Kold kirkegård //Ray//

T: 00.00
S: Werclare domkirke, kirkegården.
V: Det blæser meget kraftigt.
D: Torsdag, 22. september, efterår.
P: En hvid t-shirt, en sort nederdel, net strømpebukser og vinøde converse.
O: Gravsten, træer, mørke.

En kold vind blæste ind over den næsten tomme kirkegård. Træerne rystede i den vinden, som om at de også synes at det var koldt. Hvilket det var. Meget. Men den eneste der var det følte ikke kulden. Hun sad stille foran en grav. Hun kendte ikke personen der var død og hun var også ligeglad. Men hun kunne godt lide kirkegården. Den var stille.
Med et suk rejste Azariah sig op. Hun rystede på hovedet og kørte en hånd igennem håret. Hun prøvede, at få alle de minder der kom over hende. Hun gad dem ikke. Ikke alle de følelser. Hun begyndte igen at gå af sted. Hun gik hen imod kirken. Hendes skridt var lydløse mod gruset under hende. Hun sparkede i jorden og en lille støvsky opstod. Hendes stille skridt kom tættere på kirken.
Hun havde aldrig brudt sig særlig meget om kirker. Eller religion for den sags skyld.

Ray kom stille og roligt gående for sig selv han skulle op på kirkegården da der var en af hans gamle venner som var død for over et år siden nu og han ville bare vise sin respekt overfor den døde ven. Han kom ind af den store port til kirkegården og gik stille og roligt hen mod den grav som hans ven var i og alt det og kiggede på gravstene og smilte stille *hvor havde vi mange sjove timer og minder bare du stadig var her*tænkte han for sig selv og stod stille og roligt og slappede af.

Azariah stod foran den store egetræs dør. Hun vidste ikke helt om hun skulle gå ind, hun havde det ikke så godt med kirker. Mens hun så op af døren mærkede hun endnu en kold vind blæse ind over sig. Hun træk skuldrende tættere om sig, det var ikke fordi at det var koldt, men noget havde givet hende en kuldegysning. Hun vidste ikke hvad og hun var også ligeglad, det skulle bare ikke komme i nærheden af hende.
Med et ryst på hovedet tog hun sig sammen og greb fat om dørhåndtaget.
Døren knirkede da hun skubbede til den, selvom at det var et meget blidt skub i forhold til at hun var vampyr. Inde i kirken var der koldere end udenfor. Med et stille smil gik hun indefor og lukkede den tunge egetræs dør efter sig.

Han kiggede sig omkring og kiggede så hen på kirken det var længe siden han havde været inde i en kirke men det så jo heller ikke normalt ud af at en dæmon som han gik inde i en kirke som den. Når det kom til stykket var ray endeligt ligeglad med om han var dæmon eller hvad han var nu vil han ind i den kirke og se lidt rundt så han gik hen til indgangen af kirken og åbnede den stille og roligt og kom ind og kiggede sig omkring og slappede bare af.

Hun så sig stille om. Der var ensomt i kirken, men det havde hun ikke noget imod. Hun var faktisk glad for det. Det ville være underligt at se en vampyr i en kirke. Men alle kunne vel gå i kirke.
Med et suk satte hun sig ned på en af de bænke der var blevet stillet op på rækker ned af gangen. Hun kiggede op af de ellers tomme vægge. Der var kun et enkelt krucifix var hængt op på væggen. Hun sendte det et skulende blik.