Here og nu - Ez

T: Irl
S: David Lejlighed
V: Koldt
O Hans lejlighed.

David havde gjort hele sin lejlighed klar til at Ez kunne komme på besøg. Han havde endda købt noget menenskemad ind og sådan nogle ting. Han vidste ikke helt hvad hun kunne lide, så han havde købte en del. Noget cola, andre sodavand, kage, chokolade, nogle bøffer, og alt mulig andet. Han havde også fået te og kaffe hjem. Han vidste ikke helt hvorfor han havde købt så mange ting, men han tænkte at de ikke skulle mangle noget over hovedet. David’s lejlighed bestod af en stue, en lille gang, et soveværelse med et stort skab, et køkken, og et okay stort badeværelse. Han sad ind i stuen, inde i stuen var det er spisebord i mørket træ. Et tv, et stero anlæg, musikken spillede lige nu. Ellers havde en sofa i mørkerød og et mørkt sofabord. Han sad stille og rolig, mens han ventede på hende. Han havde en øl ved siden af sig, nok noget af det eneste han ikke havde noget i mod at drikke. Han havde en rød trøje på, sammen med nogle sorte bukser.

Ez kom trøffende rundt på gaden og kiggede på husnumre imens hun fløjtede for sig selv, hun havde enligt aldrig været i denne del af byen før, men det var vel fordi dette kun var en værelses lejlighederne, eller sådan noget, hun var iført et par stramme jeans, og en sort læder jakke der sad tæt ind til hendes krop så man kunne se hendes gode former, dog havde hun også et par store vinter støvler på, bare for at være sikker på hun kunne holde varmen i dette vejr... Hun gik stille og roligt og fløjtede for sig selv, og tjekkede kort sin mobil med hans lejligheds Adrasse og fandt det endelig efter et stykke tid, og gik så hen og gloede på døren, hun vidste ikke om der var låst op eller ej så hun kiggede bare op indtil hun fandt det vindue hun regnede med var hans, og tog så sin jakke af, og slog sine sorte vinger ud og sprang yndefuldt op i luften, og fandt hurtigt hans vindue igen, og bankede på, dog kiggede hun sig meget omkring for at være sikke på der ikke var nogen der så hvad hun gjorde, hendes blonde hår var sat op i en lille hestehale, så nogle små tjavser af hendes hår hang lidt sølle og modvilligt ud af hestehalen, dog lagde hun ikke så meget mærke til det, for det fik hende ikke til at se grimmer ud tvert imod, det fik hende til at se en smule ældre ud så hun lignede en på 17, men ikke meget mere..

Han hørte pludselig noget om banke på vinduet i soveværelset? Han kiggede ud mod gangen, før han rejste sig op og gik der ind. Han fik øje på noget som fik han til at smile stort, det var hans engel. Han himlede lidt med øjnene over hendes måde at komme på, men han kunne godt lide hendes tøj. Han gik hurtigt og rolig hen for at åbende vinduet. "Kom da ind," sagde han smilende med ne glad undertone. Inde i soveværelset var der en stor seng, et skrivbord og et stort skab.

//Kreav svigt -.-

"Flyt dig"Sagde hUn med et smil, og smuttede bare ind igennem vinduet, og slog to gange med sine vinger så en af hendes fjer faldt af, den blev dog snart skiftet ud med en ny hviste hun, så hun tog sig ikke af dem der faldt af, stille lod hun sine vinger forsvinde ind i ryggen på sig selv, og gik hen og lagde sine arme om hans hals, og gav ham et kys på kinden, og sniffede så let til luften, og fik færten af øl, "Sig mig, sidder du og drikker øl midt på Aftnen uden at dele noget med mig?"Peb hun med et smil på læberne, og kiggede så rundt, og rynkede på næsen, hun savnede allerede sit værelse, men hun skulle nok vænne sig til det, hvis det viste sig det skulle være de to, hvilke hun håbede en del på for hun savnede ham skam da han ikke var ved hende, så kiggede hun på ham med en smule længsel i øjnende, men hun smilede stadigt sit lille nuttede barnlige smil

Han gik til siden, så hun kunne komme ind. ”Hvad er det for en vej at komme ind på smukke?” spurgte han smilende med han betragtede hende med et smil hen over læberne. Han lagde blidt armene rundt om livet på hende, da hun lagde armene over hans nakke. ”Du er først kommet nu, ik’? Men vil du ha noget?” spurgte han smilende med en rolig undertone. Han nussede hendes ryg, og følte sig hel igen. Han kunne virkelig godt lide at være sammen med hende, han havde bare trippet urolig rundt de andre dage. Han vidste godt at han havde nogle stærke følelser for hende nu, men han ville nok ikke indrømme det. Han sukkede inden i, og kyssede hende blidt på læberne.

Hun mumlede bare noget om små sko og hun ikke drak, og prassede bare sine læber imod hans, og slap ham så endeligt før de ville komme for godt igang hun ville så gerne lære en hel del om ham idag, ikke ligesom sidst hvor de bare var i badet og i sengen hele tiden, selvom hun ikke havde noget imod det for det havde været vol dejligt især for hende, Så trippede hun ind i hans stue og kiggede sig meget omkring, og gik så hele hans hjem igennem, og undrede sig over hvordan han kunne bo sådan et lille sted! hun ejede selv en gård nu, og havde fået to heste ind på gården, og tre køer, og en til at passe dyrende for hende da hun var for doven til det, dog passede hun dem selv når hun var på gården, hun skulle jo også lige havde fortalt moon og arien de var flyttet på gård men hun ville nok beholde lejligheden da hun kunne bruge den til alt muligt, som fester eller sådan noget, så rettede hun sit blik imod ham igen, og kunne ikke lade vær med at smile stort hun følte sig hjemme ved ham, hun vidste hun var vild med ham nu, for de seneste par dage havde hun kun gået og trippet uroligt på sig, utroligt nok for det lignede hende ikke på nogen måde,,

Han kunne ikke rigtig forstå hvad hun sagde, og trak let på skulderne. Han slap hende blidt, før de kom for godt i gang. I dag skulle han lære hende at kende, selvom at var pænt sikker på at han var helt vild med hende. Han smilte rolig til hende, da hun gik rundt i lejligheden, det var ikke så mange rum. Men der var billeder nogle steder, dog mest fra han gamle tid. Noget han næsten aldrig brugte tid på at tænke over, så han havde ikke noget i mod at ha billeder fra den tid. Han satte sig ind i sofa. ”Hvis du vil ha noget mad eller drikke, så kig i køkkenet, smukke,” sagde han højt nok til at hun kunne hører det.

Hun luskede bare ind til ham og smed sig hos ham og lod hovede hvile imod hans brystkasse, imens hun kiggede sig omkring med et smil på læberne, hun behøvede ikke se på hans billeder når hun havde den ægte vare foran sig, eller faktis bag sig, stille vente hun blikket imod ham, og ventede lidt på han ville stille spørgsmål omkring hendes fortid hun ville være 100 ærlig overfor ham, og hun var 100 sikker på, han ikke havde noget der kunne skræmme hende væk, hun var vild med ham og sådan var det, hun ville enda gøre alt for de kunne være sammen, enda gå igennem ild og vand for hans skyld, men det behøvede han ikke vide endnu de havde mange år til at nyde hinanden i hvis det lykkedes dem at blive sammen så længe, "Jeg elsker is"Sagde hun så bare, så han vidste hvad han skulle have hjemme når hun var ved ham, hun var dog ikke is sulten lige nu, så han var heldig hvis han ikke havde det hjemme,

Han lagde let armene omkring hende igen, da hun satte sig ved ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han synes det hele virkede mærkelig. Han var jo ikke ligefrem van til at skulle lære nogen at kende, han kiggede på hende med et kærligt smil. Han løftede øjenbrynet, da hun sagde det om is. ”Jamen okay, det får du næste gang. Tror ikke at jeg fik købte is,” sagde han smilende med en blid undertone. ”Men har købt alt mulig andet,” sagde han uskyldig og trak let på skulderne med et smil hen over læberne.

Hun kunne ikke lade vær med at grine over han havde gjordt så meget ud af hun skulle være ved ham,"Jeg er født i spanien, mine forældre forlod mig da jeg var 8, min bedste veninde blev slået ihjel for øjnende af mig, mhm tror ik der er mere spændende så"Sagde hun tænkende og gennem gik de mange år hun havde levet i sit hovede, hun havde enligt ikke noget spændende udover det med hendes forældre og hendes veninde, det gjorde stadig ondt på hende, men hun vidste tiden helede alle sår, og hun følte sig allerede vildt godt tilpas i hans arme, så hun ville ikke lade sin fortid gøre hende trist når hendes fremtid så så lys ud som den gjorde,

Han lagde hovedet på skrå, og lyttede til hvad hun sagde. Det lød ikke helt så hyggelig, han havde ikke lavet det store. ”Ked af at hører smukke…” mumlede han stille og kyssede blidt hendes kind i håb om at gør hende lidt gladere. ”Blev vampyr da jeg var 18, ved et uheld. Blev derefter forlad af min skabe, men en anden vampyr fandt mig og tog mig til sig. Tror aldrig jeg så min familie igen, jeg er ikke helt sikker… Men de døde vist nok kort efter at jeg blev vampyr,” sagde han rolig og kiggede på hende. Han tænkte lidt tilbage på de sidst dage af hans menenskeliv.

Hun kiggede lidt på ham og smilede så for sig selv, "Så takker jeg din skaber for at lave dig ved et uheld så du kan gøre mig godt nu"Sagde hun med et drillende smil og lod sine læber røre hans imens hun puttede sig godt ind til ham, han gjorde hende faktis glad, hvilket tydligt kunne ses på hende, hun håbede da han kunne se det for hun havde ikke været så glad i mange år nu, og ville ikke miste det igen, hun havde ikke følt sig så hel længe, stille lukkede hun øjnende i og ventede på han ville sige mere spændende om sig selv, som hun kunne tage stilling til, dog gjorde det hende ondt at hans skaber havde forladt ham, det var ligesom med hende selv, hendes forældre forlod hende da hun var 8,

Han kiggede smilende på hende, og tænkte sig lidt om. ”Nu vil jeg måske overveje at takke hende… Efter jeg har gjort noget ved hende,” sagde han smilende, han var bestemte ikke tilfreds med den ende de fik den gang. Han havde troet at de havde noget sammen, men det havde de ikke haft det var tydligt for han nu. Men det var egentlig hans egen skyld at det var endt som det gjorde. Han stod dog også gerne ved det, for han kunne jo ikke løbe væk fra det hele.

//Kreav svigt...

Hun stak med det samme fingerne i øerne og begyndte at synge lalala da hun ikke ville vide noget omkring det han havde lavet med sin skaber, da hun sikkert ville få de forkerte billeder ind i hovedet, og det ville ikke være særligt sjovt for hende da hun slet ikke brød sig om tanken om ham sammen med andre, dog tog hun ikke fingerne ud af øerne igen, og sang bare vider imens hun lukkede øjnende i hun ville meget gerne slippe for de saftige detajler..

Han kiggede lidt på hende, og kom til at grinede over hende. Han lagde en hånd over munden, og smilte til hende. "Det var ikke sådan ment... Og jeg mente også hvis jeg skulle møde hende," sagde han stille og rolig. Han havde ikke tænkt sig at lave den slags ting med sin skaber, nej tak. Han skulle ikke nyde at gå over hendes grænser igen, det havde han prøvet omkring et hvis emne.

Hun gav sig til at slikke på hans hånd mest for at vise han ikke skulle holde hende for munden, og lavede så store hundeøjne og kiggede på ham, og da hans hånd var i vejen så han ikke kunne se hun havde munden let åbnet så den var formet som et o, så lignede hun faktis en lille pige der hyggede sig meget, dog ville hun ikke vide så meget om hans skaber, da det fik de forkerte tanker frem i hendes hjener, han ville sikkert heller ikke høre om mattis når det kom til sagden, så satte hun sig på hans skød og gav sig til at gumle på hans trøje,

Han mærkede hendes slik på hans hånd, han tog den væk mens han mumlede noget. Han kiggede smilende på hende, og vidste ikke hvad han skulle sige, selvom at gerne ville snakke med hende. Han følte sig på mange måder dum lige nu. Han sukkede stille i sig selv, han kiggede undrende på hende. Han tog blidt fat i hende, og holdte hende ud for sig. ”Hvad laver du?” spurgte han smilende med en rolig undertone. ”Ellers sket noget i dit liv, som jeg burdet vide?”

Hun rystede på hovedet imens hun tænkte over om der mon var sket mere spændende i hendes liv,"Jooov jeg er gravid"Sagde hun så imens hun tænkte sig om, og blev bare ved med at gumle på hans trøje, da den smagte okay godt, hun havde dog ikke tænkt over det hun lige sagde, så hun gik ikke så meget op i det, for hende betød det jo ikke så meget da hun havde logget mattis til at gøre det med hende bare for at gøre hende gravid, dog kiggede hun endeligt på ham da det slog hende hvad hun lige havde sagt, og ville se hvordan han regerede, hun fik det dog meget dårligt indeni over allerede at havde sagt det, det kunne jo skræmme ham væk og det ville hun ikke have da hun var vild med ham,...

Han lyttede til det hun sagde, og tænkte kort om det var med ham. Men han kom dog i tanke om at han ikke ville kunne gør hende gravid lige meget hvad de prøvet. ”Det lyder da godt, min engel,” sagde han smilende med en blid undertone. Han havde ikke noget i mod det overhovedet, eller næsten. Han havde stadig noget med at han gerne vil ha hende for sig selv.. Men de var slet ikke sammen, så han kunne ikke klage over at hun havde været sammen med andre. Han nussede blidt hendes ryg, og kiggede smilende på hende.

[ii]"Mhm vil duh være far til min baby?[/i]"Spurgte hun så imens hun så tænkende på ham, hun ville gerne have et liv med ham, så hun kunne vise ham med tiden hvor meget hun enlig holdte af ham, men hun vidste ikke hvordan i nu.. og hun ville gerne have hendes barn voksede op med to forældre, og hvis han ville dele sit dejlige liv med hende ville det bare glæde hende meget enda, så kunne barnet også bliver overøset med kærlighed, og se sine forældre være lykkelige, eller bare glade sammen?.. hun vidste jo ingengang om han var vild med hende,

Han sad helt stille kort og kiggede bare på hende, da hun havde stillet hendes spørgsmål. Han vidste ikke hvad han skulle svar på hendes spørgsmål, hvordan skulle han være en far? Også til en andens barn, som ikke var hans. Men han tænkte lidt på at hun måttet vel kunne lide ham, siden at hun spurgte? Han blev lidt forvirret over sig selv. Han ville gerne dele sit liv med hende, men han var vist ikke den rette til jobbet som far. Han sukkede stille over sig selv, og inde i sig selv. Han tog blidt hendes hånd i hans, og kiggede den på deres hænder. ”Jeg… Jeg er vist ikke den rigtig person til at være far…”

Hun sad bare mussestille og lyttede til det han sagde, og nikkede bare, og kiggede så på sin hånd, det sagde mere end 1000 ord, det han lige havde sagt, for de ville jo aldrig kunne være sammen, hvis han ikke tog det ansvar og være en slags far for det barn hun skulle have, og hun kunne jo ikke bare give sit barn væk for at være ved hans side? Hun bed sig kort i underlæben imens hun tænkte det hele igennem, hvad havde hun også regnet med? det var jo ikke han barn så var det jo klart han ikke ville være far til det... hun gav et lille suk fra sig, og kunne mærke en stikkende fornemmelse i brystet ved tanken om det måske ikke kunne være sammen som hun havde håbet,

Han kiggede på hende, og smilte lidt. Men lukkede så øjnene, det var jo ikke fordi at han ville… Men han kunne ikke, af samme grund at han ikke kunne være sammen med hende, selvom at han gerne ville. Han sukkede stille og kiggede så op på hende. Han havde lidt på fornemmelse at han havde gjort hende ked af det. ”Hey… Det er ikke fordi at jeg ikke vil.. Men..” han stoppede op, han vidste ikke hvad han skulle sige. Han var gået alt for langt lige nu, han vidste ikke hvad han skulle gør.

Hun rystede kort på hovedet, og sendte ham et lille sørgemodigt smil "Hey det er okay,"Sagde hun så med et lille skævt smil på læberne, og tog så sin mobil frem, og lod som om hun lige skulle se på klokken for at have en grund til at gå, "Uhm jeg bliver.. nødtil at gå... lovede at vaske idag"Mumlede hun så, og kom let på bene og traskede hen til døren, og ventede ikke på han havde svaret og fik bare lukket sig selv ud, hun ville ikke have han så hun var sønderknust indeni, hun lod sjældent nogen se det når hun var trist eller såret, og det var ikke en ting hun ville lave om nu, stille gik hun ned af trapperne to trin af gangen, og sukkede kort da den kølige luft fra gaden slog imod hende i det hun kom ud, og lagde bare armende om sig selv, og overvejede om hun skulle flyve eller bare gå... hun ville nok helst gå og tænkte tingende igennem, dumme homoner de drillede hende allerede..

Han kiggede lidt på hende, men vidste godt at det ikke var sandet. Han holdte stadig en arm omkring hendes liv. Men da hun rejste sig op gled hans arm ned og han blev nød til at slippe hendes hånd. Han nåede ikke at svarer før hun var ude af huset. Han havde dummet så alvorlig for anden gang i sit liv, han sukkede tungt og kiggede mod døren. Han kunne stadig nå at rette op på nogle ting, eller ikke? Han havde mistet sin kærlighed en gang, og for først gang blevet forelsket igen. Skulle han lade det gå? Hun var den eneste der havde fået ham til at føle sig hel inden i, han rejste sig op for han havde svaret. Han vidste ikke hvad han skulle gør, men en ting var sikkert, han ville ikke lade hende gå. Han hoppede ned af alle trapperne, og ud af gangdøren. Han kiggede efter hende, og fik så øje på hende. Han tvivlede med et på sig selv, før han løb efter hende. Han greb blidt fat i hende arm.