En kold nat =orlando

Orlando havde været ude på en gå tur, for at finde
sig noget føde, da han fik færten af en ung og alene
gående engel. Duften af engel, gjorde at hans mund
med det samme løb i vand. Han sank engang, og fulgte
efter den saftige og søde lugt. Duften lå tungt i luften
og var ikke svær at følge, dog var der også nogle små
fodtrins aftryk i den hvide og udbetrådte sne, der lå
som et stort tæppe på jorden, i den mørke, dog sne
bedækkede skov. Han gik indimellem nogle få buske,
og ned af forskellige små skov stier, før han stødte på
silent river. Stilheden ved floden, var utrolig. Og den
havde altid været der, Selv siden Orlando var en lille
knægt, på kun få år, og var menneskelig.. dødelig.

Kate kiggede stille rundt, hun anede ikke om
hun skulle begynde at gå tilbage eller bare blive siddende?
Men det var også ved at blive koldere for en vampyr ville
det jo være fuldstædigt lige meget jo. Hun smilede stille for
sig selv, og rejste sig op og strækte sig. i mens hun stirrede
rundt. Hun sukkede lydløst i hvert fald for hende, men måske
andre kunne have hørt hende. "Kedeligt og koldt!" Mumlede
hun hen for sig selv, med et skævt smil. Hendes bukser var
ved at være godt gennemblødte men hun lagde ikke ret meget
mærke til det, faktiks lagde hun ikke ret meget mærke til at der
var nogen eller noget.

Orlando kiggede søgende rundt, men kunne ikke
finde noget, da sneen forvirrede hans syn. han så
bedst i mørket, eller om dagen, men sneen på en
måde gjorde hans syn mere udtydeligt.
Dog stoppede han brat op da en stille og lav pige
hvisken dukkede op midt i skovens hvide kulør.
Han kiggede rundt og stod helt stille. Han gik stille
frem med listende skridt, og fik med det samme
øje på en bleg kvinde, med langt lyst hår stå ved
floden og strække sig. Han sugede godt ind og
lukkede øjnene da han nød duften af hendes
engle duft. Han havde endelig fundet den engel
han havde lugtet langt derfra.

Vinden var blevet koldere i mens hun blot havde strækt sig,
hun måtte vel hellere bevæge sig rundt så hun ikke begyndte
at fryse så meget. Et skævt smil var plantet på hendes læber
og hun begyndte at kigge rundt, hun kiggede hen mod træeren
da der nogle gange plejede at komme nogle små pusle lyde
der fra, men hun syntes hun havde hørt fodtrin men måske
var det bare ren inbildning? Hun begyndte stille at bevæge
sig hen til en sti som hun havde gået fra da hun ankom til søen.
Der kunne jo umuligt være nogen ude i den her kolde,
vedmindre det var et væsen eller dyr som kunne holde
varmen godt.

Han fulgte hende med øjnene da hun bevægede
sig ud på en sti, omme bag noget dødt busk værk.
Han kneb øjnene sammen for at holde skarpt på
hende samt holde øje med hendes bevægelser. Jo
mere afslappet hun var, jo større ville panikken
måske blive, når pludseligt ville vise sit ansigt for
hende. Han smilede skævt, samt med et løftet øjen-
bryn over det venstre øje.
Han listede ind igennem buskende, dog så stille samt
hurtigt så muligt, uden hun ville opdage ham.
Han gik en tur uden om hende, og holdte sig skjult
inde imellem de døde planter samt natur omgivelser.
Han listede dog ud af sit skjul et par meter bag hende
og rettede sig op imens han hurtigt trak en cigaret op
og tændt den med et hurtigt strejf med tændstikken
imod svovlen på siden af den lille og dels ældre æske.

Hun standsede stille op, da en lugt nærmede sig hendes næse.
En lugt hun kun alt for godt kendte. Lugten af en cigaret fik
hende til at rynke næsen en smule. Hun hadede den lugt da
lugten hellere ikke var særlig sund, specielt ikke for den person
der røg på en cigageret. Hun drejede om på hælen, for at
finde personen som røg, der gik lidt tid inden hun fandt
personen, en han vampyr som røg på cigareten. "At ryge
er ikke særligt sundt!" Sagde hun og så på ham, hun
betragtede ham lidt men uden at sige ret meget mere.
Men hun vendtede dig på hvad han ville sige eller svare.

Orlando grinede drilsk af hende, og gik en smule imod
hende med lidt svingede skridt, imens han gik ned på
sine føder, imens latter blev vist.
" Det er heller ikke sundt at være herude med så lidt
tøj på?" svarede han tilbage, og i øjeblikket han sagde
det brugte han sig hurtige evne som vampyrer kunne
lave. Han brugte den hurtigt og stilte sig foran hende
for at gøre hende en smule forskrækket. Han sugede
godt ind og nød duften. Han kiggede på hendes næsten
hvide hår, og nød synet af uskyldigheden.

Hun var blivet halvt provokeret af ham, og lidt
irriteret, han havde jo ret i at det ikke var særligt
sundt at være i lidt sundt, "så står vi da lige med usundt"
sagde hun, hun fik sig et hurtugt chok da han med det
samme stod foran hende, efter at have sagt det. Han var
dog hurtig, men det var vampyr. Hun kiggede stille på
ham, men dog uden at sige noget, hun beragtede ham
stille i mens hun så på ham.

Orlando lod sig ikke flytte sig og stod næsten helt op
af hende. Han pustede et hvæs ud i hovedet på hende
og grinede lavt imens han blottede sine hjørnetænder
for at se hende reaktion.
Han undrede sig over om hun var ligesom alle de andre
engle. Helt stædige og flabede i deres udstråling eller
ville hun forbløffe ham. Han ventede sig spændt. Han
tog cigaretten op til munden og sugede godt ind imens
han svingede om og gik en smule baglæns bag ved
hende.
" Hvad laver en lille uskyldig engel som du, her ude i
mørket?" spurgte han nysgerrigt, dog ikke særligt
undrende, da han egentlig var lige glad med det.

Hun trådte stille et skridt tilbage, så han ikke stod så
tæt på. Det brød hun sig dog alligevel ikke om,
hun hostede lidt af røgen fra hans cigaret.
"Stadig usndt at ryge!" Sagde hun og så på ham,
"hvad jeg laver her ude? Jeg går så ment en tur"
svarede hun på hans spørgsmål. Hun prøvede ikke
på at tænke på lugten af røgen, for den lugt hadede
hun mere end noget andet. "Men hvad laver du selv
her ude?" Det var næsten det samme spørgsmål som
han havde stilt hende, men hvis han ville vide hvad
hun lavede her ude, måtte hun vel også vide hvad han
lavede her ude.

" bare det samme som dig " forklarede han med er sarkastisk
smil samt grin. Han var der jo for at få noget føde, samt noget
sjov ud af hans aften. Han stoppede op og tog hænderne bag
på ryggen, imens han så rykkede hovedet lidt på så næsten var
lidt i sky. han lod sig have det sjovt, over hendes menneskelighed
hun lod som om hun havde.

"Sikkert" mumlede hun, hvist hun kendte til
vampyr godt så hviste hun at de ikke blot bare gik
en tur men måske mere var ude at jage. Så måske
skulle hun være paret hvis han nu gjorde noget. Hun
ikke forvendtede at han ville gøre. Hun kiggede stadig
på ham, men mest for at betragte ham og ikke andet.

" vær nu ikke næsvis kære barn " udstødte han og
grinede let endnu en gang. Han gik stille hen imod
hende, og gik med stolle og varsomme skridt uden
om hende i en cirkel.
" Er det ikke dumt at gå alene ude i mørket? Hvad
nu hvis der kom en laban?" spurgte han og sendte
hende et drilsk samt med et lille smil. Han tirrede
hende, og var i et leget humør.

Hun holdt stille men roligt øje med hans bevægelser,
hun bevægede sit hoved i takt med at han gik rundt om
hende i en cirkel. "Man kan jo altid flyve undtagen når
det er en vampry" svarede hun og så på ham. Han var
begyndt at gå hende på nerverne også ville hun kunne
blive rimmelig irriteret på folk.

" Jamen endelig fandt du ud af det. Dygtig pige.." udtalte
Orlando med sin italienske accent, og gik med hurtige skridt
ind imod hende, hvor hun stod plantet i midten. Han kørte
en af sine fingrer ned af hendes næseben, og svippede hurtigt
med spidsen af fingeren under hendes hage. Han blev en smule
ør af engle duften, og da han var kommet så tæt på hende,
begyndte hans mundvand at strømme til. Han sank flere gange
i træk, dog ikke så det desto mere blev bemærket. Hans øjne
forandrede sig også og blev mere dybe samt helt mørke, dog
med en aura af en orange kant.

Hun holdt stadig godt og grudigt øje med hans bevægelser,
hun gad end ikke til at prøve at træde et skridt væk, han var
jo hurtiger end hende. Så til hvad nytte? Hun snerrede lidt af
ham, men mest på grund af det han sagde, i hvet fald blot
ordet 'dygtig pige' som om han talte til hende som hun var et lille barn.

Han lukkede svagt øjnene og sugede ind endnu en
gang for at fylde sine døde lunger med den søde duft
af engel. Deres uskyldighed, finhed, og renhed, gjorde
ham sulten og fristet, til at sætte tænderne i hendes
blege og unge krop. Han tog en lille lok af hendes lyse
hår imellem hans fingerspidser, og kiggede hende der-
efter dybt ind i øjnene, og kiggede skiftevis ind i hendes
blå og blanke øjne.
"Du er vel ikke bange?" sagde han drilsk, dog med en
charmerende tone. Han italienske accent svømmede
indover hans udtale, og gjorde hans sprog mere krydret
og specielt.

"Både og, man skal jo være på vagt over for en vampyr
ikke sandt?!" Svarede hun ham, der var noget cgarmerende
ved hans tone og accent. Hun havde stadig lyst til bare at
flygte lang væk fra ham, men af en eller anden grund
kunne hun ikke rigtig få sig selv til at lette benene. Hun
blev stående stille og stiv i kroppen, i mens hun kiggede
på ham. "Hvem er du egentligt?" Spurgte hun ham og så,
så stadig på ham.

" Jamen frygt har intet med sikkerhed at gøre"
forklarede Orlando og vendte om på hælene
igen og begyndte at gå stille ned mod stien,
dog ikke væk fra hende. Han blev i hendes nær-
vær, men dog bare med få skridt imellem dem.
Orlando begyndte dog at grine en smule højlydt
da englen spurgte indtil ham. Han kørte en hånd
igennem sit hår, og kiggede så på hende.
" Nu, blev vi pludselig nysgerrig?".

"Uden at vide hvad ens navn, bliver det da svært
nok at sige sårn noget til personen" sagde hun og
kiggede på ham, hun hold stadig godt nøje med
hans bevægelser. Hun kiggede stille på ham
men uden sårn at sige noget. Kate blev
stille ved med at stirre på ham, også selv
om det var ret så uhøfligt at stirre på andre.

Orlando holdte sit mørke og dybe blik på hendes
øjne imens han gik stille rundt om hende igen,
og rettede på sine læderhandsker. Han åbnede
stille jakken, og blottede sin mørke t-shirt han
bar indenunder.
" De klarer det da fint med at sige " sådan noget"
uden et navn i viden" forklarede Orlando, med
sin accent, og lod så sine læber ligge stille efter
han havde sagt kommentaren.
" fortæl mig dit navn først kære barn" svarede
han dog da han blev nysgerrig over hende, dog
gad han ikke at føre den svigende samtale i ret
længere tid, da hendes duft var fristende.

Hun drejede stille rundt i tak mens at han langsomt
var begyndt igen at gå rundt om hende. Hun kiggede
stille på ham, og holdt øje med hans mindste
bevægelse. "Mit navn er Kate" sagde hun, roligt
og stirrede blot på ham, uden at tage sine øjne
fra ham..

Orlando stoppede brat op og gentog hendes
navn i et foruroligende toneart.
" Kate.... " han stoppede og kløede sig på
hagen, hvor det gav en lille kradsende lyd
da hans kæbe have en smule skæg.
Han lod hånden falde ned igen ved hans
side, men imens han smågrinte ned i jorden
lod han den igen hejse sig op, og glide igennem
hans let fugtige hår. Han lod det glide tilbage
og kiggede på ham, med et løftet øjenbryn og
med et mørkt og dystert samt drilsk blik falde
på hende.