han plagede.
Han så tilbage på hende "Kommer du?" spurgte han og gik vider.