Open by nigth

Dag ¤ Søndag
Dato ¤ 20/12
Tid ¤ 19.00
Årstid ¤ Kinda vinter..
Vejr ¤ Slud udenfor
Omgivelser ¤ En hel del da der er open by nigth
Påklædning ¤ http://www.c28.com/productimages/outfit_GraceForTheGuilty700_thepopup.jpg - øreringene

Jalaz stod inde i en musik butik. Hun ledte mellem musikken efter et helt bestemt band, men det så ikke ud til at der var nogle cder med dem, blandt det andet musik. "Pokkers til mennesker.. Ingen smag overhovedet!" mumlede hun irreteret og ledte videre. Der måtte da være noget.. Bare lidt? En enkelt cd, var det virkelig for meget at be' om? Åbenbart, for den var ikke til at finde nogen steder i butikken..

Alec kom gående ud af en tøjbutik. Hun sukkede irriteret og stirrerde ud foran sig uden, at tage hensyn til hvir hun gik. Endnu et suk.

Jalaz opgav med et irreteret suk. "Elendige mennesker!" mumlede hun og gik ud af butikken igen. "Er der virkelig ingen der hører Curve mere?" spurgte hun sig selv og begyndte at gå ned af center gangen med sin taske over skulderen. Hendes hår var sat op i en meget pjusket hestehale, der godt kunne ligne morgenhår der bare var sat hurtigt op. Så mærkede hun tilstedeværelsen af en vampyr, og så hurtigt rundt mellem menneskene. *Fandens også... Hvor er du så?* tænkte hun og håbede inderligt at det ikke var ham..

Alec knyktede svagt sine hænder. Hun sukkede og en bølge af tabt og sorg lå over på et øjeblik. Hun sukkede og gik hen for at sætte sig ved en cafe. "En kop stærk kaffe" hun sukkede og sætte sig ved et lydigt bord. Hun ville skubbe bølgen væk, men lykkes ikke helt.
En eller anden stillede koppen ved siden af hende uden et ord. Hun slog hovedt ned i bordet, men det eneste der skete var der kom noget kaffe på bordet. Meen hun ensede(satves) der ikke.

Jalaz fik øje på vampyren idet hun slog hovedet ned i cafebordet. Hun blev ret overrasket over det, og kunne ikke tilbage holde et lille smil da det så ret så komisk ud. Hun stoppede foran en butik og så lidt på vinduesudstillingen, men skævede af og til, til vampyren som for at holde øje med hende..

Alec genkendte Jalaz' lugt, men gjorde ingen tegn på genkendelse. Hun sukkede ned i bordet. Hun så ikke en gang på Englen. Hun prøvede at holde bølgen væk.

Jalaz gik videre fra butikken. Hun betragtede kort vampyren, men valgte ikke at gå hen mod hende. Hun gik i stedet hen til en lille smoothiee/kaffe bar og bestilte en iskaffe til at tage med. Hun gad ikke sidde ved et af de små borde, da hun ikke havde nogen og være med der inde. Så var det bedre at gå rundt og drikke den, synes hun..

Alec sukkede. *Måske er selskab¨, det eneste der kan få det væk" hun råbte til hende "Jalaz, kommer du ikke har over?2 hun smilede, men det ligende vist en grimasse.

Jalaz spidsede munden en smule da der blev råbt på hende, og hun overvejede grundtigt sit svar. *Hun kan vel ikke bide mig her.. Der er alt for mange mennesker..* tænkte hun før hun lettere tøvende gik over og satte sig overfor Alec. Hun tog en tår af sin iskaffe, men sagde ikke noget, så bare på Alec...

Alec smilede og rettede sig op. "Jeg bider dig ikke... Jeg har min kaffe" for at undertrykke sine ord, tog hun en tår af sin varme kaffe. "Jeg bider ikke..." hun smilede. *dårlig joke*

Jalaz så lidt på hende og nikkede så. "Du behøver ikke forsøge at overbevidse mig. Jeg kom jo" sagde hun og smilede et lille skævt smil. Det var ikke sådan at hun stolede på Alec - for det gjorde hun ikke det mindste - men hun kunne vel lige så godt sidde sammen med hende, som hun kunne gå rundt mellem menneskene.

alec trakpå skuldrene "For mig betyder det meget om folk stoler på mig...Uden menensker" tilføjede hun og tog en tår af kaffen.

"Jeg stoler ikke på så mange" sagde hun kort og rystede svagt på hovedet. "Tag det ikke personligt" tilføjede hun så og tog en tår kaffen.

Alec trak igen på skuldrene og satte koppen ned. *Hvorfor skulle en engel stole på en vampyr??* mindede hun sig selv om. Hendes tanker faldt påNora, men hun skubbede mindet væk og vendte mærksómheden mod Jalaz.

Dread sad og svajede lidt på sin plads.
Han sad et lille stenkast fra Vampyren og Englen, tæt nok til at han kunne høre stumper at samtalen, men for langt væk til at forstå det hele.
Øjne kørte rundt og han kiggede nærmest alle der gik forbi direkte i øjne med de mørkerøde øjne.
En tom kaffe kop stod på bordet foran ham og Dread kiggede i den nu og da som om den gav mening.

"Hvor gammel er du?" spurgte hun som for at få en samtale på gled. Hvis hun skulle sidde stille sammen med Alec, måtte de også have noget at snakke om. Ellers kunne Jalaz finde på andre, mere interressante og mindre farlige ting at tage sig til.

*Hun må være rimelig sikker på at vampyren ikke bider hende... Hvorfor mon?* Tænkte Dread og kiggede nu direkte på dem med et lille skjult smil.

Alec smilede og overvejede spørgdmålet.
"Altså, blev vampyr som femten-årig... Har været vampyr i 20 år.... Altså; 25 år i det store hele" hun smilede. Hendes smil stivnede en smule da hun mærkede en anden vampyr og så spøgende rundt.

Dread vinkede let til Alec da hendes blik løb forbi ham.

Jalaz nikkede lidt og mærkede så på dem blikket og så direkte på ham. *Vampyr* afgjorde hun hurtigt i tankerne, og lavede en lille bevægelse med hånden der kun kunne tydes som 'hvad glor du på?'. Hun vidste godt at det måske ikke ligefrem var klogt at tirre en vampyr, men hun følte sig rimelig sikker i det mennekse fuldte center.

Alec smilede til ham, da han vinkede. Hun gjorde tegn til ham at ham skulle komme her over. Så vendte hun sig mod Jalaz "og du sagde?" hun smilede.

Dread lod let en finger pege fra englens hoved og ned til fødderne.
Blodet fulgte hans finger og eftersom han pegede nedad, ville hun blive lidt svimmel.

Alec så forskrækket på ham ØForan mennesker? Har de set noget?* hun så sig omkring, men ingen så ud til at ´have opdaget noget. Hun så på vampyren igen.

"Jeg sagde intet" svarede hun og vendte igen sit blik mod Alec. HUn mærkede godt at hun blev en smule svimmel, men hun nægtede at vise det. Ligesom hun nægtede at vise den utryghed der langsomt begyndte at vokse i hende. En vampyr skulle hun nok kunne klare, men to... HUn havde ikke en chance hvis de skulle finde på noget..

Dread brød kontakten, rejste sig og gik derhen.
"Må jeg sidde her?" spurgte han så og kiggede på dem.