gå tur på stranden// Zabuza

Dato: 18september 2011
Årstid: efterår
Dag: søndag
Vejr: tåget, kold og meget blæst
Tid: 15:30

Omgivelser: igen mennesker (eller andre levende væsner)
Kenta kiggede op i skyerne og tænkte * hvor ville det være dejligt hvis der var en at snakke med*. Han lukkede øjne og ønskede sig langt væk. Han åbnede øjne igen og rejste sig op og smilte lidt for sig selv. Han kiggede rundt for at se om der ikke var andre end ham på strand, men der var ingen. Han samlede sin jakke op fra strandens sand og tog den på men den var godt nok våd selv om det ikke regnede. Han smilte lidt for sig selv og tænkte * hvis nu der er en eller anden et eller andet sted på stranden, måske skulle jeg finde ham* han begyndte at gå stille og roligt frem ad…

zabuza løb igennem tågen helt og fuldkommen usynlig da han gerne ville være alene...
men lige pludselig så han en anden livsform han ikke kunne genkende. *hvem i alverden er det?* tænkte han. *det er helt klart en du skal dræbe* sagde hans indre stemme. Nej! jeg VIL IKKE! råbte han. men det skulle han ikke have gjort da det afslørede hans postion....

Kenta vendte sig om omgående og skulle lige til at kaste til magiske kule da han genkendte energien fra en anden dæmon. Han vidste ikke om han skulle være bange eller hvad han skulle. Han nærmede sig skikkelsen, mens hans hjerte bankede hurtigere og hurtigere.* hvem er det for jeg kan ikke huske den her energi fordi den er anderledes en så mange andres* Kenta stoppede op og tænkte alder mest bare på at løbe, men hvorfor kunne han ikke vende sig om nu…

zabuza andet jeg var ved at tage over.
*ARRGH LAD MIG KOMME FRI!!!* råbte det i hovdet på zabuza.
NEEEEJ AAAAARRRRRRRGHHHH!!!!!!!
JEG ER FRI!!!! HAHAHA!!! råbte demonen med en stemme så dyb at det vil kunne få et bjerg til at knæle i rædsel!
demonen begyndte straks at løbe imod den anden person og tog sit lange sværd frem fra ryggen.

Kentas vinger røg ud af hans krop og blev til store sorte skygger i tågen ”HVIS DU KOMMER NÆRMER ANGRIBBER JEG” hans stemme var faretruende og langt fra venlig og samtidig enorm usikker. Han var bange for at dræbe dæmonen eller bare gøre skade på ham. Han begyndte at ryste og ville alder helst bare væk og undgå at kæmpe med en dæmon på en strand det ville jo blive en katastrofe. Han hviskede ” kære rasende dæmon vil du ikke nok lade være med at angribe mig for jeg ville aldrig røre dig” hans øjne blev bedende og uskyldige…

demonen skreg kun mere af den advarsel han fik af den tingest der var på stranden og blev ved med at løbe lige indtil han faldt
han gled hen af jorden og lå bevidsteløs på jorden

Han gik stille hen mod den bevist løse man han var ikke særlig gammel nok kun et par år ældre en ham. Han prikkede lidt til ham ” undskyld mig men hvorfor angreb du mig??” han så spørgende på manden som stadig lå halv bevist løst…

zabuza tog sig til hovedet og rejste sig op
arrgh hvad skete der?
undskyld men hvem er du og hvor er mit sværd?
spurgte han den fremmede
han vidste hverken hvor han var eller hvorfor han havde ondt i hovedet

Kenta satte ved siden af manden ” jo nu skal du høre din energi ændrede sig på et split sekund og så kom du løbende hen i mod mig” han kiggede lidt på manden ” erhm mit navn er Kenta skyro og hvad med dit” han smilte. Han kiggede sig hurtigt omkring og fik øje på et sværd.” undskyld mig hr. men er det dit sværd?” han pegede hen med sværdet der stod lige ned i jorden…

zabuza kiggede over mod sværdet og så tilbage på kenta
Dav jeg hedder zabuza momchi. svarede han
du må undskylde det med angrebet jeg er skizofren og nogen gange tager mit demon jeg over...
det sker ofte da jeg er afhængi af at dræbe. sagde han efterfuldt af en larmene tavshed
han kikkede ned i jorden og tog en kniv frem...

JEG VIL... arggh... ARRGH!!! skreg han og skar straks en dyp flænge i sin arm

såret helede med det samme og gav mere smerte
AAAAAAARRRRRGGGGHHH!!!! skreg han

Han så manden skære den dybe flænge i sin egen arm ” stop med det” Kenta så bekymret ud og puttede bandage på det åbne sår ” du må ikke skære i dig selv det bliver noget være noget til sidst er det forstået”

han rystede af smerte...

"det gør jeg kun for at holde ham inde når han er ved at bryde ud.
bare tag din bandage igen jeg healer lige efter jeg har gjort det men det smerter mig voldsomt" forklarede han og tog bandagen af armen igen.

"han er... han er for stærk..." sagde han og prøvede at ungå øjenkontakt

Han rev en fjer af sin ene vinge ” her tag den et er en fjer måske kan du slappe af når du har den med dig” han smilte sødt til Zabuza ”hmmm… måske kan det lade sig gøre men jeg er ikke sikker”

han tog imod fjeren og takede drengen.
"jeg skal nok forsvinde så jeg ikke kommer til at skade dig"
han rejste sig op og gik over med sig sværd og samlede det op.
han begyndte at gå ud i tåven igen

Han kiggede trist på ham og rejste sig og løb hen til ham ” nej du må ikke gå fra mig så er jeg alene og jeg kan ikke li at være alene jeg kan ikk li det vil du ikke nok blive” han så på ham med bedende øjne ” vil du ikke nok bebe" en tåre løb ned fra hans kind...

"desværre jeg har taget min beslutning" han gjorde sig usynlig og gik videre....

”hvorfor mig alle forlader mig selv Haku hvorfor forlod han mig og” han gik ind og satte sig i nogle bakker ved stranden. ”ZABUZA HVIS DU GÅR FINDER DU ALDRIG RO” Kentas stemmer var som et skrig ud over stranden, men samtidig også som en forbandelse…

der var evig stilhed over stranden............

"jeg eger ikke ro......." hviskede han

*DUU SKAL IKKE SNAKKE TIL MIG PÅ DEN DER MÅDE!!!!* skriet fra det andet jeg fløg lige igennem ham og ud af munden på ham.

"ARRGH JEG er nød til at forsvinde ellers dræber jeg dig måske!" råbte han og begyndte at løbe

Han kiggede på manden og begyndte at synge en vuggevise. Da han begyndte at synge kom der ånder frem og i blandt alle de ånder stod Haku, lig bleg og smilte. Kenta stoppede og de for svandt alle sammen og tågen kom igen. Han rejste sig op og gik lang vandet og nynnede vuggevise mens man kunne se kanske få gange en spinkel dreng eller retter sagt Haku følge efter som hund efter sin herre…

zabuza var væk