Outlook -Moon

tid: Ca kl 21.00
Sted: udkanten Sheria By
Vejr: Sommer. stille vind.
Omgivelser: en næsten tom brostensbelagt plads med et par bænke og nogle trær
Påklædning:Sort stram t-shirt og forrævne jeans

De rødviolette solstråler skinnede ned på de blanke sider, mens Lukan bladrede til den næste side.
Bogens tittel var "forelsket i en engel". Det var egentlig lidt en tøsebog, men det morede ham at se hvordan forfatterens billed på en engel var. Der var få mennesker på pladsen. Et gammelt ægtpar sad og fodrede fugle på en af de andre bænke og en mand travede hurtigt over pladsen på vej hjem fra en hård arbejdtsdag. Hurtigt kørte Lukan en hånd gennem det sorte pjuskede hår.
Måske skulle han til at finde et sted at sove, men hyan var ikke meget for det. Han ville gerne ud og se nattelivet og han trængte til en øl. En begyndende hovedpine arbejdede sig vej op i hans kranie, men han fortrængte den ved at hive en krøllet smøg op af lommen. Han inhalerede og pustede ud.

En ung pige kom gående hen af en gade og hen mod pladsen. Hun havde sit brune hår til at hænge den dag, det gik ned til omkring skulderbladene. Hun havde en små kort kjole på pg nogle små højhæle på, som passede til kjolen. Pigen var en engel ved navn Moon.
Moon så en smule forvirret ud, men det var nu mest fordi at hun ikke vidste hvor hun skulle hen. Det med at finde vej var vist noget hun virkelig ikke kunne finde ud af. Men nu var hun også en smule ny i området, men talte vist ikke helt. Hun stoppede op på pladsen og kiggede rundt. Hun fik øje på det gamle ægtepar, og smilte blidt af dem. Hun kiggede videre rundt og fik øje på en fyr som sad og læste. Det hele virkede så fredfyldt lige her. Hun smilte en smule af det.

Lukan kiggede op og klappede bogen i efter at ha' puttet et bogmærke ind. Nu sad han bare og kiggede. En køn pige kom gående, og han overvejede om han skulle gå hen og snakke med hende men han ville ikke gøre det hvis hun havde travlt så han nøjedes med at kigge på hende. På afstand. Vinden tog lidt til og pjuskede igen op i hans hår. *Hun ville være pænere uden stiletter* Tænkte han og lod sit blik glide lægere op til hendes ben. Stærke og slanke. Pæne hofter som gik i en smuk bue op til hendes slanke mave og lige ryg. Hun lignede mest af alt en model, men det fik han vidst aldrig mulighed for at spørge hende om.

Moon kørte sin hånd igennem håret, og stod bare stille midt på pladsen. Hun tænkte lidt over hvor hun nu skulle prøve at gå hen. Det virkede ikke som om der var mere længere ned af byen, den sluttede vist her. Hun kiggede tilbage hvor hun kom fra, hun vidste ikke om hun skulle tilbage. Men hun kunne nu også godt lide at være på pladsen. Den virkede nemlig så fredelig. Hun lagde ikke rigtig mærke til drengen som kiggede på hende. Hun sukkede inden i og lukkede kort øjnene. Hun måtte vel bare tag sig samme og finde ud af hvad det var hun gerne ville lige nu. Hun stod og overvejede det. Hun var nu også ved at få ondt i fødderne på grund af hendes højhæle. Hun burdet bare ikke ha taget dem på, det vidste hun så nu. Men det var vel lidt forsent at vide.

Lukan besluttede sig endelig for at snakke med hende og rejste sig. Med lange halvdovne skridt begyndte han at gå over mod hende. Da han kom hen til hende stoppede han op og lod vægten falde over på sit venstre ben. "Pæne ben. Er du lost?" Smilede han skævt og så på hende gennem det mørke pandehår.

Moon lagde ikke så meget mærke til at fryen bevægede sig over mod hende, før han sagde noget. Hun lod sit blik glide hen til ham. Hun lagde hovedet en smule på skrå, og smilte lidt over det han sagde. "Tak... Jaeh," sagde hun stille og trak lidt på skulderne, "Er desværre ikke så god til med at finde vej," mumlede hun med et skævt smil hen over læberne.

Lukan smilede og strøg sit pandehår lidt væk. "Jammen hvor er det da du skal hen?" Spurgte han så og kiggede op langs de smalle gader. Når det blev sent var det ikke et sted for en yndig pige at være. Til gengæld var der ikke andet end smil og glade dage når solen skinnede. Så holdte alle pushere og voltægtsforbrydere sig indenfor. Det var fint nok. Igen så han på hende. Han skulle også selv til at finde et sted at sove.

Moon smilte venligt og roligt til ham. Ved først øjekast så han venlig ud, men hun kunne jo ikke vide. Hun lagde let hovedet på skrå, for at tænke. Hun kunne ikke huske hvad det hed, det hvor hun boede. Hun rynkede let på panden og sukkede så let med lukket øjnene. "Ehm.. Ved godt at det lyder underligt, men det kan jeg ikke huske," sagde hun uskyldig og smilte skævt til ham.

"Hmm..." Lukan tænkte lidt. Selvom det var sommer var det begyndt at blive lidt mørkere og det så ud som om en af de små sommer regnbyger var på vej ind over byen. "Det ser ud til regn? Vil du søge ly et sted?" Spurgte han så og kiggede op mod himlen. Vejret skiftede så hurtigt om sommeren, og det kunne godt være lidt træls engang imellem.
Han kiggede tilbage på hende med et spørgende udtryk.

Moon kiggede lidt ned i jorden, hun vidste ikke helt hvad hun skulle gør. Hun kiggede op på ham igen, da han spugte hende op noget. "Ja selvfølgelig," sagde hun med en venlig undertone. Hun kiggede op på himlen, han havde ret. Nogle mørke skyer var på vej mod dem. Hun havde ikke lige brug for regnvejr lige nu. "Men... Hvor?" spurgte hun stille og med et venligt smil.
Hun kiggede igen hen mod det gamle ægte par, et bredt smil glide ned over hendes læber. Hun synes bare det var så sød at se to gamle personer havde holdte sammen i kærligheden.

Lukan fulgte hendes blik, og smilede med hende. Det var sådan man skulle blive gammel efter hans mening. Aldrig at skulle være alene igen lød som den perfekte måde at dø på. Men det ville han aldrig komme til. Med lidt triste tanker kiggede han alvorligt ned i jorden, men smilede så og kiggede op på hende igen. "Kom" han lagde sin arm under hendes og og begyndte at gå ned af gaden. de kom til en lille café og han trak hende med indenfor, og lige som de kom ind, kom uvejret rullende ind over dem og snart stod regnen ned i stænger. "I sidste øjeblik" Mumlede han med et smil.

Hun vendte blikket væk fra dem igen, hun kunne godt selv tænke sig at dø med en efter et langt liv sammen. Men hun vidste at det ikke ville, hun var jo dø og sikkert over i jorden et andet sted end her. Hun blinkede lidt med øjnene, da han sagde noget. Hun nåede ikke at sige noget, før han trak hende af sted. Hun var lidt ved at falde med holdt kort rigtig godt fast i ham. Hun var ikke van til at gå hurtigt i sine sko. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun undrende og fulgte rolig med ham. Hun kiggede hvor han trak hende hen, og hørte det han sagde. Hun kiggede ud. "Jeps, nu vil jeg ikke ud igen," sagde hun smilende og for sjov. Hun blev nød til at komme ud på et tidspunkt før eller senere.