Here og nu - Ez

Hun gik bare stille med armende omkring sig selv, og så tænkende ud, hun havde virklig brug for at få renset sine sår, hun havde mistet kærlighed før, så hun vidste hvordan hun skulle tackle det denne gang... håbede hun da, dog fik hun et lille chok da en tog fast i hendes arm, så hun var ved at sætte sig på røven i ren forskrækkelse men bed sig bare i læbe i det hun så det var ham, hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre for den sags skyld så hun stoppede bare op, og rettede blikket imod jorden, imens hun så tænkende ud, hun anede virklig ikke hvad hun skulle gøre lige nu, og var tæt på at græde, så hun bed sig bare hårdere i underlæben for ikke at begynde at tude hvilket godt kunne ligne hende lige nu, da hendes øjne var lidt våde, men det behøvede han jo ikke se..

Han kiggede på hende, men vidste stadig ikke hvad han skulle sige. Han følte sig en smule dum, men han havde stadig fast i hende. Skulle han bare indrømme at han var helt vild med hende, eller bare lade hende gå igen. Han kunne ikke bare lade hende gå, men han kunne heller ikke tag det ansvar som en far eller en god kæreste. Han havde sådan set to valg, den ene at fortælle hende det eller bare lade hende gå. Han lukkede øjnene hårdt sammen og sukkede så blidt. ”Ez… Du…” Han kunne ikke sige noget sådan rigtig, men han blev nød til det. Han havde ikke lyst til at miste hende, eller se hende gå.. Han havde prøvet det hele før en gang. ”Du må ikke gå, okay? Jeg... Jeg...”

Hun rystede svagt på hovedet til det han sagde, hun ønskede ikke at gå, men det var åbentbart det bedste for dem begge, så hun trak stille sin arm til sig, og mimede et undskyld til ham, og snurrede så rundt på hældende og begyndte at gå lidt hurtigt væk fra ham imens et lille snøft kom fra hende, hun ville ikke græde så hun bed sig bare så hårdt hun kunne i læben, så det endte med det kom et lille huld, men hun var ligeglad hun ville bare væk før hun begyndte at stor tude igen.. hun ville ikke lade ham se han faktis kunne få hende til at græde, det var der ingen der havde kunne så længe,.... hun vidste ikke om hun kunne klare det, han havde selv indrømmet det han ville ikke kunne være en far, på nogen måde. og hun skulle have en lille mimi hende, så nyttede det ikke hun lod sine følser tage over hende....

Han kunne godt mærke at han var på dybt vand, han kiggede på hende. Han kørte en hånd igennem håret og kiggede efter hende. Han nægtede at lade hende gå, han satte efter hende igen. Denne gang lagde ham sine arme omkring hende liv, og holdte hende ind til sig. Han lod let sin læber kyssede hende nakke, da han stod bag hende. Han var nød til at finde noget at sige, eller han skulle ha mod til det. ”Ez.. Jeg mente at du ikke måttet gå, okay? Altså.. Jeg er pænt sikker på at jeg er…” Han gik igen i stå, han bed sig i underlæben, noget han ikke havde gjort i mange år. ”Jeg er pænt sikker på at jeg er forelsker i dig,” mumlede han svagt, og følte sig flov.

Hun stivnede svagt i det han kom bagfra og lagde sine arme omkring hendes liv, og lod stille sin ene hånd røre hans arm, imens hun så ned i jorden, og magtede bare ikke at holde tårende tilbage mere, og lod bare en tår glide ned af hendes kind, og videre ned på jorden, hvor den hurtigt forsvandt, og efterlod en lille plet hvor den havde været, dog vidste hun ikke hvad hun skulle sige til det han havde sagt. hun tog en lille dyb indånding, imens hun vente sig om imod ham, og så studerende på ham, han vidste jo hvad han ville gå ind i hvis han faktis ville leve sammen med hende... Hun prøvede på at finde ord, men vidste virklig ikke hvad hun skulle sige, og lod derfor atter sit blik falde imod jorden, bare på hans sko? denne gang,

Han smilte lidt, da hun vendte sig mod ham. Han trak hende ind til sig, og sukkede så blidt. Han skulle forklar sig for hende. ”Jeg vil med glæde være sammen med dig, og dit barn… Men jeg er ikke altid sådan her, så jeg kan ikke,” mumlede han stille, han vidste ikke hvordan han skulle sige det. Han havde aldrig før sagt det til nogen, da han aldrig før(udover den gang han var menneske) haft en kæreste. Han håbede på at hun ville forstå ham,

//Kreav svigt..

"Så lad mig gå.."Stammede hun svagt, og havde mest lystil bare at putte sig ind til ham, og nyde hans nærvær og hans duft, men hun vidste det ikke var det rette. det havde han selv sagt, to gange nu, hun bed sig atter i underlæben og fjernede ikke sit blik fra hans sko, og håbede inderligt han bare ville lade hende gå, for hun ville virklig ikke stor tude foran ham lige nu, hun havde allerede forstået nu han ikke kunne være sammen med hende, hvorfor vidste hun ikke, men han gjorde jo heller intet for at forklar det. han sagde jo kun at han ikke kunne være sammen med hende, hun tørrede svagt sine øjne, og snøftede ganske kort, som om intet var hent,

Han sukkede stille over det hun sagde, han kiggede urolig på hende men også forvirret. Han ville stadig ikke lade hende gå, han vidste bare ikke hvordan han skulle sige det. ”Ez, hvis det her havde været for omkring 100 år siden, ville jeg nok har friet det til dig.. Selvom at jeg ikke burdet. Men nu lever vi ikke der…” Han sukkede stille og tog så mod til sig igen og kiggede på hende igen. ”Jeg vil gerne være sammen med dig, men jeg har på en måde to personligheder… Den ene er som du kender mig nu, og den anden vil du nok ikke møde,” mumlede han stille, han var på bare brund lige nu.

"For 1000 år siden, fandt faderen altid pigens mand, idag er vi så heldige at vi kan vælge dem vi vil have... Jeg har lært... man aldrig skal lade kærligheden gå, selvom der er en fejl.. hvis den man elsker.. ikke kan se forbi det... Er det ikke kærlighed der er gengivet"Mumlede hun stille, hun husker tydeligt livende igennem årende, hvor mange sjælde der var blevet splittet ad, fordi der var noget der ikke ville kunne holde dem sammen, hun troede på kærlighed, og ville altid gøre det, men det var ikke hende der var problemet lige nu, hun ville gerne se forbi den anden personelighed og være der for ham, enda hjælpe ham, men det er svært for hende når han ligesom ikke lader hende komme ind, stille prassede hun sig ind imod ham, og lod sit hovede hvile imod hans ene brystkasse, han gjorde hende så glad indeni, fik hende til at føle sig hel..

Han lyttede til det hun sagde, men forstå ikke rigtig hvor hun ville hen med det. Han kiggede undrende på hende, og sukkede så. ”Hvad mener du med det?” spurgte han mumlende, han ville gerne vide det. Og han havde ingen idé selv, han sukkede let. Han kørte en hånd igennem sit hår, måske var det en fejl det hele. Måske skulle han bare ladt hende gå til at starte.. Han nussede hende blidt på ryggen og holdte hende ind til sig. Han ville stadig ikke bare lade hende gå, selvom at det sikkert var bedste på mange måder.

Hun kiggede stille op på ham. imens hun lod sin hage hvile imod hans bryst der hvor hendes hovede lige havde ligget, og vidste ikke hvordan hun skulle sige det så han forstod det, måske skulle hun bare gå han virkede så tilbageholdende, som om han ikke vidste hvad han skulle gøre, "Hvis du elskede mig.. ville du ikke lade mig gå, selvom du har en anden personelighed"Mumlede hun så endeligt efter at havde tænkt det meget igennem, for hun kunne ikke forklar det bedre end dette, da det var utrolig svært for hende at stå sådan og forklar ham hvad hun enligt mente, hun elskede ham faktis det var hun sikker på nu, ellers havde hun jo bare været gået fra starten af...

Han lyttede til det hun sagde, og kiggede ned på hende. Han nussede hende blidt på ryggen, og smilte lidt af det hun sagde. ”Hvis jeg ikke elskede dig, hvorfor helvede ville jeg så stå her ude? Her jo koldt, eller nok mest for dig. Hvis jeg ikke elskede dig, var der ikke grund til at jeg ville holde dig lige nu, vel?” sagde han spørgende, og trak hende lidt ud for sig så han kunne kigge på hende. Han var sikker på at han elskede hende, hun gjorde ham hel.

Hun kiggede flovt ned i jorden så hendes kinder blussede let op, hun kunne ikke lade vær med at være enig i ham i det han lige havde sagt, dog forstod hun intet, hvorfor skuppede han hende så væk når han elskede hende? hun sukkede svagt, og ville helst bare putte sig ind til ham, og glemme alt andet, bare være sammen med ham, og slet ikke røre sig ud af flækken igen... Rumle... lød det stille fra hendes mave, hvilket fik hende til at se forskrækket op og lagde armende omkring maven, imens hendes mave klagede sig over den var sulten, hun skar en grimasse hun blev altid sulten på de væreste tidspunkter, pokkers da osse.

Han kiggede kort på hende, før han lukkede sone øjne. Han vidste ikke hvad han skulle gør, han følte let at han bare burdet give det hele op. Han hørte hendes mave, og smilte over det. Han løftede hende blidt op i sine arme. ”Skal jeg ikke lave noget mad til dig?” spurgte han rolig og smilende. Han gik tilbage til sin lejlighed med hende. Han havde dog ikke tænkte sig at lade hende gå.

Hun gav et lille forskrækket hvin fra sig i det han tog hende op i sine arme, men hun kunne ike lade vær med at smile over det, og lod sit hovede hvile imod hans skulder, imens hun nikkede stille, hun ville ikke forlade ham, ikke nu han gjorde hende så glad, selvom han enligt var lidt dum ikke bare at fortælle hende hvorfor de ikke kunne være sammen bare de to, og hendes lille mini mig.. hun sukkede svagt, og nød bare duften af ham, og indånede stille han duft med et lille skævt smil på læberne, og prassede så blidt sine læber imod hans hals, og lukkede stille sine øjne i imens hendes mave snakkede videre,

Han smilte bare over hende hvin, han havde bestemte sig… Han havde ingen idéer om at forlade hende nu, nu måttet han bare tage tingene om det ville komme i deres liv. Han mærkede hendes kys mod sin hals, han smilte lidt over det. Han lagde hende ind i sofaen. ”Hvad kunne du så tænke dig?” sagde han blidt og satte sig ved siden af hende. Han kyssede hende blidt.

Hun fnes svagt i det han lagde hende på sofaen, og kunne ikke lade vær med at kigge smilende på ham og tænkte lidt over hvad hun havde lystil, "Har du pizza?"spurgte hun så med et smil på læberne, og nussede hans arm med et smil, han gjorde hende hel indeni, hun kunne ikke forstille sig at lade ham forlade hende ikke nu, men hun måtte tænke på fremtiden, hun rystede svagt på hovedet for at skuppe alle tankerne væk, og bare nyde sin tid med ham,

”Selvfølgelig… Skal bare lige lave det,” sagde han smilende med en rolig undertone. Han havde vist lavet pizza før i sit liv, eller ikke? Han vidste dog godt hvordan man lavede det. ”Vent her, ikke? Se noget tv eller noget, min engel,” sagde han rolig med en kærlig undertone. Han strøg hende kort over mave med et kærlig smil. Han gik ud i køkkenet for at lavede hendes pizza, han havde købt sådan noget pizza ting.
Pizza var færdig en halv time senere, han kom ind med den sammen med en cola til hende. Hvis han ikke huskede forkert kunne hun godt lide cola. ”Her,” sagde han smilende.

Hun gav et lille tilfreds mew fra sig og gav sig så til at fylde på hele sofaen, og kiggede stille efter ham, og rettede så blikket imod tvet, og fik det tændt, og så igen på sofaen og brugte alt den plads hun havde brug for, dog satte hun sig op med det samme i det han kom ind i stuen og strålede over hele ansigtet, og kunne ikke lade vær med at grine da han havde en cola med, hun elskede cola... noget han sikkert allerede havde fundet ud af.."Mhhm det dufter godt!"Sagde hun med et smil og fik sat sig helt op istedet for sin halv liggende/siddende måde, og kiggede nysgerrigt på den pizza han havde fået lavet til hende...

”Håber det smager lige så godt som det lugter,” sagde han med et smil over læberne, og satte det på sofabordet med et smil. Han håbede på at det smagt godt, han kunne jo ikke rigtig til smage det, da han ville synes at det smagte dårligt lige meget hvad. Han satte sig ved hendes side, og kiggede smilende på hende. ”Nårh…. Fortæl noget om dig selv, min engel,” hviskede han smilende ind i hendes øre, han havde en blid og kærlig undertone.

Hun gav sig til at pille ved den pizza han havde lavet til hende, og begyndte så med et smil at smage på den og udstødte et lille hmmmm, for den smage fantastisk! så rettede hun sit blik imod ham, og sagde så med munden fuld "Jeg elsker pizza, og cola... mhm jeg elsker bløde tiiing, og jeg kan lide dig"sagde hun så og slugtede den stykke hun havde i munden og gav ham et kys på munden.. bare for at vise at hun mente det sidste hun havde sagt,

Han betragtede hende med et smil, mens hun tog den først bid. Det så ud som om at hun kunne lide pizzaen, han smilte tilfreds. Så ring var han nu heller ikke til at lave mad vidste han. Han lyttede til det hun sagde, og himlede lidt med øjnene det hun sagde om ham. ”Det med cola, er jeg ved at forstå,” sagde han smilende med en blid undertone, han tænkte lidt over det med bløde ting, han var ikke særlig blød. Han kyssede hende blidt tilbage, men slap hendes læber så hun kunne sige noget mere.

"Mhm jeg elsker heste, og har lige købt 5 og en gård.. som vi skal flytte ud i når jeg får sagt det til moon og airen, og så er jeg sten rig"Sagde hun så med et smil, og gav sig til at gumle igennem den pizza han havde lavet til hende, og sukkede tilfreds gud den smagte godt... "Mhm... er der mere du kunne tænke dig at vide? og ja min naturlige hårfarve er blond,"Sagde hun så med et smil de fleste troede hun farvede håret, men det gjorde hun faktis ikke for det behøvede hun ikke når det kom til sagen..

Han lagde hovedet let på skrå, og kiggede smilende på hende mens hun fortalte. Han smilte lidt over at hun havde købt en gård og 5 heste. Han kunne tydeligt huske at han havde haft en hest i gang, og han havde boet på en gård, bare meget tæt på sin by. Han lo lidt over det med at hun var sten rig. ”Det lyder da hyggelig, i sær det med gården,” sagde han smilende med et rolig og kærlig undertone. ”Ehm… Ved ikke helt, narj virkelig?” spurgte han smilende med en drillende undertone. Han lænede sig ind til hende. ”Er der mere jeg burdet vide?” hviskede han spørgende med en blid undertone. Han gav hende ikke tid til at svar, før han trak hende ind til sig og kyssede hende blidt på læberne.

Hun kunne ikke lade vær med at grine da han trak hende ind til sig, og kyssede ham blot blidt tilbage, og lagde armende omkring hans hals, hun var glad for hun havde nået at stille pizzaen fra sig så hun ikke smækkede den på ham ved et uheld, for det var den for god til, dog puttede hun sig bare helt ind til ham, og kunne ikke lade vær med at fnise, han gjorde hende virklig glad indeni og havde ikke fortrudt hun havde gået hent til ham på stranden, stille lod hun en hånd glide igennem hans hår, og ned til hans nakkehår, og nussede ham blidt der..