Sne på stranden.. - Daniel

Dag:...
Tid:13.00
Sted: Stranden i la Sunisha
Omgivelser: Ganske få
Årstid:Vinter
Vejr: Lettet køligt, og det sneer
Påklædning: https://2img.net/r/ihimizer/img339/9632/81800131.jpg

Sneen dalede blidt ned og lagde sig pænt på det sne der allerede lå på jorden, ez sad på en bænk for sig selv med et tæppe omkring sig imens hun havde trukket bene op til hagen, hun sad og smilede for sig selv imens hun så på de små børn der legede i sneen, og morede sig hun savnede lidt at være lille, og ikke skulle tænke på noget.. et suk gled over hendes læber imens hun kom på bene, og trak sit tæppe mere om sig for at holde varmen, hun boede ikke i nærheden mere, derfor brugte hun så meget tid hun kunne når hun var på stranden, det var vel hendes evne til at lege med vand der gjorde hende syg ved ikke at være i nærheden af stranden, hun grinede svagt imens hun satte sig på knæ og samlede noget sne op, hun pustede let til så det dalede igen imod jorden hvilket fik hende til at smile for sig selv, hendes lange blonde hår var sat op i en høj hestehale så hendes hals var blottet for kulden og omverden, hvilket hun var ganske ligeglad med lige nu da hendes fødder havde varmen, og resten af hendes krop også havde det, stille traskede hun rundt i den tykke sne, imens hun smilede sit søde og kærlige smil, hun elskede bare sne..

Daniel kom gående til mod stranden, han ville lige tjekket stedet ud. Han kunne se en masse børn lege, han fik et smil hen over læberne. Han kunne ikke lade være med at smile over børnene, han kunne selv huske den gang det havde været ham. Han kunne let huske da hans mor havde kaldt på ham, da han legede med sne en vinter dag. Han sukkede let ved tanken og lagde hovedet let på skrå. Hvorfor var det nu han tænkte på sin mor og ham selv da han var lille? Han rystede på hovedet og sukkede. Han lagde mærke til en pige sad med et tæppe omkring sig, han undrede sig lidt over hvorfor hun var uden for hvis hun var kold. Han trak bare på skulderne over det. Han gad ikke at tænke over det, han gik let fordi hende og helt ned til vandet.

Ez kiggede bare på børnende som legede, og tog så sit tæppe af sig, og gik hen til den lille pige der stod og rystede af kulde og lagde den smilende over hendes skuldere, og forlod så bare pigens side før hun kunne sige tak, hun gøs kort da kulden ramte hendes tynde jakke og bed sig blot i underlæben, hun kunne godt klare sig uden sit tæppe, dog kiggede hun lidt på ham drengen der var gået forbi hende men sagde intet til det, og gik bare hen til sin taske som stadig stod på bænken og fik fisket sin pung op, og kiggede den igennem, og tog så tasken på skulderen og gik hen til en bod der solgte varm kakao og købte sig en kop, hvor hun så atter satte sig på en sten, og kiggede udover vandet, imens hun nippede smilende til den varme drik hun lige havde købt, hun nød virklig vinteren mere end noget andet, det kunne de fleste også se på hende, på den måde hendes klare blå øjne strålede på, Dog da hun havde givet pigen sit tæppe kunne man tydeligt se hendes gode former, som de fleste misundede hende for dem, dog dækkede hendes jakke dem lidt, så man ikke kunne se det hele,. hvilket hun var tilfreds med, da de mænd der gik forbi hende nu kiggede lige en lille ekstra gang på hende, hun smilede bare ved sig selv, og nippede til sin kakao,