Det havde jeg ikke forventet - Taron

Dag: Tirsdag
Dato: IRL
Tid: 11:30
Sted: Sheria High School område
Omgivelser: Ikke så mange mennesker, på grund af vejret
Vejr: Det er okay, solen skinner ikke. Men det blæser heller ikke, så vejret føles koldt
Påklædning: Hun har en sort/hvid stribet langærmet bluse på, et par sorte bukser. Et par røde Al Stars sko, sit blå hår sat op i en hestehale og en lille skuldertaske i rød hængene over skulderen

Jill's skole havde lige fået 45 min frokost pause, det var det dejlige ved frokosten, den varede næsten en time, så man kunne rigtig sidde og slappe af for sig selv, eller sammen med andre. Jill havde valgt at sætte sig udenfor med sin frokost, som bestod af en lille skål nudler. Hun spiste jo ikke det helt store, fordi hun var engel. Men samtidig skulle hun heller ikke tænke på sin kost, fordi engle vejede ikke specielt meget og kom heller aldrig til det. Hun var ret glad for at vinden ikke blæste, så hendes mad ville flyve af helveds til. Hun slap sin mad i et kort sekund, for at tage sin mp3 op af tasken og tog kun den ene høretelefon i, så hvis der var nogen der snakkede til hende, så kunne hun høre det. Hun havde sat sig på en bænk, lidt væk fra skole muren, men der var god udsigt til skoven og fodbolt banen, som var lidt længere nede. Jill kunne ikke lade være med at smile i et øjeblik, men hendes smil forsvandt hurtigt igen, da hun begav sig til at spise. Hun lod imens sit blik glide rundt, for at se om der var nogle spændende mennesker udenfor. Men ikke af hvad hun kunne se lige nu, der var en lille gruppe mennesker, som havde sat sig på deres jakker på jorden med deres frokost fra kantinen. Men det mad gad Jill ikke rigtig i dag, så hun havde bare taget sin egen med. Så slap hun da også for at skulle betale 30-40 kr for mad.

Taron stod og kiggede ud af et vindue fra et af lære værelserne og ja på en måde holdte øje med hvad folk foretog sig * hvorfor bliver du ved med dette job? der er ikke nogle piger som du ikke allerede har lokket til dig eller forsøgt at lokke til dig... find dog nogle nye ofre spade... eller er du ved at miste dig selv igen???!!!!* råbte og skreg en stemme i Tarons hovede. han trak lidt på smilebåndene og rystede lidt på hovedet. med rolig og elegante bevægelser vente han sig om og gik mod døren, videre ud på gangen mod trappen *jeg bliver her netop for at holde bare lidt fast i mig selv...* tænkte han og fik kort et bedrøvet blik i øøjnene.. dog blev hans udtryk hurtigt charmerende igen, da en flok af pigerne kom hen til ham og snakkede med ham imens han gik mod udgangen til gården.

Jill var ikke specielt bekymret for at gå i High School her, selvom hun godt viste at der gik vampyrer, dæmoner og andre væsner rundt på skolen. Selvom hun ikke var så vild med at en af hendes lærer var vampyr, hun havde altså følelsen af at han havde lyst til at æde hende. Men på samme tid, synes hun også at der var noget magisk over ham. Den måde han bevægede sig rundt i klasse værelset, hans stemme, selv hans duft var magisk når han gik forbi hendes bord, eller når hun gik forbi ham oppe ved tavlen. Med et vågnede Jill op af sit dagdrømmeri og sad først lidt chokeret, *hvad er det dog jeg har gang i!!??* tænkte hun og kløede sig lidt i håret og derefter ned mod nakken. "Man må aldrig forelske sig i en vampyr.. og slet ikke sin lærer.." mumlede hun helt stille for sig selv. Men lænede sig så derefter ind over bænkens bord og gemte sit ansigt i sine arme. Hun græd ikke eller noget, hun følte bare lige at hun blev nød til at gemme sit ansigt væk, fordi hun rødmede lidt. Et kort sekundt poppede hans ansigt op i hendes hoved igen og hun rystede lidt på hovedet for at få ham ud af sit hoved igen.

Taron kom endelig ud of fik rystet pigerne af sig *du kan jo ikke engang lide de piger længere???!! du er ikke rigtig klog* skreg stemmen i hans hovede, men Taron rystede blot på hovedet og gik lidt rundt og studerede eleverne. der gik ikke længe før han fik øje på det bekendte blå hår. det var en af hans elever, en af dem som ikke bare var faldet for ham og havde overgivet sig til ham.. kun en lille smule, men ikke nok til han kunne komme tæt nok på. han stod og betragtede hende lidt, men gik så hen til hende "hvad så engle basse" sagde han med en lidt flabet, men stadig charmerende stemme *nej forhelvede ikke den engle tøs.. kan du huske den sidste engle tøs?? hun gjorde dig blød!!! du skal ikke snakke med de skide engle du skal bide dem og så ikke have mere med dem at gøre!!!* taron ignorerede stemmen, da han ikke gad at tænke på Jara, som han var ret sikker op var forsvundet og som han slet eikke ville huske noget til mere.

Jill havde lukket øjnede og prøvede bare lige nu at slappe fuldstændig af og forhåbentlig falde i søvn, så hun kunne slippe for de sidste timer. Indtil videre gik det meget godt med at slappe af, da hun lod være med at tænke på noget. Men da hun efter lidt tid, hørte en bekendt stemme, stivnede hun hele vejen fra hovedet og ned til spidsen af hendes fødder. Hun havde lige håbet på, ikke at komme i kontakt med ham mere i dag, men det var åbenbart umuligt for hende. Kunne han ikke bare finde en anden engel at snakke til? Dog løftede Jill sit hoved lidt efter fra sine arme og lod sine to store blå øjne stirre op på vampyren og lagde hovedet lidt på skrå. "Ved du godt, at du kan blive fyret. Hvis lederen hører at du kalder mig basse??" spurgte Jill i en helt rolig tone, for hun ville ikke vise nogen tegn på nervøsitet. For nu var der ikke særlig mange mennesker udenfor mere, de fleste var gået indenfor. Men heldigvis var der nogle vinduer ud til der hvor de var lige nu. Så hvis der skete noget, så kunne folk godt se det. Jill tog sine arme væk fra bordet og lagde i stedet sine hænder på sit skød og blev bare ved med at stirre fast op på ham. Men hun så ham ikke ind i øjnene, for hun var bare bange for at hun skulle give efter og derefter prøvede at komme tættere på ham, så hun kunne dufte hans duft.

Taron mærkede godt hendes følelser ikke passede helt til hendes måde at være på, men det var han nu ret ligeglad med "det ved jeg... men det bliver jeg ikke... de kan ikke undvære mig.. jeg er en for god lære og eleverne kan lide mig så" sagde han og satte sig på bordet. han så på hendes blå øjne og tænkte lidt på deres sidste dans "det virker som om du stadig er lidt utryk ved mig??? har jeg ikke bevist at jeg ikke gør noget???" spurgte han og så lidt op på himlen, uden at trække en minde. han trommede lidt på sine lår med hænderne og så ud til at tænke *spade spade spaaaaaaade!!!! du er så dum det bliver ligesom med Jara!! du bliver svag og ødelægger dig selv!* Taron skar en kort grimasse, da han virkelig havde lyst til at slå på personen i hans hovede. han så lidt på Jill igen og rejste sig så op.

Jill lod endelig sit blik synke sig fra ham og kiggede i stedet lidt på sine hænder, som pillede lidt ved hinanden. Hun synes han sad alt for tæt på, fordi hun begyndte at kunne ane lidt af hans duft i sine næsebor og bed sig lidt i læben. Hun viste ikke rigtig hvad hun skulle svare lidt nu, men et eller andet måtte hun jo svare. "Javel jah.." svarede hun så bare til sidst og fortrød lidt at hun havde svaret sådan, men hun kunne ikke rigtig koncentrere sig. Men da hun mærkede på bænken at han rejste sig igen, så hun op på ham, med en hurtig bevægelse og bed sig lidt i læben igen. "Hvis.. Hvis du ikke gør noget og at jeg ren faktisk kan stole på dig.. Må jeg så prøve noget??" spurgte Jill helt forsigtigt og rejste sig så derefter også op fra bænken og lagde hovedet lidt på skrå igen. Men hun fjernede blikket fra ham efter 5 min, da hun lige gerne ville have sin frokost ned i sin taske igen, selvom hun ikke fik spist så meget af den. Men da hun havde proppet den ned i sin taske, lukkede hun den i en hurtig bevægelse og lod sit blik vandre hen på ham igen, imens hun endnu engang bed sig i læben.

Taron rullede kort øjne af hendes svar. det irriterede ham ret meget han ikke engang havde hentydet til at gøre hende noget og hun så stadig frygtede ham. han så lidt om på hende da han hørte hvad hun så sagde og vente sig rolig om mod hende "prøve noget?... hmm tjo.. det m du vel godt?" sagde han med et lille skulder træk og virkede ikke som om at have noget problem med den, men indeni frygtede han lidt hvad hun ville gøre, for han kunne jo ikke modstå alt. han så lidt på det hun lavede imens han hørte på stemmen i sit hovede råbe alt mulig om hvad hun kunne finde på og hvilken kraft idiot han var osv. et lille smil plantede sig på hans læber da han mødte hendes blik. det virkede lidt som om hun var nervøs eller noget... Taron ville ikke mærke efter om hvordan hun egentlig havde det.

Jill blev faktisk lidt overrasket over at hun fik tilladelse, selvom han ikke viste hvad hun havde tænk sig. Hun gav et lille smil fra sig, men blev straks lidt alvorlig igen, fordi hun var jo stadig nervøs, men nu hvor hun havde chancen, selvom de var på skolen, så tog hun den. Jill tog fat i remmen på sin taske med begge hænder og gik med rolige og langsomme skridt hen imod ham. Hun sank en lille klump, da hun fandt ud af at hun allerede var rimelig tæt på ham. Hun stoppede kort op og så med et hurtigt blik ind i hans øjne, men vendte så sit blik imod hans hals. Hun bed sig lidt i læben, men gik så lidt tættere på ham og havde stadig sit blik på hans hals. Da hun kun var et par cm væk fra ham, lænede hun sig frem og snuste langsomt til hans hals, så hun kunne få hele hans duft med. Jill blev næsten helt omtåget af hans duft, fordi den simpelthen bare gjorde et eller andet ved hende. Men da hun opdagede hvad det endelig var hun havde gang i, trak hun sig hurtigt tilbage og blev helt rød i kinderne, imens hun kiggede op på ham. "U-undskyld.. Jeg bliver nød til at gå, jeg har t-time" stammede Jill helt flovt og vendte sig væk for at gå tilbage til bygningen.

Taron fulgte hende med blikket og hævede det ene øjnbrynd da hun kom tættere og tættere på. meget diskret knyttede hans sine hænder, da han kunne dufte engle duften så utrolig tydeligt, da hun stod helt tæt på ham. han betragtede hendes hår lidt, da hun var helt tæt på. han lagde ikk engang mærke til at hun snuste til ham. det eneste han koncentrede sig om var ikke at bide hende. han havde ikke fået engle blod i langtid og han var sulten. det gjorde det blot værre at hun havde sat sit hår op, for s var hendes hals jo helt blottet *biiiiiiiiiiiiiid!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!* taron var så tæt på at gøre som stemmen sagde, lige da Jill flyttede sig, så han kunne ikke nå det "nej vent lidt.. det.. du øhm" han stoppede sig selv *pis... lær det taber* Taron slog sig kort i hovedet og trådte lidt tilbage. dette var en situation som Taron helst ikke ville være i her på skolen, for her kunne han ikke være hård.

Da Jill var kommet hen til bygningen, gik hun ikke ind i den. Hun gik hen bag en mur og stilte sig i hjørnet, så hun viste at han ikke kunne se hende. Eller hun håbede på at han ikke kunne se hende, for hun viste at han sagtens ville kunne lugte hende. Hun havde godt lagt mærke til, hvor stille han blev da hun kom tæt på, og hun viste at det sikkert var fordi han holdte trængen til at bide hende tilbage. Jill var stadig lidt rød i kinderne, men hun kunne ikke lade være med det. Hun var så flov over at havde snust til ham, bare for at kunne huske hans duft helt klart og tydeligt igen. Hun satte sig ned på jorden og lagde sine arme omkring sine ben, så de kom helt ind til hendes krop. Hun havde løjet om at skulle til time, så de ikke stod i en akavet situation. Hun sukkede lidt og kiggede op på himlen, hun viste ikke hvorfor, men hun havde så meget lyst til at være tæt på ham igen, efter at hun fik duftet til ham. Han duftede bare så godt, det gjorde alle vampyrer. Men denne her duft var den eneste som hun havde lyst til at være tæt på hele tiden. Men hun turde ikke være tæt på ham, og hun måtte heller ikke. Hun kunne blive smidt ud af skolen, eller han kunne blive fyret, hvis de blev opdaget i at være tæt på hinanden. Jill sukkede lidt igen, da hun opdagede at en enkelt tåre løb ned af hendes kind. Hun blev overrasket og tørte den hurtigt væk.

Tarons øjne var blevet en smule røde.. han var sulten nu og han kunne tydeligt dufte englens duft. det var skrækkeligt. han vidste hvor hun var. det kunne han lugte. med et enkelt skridt forsvandt han og dukkede op lige foran hende. han kunne mærke på hendes følelser hun var ked af det eller noget i den stil, forvirret? han satte sig på huk og lænte sig frem mod hende "du ved godt det er farligt at gøre... jeg er en stærkt vampyr... jeg kan gøre med dig som jeg vil... hvis vi ikke var på skolen ville jeg nok havde bidt dig... din hals var fuldstændig blottet og lige til at bide... hvorfor gjorde du det? leger du med livet?" hviskede han alvorligt og så på hende med de nu røde øjne "du kan stole på mig.. men du har trykket den langt" hviskede han og lænede sig tættere på. med en kort bevægelse fik han hendes hestehale op så hendes hår dækkede for hendes hals. han rejste sig så op og så lidt ned på hende, imens han prøvede at få styr på hans sult.

Jill sad og blev lidt mere rolig, men hun blev forskrækket idet at hun så han stod lige foran hende, på et split sekund. Hun kiggede overrasket på ham, og hørte hvert et ord tydeligt, som kom ud af hans mund, men hun viste ikke hvad hun skulle sige til ham, hun kunne slet ikke få samlet ordene inde i sit hoved. Så da hun lagde mærke til at han kom tættere på hende, blev hun i et øjeblik rigtig bange, fordi hun ikke ville bides. Hun lukkede øjnene, men åbnede det ene halvt, da hun undrede sig lidt over at der ikke skete noget. Men i stedet for, mærkede hun bare sit hår falde omkring sin hals og åbnede øjnene helt igen og så op på ham. "Du må ikke gå.. Undskyld.." hviskede hun, som det eneste hun kunne få ud af sin mund. Hun viste godt, at det sikkert var meget mærkeligt og farligt for dem begge to lige nu. Men hun ville virkelig ikke have at han gik sin vej, som sagt, hun ville være tæt på ham og dufte hans duft. Men det viste hun godt var umuligt og det gjorde hende lidt ked af det. Hun lod sit blik sænke sig fra ham igen og stirrede i stedet ned på jorden. Hun viste ikke hvad hun skulle gøre, hun viste at det nok altid ville være sådan her imellem dem. Fordi vampyrer kunne havde svært ved at styre sin tørst. Jill sukkede lidt diskret, men så stadig ikke op på ham.

Taron blev stående og betragtede hende lidt " jeg står lige her... okay... jeg går ikke... ikke før du rejser dig op og går med" sagde han roligt og trak hende forsigtigt op. han øjne var stadig meget røde og han rystede en smule "dette er en farlig situation... så jeg lover intet igen..." mumlede han stille og lyttede efter om der kom flere *se du er så dum du er så svag du ødelægger dig selv taber!!* Taron slog sig selv i hovedet "hold kæft" mumlede han vredt og så lidt rundt. han så så på Jill igen og sank en lille klump *hvad nu hvis det bliver ligesom ved Jara... det gør det tumpe... du er vampyr.. det er ikke meningen du skal være sammen med nogen.. du skal være alene og ensom* Taron sank en klump og så lidt tid på Jill.. han følte pludselig han ikke kunne stole på hende. han rystede lidt på hovedet og så væk *det er ikke det samme* tænkte han og prøvede at overbevise sig selv om det

Jill lod ham trække hende forsigtigt op at stå og holdte om remmen med begge sine hænder. Hun nikkede lidt med hovedet, men sørgede for ikke at stå for tæt på ham, så situationen bare blev værre og værre. "Det ved jeg godt.. Men du er lidt heldig, du har mig ikke i næste time" sagde hun stille og smilte svagt, men kort og lod så sit blik synke sig lidt. Hun kiggede ned på sine sko, men havde nok mest lyst til at kigge på ham. Men da han slog sig selv i hovedet, så hun kort på ham og undrede sig over hvorfor han gjorde det, men spurgte ikke ind til det. Så her stod de så, helt stille og ikke noget at sige. Jill lagde sit hoved lidt på skrå, imens hun så på sine fødder. Inden hun tog sig sammen og så op på ham igen, "skal jeg gå? Så du kan få lov til at samle dig lidt?" spurgte hun stille og bed sig diskret i læben. Han skulle jo heller ikke gå amok på skolen, når han gik indenfor igen, selvom det sikkert var noget andet når det var mennesker han var tæt på og ikke engle. Hun lod sit blik synke sig igen, og lagde sine arme over kors. Men det var nok mest for at holde lidt om sig selv, hun kunne ikke lide hans røde øjne lige nu, så derfor undgik hun øjenkontakt med ham.

Taron så væk fra hende "jeg kan ikke være på skolen... jeg skal hjem... kan du gå op på rektors kontor og sige at... ja fin på noget... og sig jeg skal snakke med ham imorgen" sagde han nu mere rolig, dog var hans øjne stadig røde. han trådte nogle skridt tilbage "du skal ikke regne med at se mig igen..." sagde han kort og begyndte at gå. han kunne mærke det ville være for farligt at blive her. han ville ikke være sammen med Jill lige nu, han ville bare væk og finde noget blod.

//sorry det blev ikke så langt men kom ligepludselig en ny pige på efterskkolen så ja skal lige være lidt social ^^ //

Jill kunne mærke en strøm af bekymring og sorg skylde ind over hende, da hun stod og lyttede nøje til hvad han sagde. Men hun kunne slet ikke få det ind i sit hoved, mente han det virkelig? Ville hun aldrig komme til at se ham igen? Hun kunne slet ikke tro det overhovedet, da han vendte sig om og begyndte at gå. Begyndte nogle få tårer at rende ned af hendes kinder og hun lagde sin ene hånd over sin mund, for lige at samle sig lidt, men det gik ikke så godt. Jill begyndte derefter at løbe efter ham og nåede at indhente ham, med at stille sig ind foran ham for at spærre vejen, så han ikke kunne gå videre. "Tror du virkelig at jeg bare vil lade dig gøre det? Jeg føler jo bare efter dig. Jeg vil ikke have at du forsvinder og at jeg aldrig kommer til at se dig igen! Hvordan tror du jeg for det, når jeg ikke kan komme ind i klasse lokalet og se dig igen, hva!? Jah, jeg er bange for dig, men ikke bange nok til ikke at ville være tæt på dig, jeg vil ikke have du forsvinder, hver nu sød.." tiggede Jill til sidst og flere tårer rendte ned af hendes kinder, hun prøvede at fjerne dem, men der kom bare flere og flere og det blev hun næsten sur over. Men hun mente det hun sagde til ham lige nu.

Taron stoppede brat op, da hun gik en foran ham. han lyttede til hendes, efter hans mening ynkelig tale og rystede lidt på hovedet "jamen så må jeg vel gøre dig mere bange for mig?!.." sagde han små vredt og knyttede synes hænder. han kunne tydeligt dufte englen og det irriterede ham grænseløst. sulten var ved at tage over, derfor blev han så sur g hans før å brune øjne var blevet blod røde. Taron kunne høre stemmen grine af ham inde i hovedet og det gjorde ikke situatonen bedre "du er elev.. jeg er lære.. intet andet forhold er der i det... du er engel og jeg er vampyr... du er mit bytte og jeg er din største fjende... tænk klart engle tøs... hvis du har livet kært gør du som jeg har sagt og lader mig være" sagde han med en ond kynisk stemme, hvorefter han med en let hånd skubbede hende til side og gik forbi hende. indeni gjorde det ondt.. for første gang i langtid gjorde det ondt.. han kunne jo godt lide den åndsvage engel derfor ville han ikke havde noget med hende at gøre... ellers bliver det bare ligesom med Jara.. det margerit ville han ikke igennem igen.

Jill blev ret ked af det han sagde, imens hun stod og lyttede. Flere tårer lød ned af hendes kinder og hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle gøre eller sige, fordi indeni var hun slet ikke enig. Da hun så op på ham igen, var det første hun lagde mærke til, var hans røde øjne. De var uhyggelige, og hun stivnede lidt ved synet af dem. Men da han skubbede hende til side, vågnede hun op af sin trance og så trist efter ham. "Jeg er ikke enig med dig!.. Du behøver ikke gå nogen steder, jeg kan tilbyde dig mit blod.. For jeg vil ikke have at du går Taron.." Det var første gang hun havde sagt hans navn, for hun plejede ikke at omtale ham ved fornavn, og da hun sagde hans navn lød hun næsten helt uskyldig og ked af det. For hun var ligeglad med hvor sur han var, hun ville bare gerne have at han blev hvor han var. Også selvom det betød at hun tilbød ham sit blod, for hun håbede da og stolede på at han kunne styre sig og undgå at slå hende ihjel.. Det håbede hun..

Taron stoppede først da han hørte sit eget navn...han stod og tænkte lidt over det og så så lidt om på hende "du skal ikke sige ligesom Jara... du skal ikke komme til at betyde det samme... du.. du skal forblive en ubetydelig engel... jeg er vampyr.. jeg er skabt til ensomhed... du burde frygte mig... du burde afsky mig... hvorfor gør du ikke det??" sagde han for første gang i meget langtid, utrolig svagt og ynkeligt. han vente sig om så han stod med fronten mod hende. hun var så meget som Jara, hun var smuk, sød og så skyldig.. og det bedste af det hele var hun ikke bange for ham. men selvom hun var alt det.. var der noget helt anderledes som gjorde en forskel for Jara.. han anede ikke hvad. det begyndte at sitre i hans krop og igen skar han ansigt. stemmen i hans hovede hvad ved at gå amok.

Jill vendte kort blikket ned for at tænke over det, med tog så blikket op på ham igen og sukkede svagt. " Jeg forventer heller ikke at komme til at betyde det samme.. Vi væsner vil vel altid have noget skal være ubetydeligt, fordi sådan er det bare.. Men jeg tror ikke på at vi er skabt til at leve alene og ensomme Taron, jeg har set mange vampyrer der ikke er ensomme, ikke magen til dig, men de var ikke ensomme.." Hun stoppede op og tog sig kort til at tænke over nogle ting. "Men jeg kan hverken frygte eller afsky dig, for som sagt, er der noget i mig der gerne vil være tæt på dig og lære dig bedre at kende.." sagde hun stille, og imens hun sagde det, gik hun roligt tættere på ham, selvom hun kunne se hans tørst, men lige nu var hun skide ligeglad. Da hun næsten var kommet helt hen til ham, løftede hun tøvende sin ene hånd og lagde den forsigtigt på hans kind. Jill blev lidt overrasket over hvor kold han var, men det var næsten til at regne ud, nu hvor at han faktisk var død, så slog hans hjerte jo ikke, så han krop kunne holdes varm. Hun aede hans kind lidt, inden hun tog sin hånd til sig igen og så stadig lidt trist op på ham.

Taron så ned i jorden, da hun begyndte at snakke. det var formærkeligt for ham han var ikke van til sådan noget. han rystede stille på hovedet "hvorfor?... hvorfor fanden har du lyst til at lære mig at kende?" sagde han forvirret og så op på hende. han sank en klump, da han mærkede hende hånd og nød egentlig den lille berøring "du ved godt hvor farligt det her er for dig ik?" spurgte han s mere roligt denne gang. han øjne var stadig meget røde og han kæmpede da også for at holde sig tilbage, men det gik da. han havde jo lært sig det da han var sammen med jara.

Jill stod lidt og så op på ham, hun sagde ikke noget, hun stod bare med sine store blå våde øjne og stirrede på ham. Hun græd ikke mere, men alligevel var hendes øjne stadig våde. Hun sank en lille klump efter noget tid, og tog så blikket lidt til sig, da hun gav sig til at tænke. Hun viste faktisk ikke rigtig om hendes kamp med ham nyttede noget, fordi det virkede ikke som om han overhovedet ville have noget med hende at gøre. Men hun kunne jo ikke lade ham være, hun måtte bare se og høre ham i klassen hver dag. "Fordi det har jeg.." sagde hun stille og vendte sit blik op på ham igen, "jeg har lyst til at lære dig at kende fordi du virker ensom, ingen burde være ensom" sagde hun stille og gik en smule tættere på ham igen, så der ikke var så langt imellem. Hun nikkede derefter lidt og smilte svagt, "jeg ved godt hvor farligt det er, men jeg er ikke bange mere.." sagde hun stille og vendte blikket ned på hans brystkasse. Hvor hun så derefter forsigtigt løftede sin hånd igen og lagde den på hans brystkasse. Hun viste ikke hvorfor, hun kunne bare ikke lade være med at røre ved ham. Det var ikke med vilje.

Taron lyttede til hendes ord *hey du har mig andre behøver du ikke spade!!!* -taron rystede stille på hovedet og kørte helt forsigtigt sine tommelfingre nedenunder hendes øjne, for at få det fugtige væk "det er meningen du skal frygte mig" igen lød han mere roligt. han så lidt ned på hendes hånd, da han mærkede den på sit bryst "det er meningen vi skal være ensomme... vi er udstøt..." sagde han stadig roligt imens hånd tog fat om hendes hånd. han trak hende stille tættere ind til sig og lage sin anden arm om hende. på et split sekund stod de et godt stykke væk fra skolen og Taron slap stille grebet om hende "men hvis du så gerne vil lære mig at kende.. og ikke er bange for mig mere... så.. lad mig vise dig mit hjem" sagde han igen roligt. han røde øjne havde dæmpet sig en smule da han havde fået mere kontrol oversig selv.

Jill slugte hvert et ord som han sagde, for hun lyttede opmærksomt på hvad han sagde. Hun tog nogle gange sig selv i at stirre på hans mund når han talte, men han havde sådan en speciel og fyldig mund, det passede godt til resten af hans ansigt. Som hun omhyggeligt forestillede sig mellem sine hænder, imens han talte, men hun lyttede samtidig. Da han var færdig med at snakke lige foreløbig, skulle hun til at sige noget, da hun pludselig lagde mærke til at han lagde sin arm om hende også var de lige pludselig længere væk fra skolen. Først tænkte hun lidt nervøst hvorfor, men da han slap hende igen, skød hun tanken væk og så op på ham. "Så må jeg jo bare gøre sådan at du ikke er ensom" svarede hun stille og smilte svagt til ham. Dog forsvandt hendes smil fra hendes ansigt igen, og blev erstattet af overraskelse, da hun hørte det næste han sagde. Tage med ham hjem? Hun bed sig lidt diskret i lægen, men nikkede så forsigtigt og smilte svagt. "Okay, jeg vil gerne se dit hjem" sagde hun roligt og kørte en hånd gennem noget af sit hår.