Here og nu - Ez

Ez kiggede stille på david men kunne ikke lade vær med at smile da hun så hans ansigt selvom han ikke smilede, hun satte sig bare op igen og slog sine arme omkring hans hals og peb kort, og var lige ved at græde.. hun snøftede svagt og ville bare ha ham ned at sidde på sengen så hun kunne bruge ham til pude... så ville hun også havde det meget bedre? hun sukkede svagt og havde allerede gættet sig til de havde fortalt ham alt hvad der var sket, og håbede og ønskede han ikke ville snakke om det.. for det var hårdt for hende selvom hun gjorde sit bedste for at skuppe det væk.. men hun ville nok være lidt nede i et par dage før hun kunne være den glade ungen igen..

Han kiggede urolig på hende, da hun ikke svarede ham gættede han på at bare skulle holde sin kæft og blive ved siden af hende. Han satte sig på kanten af sengen, da hun slog armene omkring ham. Han trak hende lidt op til sig, han lagde armene omkring for at vise at han ville være der for hende. Han kunne hører hende snøftet, han lukkede blidt øjnene kort. ”Det er okay, du må gerne græde. Jeg bliver her,” hviskede han stille. Han strøg hende hen over håret, og krammede hende tæt ind til sig. Han regnede ikke med at lægerne ville smide ham ud for en nat. Han havde jo været der i 5 timer nu, så han regnet med at de lod dem være sammen.

Hun begyndte med det samme at græde da han sagde det var okay og krøb bare op på hans ben og satte sig til rette der med hovedet imod hans skulder og begge fødder på den ene side af ham, hun fik dog trukket dynen med op så han ikke så hende i det usexede tøj hun følte sig klam i.. selovm hun stadig så godt ud... hun sukkede kort og snøftede og kiggede så på ham med våde øjne,.. og var glad for han var ved hende, hun vidste ikke hvad hun skulle sige så hun lagde bare hovedet imod hans skulder og lukkede øjnende i og sagde intet... hun havde det så dårligt, og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv...

Han nussede hendes ryg blidt og strøg hende over håret igen. Han satte sig helt op i sengen, så hun bedre kunne være ved ham. Han fjernede noget hår væk fra øjnene af hende, da hun kiggede på ham. Hans øjnene var en smule urolig stadig, men også trist. Da hun lagde hovedet tilbage på hans skulder hviskede han blidt: ”Ez, det er okay. Jeg er her, vi har hele natten. Helt år, lige så lang tid du vil ha lovet at græde i. Og jeg vil sidde ved dig, lige meget hvad.” Han kyssede hende blidt på hovedet og strøg hende over ryggen og håret. Han sukkede inden i sig selv. Han lod hende bare vide at han var der.

Hun snøftede bare kort og nikkede stille "Tak"Hviskede hun så stille og lukkede øjnende helt i, imens hun lod ham trøste sig og var glad for han var der ved hende.. hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham lige nu og var glad for han var hos hende.. hun sukkede kort og mumlede noget med sokker.. hun kiggede atter på ham, og smilede et halvhjertet skævt smil, og lagde så atter hovedet imod hans skulder og lukkede øjnende helt i..

Han strøg hende videre med blide bevægelser, men hun kunne sagtens mærke dem. Han trykkede hende mere ind mod sig. ”Prøv at faldt til ro, er sikker på at det ville være godt for sig,” hviskede han rolig med en blid undertone. Han tørrede kort tårerne væk fra hendes kinder, han lagde sig lidt mere ned, så hun bedre kunne hvile sig.
En læge kom ind til dem og kiggede kærlig på dem. ”Sir? Kan jeg lige får et øjeblik med hende? Skal lige undersøge om tingene virker i hende.. Men hvis hun tillader er du velkommen til at blive,” sagde han rolig, og kiggede på dem.
David sukkede stille, han gjort sig lidt fri af hende.

Hun peb svagt og knugede sig ind til sin bab, og lod som om lægen ikke var der, for hun ville ikke give slip på david hvilket tydligt kunne ses på hende.. hun var bange for han forsvandt ligesom hendes lille baby, hun snøftede kort og knugede sig ind til david så lægen sikkert skulle bøvle med at få hende pillet af ham igen.. for hun gad virklig ikke tjekkes mere, hun ville bare hjem iseng og sove... sammen med sin david og glemme alt hvad der var sket idag. hun peb svagt men løsnede ikke sit greb om ham..

David sukkede stille, og mærkede hendes armene mere omkring sig. Han gjort sig fri af hendes arme, selvom at hun ikke ville ha det. Han trak en stol hen til hendes seng, han satte sig der. Men ryggen til lægen, da han virkelig ikke havde lyst til at vide hvad han skulle lave med Ez. Han tog blidt hendes hånd. ”Jeg er lige her, men han bliver nød til det. Han sikker sig bare at alt virker inden i din,” sagde han rolig og nussede hendes hånd.
”Frøken. Israfil? De bliver nød til at give ham tillades til at blive her eller bliver jeg nød til at sende ham ud,” sagde lægen rolig og kiggede på dem begge.

Hun peb i det han forlod sengen og satte sig ved siden af hende, og tog bare hans hånd og nappede lidt i den, "Han skal blive"Sagde hun så bare, og ville ikke ha lægen skulle tjekke hende hvis david ikke var der, hun gøs ved tanken da han sagde inden i hende.. hun lukkede kort øjnende og klemte bare hårdt omkring davids hånd, for at være sikker på han ikke sådan smuttede fra hende imens hun lå der..

Lægen nikkede kort over det hun sagde, før han igen i gang med at undersøge hende for skade inden i hende. David holdte hendes hånd, og nussede den blidt, for gør hende rolig. Han ville nu helst være ude på gangen igen, han brød sig ikke rigtig om det lægen skulle. ”David? Kunne jeg få dig til at hente et glas vand og noget mad til hende, det står ude på gangen. Også vente til at jeg bliver færdig med hende?” spurgte lægen rolig. David nikkede og slap blidt hendes hånd, før han smuttede ud. Lægen tjekkede hende underliv, lunder, lever whatever. Det eneste han manglede var at finde ud af om det med at spise også videre.

Hun lå bare stille og gjorde det lægen bad hende om selvom hun ikke kunne lide det, da han kom til at tjekke hende lidt for meget ud da han tjekkede hendes underliv sendte hun et dræbende blik der fik ham til at tjekke videre, dog kiggede hun hurtigt efter david og var lige ved at smutte ud af sengen efter ham men lægen stoppede hende i det han så hvad hun havde planer om så hun gav sig til at sidde og surmule... hun kiggede dog hele tiden efter david og strejkte halsen for at kunne se ham.. typisk forelskede unge hun var,..

Lægen gjort det færdig og rejste sig op. Han kiggede rolig på hende, han sendte hende et blidt smil. ”Det hele ser ud til at virke rigtig. Det eneste du skal ah gjort før du må forlade sted er at gå på toilet, og det skal en herfra bekræfte,” sagde han rolig før han gik ud af døren. Han snakkede kort med David.
David gik ind til hende igen, han kiggede blidt på hende. Han havde noget mad med ind og noget vand. Han rakte det til hende. ”Var det slemt min engel?” spurgte han blidt, i det han bukkede sig ned over hende og kyssede hende blidt på panden.

Hun bannede efter lægen og tog så noget af maden og smed efter ham, "Jeg kan ik li ham"Peb hun bar som en lille pige.. hun opførte sig allerede meget som sig selv men rettede så blikket imod maden som der vat tilbage, og guffede det i sig da hun var ret så sulten, og rettede så blikket imod sin David igen og kunne ikke lade vær med at smile hun glæede sig til de kunne komme hjem, stille tog hun glasset med vand og drak det hele i en mundfuld og slog så en lille tilfreds bøvs, så en af de mandelige læger kiggede ind til hende ved lyden..

Han sukkede over at hun kastede noget efter lægen, der var gået. ”Han virker da okay.. Hvis han voldtog dig eller noget, skal jeg nok dræbe ham. Ellers ikke,” sagde han roligt med en suk, dog havde han ikke tænkte sig at dræbe lægen. Han betragtede hende mens hun spiste, han satte sig ned i stole ved siden af hende igen. ”Mere?” spurgte han stille med et stille smil. Ellers skulle de bare vente nu, han virkede selv meget rolig lige nu. Men alle mulig tanker fløj rundt i hovedet på ham

Hun krøb ned af sengen og satte sig i hans skød og gav ham et kys på næsen, "Ey det er næsten som om det er dig der har mistet et barn og ikke mig, smiil jeg er ok"Sagde hun med et smil på læberne og rejste sig så op for at komme på wc, hun fik dog en mandelig læge med ud på wc fordi de skulle være sikker på hun tissede ordenligt, hun kom dog hurtigt ind til david igen og satte sig på hans skød med et smil på læberne, og lod så hovedet hvile imod hans skulder imens hun sniffede hans duft i sig, så kom endeligt en kvindelig læge ind til dem, "Hun kan tage hjem i morgen tidlig"Sagde hun så venligt til David. og gik igen

Han sukkede over det hun sagde. Han kørte træt en hånd igennem sit hår, og kiggede stille på hende. ”Nej, men jeg kunne ha mistet dig. Også er det her et sygehus, det driver mig til vanvid,” mumlede han stille. Han kunne jo lugte blodet over alt, det kunne han ikke lide. Også skulle han leve med at alle de mandlige læger tjekke hende og så videre. Han kunne godt bruge at en kvindelig læge ville hjælpe hans engel. ”Ja, tak,” sagde han til lægen og satte bedre i stolen. Han skulle lige overleve i 12 timer næsten. Det kunne han vel godt?

Hun sukkede kort og puttede sig ind til ham, og lod så sine læber røre hans hals, for at vise hun var der, og lukkede så øjende i og lænede sig op af ham imens hun hviskede "Jeg tænkede på dig"Så faldt hun i søvn på ham atter engang med hovedet imod hans skulder men denne gang havde hun bare bene trukket op til sig så hun sad bedre, hun sukkede kort i fryd over han var ved hende, selvom han kunen blive drevet til vandvid over alt det blod han sikkert kunne dufte..

Han undrede sig over hvad hun mente med det, men han lod det ligge da hun faldt i søvn. Han lagde hende op i sengen igen, så hun kunne sove bedre. Han strøg hende over håret med et stille smil. Han skulle smil i morgen, hvis det kunne hjælpe på hvordan hun havde det. Men han vidste ikke helt hvordan han skulle kunne smile, han havde ikke været så bange i lang tid for at miste nogen. Han sukkede svagt, og kiggede ned på hende. Han stod ved sengen hele natten, han flyttede sig ikke. Man kunne let tro at han var en statur.

Hun lå bare og sov det meste af natten og vågnede med et stort gaab, og gned sig i øjnende i det hun havde sat sig op og kiggede sig forvirret rundt.. da hun pluselige kunne huske alt hvad der var sket dagen før, hun bed sig kort i underlæben og havde lystil at græde, men rystede blot på hovedet, for ikke at gøre det, så kiggede hun rundt og så david stå ved siden af sin seng og kunne ikke lade vær med at smile stille havde han stået der hele natten?.. hun sukkede kort og sad bare stille imens hun så på ham.. uden at sige noget sad hun bare og så på den fyr hun elskede.

Han betragtede hende mens hun sov, han sukkede en gang imellem. Men var ellers helt stille, og stod ved hendes siden. Han kiggede på hende, et stille smil gled ned over hans læber da hun vågnede. Han sagde dog ikke noget til hende, men kigge hende bare i øjnene. Han rakte hånden ud mod hende, for at hjælpe hende op at sidde. Han strøg let hendes kind, da hun sad op. Han stod bare og kiggede på hende, mens han prøvede at finde sin stemme, hvilket ikke gik så godt. Han sukkede kort over sig selv, før han sagde blidt: ”Godmorgen smukke…” Han regnede med at de snart fik lov til at gå.

Hun gabte kort og lagde så sine arme omkring livet på ham imens hun igen lukkede øjnende i, den kvindedlige læge kom ind og tog hendes tampratur og målte hendes blod tryg og sagde så med et smil "I kan tag hjem nu, husk at få en masse væske og mad.... og i skal nok holde fingrende fra hinanden de næste 2 uger. da du lige skal hele indeni"Sagde hun så og så strejnkt på ez sad sad med hovedet imod sin davids underliv da hun ikke kunne få hovedet længer op, hun smilede bare for sig selv ved det damen sagde.. hun kunne slet ikke finde på sådan noget, så kiggede hun stille op på sin david med et smil..

Han mærkede hendes armene omkring sit underliv, han nussede hende blidt i håret. Han gik dog lidt væk fra hende så lægen lige kunne gør det, han gik hen til hende igen. Han kiggede over på lægen, og smilte lidt over hun sagde. Han kunne godt mærke Ez’ hovedet ved hans underliv, men han havde nu ikke lige tanker om noget lige nu. ”Ja, selvfølgelig. Det er klart at hun skal heale inden i,” sagde han rolig og nikkede til lægen. Han gik over for at finde det tøj han havde hente, så han havde været væk i 2 min den nat.

Hun krøb med det samme ud af senden og kiggede ondt efter lægen, hun haede ordre hun helede hurtigere end mennesker, men det behøvede de jo ikke vide, dog rettede hun sine øjne imod sin daivd med et smil, og tog imod det tøj han havde med til hende da hendes nok ikke virkede mere, og trak bare i det og pjuskede kort op i sit hår, selvom det var uvasket var det stadig dejlig fyldigt og pjusket.. hun gik dog bare hen og lagde sin arme omkring hans og smuttede ud der fra da hun ikke syntes han skulle være der mere for der stank jo af blod og det pirrede sikkert ham,

Han sukkede over hendes onde blik til lægen, det var tydelig at hun ikke kunne lide læger. ”Skat? Hvad har de lige gjort dig? Udover at hjælpe?” sagde han rolig, med et smil. Han kyssede hende kort på munden, før han gav hende tøjet. Han kiggede ud af vinduet, da hun trak i det. Han mærkede hendes hånd i sin, han førte hende ud af sygehuset. ”Sulten?” spurgte han stille og rolig, han overvejede at tag hende med til en bager og købe morgenmad til hende. Han strøg hende hen over håret igen. Hun lignede sig selv meget, udover at hun måske så lidt færdig ud.

"Hunde sulten! og tørstig"Sagde hun så tænkende og svarede ikke på hans føreste spørgsmål hun kunne bare ikke lide læger, de stak med nåle hele tiden.. og så ville de syg en sammen? hun skulle bare havde haft noget engle salve. hun sukkede opgivende og log en hånd glide hen over sin skulder, hun havde slet haft brugt sine vinger på de sidste.. hun sukkede igen og puttede sig så ind imod ham imens de gik, så hun meget tænkende og træt ud, hun lignede virklig en lille pige på 14... men så stadig fræk ud. hvilket var et plus for hende.