At sidde <> Moon

Tid: 17:21
Sted: Den lykkelige eng
Vejr: Solskin, sommerlunt, få skyer og en blid vind
Omgivelser: Græs?
Påklædning: En lysebrun lang top, sorte leggins og limegrønne allstars

Ellen sad nogenlunde midt i engen, endnu en gang var hun ude for at lufte hendes førerhund Jack, en stor brun labrador han. Jack lød rundt og snussede til alt der kunne snusses til. Den hale logrede vildt så hele bagkroppen svingede fra side til side. Ellen kunne ikke se den, men hun kunne høre dens bevægelser hun kunne hører dens hale suse gennem luften og dens potter hen over det grønne græs. Ellen selv sad bare helt stille og legede lidt et et lok af sit egent hår. Hun kunne egentlig heller ikke så meget andet end bare at sidde der på sin flade og vente på at hendes hund villle videre. Jack var jo hendes førerhund, han var hendes øjne. Uden ham kunne hun intet se, Jack viste vej og Ellen fulgte efter.
En blind elver pige....Ikke det sjoveste at være, men sådan var det nu og intet kunne ændre på det.
"Jack? Er der noget interessant?" Spurgte hun muntert sin elskede hund, der kort stoppede op og bjæffede logrende til hende. Hun grinte og nikkede med hovedet til den. "Ja det er sikkert meget interessant, men løb nu ikke væk" svarede hun den smilende og kunne høre lyden af dens poter der nærmede sig hende, og kort efter mærkede hun dens fugtige snude blive trykket mod hendes kind. Hun klukkede en perlelatter og klappede den på skulderne. "Smut du bare, jeg går ingen steder"sagde hun hvorefter den satte i rask trav ind mellem nogle buske hvor den fulgte den fært den havde fundet i engen.

Moon havde bestemte sig for at få noget luft, hun ville ikke sidde indenfor mere. Hun ville udenfor og nyde naturen, så hun havde bestemte sig for tag over til Den Lykkelig Eng. Hun undrende sig stadig nogle gange over hvorfor den blev kaldt det. Måske havde den gjort nogle menensker eller andre racer lykkelig? Og derfra blevet opkaldt eftet det? Hun lagde hovedet let på skrå af sin tankegang, hun stoppede op ved kanten af engen og smilte bare for sig selv. Hun lagde hurtigt mærke til at en hund gik rundt nede i den anden ende. Hun smilte lidt over det, og tænkte med det samme at dens ejer sikker også var der et sted. Hun kiggede lidt rundt efter hundens ejer, og så en pige sidde i midten af engen. Hun betragtede hunden og ejeren med et smil over læberne. De virkede glade i det, men hun kunne jo ikke vide om det var helt sandet. Hun kunne jo sagtens selv se vildt glad ud, uden af være glad. Hun tænkte lidt over det, hun burdet vil bare se at blive normalt igen? Ikke? Hun sukkede inden i sig selv, hvad skulle hun gør. Hun var træt af at leve på den måde lige nu, men hun ville heller ikke dræbe sig selv. Selvom at det ville være meget let, hun kunne bare bruge noget gift. Også var hun vist væk fra altid.. Men hun ville nu hellere ikke prøve at dø igen, hun kunne ikke lide sine tanker lige nu.
Hun rystede let på hovedet og kiggede så igen på dem. Hun slog alle sine andre tanker ud af hovedet. Hun ville kun tænke på noget godt.

Ellen sad og legede med hårlokken, mens hun ventede på at Jack skulle komme tilbage. Hun turde ikke gå rundt selv, hun var tit faldet eller gået ind i ting eller personen ved uheld, hendes hørelse kunne ikke helt hjælpe med afstanden, hun tog nogle gange fejl og vadede så bare ind i noget eller noget.
Hun drejede hovedet da hun hørte en nærme sig, hendes øjne fløj ikke rundt som det tit var kendetegn for en blind, det var typisk for en der var født blind, Ellen var ikke født blind. Hun havde blot været uforsigtig og dumdristig. "Hej" hilste hun med et venligt smil og håbede at hendes øjne var rettet det rigtige sted hen. Folk der så hende i øjnene længe opdagede til sidst at hun intet så med dem, at de bare var rette tomt frem ad. Hun savnede at kunne se, hun vidste at hun aldrig ville komme til at se sin familie ingen, de var der, men hun kunne ikke se dem. Også dem hun mødte på sin vej, hun lærte deres stemmer uden ad, for hendes var deres stemmer deres ansigter. Hun smilede skævt i retning af personen hun havde hilst på og hørte lyden af hendes store brune labrador poter komme i mod dem. Den var meget venlig og meget glad for at få opmærksomhed af andre end Ellen. Hun elskede sin hund, den var der altid for hende så hun lod den gøre stort set lige hvad den ville.

Moon havde en sort lang kjole på, den gik ned over hende knæ. Hun betrgatede pige med et stille smil, pigen virkede så glad. Hvordan kunne en være glad på den måde? Hun tænkte lidt over det, engang havde hun selv været glad og dybt forelsket. Hun vidste at hun også godt kunne ha de følelse som engel, men hun kunne dog ikke rigtig finde glæden lige pt. Hun lagde hovedet let på skrå, da pigen snakkede til hende. "Hej," sagde hun med et venlig smil. Hun tog blidt fat i sin kjole og gik over mod pigen med et venlig smil. Hun var lidt forsigtig, da hun ikke rigtig kendte hunden. Dog ikke fordi at hun var bange for hunde, hun havde bare noget med at være rolig omkring nye hunde.

Ellen smilede i retning af personen, håbede hun. Det var jo nogle gange ret så svært at smile i den helt rigtige retning, når ens blik bare var sort. Hun klappede i jorden ved siden af sig med et smil. "Kom her Jack"sagde hun og klappede så igen. Hun vidste at hendes hun kunne skræmme andre, fordi den faktisk var ret stor af en labrador at være. Hendes søster havde snakket om at der måtte være et eller andet i Jack, men hvad havde hun ikke lige kunnet sige. Jack tog sig god til om at gå hen til hende, han stod først og betragtede den unge kvinde og logrede så med halen, han lugtede til hendes fært og var først i tvivl om han skulle gå til Ellen eller den anden, men ved det andet klap i jorden luntede den hen mod Ellen hvor den trykkede sin snude mod hendes kind og derefter lagde sig ned ved siden af hende og lagde hovedet på poterne, hvor efter et tungt suk lød fra den. "Jaja"sagde hun med et klukkende perlelatter og klappede Jack på maven. Men så koncentrerede hun sig også om den anden igen. "Du må gerne sætte dig hvis du har lyst"tilbød hun med et smil.