Det havde jeg ikke lige forventet - Tristan

Tristan gabte højlydt og strakte sin venstre hånd. I den anden hånd holdt han et musik magasin med en masse Ibanez guitare på forsiden. Han var iført et par sorte simple jeans, en grå t-shirt med kort v-udskæring, en sort efterårsjakke og et langt tyndt tørklæde med røde og hvide vandrette striber samt et par røde allstars sko.
Det var alt for tidligt at være oppe mente han, men det var idag hans klasse havde et fordrag fra en enerkendt musikker fra byen, så at pjække var ikke en mulighed.
Han gabte igen imens han bevægede sig ned af gangen hen imod skabene, det var faktisk første gang han havde været i skole hele ugen, selvom han faktisk plejede at være i skole i hvert fald et par gange, men for tiden havde han bare travlt med træning.
Imens han gik stimmede der sig hurtigt et par piger rundt om ham og begyndte at logge ud af ham hvad han skulle lave i weekenden imens nogle af dem rømmede lidt eller fniste højt.
I de mindre klasser havde han ikke rigtig haft så mange venner og var bestemt ikke populær, men det havde alt sammen ændret sig de sidste par år og han var praktisk talt altid omringet af piger, hvilket passede ham fint.
Endelig nåede han hen til sit skab og begyndte at finde nogle bøger frem imens han grinnede lidt sammen med pigerne og gav dem nogle charmerende smil. Åh, hvor han elskede sin nye status. Det gik pludselig op for ham at der alligevel var lidt flere piger rundt om ham end der plejede og han kiggede sig hurtigt omkring og fandt frem til at det var fordi nogle af dem ikke var hans, men stod og snakkede med fyren der stod ved skabet ved siden af. Hmm der kan man se, han kunne dog ikke rigtig se ham for en pige der stod i vejen.

Nok elskede Jacob opmærksomheden som han ofte fik, men ind imellem kunne den dog også blive i overkanten. Han blev skubbet lidt til når der kom flere piger til, og folk blikke begynde at vende sig mod den mænge piger som stod der omkring to fyre og snakkede løs.
Jacob lukkede bare roligt sit skab i, og vende sig helt langsomt om. En af pigerne, en høj og lysthåret pige med blå øjne begynde at snakke om en fest som hun skulle holde. Hendes blik gled hen på Jacob da spørgsmålet om han ville med kom, hans blik lå bare på hende mens han tænke og nikkede "ja hvorfor ikke" svarede han med sin hæste dybe stemme, som havde et eller andet charmerende over sig. Men det eneste han tænke på, var om der mon kom nogen pige eller endda piger han kunne have det sjovt med. Hans blik gled hen på pigerne ved siden af, som stod omkring en anden fyr som han ikke helt kunne se.

Tristan grinnede lidt af noget en af pigerne have sagt ved siden af sig. Det var et lidt påtaget grin, en facade om du vil. Normalt ville han måske åbenhjertet have grint af det, men idag var en dårlig det. Det havde regnet og alt lugtede forfærdeligt af regn og våd asfalt. Han hadede det.
Imellem den konstante snik snak kunne han ikke undgå at høre den anden drengs stemme imellem pigerne og fik næsten et chok, kendte han den ikke? Den virkede bekendt på en måde, men hvorfra kunne han ikke huske. Pigerne ovre ved ham lod til at snakke om en fest og selvom han godt vidste hvilken fest de snakkede om og at han selv allerede var inviteret kunne han ikke dy sig for at bruge det som en undskyldning for at få et bedre kig på den anden dreng.
"Hvilken fest snakker vi om her?" udbrød han og fik mast sig ind imellem den anden fyrs piger imens hans egne fulgte med og hastigt begyndte at småsludre med de andre piger.

Jacob gav et overrasket lyd fra sig, da en af pigerne var ved at vælte ind i ham da den anden dreng ville forbi. Der blev kort stille i det, i det Jacob vende sit blik mod drengen. Pigerne stod bare og gloet på, som om de ventede på at Jacob ville slå drengen eller nået for at blive skubbet en pige ind i sig "en eller anden fest som Mila her holder" sagde han og lag kort en hånd omkring livet på hende, som fik hende næsten til at smelte sammen. Han synes at han havde set den dreng før, men hvor var han sgu ikke sikker. Det var svært at huske andre mennesker, da han jo havde ret så meget som han havde og derfor hele tiden havde mødt nye mennesker. Han sende hende kort et charmerende smil, inden han igen træk sig væk fra hende "d.... du må da godt også komme med" sagde den unge høj pige og så bare på Tristan

Tristan måtte spærre øjnene lidt op da han fik øjenkontakt med fyren. "Hey, kender jeg dig?" sagde han lidt usikkert til fyren og rodede sig lidt i sit orange hår. Pigerne var for længst holdt op med at sladre til hinanden og havde vendt opmærksomheden imod de 2 drenge. Tristan kiggede hurtigt ned på pigen ved navn Mila og sendte hende et charmerende smil. "Tak søde Mila, men som du husker så inviterede du mig igår" svarede han og kørte en finger ned langs hendes kind, hvilket fik hende til at blive rød i hovedet og kigge ned i jorden. På en eller anden måde kunne han ikke lade være med at føle sig lidt i forsvars mode omkring den anden fyr.

Hans blik lå bare på drengen ved siden af sig og lag sit hoved en lille smugle på skrå "det ved jeg ikke, måske" sagde han og ville ikke sige at han havde det på samme måde, hans blik fulde bare drengen mod Mila. Han sagde ikke nået og havde heller ikke nået at sige, selv om det jo blot så ud som om at han skulle konkurrere med denne dreng om piger. Det fik dog alligevel bare smilet til at komme frem på hans læber, da han ikke ligefrem havde nået imod det.
"undskyld havde jeg glemt" kom der næsten lydløst ud af hendes læber, mens hun bare blev ved med at se ned i gulvet og håbede på ingen så hendes ansigt.
Jacob så bare kort på hende og havde lyst til at rulle på øjnene af sådan nogen piger, som lille have det hele fra en dreng som nogen af dem bare ikke gad giv.... at være kærester...
Tanken var altid ved at få Jacob til at brække sig, at kun have en at skulle gave sex med og kun den person at flirte og alt det andet med.,. var sgu ikke lige ham!

Tristan lavede et tænksomt udtryk og tog sig lidt til hovedet imens han vred sin hjerne for at kunne huske noget, men dte var væk, fortrængt.. "Tja, du er ny er du ikke? Jeg er Tristan" sagde han så og slog ud i et kækt smil imens han rakte en hånd frem imod fyren for at sige hej. Der var noget ved ham der bare fik ham til at få det lidt dårligt, men det var ikke noget han viste, det havde jo været ondt.
"Det gør ikke noget Mila, nu kan jeg blære mig med at være blevet inviteret 2 gange" sagde han opmuntrende til pigen og klappede hende på hovedet med et smil. Han elskede i det hele taget følelsen af at have fået noget status på skolen, især hos pigerne og han elskede at kunne samle en hel gruppe piger om sig når han kom om morgnen, men at være vilde med nogen af dem kunne han ikke prale af, der skulle mere til end de almindelige piger på Sheria high school, de dage var ovre.

Ny og Ny? Jacob mente ikke man ny efter man var gået der i 2 dage, men sådan havde han det bare fordi han jo havde skiftet skole så mange gange. Han nikkede dog alligevel "jeg startede i Mandags" sagde han og tog langsomt fat i hans hånd, da han viste at nogen af pigerne ville blive skuffet over at der ikke blive en slåskamp over dem "jeg hedder Jacob" sagde han og smilte venligt tilbage, han gav hans hånd en enkel hårdt tryk. Han havde jo altid lært at jo hårdere man trykke i en hånd, jo mere mand virkede man og viste endda sine kræfter frem. Og Jacob var jo ikke ligefrem en slapsvans, da han gik meget op i at træne og se godt ud.
Han tog sin hånd til sig igen og så over på Mila som bare blev ved med at rødme, han rystede kort på hovedet og vende sit blik tilbage på Tristan

//Dengang vi var venner, hvad hed Jacob så der? //

Tristan trak lidt på smilebåndet igen og rodede sig i det orange hår. Han havde ikke været i skole siden torsdag.. " Ahh ja, så har jeg nok ikke set dig før.. " svarede han og kiggede lidt ned i jorden.
Tristan blev lidt overrasket over hans håndtryk. Hans hånd var spinkel og alligevel veltrænet også det meget 'formelle' hårde tryk. "Jacob siger du?" mumlede han tilbage, mest til sig selv og rystede så hurtigt på hovedet. "Så hvilken klasse er du i?" fortsatte han og fik det pludselig lidt dårligt over at være i nærheden af drengen igen.
På en eller anden måde vendte hans mave sig bare, lidt som sommerfugle i maven, bare på en meget mere træls og tryggende måde.

//Nej den gang hed han Kim som han nu har til mellemnavn ^^//

Jacob synes jo selv at han havde set denne dreng før, men han viste ikke om det overhovedet ville komme nået godt ud af at sige det. Derfor holde han det også for sig selv, han havde jo en eller anden følelse inde i sig som han bare viste betød nået dårligt "nej det ved man aldrig" sagde han og smilte venligt til ham, mens nogen af pigerne begynde at gå for at gøre sig klar til at gå til klasse "jeg går i 2g. begynder i 3g. efter sommerferien" sagde han og glædet sig endelig til det, så var han snart færdig med high school og skulle bare finde ud af hvad han ville bruge sit liv på "hvad med dig?" spurgte han om og var endelig lidt nysgerrig.

Tristan kløee sig lidt i nakken. Han kendte det ansigt, men navnet sagde ham intet overhovedet. Han havde halvt forventet at kunne tænke 'ahh, dig har jeg jo mødt' da han fik navnet at vide, men det sagde ham intet, intet overhovedet.
"Jeg går i 1g, 2g efter ferien" svarede han og ærgede sig lidt over at han havde to år tilbage i 'skole'. "Hvis jeg ikke tager meget fejl skal jeres klasse også til musikfordrag?" spurgte han så eftertænksomt og lukkede sit skab efter at have taget nogle notesbøger ud. Han glædede sig lidt til fordraget og overvejede lidt at gå der hen nu for at få en god plads.

//Og der var du stadig 'pige' eller var du blevet 'dreng'?//

//nej han har altid gået i drengetøj og sådan nået, så har stort set altid været en dreng udover når han blev tvunget i kjoler som lille ^^//

Jacob havde jo ikke altid heddet Jacob, men han brød sig ikke om at bruge sit ægte navn som nu var hans mellemnavn. Kim synes han mindede alt for meget som et pigenavn, men det var jo bare hans mening også kunne han bedre lide Jacob som hans bedstefar hed og han var sikker på at den gamle røv ville være stolt af ham hvis han viste det.
Han så kort efter nogen piger som gik deres vej, han elskede vel at se som alle andre fyre piger der gik. Han vende langsomt sit blik mod drengen igen og nikkede af det han sagde "jamen så er du jo ret så ung" sagde han og følte sig altid gammel når han mødte nogen der var yngre end ham selv, men med piger var det nået andet da det blot fik ham til at føle sig mere som en mand.
Han havde ikke helt hørt efter på hvad lærerene havde sagt dagen før, men de havde snakket om nået med et musikfordrag "jo det passer sikkert nok" svarede han og lukkede sit eget skab i

// OKey! :D Men vi var vel så gode venner at jeg bare vidste du var en pige? Og btw vidste du så godt at jeg var dusørjæger lærling ?//

Tristan Grinede lidt af det fyren sagde. "Ung? Tja... Mere eller mindre" svarede han og låste skabet inden han vendte sig imod Jacob igen. Han ønskede lidt nogengange at han kunne være helt ung igen og ikke skulle bekymre sig om at træne hele tiden.. Også igen, hvis han dengang havde trænet hele tiden gad vide om han var blevet en mindre fiasko af en dusørjæger?
"Hvad siger du til at komme der hen af?" Fortsatte han og begyndte at gå i retning af salne som de havde fordrag i. Der var godt nok et par minuter til det begyndte, men han skulle altså have en god plads, det var den eneste grund til at han var kommet i skole den dag. "Btw, Jacob, hvor kommer du fra? Før du kom her?" Spurgte han for at holde samtalen igang. Han gik ubekymret afsted og kiggede kun en enkelt gang bag sig for at se om Jacob var med. Få piger fulgte stadig trop, i hvert fald dem som skulle videre til musikfordraget også.

//ja du viste godt at Jacob var en pige den gang når de var venner... hmm, nej fordi Jacob kender ikke til de forskellige væsner//

Jacob ventede bare på at drengen havde låst sit skab, inden han gik med ham hvor end de skulle hen. Selv om han havde gået der i en uge, så kende han stadig ikke hele skolen da den jo var ret så stor "det er fint med mig" sagde han og havde bestemt ikke nået imod at komme til tiden, lige så meget som han kunne lide at komme forsent. Jacob så kort efter pigerne, inden han vende sit blik mod drengen igen og kunne ikke lade være med at smile "jeg har boet mange steder, men sidst boet jeg i paris.. har boet stort set over alt" sagde han og det var ikke positiv ment, selv om nok nogen nok ville ønske at det var dem som havde boet rundt i verden.

Tristan fik en lidt underlig fornemmelse i hovedet og måtte tilbageholde en grimasse og fremtvinge et smil. "Så har du boet her omkring før?" fortsatte han hurtigt og drejede ind af en gang hen imod fordragsalen. Han var sikker på at han havde set drengen før, men der var noget forkert. "Det kommer til at lyde underligt, men jeg tror jeg har set dig før" sagde han ligeud og undlod at tilføje at det ikke var en rar fornemmelse han havde når han tænkte på det.
Endelig nåede de til salen og Tristan smed sig ned i et af sæderne på første række imens han fandt en blyant og tekstbog frem så han kunne tage notater. Der var stadig et par minutter til det gik i gang så man kunne heldigvis stadig snakket.

Jacob fulde bare drengen selv om han ikke var hel sikker på hvor de gik hen, så meget kende han jo heller ikke til skolen endnu selv om det kunne være rart. Hans ord var nået som gav ham en klump i halsen, så var han ikke den eneste som havde det på den måde. Han satte sig bare langsomt ned ved siden af ham, og træk lidt på skulderne "jo jeg har boet her før i et par år når jeg var yngre" sagde han og så længe på drengen,
mon de havde mødt hinanden før? han var bestemt ikke sikker på det.
"jeg har det på samme måde med dig" svarede han bare, og var ikke sikker på om han havde lyst til at vide hvem drengen var og hvor han kende ham fra.

Han lænede sig lidt tilbage og bed lidt i sin blyant imens en professor kom ind i lokalet. Han lavede en sær grimasse og kiggede så på drengen. "Det er sjovt du minder mig om...!" Han stoppede sig selv og lænede sig lidt tilbage igen. Nej, den han tænkte på kunne det da ikke være..Selvom der var en lighed så var kønnet ikke helt det samme. Han skar endnu en grimasse og folede armene over kors imens en sær fornemmelse spredte sig indeni ham. Det var nok den sidste person han ønskede at se...Nogensinde..
Endelig gik foredraget igang og dte viste sig at være meget kedeligere end det var brandet. Det var langsomt og mest teori.

Hans blik gled kort over på en ældre mand der kom ind, han lignede ikke ligefrem en som skulle snakke om musik og alt der var med i det.
Jacob så hurtigt over på Tristan af de ord han sagde, så de kende måske hinanden? men hvor skulle det være fra, det måtte være fra nået af den tid som han boet i dette område. Men han var ikke sikker, og kunne derfor ikke sige om det var derfra eller om det bare var nået de begge troet.
Hans navn sagde ham jo nået, men hvor viste han ikke og ville endelig gerne finde ud af det.
var endelig ved at falde i søvn flere gange, når manden begynde at snakke da det jo ikke ligefrem. Han så sig lidt omkring, inden han langsomt rejste sig op da han ikke ville høre mere af dette. Han så kort på Tristan, inden han begynde at smutte op mod udgangen.

Tristan var ligeledes godt igang med at falde ind i en verden af drømme. Han blinkede søvnigt et par gange og lukkede så øjnene lidt. Manden kunne ikke finde ud af at gøre noget interessant om han så prøvede..
En lyd af nogen der rejste ved siden af ham fik ham vækket igen og han kiggede på Jacob der var på vej ud. Så kiggede han rundt i lokalet og overvejede om han skulle følge efter. Dette lærte han jo intet af, overhovedet. Han var sikker på at han selv kunne have gjort det bedre.
Så rejste han sig lydløst og fulgte efter drengen, det var da mere interessant end dette fordrag.

//Vi skal finde en måde at finde ud af det..Gamle skolebillede eller noget?//

//ja det kunne vi godt sige, eller at de møder en fælles ven.. eller det kunne jo også være at Tristan eks. kæreste kom med i spil, og fik dem til at indse hvem hinanden er?//

Jacob stoppede først op når han var kommet helt ud af skolen, luften var så meget bedre der og ikke nået med lugten af skole. Han tog en dyb indånding og lukkede sine øjne i, det var altid som om han var låst inde i et fængsel som endelig ikke var en rar følelse. Så var det bedre når man var udenfor, hvor der var en masse smukke kvinder. Han vende sit blik ind mod glasset af døren, da han havde hørt at der var nogen der havde gået efter ham. Men havde ikke rigtigt set hvem det var, og derfor var nysgerrig om det var drengen eller om det var en eller anden lækker tøs.

//Kæresten lyder som en god ide, vil du have æren af at hive hende ind i emnet??//

Tristan gik med rolige skridt efter drengen ud fra salen og igennem gangene. Han åbnede hurtigt sit skab i forbi farten og smed sine ting ind. Nu hvor det foredrag ikke havde været noget ved så kunne han ligeså godt tage hjemad.
Han fulgte efter Jacob til døren og stoppede op i dørkarmen for at kigge ud på gården. Den var næsten tom bortset fra et par elever der også havde pjækket eller bare hang ud. Himlen var overskyet, men der var ikke tegn på regn endnu.

//okay så vil jeg gøre det//

Jacob var som besat af alt den skønhed omkring dem, nok var det ikke det mest flotteste..... Men det var altid nået ved denne skole som var særligt, hvis bare han viste så ville han med glæde også forklare det. Hans blik gled kort over på drengen som havde fuldt efter ham, var han blevet som besat af Jacob? han smilte svagt, men alligevel nok til at man kunne se det. Han lod sine fødder forsigtigt føre ham ned af trapperne, så elegant og alligevel mandigt som hans krop var. Han nået få sekunder efter det sidste trin, inden han hørte et navn som han aldrig havde troet at han ville høre igen "KIM!" var der en der råbte, og stemmen var den person var lidt forandret og alligevel ikke nok til at han ikke ville kunne kende den. Han lukkede kort sine øjne i og et næsten lydløst kom ud mellem hans læber, inden han så op.
En ellers så flot pige kom gående hen mod ham, det lange lyse hår som hang ned af ryggen og skulderne og var så langt at det lige nået hendes lænd. Makeuppen som sad et naturligt på hendes ansigt, og viste svagt de fregner som gik over hendes næse hvor der sad en lille sten i af en piercing. Hun havde et par højhælede sorte sko på, som fik hende til at blive nogle centimeter højere end hun var. Lange lyse jeans, hvor der var huller på begge knæ. En hvid top som fremhævede hendes barm ret så flot, og fik dem ikke til at se for små eller for store ud til denne lille pige som var ret så tynd i det.
Hun havde et smil på læben mens hendes gang forsatte hen mod Jacob, hendes hofter bevægede sig let fra side til side mens vinden tog lidt fat i det lyse hår.
Hun stoppede først op når hun var helt fremme foran ham, hendes smil var stor og de hvide tænder var så hvide som når et barn lige havde fået sine første tænder.
Det forsvandt først når hun så drengen i trappen, og var ikke helt med hvordan Jacob og Tristan kunne holde ud at være i nærheden af hinanden. Det var vel hendes skyld at de ikke længere var venner "Tristan?" sagde hun lidt overrasket i sin fine stemme

Tristan stoppede op da en stemme skar igennem luften. Et øjeblik stoppede tiden da han sammensatte i sit hoved den høje lyse stemme og navnet der blev nævnt.
Så tog han et skridt yderliger frem og vendte sig imod stemmen. Han kiggede forvirret fra pigen til drengen og kunne mærke hvordan hans mave snurrede sig sammen.
Han synes nok at han kunne begynde at huske det hele igen.
Imens hans strammede sine knoer for ikke at råbe og trampe og fornærme nogen så kiggede han over på Jacob igen.
"Kim?....Kim?" Mumlede han og bed sig i læben så kiggede han over på pigen igen som han kun alt for godt kendte, men som han ikke havde troet at han ville se igen.
"Goddag Annabell, overraskende at du ikke genkendte mig med det samme" Svarede han henkastet og kiggede tilbage over på fyren som han ikke længere var så sikker på var en fyr.

Den overrasket lyd i hendes stemme fik ham endelig til at se hvem drengen er, det var jo ikke alle som han kom så godt ud med som han havde gjort med Tristan og slet ikke når det var et hankøn. Han var som forstenet der ved hendes side, da minderne bare fløj igennem hans hoved. Det var vel hans skyld at de ikke var venner længere, og det var bestemt nået han havde fortrudt hele vejen igennem. Han vende bare sit blik ned mod jorden, og stod bare der uden at give en lyd fra sig.
Pigen så bare op på sin gamle kæreste og rystede let på sit fine hoved "nej nej" tilføjede hun ret så højt for at være sikker på at han kunne høre hende "men overrasket over at i er venner igen" sagde hun og smilte atter en gang, som om alt var fint igen men det var det jo bare ikke.
Jacob så langsomt op på hende og rystede svagt på hovedet *hvor er hun bare dum* var hans eneste tanke når han så hende, han kunne jo ikke engang lide hende og kunne det ikke engang den gang. Han lod sit blik langsomt vende sig og mødes med Tristan's blik "je..." sagde han og opgav med at snakke, han var næsten sikker på at han ikke engang havde lyst til at høre på det.