Indkøb

Dato: 18. dec
Dag: Fredag
Tid: 20.42
Vejr: Stille og roligt
Sted: Havnen
Omgivelser: Ingen

Elisabeth kom gående ned af havnens 'bred' med en pose i hånden. Over hendes skulder hang en lædertaske, som dinglede kraftigt. Elisabeth gik med blikket nede i jorden, og en smøg i den anden hånd. Elisabeth havde netop aflagt et besøg i London, og var kommet tilbage med lidt forskelligt. To nye trøjer, bukser, cola og smøgere. Elisabeth boede nede ved havnen, i en ussel lille lejlighed. Hun havde flere gange overvejet, om hun skulle købe noget større, men hun ville ikke skabe en masse opmærksomhed, ved at købe et stort hus.

Alec kom gående ned af havnen i sine egne tanker. Hun smilede over et godt minde, mens hun lagde hænderne i lommen. Hun stoppede op og kiggede ud på vandet, sådan stod hun í noget tid indtil hun gik tungt videre.

Elisabeth snøftede, og inhalerede. Da hun krydsede en mindre gade, og lidt efter, lande helt nede ved havnen fik hun færten af en vampyr. Det var en hun. Elisabeth inhalerede igen, og pustede røgen ud af næsen. Hun var ikke van til, at de pludselig dukkede op, så tæt på hendes 'hjem', og foretræk, at de holdte sig langt væk, selvom hun selv, var en del af dem. Hun gik videre. Om ikke længe, ville hun sansynligvis støde ind i den.

¤tøj :: http://www.cbc.ca/fashionfile/blog/Bootcamp%20Runway%20Male%20Model.JPG

Yo kom stille gående ned mod havnen, han fik plusenlig færten af to vampyr. han strøj en hånd igennem sit hår, og der kom et smil på hans læbe. da han fik færten af dem det var
*Beth og Alec.. sejt nok* tænkte han
og gik videre, mens han så sig omkring efter dem

Elisabeth skruede ekstra højt op for hendes høretelefoner, og satte tempoet ned. Jo længere hun gik, jo stærkere blev duften. Lidt efter trådte der endnu en lugt i kraft, og Elisabeth rynkede svagt brynene. Hun kendte den udemærket, men det så ikke ud til at behage hende. Lugten af Yo gjorde hende utilpas, men det var mere fordi, hun var flov over hendes sidste møde med ham, og det havde ikke direkte noget at gøre med hans art. Elisabeth så ned på hendes indkøbspose, og så videre ned på hendes anden taske, der hang over skulderen. Om lidt ville hun stødde ind i dem.

Jo længere Alec kom ned af havnen, Jo stærkere blev lugten af Yo og en anden(...). hvis Alec havde et hjerte ville det banke højt. Hun difierede 'en anden' som vampyr, og fik et undrende udtryk i blikket.

Den første Elisabeth lagde mærke til, var hunvæsnet. Elisabeth betragtede hende kortvarigt, før hun overvejede, om hun skulle gå en anden vej hjem. Hun blev enig med sig selv om, at det ville være, som at tabe ansigtet, og hendes beslutning blev, at vade forbi væsnet - Medmindre det henvendte sig til hende.

*Jeg vil starte med at sige hej! Det er den bedste måde, tror jeg* besluttede hun i tankerne. Det opfangede Yo helt sikkert! Hun slog lidt hår til side så hun kunne se.

Yo gik hurtigt hen mod hvor de var, og smilte til Alec
"jamen selv hej" sagde han blidt
og vende sit blik mod Beth, han strøj en hånd igennem sit hår. han bed sig lidt i læben og smilte til
"Hej Beth" sagde han charmerende
og bed sig lidt i læben, mens han smilte til dem begge

Elisabeth havde nu også fået øje på Yo, og hun løftede kortvarigt det ene bryn, men det var af forbløffelse over, at han henvendte sig til hende. Elisabeth snøftede, og smed sine hørerbøffer ned om halsen, før hun rettede sig mere op i ryggen. "Sagde I noget?" spurgte hun neutralt, og lagde hovedet en anelse på skrå, før hun stoppede godt og vel 10 meter fra dem.

Alec smilede "Hej" hun kiggede på vampyren, som Yo have kaldt Beth. *Hedder hun virkelig Beth?*. Alec opdagede lidt efter, at hun igen havde tænkt en tanke, der ikke var ment som en udtalelse.

Elisabeth kastede et kort blik ned af vampyren, og sendte hende et kort nik. "Godaften," sagde hun venligt, men hun smilede ikke. Elisabeth hankede op i hendes taske, og overvejede, om hun bare skulle gå videre. Men.. Det ville bare virke underligt, efter man havde sagt goddav.

Alec' smil stivnede da hun så den andens kølige facade. Hun kiggede væk og smilede til Yo.

Yo rystede på hovedet og så på Alec
"nej hun hedder i virkeligheden Elisabeth.. men jeg kalder hende Beth" svarede han
mens han gav hende et hurtigt kram, inden han så på Beth og smilte lidt
"Hey Beth" gentog han
og bed sig lidt i læben

Elisabeth lo lavt, da hun bemærkede den andens vampyr stvinede smil. Hendes latter var ikke hånlig, men måske mere undskyldenden, end Elisabeth egentlig ville have den til at være. Elisabeth kastede et kort blik på Yo, og nærmede sig så. Langsomt, men alligevel bestemt. "Hej Yo," sagde hun hurtigt, og smilede til ham, før hun snøftede. Hun var ret sikker på, at Yo var værd at samle på, hvis blot man behandlede ham ordenligt. Elisabeths musik dundrede højt i hørerbøfferne, men Elisabeth tog sig ikke af det.

"Alec dette er Elisabeth... Beth dette er Alec" sagde han
og så skiftevist på dem, mens han smilte lidt. han gik stille helt tæt på Beth og gav hende et hurtigt kram, inden han lag sine hænder ned i sine lommer. og smilte til dem, da han ikke viste hvad han ellers skulle gøre

Elisabeth havde slet ikke regnet med et kram, efter deres sidste møde, så det blev rimelig akavet efter hendes mening. Hun klappede ham to gange på ryggen, og snøftede kort, før hun grinede lavt, og kløede sig i nakken. Dét skulle hun lige vænne sig til, men det var ikke fordi det havde været direkte ubehageligt. Elisabeth nikkede kort, før hun betragtede den anden vampyr. "Dejlig aften hvar' ?" spurgte Elisabeth, for at få en samtale i gang, men snøftede så.

Yo så op på himlen og nikkede lidt
"ja den er fin nok, altså jeg har set bedre aftenene. men den er jo bedre end intet" sagde han
og vende sit blik mod dem, mens han smilte lidt

Elisabeth havde ikke rigtigt fået kigget på himlen, men vende nu, nogle nysgerrige sorte øjne mod himlen. Elisabeth måtte ærligt indrømme, at hun ikke havde spist længe, og det var ganske tydeligt på hende. Hendes hud var bleg, nærmest krid hvid, og hendes øjne var næsten sorte. Hun snøftede, og hankede op i hendes indkøbspose og taske. Den var ikke tung, men Elisabeth kunne selvfølgelig godt mærke den. "Jeg tror faktisk aldrig, vi vil komme ud for, at det ikke bliver en smuk aften. Som regel, kan du altid finde et eller andet, som om natten, er smukt og fascinerende," sagde hun tænksomt. *Hvad fabler du om Elisabeth?* tænkte hun.

Yo så på hende og lo lidt
"det ved jeg heller ikke hvad du gør" sagde han
og så op og ned af hende, han tog fat i dem begge og hev dem ned og sidde
"hvornår spiste du sidst ?" hviskede han
og bed sig lidt i læben

Elisabeth satte sig ned, og snøftede, før hun fandt en pakke smøgere frem. Hun tændte en, proppede den i munden, og inhalerede dybt. Hun pustede ud igennem næsen, og betragtede roligt smøgen, før hun vende blikket mod Yo. "Det er to dage siden. Jeg beklager, at I skal trækkes med synet af mig," sagde hun, i en form for joke, før hun inhalerede dybt igen. Lidt efter satte hun sig i skrædderstilling, og betragtede kort hendes tasker, der var landt på jorden. "Men jeg havde ikke tænkt mig, at æde dig," tilføjede hun derefter til Yo, i en drilagtig tone.

Yo nikkede og bed sig lidt i læben, han så ned på sin arm. og tog den hen mod hende
"du må godt få lidt" hviskede han
og så skiftevist på Alec, Beth og sin arm

Elisabeth inhalerede og pustede roligt ud. Selvom hun inderst inde sitrede, efter at sætte tænderne i ham, sad hun roligt og betragtede ham. "Det var sødt af dig.. Men.. Jeg holder mig til dyr," sagde hun beslutsomt, og så hurtigt væk fra hans arm. Hun kunne nærmest hører blodet dunke tiltrækkende på hende, og hun indhalerede dybt, før hun så stift ned i jorden. Det var delvist sandheden. Landet lå sådan, at Elisabeth ærligt indrømmede, at hun formodenligt ikke ville kunne stoppe igen, hvis hun først bed ham - Og hun ville ikke skade Yo. Elisabeth så tænksom ud. Det havde virkelig været pænt af ham og 'ofre' sig sådan. Hvad var grunden til det? Endnu engang tog Elisabeth sig selv i, ikke at dykke ned i hans tanker, uden hans tilladelse. Hun inhalerede igen, og smilede kort, men varmt op til dem.

Yo nikkede
"bestemmer du selv, men min arm vil altid være her" hviskede han
og smilte lidt til hende, mens han kørte den anden igennem sit hår

Alec smilede lidt. Hun kiggede på Elisabeth, mens hun undrede sig *Kun dyr?* hun lagde hovedt på skrå og så ogen på"Beth.