En tur i parken <> Demetri

Tid: 21:43
Sted: Parken i Sheria by
Vejr: Stjerneklart, køligt og en lille bitte smule blæst
Omgivelser: Træer, buske, smalle stier og nogle bænke rundt omkring
Påklædning: En lysebrun lang jakke og lysegrå jeans


En gøen brød stilheden i den tomme park, alle de lave natte lyde forsvandt kort og dukkede så op igen da det dybe gøen var stilnet af igen. Lyden af en græshoppe dukkede op og virkede meget larmende i den mørke stilhed. En elver pige sad på en bænk og foran hende sad en stor brun labrador, der snussede til luften og viftede med spidsen af halen så gruset under den fløj rundt. Hendes spinkle hånd kørte langsomt ned af dens ryg og hver gang hun nåede ned til midten af ryggen, flyttede hun hånden og startede forfra med at ligge hånden på hendes hoved og trække den ned af. Pigen smilede og lyttede til stilheden, at hun var en elver var svært at se, de hendes spidse øre var skjult under det lange brune hår som blidt bøljede ned omkring hendes skuldre. Det var ikke tit hun havde det sat op, i hvert fald sjældent at hun lod sine øre blive set, hun havde intet imod sine øre, det hørte jo med til at være elver.
En gøen der kom langt væk fra parken gav svagt genlyd i parken, pigen som sad på bænken lagde hånden op på hundens hoved og trykkede forsigtig dens hoved ned af. "Lad være med at gø"sagde hun venligt til hunden, da havde lagt an til at svare den andens hund gøen. Den brummede svagt til hende og hun svarede den med et lavt muntert klukkende perlelatter. "Jaja, men folk sover rundt omkring i byen og jeg tror ikke de vil være særlig glade for at du holder dem vågen fordi du vil snakke med en anden hund i den anden ende af byen"sagde hun til den mens hun klappede den på ryggen.
Elverpigen hed Ellen og hunden foran hende hed Jack og var hendes førerhund. Hun var nød til at have en føre hund da hun ellers kunne have svært ved at bevæge sig rundt. At være blind var ikke altid let og hun havde hurtigt fundet ud af at det faktisk skræmte mange væk, det at hindrede hende i mange hverdag ting, skræmte åbentbart folk væk fra hende. Men mange var dog søde, selv om hun vidste at det næsten altid kun var på grund af medlidenhed

Demetri dykkede lige pluselig op foran hende som et lyn fra en
klar himmel, dog stod han så langt væk at hunden ikke ville på
nogen måde rører ham. Han så på den blinde pige som var hun
et kunstværk, en statuer af det pureste guld. Han sagde intet,
stilheden var så meget bedre.

Ellen der intet så lagde ikke mærke til den fremmede der var dukket op foran hende, hun havde ikke været opmærksom på at lytte om der skulle være andre, hun havde for travlt med at snakke med sin hund til at koncentrer sig om andet. Dog blev Jacks pludselige opmærksomhedsskift og holdning, mistænkelig. Jack havde rejst sig op på alle fire poter og så frem for sig, han viftede ikke med halen. Hun vidste det for hun kunne ikke høre hans hale som plejede at køre vildt fra side til side og kaste luften rundt. Hun rettede sit tomme blik frem ad. Hun havde en hånd på det nederste af Jacks ryg. Hendes hund var ikke aggrassiv og gjorde ikke tegn på fjendtlighed kun at den var på vagt over for den fremmede, derfor var hun ikke urolig.
"Godaften..."sagde hun forsigtig, men med et venligt smil og håbede at hendes øjne var vent på personen. Hun blev siddende og nussede Jack på det bagerste af dens ryg.

"Godaften" en slags mandestemme kom frem fra den fremmede,
han kiggede endnu engang intenst på hende, men dernæst på
hunden, han blottede sine tænder i foragt men lavede ingen lyd,
hunde var lig med varulve, hvilket han hadede lige som han hadede
dæmoner, han skjulte sine tænder igen, "Du er jo helt alene næsten"
sagde han igen med en stemme der ikke gav denskær af det han følte
over for den dumme hund.

Ellen smilede venligt i retning af mande stemmen. Hun havde altid haft let ved at huske stemmer, og efter hun var blevet blind for mange år siden var den evne kommet hende til gode. Folks stemmer var deres ansigter for hende, det var den som afslørede for hende hvem de var. Hun kunne skabe sig et billede i sit hoved af personen hvis hun måtte røre dennes ansigt, det gjorde hun dog kun sjældent og kun hvis hun virkelig brændte efter at finde ud af hvordan personen så ud.
"Ja kan man jo sige, men nu er både du og min hund her, så jeg vil i hvert fald sige at jeg ikke er alene"sagde hun med et muntert smil "sæt dig Jack"sagde hun kort lavt til hunden der efter et par sekunder satte sig ned. Ellen tænkte kort på hvad der var med Jack, han plejede altid at overfalde folk de mødte for at få opmærksomhed, klap og blive nusset med. Måske kunne personen ikke lide hunde? Det kunne Jack vel mærke på personen, han virkede i hvert fald en smule anspændt i det.

Demetri grint kort, "Ja det jo sandt nok" han kiggede igen på hunden,
og lavede mundbevægelsen, "jeg skal nok få hende" til hunden, han
kiggede igen på pigen, hun duftede af elver, han fik et forvrænget blik
men det forsvandt hurtigt, "Hvad laver en pige som dig her ude og aften?"
hun havde åbenbart ikke duftet ham endnu eller var hun et af de væsner der
ikke kunne dufte andre racer-?
Han tænkte kort men fokuserede igen på hunden.

Jack knurrede lavt brummende, lyden kom dybt nede fra dens bryst og virkede skræmmende, nok kun for mennesker et væsen kunne han nok ikke skræmme.
Ellen klappede ham på hovedet for at få ham til at stoppe, hvad gik der dog af den hund? "Stille"sagde hun venlgit men bestemt til ham, og fik et brummende svar igen. Hun talte med dyr og forstod dem og de forstod hende. Hun skubbede forsigtig til ham. Hun ville ikke diskutere med ham foran andre, det kunne virke mærkeligt at hun sådan snakkede med sin hund.
"Jeg skulle ud og lufte Jack"svarede hun med et smil og klappede Jack på ryggen som sad pænt stille, men som sad og skulede til personen. "Hvad laver du selv her ude?"spurgte hun så smilende.
Ellen havde det med at tro det bedste om folk med det samme, hun stolede tit på de forkerte men det kunne være svært når man ikke også havde øjnene til at hjælpe med at dømme folk. Hun kunne ikke samligne det folk sagde med deres kropsprog. Var de gode til at skjule deres hensigter i stemmen, kunne hun jo ikke gøre så meget ved det.

Han lod sin aura forme sig og udtrang af rolighed selvom
at den var helt anderledes, "Jack" han kiggede på hunden,
"Han er flot" denne gang mente han det, hundens pels var
ubeskrivelig smuk, det var en ting Demetri altid havde beyndret
selv ved varulve. Han kiggede igen på pigen. Hans blik gik
meget fra pigen til hunden og fra hunde til pigen, "Undskyld
at jeg sådan bradser ind" han sukkecde med et smil på sit
ansigt, hsn tog et skridt mod højre så det lød som om han
ville gå.

Ellen smilede da han sagde at Jack var flot, hun havde aldrig set ham, kun fået ham beskrevet af sin søster der havde været helt forelsket i ham og næsten ikke havde kunnet give slip den dag Ellen var flyttet. "Ja han er brun"sagde hun med et muntert smil, hun vidste at han var brun og havde en dejlig blødpels, specielt efter han havde været i bad, selvom det var sjældent da han simpelhen ikke gad at blive smurt ind i shampoo. Men han havde intet imod vand.
Ellen lyttede til lyden af hans skridt "Nej du forstyre da ikke"skyndte hun sig at sige med et venligt smil og klappede Jack på ryggen, han virkede stadig anspændt men var faldet lidt til ro igen. Hun elskede at snakke med folk, hun elskede i det hele taget at have venner, selvom hun endnu ikke havde fået stiftet videre mange venskaber siden hun for ganske kort tid siden flyttede til byen.

Han stoppede op da hun sagde vent, lige som han havde forventet.
Han kiggede nu kun på hende, "Kan jeg sidde ved din side?" sprugte
han med et halv lumsk smil på sine læber. Han skævede kun til hunden
nu, den slappede mere af nu, hvilket kun var godt, så var det nemmere
at nærme sig hende. Det var underligt at dyr kunne føle ondskab osv...
Men Demetri var jo nærmest selv et dyr, så han kendte selv til denne
følelse af nemt at finde ud af folk. Han næremde sig hende med 2 lange
skridt.