cafétéria Rémond //Ezekiel //

Klokken: 14.45
I den sydvestlige del af byen, ligger cafétéria Rémond, en fransk cafe. man kan næsten ikke overse, den lille cafe, man skal bare forsætte ned af den lille vej, fra posthuset, og for enden af den vej, ser man den lille hyggelige cafe, med sine blå døre, den lille statue af et barn, som spiller fodbold, og de gammeldags mursten, er stedet kendt, af de lokale i byen, som en god måde at bruge sin efter middag. når man træder ind, vil det første der tager ens opmærksomhed, den dejlige lugt af hjemmelavet bolsjer, og ny lavet kaffe og te, til højere fra indgangen, ser man en hylde med nogen fodbold medaljer, hvis man kigger til højere fra hylden, kan man se et gammeldags klaver, med et skilt lige over, der står "free to use"... hvis man kigger på de mange borde, i cafe´en vil man se de detaljeret indgraveringer, i bord overfladen, man kan se den lange finde disk, som går lige fra den tidligere omtalt hylde, til den anden side af cafe´en. der sidder flere folk i cafe´en, der står en ældre herre, i noget golf udstyr henne ved disken, som står at taler med ejeren af stedet, de snakker om en middag de skal med til. lidt længere nede ved et bord, sidder en dreng, han er vel 17-18 år, han går i læderjakke, og høre musik på hans ipod, han sidder med et stykke af cafe´en hjemmelavet kage, det ligener noget drømmekage, med chokolade stykker i. ved et andet bord sidder en ælder dame, hun er vel omkring de 80, hus sidder og læser lokal posten "Sheria centrum" hun sidder med hendes lakrids-te, hun er iført en gammeldags blomster kjole og sommer hat. også er der mig, jeg sidder i enden cafe´en, jeg er iført et gammelt støvet jakkesæt, og med en brun hætte, over mine elver øre, jeg kigger lidt ud på gaden, og kigger ned på min læder hanske, på min venstre hånd, "suk, tænker jeg, der er nu gået 1 dag, og stadig ikke noget nyt spor" jeg læner mig tilbage, for at slappe lidt af, men der går ikke længer, før det går op for mig, at jeg ikke er her for at slappe af. jeg kigger igen på folkene i cafe´en..

Ez kom trøffende hen af gaderne i byen, på vej hen til en cafe hun havde hørt meget om selvom hun ikke troede på de lavede alt selv, dog gabte hun svagt imens hun gik, og kiggede på alt omkring sig, hun nød denne dag, den var rolig og lunken en ting hun elskede mere end kage, hun var iført et par korte stramme jeans, og en top der stoppede lige over hendes navle, så man kunne se den navlepiercing hun havde fået sig for en uge side, hendes lange blonde hår var sat op i en højhesthale, for det ikke skulle være ivejen for hendes udsyn, da hun meget gerne ville kunne huske vejen hjem igen, der var da tit sket, at hun var faret vild på vej hjem fordi hun var så dum at glemme at se hvor hun faktis gik, det ville hun ikke havde skete i dag, da hun allerede havde dummet sig en del i denne uge, stille stak hun en hånd ned i sine bukser og fik fisket en pakke smøger op, og tog en ud af æsken, og puttede så æsken tilbage i lommen, og fandt sin lighter i den anden lomme, og tændte sin smøg med et smil på læberne, stille tog hun et hiv imens hun stoppede op lidt væk fra cafen, og gik røget smøgen færdig, og luskede så ind, for at få sig en kage eller noget at drikke, endeligt da hun kunne bestemme sig fik hun en kop te og en kage, og satte sig så på en tom plads i et hjørne, og nippede smilende til teen, imens hun betraktede alle i lokalet,

Lecter var helt væk i hans egne tanker, og var overhovedet ikke opmærksom, på hans omgivelser, han har selvfølgelig ligget mærke til den kvinde, der er kommet ind, hun optager bare ikke hans interesse, lige med det samme. men da han opdager hun har en metalring i hendes kød, ved navlen. begynder hans interesse at at vokse, han overvejer et kort øjeblik, at gå hen og spørger ind til det, men da han ved, at han stadig ikke kender alle menneskenes traditioner, tænker han det ville være en dum ide, at spørger hende om det. istedet tager han den lille bog, han har med frem fra hans lomme, og åbner den. bogen er brun, og den er ikke så stor. han ligger hans vendstre hånd op på bordet, og begynder at kigge på hans læder hanske, suk tænker han, jeg er virkelig langt fra et spor. han kigger nu igen på folkene i cafe´en, hans blik kommer igen på den unge dame, som er nu begyndt at spise hendes mad. han smiler lidt til sig selv, og overvejer om hun måske vidste noget. han ligger den lillle bog tilbage i lommen igen. han rejser sig op, og går hen imod hende...

Ez lukkede kort øjnende i imens hun nippede smilende til sin te, og åbnede dem førest igen i det hun havde drukket det hele, og kiggede så ned på sin navle og kunne ikke lade vær med at smile over hendes lille nummer, hun skulle helt klart havde flere end dag, men lige nu var en nok for hende, stille kiggede hun atter rundt i lokalet, og opfangede et andet væsen, og kunne ikke lade vær med at smile ved sig selv, da den velkendte duft af elver slog hende i møde, så hun rystede blot kort på hovedet, og tog et stykke af sin kage i munden, imens hun slikkede sig kort over underlæben, med et lille charmerende smil på læberne, stille rettede hun blikket imod drengen der var på vej hen imod hende så hun lagde bare hovdet let på skrå, og rystede så atter på hovedet, så hendes blonde hår dansede omkring hendes hovede, som om en vind havde fingerne i det, et lille suk gled over hendes læber, imens hun bed af sin kage, og drømmede sig lidt væk i sine egne tanker *Mhm, jeg vil ha en pony.. Måske sku jeg tage ud og finde en her bagefter* Tænkte hun stille for sig selv, og nikkede så med et smil, jep hun skulle ud og finde sig en pony bagefter hun havde spidst sin kage, for hun havde allerede fundet en gård hun og hendes to engle skulle bo på, når hun engang havde fået fortalt dem det..

Lecter forsætter hans vej, gennem cafeen. hans tanker om hans søster, får en kvalmene følelse, til at gå gennem hele hans krop, han stopper op et kort øjeblik, Lecter minder hurtigt sig selv om, at det er Andila , som han burde tænke på, og ikke Nivani.. lecter forsætter, henmod den unge dame.. da Lecter når hen til hende, spørger han "Beklare jeg forstyre, dem frue, men må jeg få den ære, at blive behaget af deres selskab, for en lille stund ?" Lecter vendter høfligt, på hendes svar.

Ez slikkede sensuelt sin ske, imens hun kiggede op på drengen der lige var kommet hen til hende, og lagde så sin ske ved siden af sin kop, og sendte ham et smil på læberne, "Ja bare sæt dig hvis du vil, det er et frit land"Sagde hun så leende, og pillede så lidt af sin kage og guffede i sig med et smil på læberne, hun havde intet imod selskab fra andre, bare det var mennesker der var værd at spilde sin tid på, for hun havde enligt meget hun skulle nå eftersom hun ville købe sig en hest, og måske en hund? hun vidste det ikke helt, men hun vidste hun skulle ud og købe sig en hest her om lidt når hendes kage var spist heeelt op,

Lecter kigger undrende på hende, og sætter sig ned. "tak for deres betænksomhed frue" Lecter betragter hende i et kort sekund "beklare jeg afbryder, fruen´s indtagelse af mad, men kan jeg selv, stille dem to spørgsmål frue?" Lecter bider sig lidt i læben, han tager sin venstre hånd op på bordet, og begynder at vente på damens svar..

"Spørg løs"Sagde Ez med et smil på læberne, imens hun lod sine albuer hvile imod boret, og hvilede så hovedet i hænderne imens hun kiggede på ham med et smil på læberne, hun undrede sig lidt over hvorfor han ville spøger hende om noget? hun var nok gammel men hun fulgte ikke med i hvad der skete i verden omkring hende, ikke så meget i alt fald, men det behøvede han jo ikke vide, hun smilede blot for sig selv, imens hun kiggede afventende på ham,

Lecter kiggede på hende et kort øjeblik før han begyndte at tale, hun syntes at være meget rolig, vilket overraskede ham lidt, da hun jo var en frue.
"jeg selv ville vide om fruen ville give mig æren af at kende fruens navn"

han ville ikke fange hendes blik, godt nok var han begyndt at lære at der var anderledes måder at vise respekt på, men han ville ikke fornærme hende, da han hvade lært fra hans møde med elvren, at der var flere væsner, så han valgte at gå efter det han havde lært af hans moder.

han begyndte at snakke igen
"det andet jeg der ville behage mig at vide, er om fruen havde hørt om en der hedder Andila?"

Hun fik et helt chok over han kaldte hende frue? Hun gloede underligt på ham, og anede slet ikke hvad hun skulle sige, og rystede blot på hovedet til det han sagde "Beklager nej jeg har ikke hørt om en Andila, navnet er Ezekiel,"Sagde hun så bare med et smil på læberne, og kiggede på sin ske og puttede den så i munden for at slikke smagen af den, og rejste sig så op og hentede en kop kakao mere og satte sig hen til ham igen, og puttede sken ned i koppen og tog den så op igen og slikkede på den med et smil, hun drak meget underligt det vidste hun skam godt men det gav hende ro i sindet,

suk tænkte han, stadig ikke noget han kunne bruge, han overvejet at forlade bordet, da hun forlod det, men da hun kom igen, ville han ikke gøre det, da det ikke ville være høfligt, og udover det kunne han godt lide hendes selskab, hun virkede interessant, lidt ligesom elver pigen, men på en anden måde
måske var det hendes måde at indtage hendes mad som var interessant, eller måske var hun interessant, på grund af ha stadig ikke kendte alt om menneskenes kultur.
Han kiggede igen på hende med et smil, men uden at kigge på hende direkte.
"jeg beklare, hvis jeg fik fruen til at føle sig uvidende, deres udseende gav mig bare et håb om at de var lige så vis som de er attraktiv"
han vidste ikke om man måtte give komplimenter i deres samfund, så han ville lige prøve.

"Jeg er vis, og nok den ældste af min slags du vil møde, men når jeg slapper af på sådan en dejlig dag som idag, magter jeg ikke til at bruge den vise del af mit sind, desuden, du behøver ikke være så forsigtigt, du kan ikke fornærme mig på nogen måde"Sagde hun bare med et smil på læberne, og prikkede igen til sin kakao med skeen og slikkede igen på skeen med et tilfreds smil på læberne. hun vidste godt hvad han var, og troede ikke han hviste hvad hun var, men et sted var hun ligeglad det gjorde det sjover for hende, dog mente hun det hun havde sagt, hun var den ældste engel hun selv havde mødt og hun havde mødt mange igennem årende, så den dag han ville finde en der var over 1500 år, ville hun nok give ham en gave for hun ledte stadig selv efter en.

"Jeg selv mener ikke at det er nødvendigt om fruen er let at fornærme,
Da de burde få den samme respekt som de mindre forstående fruer,
da de selv er lige så meget frue, som en anden frue, så det er ikke i mit sted,
at behandle dem anderledes"

han smilte igen, han kunne godt lide hendes væsen, hun virkede lidt arrogant,
men det var overhoved ikke så meget som kvinderne der hjemme,
men det fik ham stadig, til at føle sig lidt mere hjemme.

han havde i de sidste par dag, gjort bekendskab med mange fruer, som havde behandlet ham med respekt, det føltes dejligt, men et eller andet sted, kunne han også godt lide sammenligningen, mellem denne frue, og hans mor.

"jeg beder om forladelse, jeg ville ikke fortyre deres afslapning, kan jeg gøre noget for fruen ?"
han ventede på hendes svar,

"Ja lad vær med at kalde mig frue"Sagde hun med et smil på læberne, det var da irrerterende som han kaldte hende frue, hun følte sig helt gammel! hun gøs svagt ved tanken om hun var gammel, og gav sig så igen til at prikke til sin kakao for at slikke skeen ren, imens hun kiggede på alle i rummet, og rettede så sine blå øjne imod ham igen, og sendte ham et lille charmerende smil, imens hun studerede ham åbentlyst med øjnende, hun var ikke bange for at vise hvis hun så nogen an, hvilket hun gjorde med ham lige nu og trak så let på skulderne og rettede blikket imod sin kop og puttede igen skeen ned i og i munden med den igen, imens hun smilede for sig selv, hun elskede at slikke en ske ren..

Lecter undre sig over hendes reaktion, hvorfor hun først nu ikke rettet ham, fortod han ikke, hun kunne jo bare sige hun ikke var gift.
"Beklare frøken Ezekiel, jeg havde bare en fornæmmelse af at de var gift, da jeg selv ikke kan forstå hvordan en kvinde med deres personlighed, kan være ugift"
han vidste ikke om han havde gjort hende glad igen, men han prøvede sig lidt frem, hvis der var noget i hans samfund der var mod alle høfeligheds principper, var det at man gav et kompliment, men han havde opdaget, at menneskene bliv glade, men han havde også en ide om at alle mennesker var så forskellige at det ikke hjælp ham at lave observationer om dem, for alle de gange han har haft en ide om deres kultur, har der altid været en mod part..
han kunne godt lide damens interesse, han havde opdaget at mennesker godt kunne lide at kigge på hinanden, med et bestemt blik, han vidste ikke inu hvad det betyd, men han var sikekr på det var et tegn på respekt, så han valgte at kigge tilbage på samme måde, med et lille smil på hans læber

Hun hævede et øjnbryn da han kiggede åbentlyst på hende, det plejede kun at være kvinder der gjorde det, dog begyndte hun bare at le, og lod hovedet hvile imod sine hænder, imens hendes albuer hvilede imod boret, hun kiggede dog meget intrasandt på ham, imens hun havde en lille rynke på næsen, der gik hende til at se lidt ældre ud og dog klogere, dog fnes hun over han troede hun var gift? hun havde ingen ring på fingeren, men hun valgte ikke at sige noget til det, da hun helst ikke ville mindes om hun ikke var gift, eller for den sags skyld forlovede, "Lad nu vær med at snakke, gammel sprog, og slap af, du kan ikke fornærme mig, "Sagde hun så leende, og gav sig så til at prikke til sin kakao igen og slikkede sin ske med tilfredshed, hun dog kiggede hun hele tiden vagtsomt på ham for at være sikker på han ikke viste sig at være farlig selvom han så ufarlig ud..