Kiosken

Elisabeth hævede ganske svagt det ene bryn, og slikkede sin læbepiercing. "Nej selvfølgelig," medgav hun, men der var et eller andet ironisk men alligevel respektfuldt over hendes stemme. "Men jeg tror nu nok, at jeg ville stole på en engel," tilføjede hun og blinkede drillende til hende, før hun lænede sig tilbage i sædet, og slappede mere af i ryggen.

Jalaz himlede med øjnene. "Ja selvfølgelig" sagde hun sarkastisk. Hun sendte en kort tanke til sin far, og et næsten usynligt, men isende koldt smil gled kort over hendes læber. Hun studerede igen vampyrens ansigt med blikket.. Hun var faktisk ret køn... Jalaz tog endnu en tår for at skjule smilet på sine læber.

Elisabeth havde fundet sine smøgere frem, og havde siddet med en i et stykke tid. Hun nød faktisk englens selskab, selvom hun ikke snakkede så meget. "Har du længe været en engel? Bliver man egentlig født sådan?" spurgte Elisabeth i et roligt tonefald, før hun flyttede blikke fra hendes sæde, op til englens.

"Well jeg blev.. I år 5250.." svarede hun med et kort skuldertræk. HUn var udemærket godt klar over at vampyren sandsynligvis ville regne i kristelig tid, og derfor tro at det var noget pis det hun sagde. Men det var det ikke... Hun var rent faktisk født i år 5250.. Jødisk tidregning vel at mærke...

Elisabeth nikkede kort, og inhalerede. Hun pustede ud igennem næsen, og smilede kort til hende. Selvom englen stadig virkede kølig, kunne Elisabeth faktisk godt lide hende. I modsætning til så mange andre. "Hm. Så du regner ikke I sådan.. Normale tid eller hvad man siger? Har du en anden tro, end de kristne?" spurgte hun.

"Jeg er - og vil altid forblive - Jøde" svarede hun, og så undersøgende på Elisabeth. Hun ventede næsten, at vampyren skulle blive forarget og hadefuld, da det var sådan mange reagerede. Der var meget meget få det ikke havde fordomme mod jøder. Dog var det ikke de samme fordomme som for nogle hundrede år siden med at jøder brugte kristent blod i deres brød, men folk hadede bare jøder per automatik.. Hvilket Jalaz havde erfaret gennem hele sit liv. Alligevel var hun stolt over sin tro, og intet skulle få hende til at kaste den fra sig... Intet...

Elisabeth havde intet problem med folks tro - Hun gik mere op i deres hår, og det ragede hende en høstblomst, end i deres tro. Elisabeth nikkede kort, inhalerede og smilede kort. "Hvor opholder du dig så? Rundt omkring? Jeg har efterhånden gjort mig den viden, at langt de fleste væsner, ikke har en permanent bolig," sagde hun og rettede blikket mod hende.

"Jeg bor med min far i Sheria, men er sjællent hjemme." svarede hun kort, og blev hård i ansigtet da hun nævnte sin far. Nej hvor hun dog hadede ham!.. Hun tog en tår af sin kaffe og så ud af vinduet, med et tænkende blik.

Elisabeth betragtede hende, og kunne ikke dy sig for, at dykke ind i hendes tanker. Elisabeth nikkede kort. Hun hadede sin far. Elisabeth valgte ikke at kommentere det, "Ligger det langt herfra?" spurgte hun i stedet for at få hende på andre tanker.

"Well.. En 15 kilometer eller der omkring. Jeg er ikke helt sikker, men der er ikke ret langt" svarede hun og så igen på vampyren. "Hvor bor du?" spurgte hun for at lede samtalen væk fra sig selv. Hun brød sig ikke om at fortælle for meget om sig selv, og da slet ikke til en vampyr..

Elisabeth satte sig i en mere bekvemt stilling, da trængen til at rodde i hendes tanker medlet sig igen. Hun gjorde det dog ikke. "Jeg bor nede ved havnen, i et lille lejlighed. Den er ikke så køn, men det er da et hjem," forklarede hun i et roligt tonefald.

Jalaz nikkede kort, og drak det sidste af kaffen. "Alene?" spurgte hun så og holdt om de nu tomme kop med begge hænder, da den stadig var dejlig varm at holde om. Ikke at hun frøs, men hun elskede den behaglige varme fra koppen, ligesom hun elskede varmen fra en swearter eller et par vanter... Den var bare så dejlig behaglig den varme..

Elisabeth nikkede hurtigt. Hun inhalerede. "Hvem skulle jeg leve med? Jeg skræmmer folk væk rimelig hurtigt," tilføjede hun i et lettere drillende tonefald, før hun trak svagt på den ene skulder.

Jalaz trak på skuldrene. "Det er vidst noget de fleste vampyrer er ret så gode til.. Og der er da vampyrer der bor sammen med nogen.. Whatever.." sagde hun henkastet, og så ned i koppen. Hun fugtede kor sine læber, og så så igen op på Elisabeth

Elisabeth nikkede, og grinede lavt. "Det er da heller ikke umuligt," sagde hun henkastet og smilede kort til hende. Hun inhalerede igen, og sukkede kort, før hun pustede ud. "Smager det overhovedet godt det der kaffe?" brummede hun og rynkede det ene bryn.

"Det synes jeg.. Men hver sin smag selvfølgelig.." svarede hun og smilede svagt. Hun elskede kaffe.. Og manderiner.. Det var det bedste hun vidste, og hun kunne stort set altid drikke kaffe.. Sort selvfølgelig.. Det var - ifølge Jalaz - kun skvat der brugte mælk og eller sukker i kaffen..

Elisabeth lo lavt. "Ja selvfølgelig," bemærkede hun roligt, før hun inhalerede igen og rømmede sig. De fleste mennesker i caféen var smuttet, og det var kun de to og tre andre piger, som befandt sig i caféen. Elisabeth så rundt. "Vi må vist hellere høre op. Du var jo ikke så vild med, at være alene med mig," sagde hun i et roligt tonefald, og rejste sig.

Jalaz så sig kort om i Caféen og nikkede så. "God ide.." sagde hun og satte koppen fra sig, hvorefter hun rejste sig op og begyndte at gå hen mod døren ud til gaden.

Elisabeth rejste sig og fulgte efter hende. Ude på gaden stoppede hun op, og betragtede hende kort. "Det var hyggeligt. Jeg håber vi ses," svarede hun ærligt, og vende om, for at gå ned af gaden.

Jalaz stod lidt og så efter hende. "Sikkert" mumlede hun og vendte sig om og gik modsat retning.. Hun synes egentlig også at det havde været hyggeligt, men hun ville ikke indrømme det overfor sig selv.. Hun turde ikke gå hen og få venlige følelser overfor en vampyr...

//Out (: Det var hyggeligt.

//Ogs mig out.. Jep det var det da xD//

//Har sendt sådan en venne-dimmer-dimmer xD

//Iiiih hvor godt, så skynder jeg mig lige at svare på den^^//

//Fantalastisk =D