En gammel, god veninde - Ezekiel

Ez havde helt glemt hun skulle mødes med sin gamle veninde Eliza og havde derfor sadlet sin sorte hingst op der bed efter hende hver gang, hun var ved at spænde dens saddel.. hun sukkede kort men tilfreds da den fik fingerne i hendes tykke jakke og prøvede på at trække hende væk, for den gad ikke ud og ride lige nu, hun kløede den bare drillende på mulen så den slap hendes jakke og sukkede opgivende og stod pænt imens hun fik sadlet den færdig, hun var iført et par sorte stramme ridebukser, og et par dejlig store ridestøvler da hesten hele tiden sparkede ud efter hendes skindeben når den havde changsen for det, hun var også iført en hvid skjorte der sad løst til hendes overkrop og var stukket ned i Ride bukserne, stille trak hun den frække laban ud af stalden og sad op, og gav den et los med pisken over bagen da den lavede et bukkespring med hende med det samme, hun havde selv bedt om en hest hun kunne arbejde på, og denne 4 årige laban var et stort stykke arbejde for hende hvilket hun var tilfreds med, stille satte hun hælende ind i siden på den, og slog den let med pisken igen så den begyndte med det samme at sprænge i galob, hvilket fik ez til at grine svagt, og trak med det samme i tøjlerne og gav den et slag med pisken igen så den stoppede og begyndte at opføre sig nogenlunde, da det var sådan et fint vejr gad hun ikke bruge tid på at ride det samme sted, og fik den bare igang i et let trav da den ikke ville gå pænt eller stille, den blev dog meget hurtig svedig da den hidsede sig selv op, hun kendte et godt sted hun kunne være sammen med den, og red bare hen til en gammel lå, der lå imellem to bakker på Engen, Stille sad hun af hesten og tog sadlen af den, og da den ikke behøvede beholde den på når den måtte holde en pause og drikke af vandet, den trippede med det samme ned til vandet og begyndte at drikke imens dens øre var rettet imod ez, den vidste hun ville fange den med det samme hvis den stak af igen.. så den stod bare pænt og drak

Elizabeth hørte hove der ramte jorden hårdt. Mon det var en forvildet hest? En vred hingst? Eller en bange hoppe. *Hvad mon det kunne være?* Elizabeth slog hendes vinger ud og kom højt op så hun kunne se gennem træerne. Det varede ikke længe før hun så en å der førte langs skoven. Før hun vidste så hun en sort hest. Hun var temmelig usikker på om det var en hoppe eller hingst. Kort efter så hun et velkendt ansigt. Ezekiel! Det var hende! Elizabeth jublede inde i sig selv og fløj roligt om bag i Ezekiel. Da hun havde samlede vingerne var Elizabeth bag Ezekiel truede hun med hænderne og satte dem på skulderen og hviskede "Buh!" i hendes øre. En latter strålede fra Elizabeth. Det var faktisk lige før hun var på vej til at dø af grin. Det var virkelig længe siden hun sidst havde gjort sådan noget. Hun smilede og ventede på Ezekiels reaktion når hun så den person hun ikke havde set imindst 200 ord eller der omkring.

Ez havde hørt vingerne for længe siden så hun var ikke overrasket da en dukkede op bag hende og sagde bøh, dog kunne hun med lethed genkende pigens stemme, og overvejede hvad hun skulle gøre, det var længe siden hun havde set eliza, men hun måtte for alt i verden ikke vide hun havde glemt deres møde, så hun vente sig bare smilende imod sine veninde, og lod den ene hånd hvile imod sin hofte, imens hun skød det ene øjnbryn lidt op af, for at se spøgrende på sin veninde, som troede hun kunne skramme så gammel en engel som ez var... dog lod hun den ene hånd glide hen over sin mave, som var begyndt at bule lidt ud af.... det så dog ikke ud som om hun var ved at blive fed eller noget, da det kun var omkring hendes livmoder det bulede ud... Eliza kunne sikkert nemt gætte sig til at ez var gravid, hvis pigen da ikke bare så forbi det, "Også hej til dig næste gang ikke det bøh jeg har en hest ved mig"Sagde hun så og kastede et blik hen på den sorte hingst der slog truende med halen og traskede ud i vandet då den havde vand op til maven, der stod den da godt, så blev den også kølet af, men det betød også at ez ikke kunne ride dem hjem. pokkers til hesten var klog..

Elizabeth lo henrivende. Det glatte smil. Hun rykkede hovedet forbi Ez's hoved så hun kunne se den ordentligt. "Den er virkelig smuk. Men du ved godt at.." hun afbrød sig selv da hun så Ez's mave bule lidt. Hun spekulerede lidt på hvad hun skulle sige. Det ville jo være ret ledt at spørge om hun var blevet buttet. I stedet spurgte hun om noget andet som endten kunne give bagslag eller bare et pletskud. "Hvem er den heldige gut?" Spurgte hun smilende. Imens hun ventede på hvad Ez ville sig betragede hun den smukke hest. Lige så hurtigt som hun opdagede Ezekiel så hun det var en hingst. Mon den var let at styr? Eller var det bare som at ride på en tyr? Selvfølgelig ville Ezekiel nok overveje at få børn når hun er noget med 2000 år gammel. Hvis Elizabeth havde ramt rigtigt, ville Elizabeth altid hjælpe Ez hvis hun fik brug for det.

"Han er nu ikke heldig, mere uheldig det var en jæger der fandt os engle, som hellige væsner jeg skulle bare nævne gud en gang, så var han villig, og til det du tænker, den hest skal du ikke prøve før jeg har tæmmet den, den er værre end en tyr#Sagde hun med et smil og gik hen og fik hesten op af vandet, den bed med det samme efter hende, men hun gav den bare et rap med pisken på den våde bagdel, stille gik hun hen og samlede sadlen op og fik smidt den op på ryggen af hesten men spændten den ikke da hesten var våd, og hun ville ikke ødelægge dens smukke pels, så rettede hun blikket imod sin gamle veninde og smilede, "Det er let at læse hvad du tænker det lyser ud af dine øjn som altid"Sagde hun så med et drillende smil, hun kunne ikke læse hendes tanker, men kunne gætte sig til hvad hun tænkte via øjnende..

Elizabeth havde ikke forstået det helt. Var det jægeren hun havde haft det med? Om lidt ville svaret løbe ud af Ezekiel da hun altid kunne se hendes tanker igennem med øjne. Det var så typisk Elizabeth. Hendes tanker fløj rundt i øjne som en film "Jeg havde overvejet at anskaffe mig en hest, men så blev mit hus så snuppet fordi betalingen kom så forbandet forsent.." Elizabeth mumlede det sidste. Hun var ikke sikker på Ezekiel kunne høre det, men det kunne hun nok. Ezekiel kunne altid høre hende selvom hun ikke sagde noget. Det var som om spørgsmålene ganske enkelt stod på hendes pande. Elizabeth mumlede noget for sig selv som ingen rigtig kunne høre. Hesten stod og drak vandet smukt men alligevel som om det var den sidste dråbe vand og han var halvdød af tørst

//Stort krea svigt

//Sengetid .__. Svarer når jeg kommer hjem fra skole i morgen

Ez kiggede bare nysgerrigt på sin veninde og lyttede til det hun sagde, "Du kan da bo ved mig indtil du kommer på bene igen, du skal bare regne med vi er 5 i huset så, og snart 6"Hun lod en hånd glide hen over sin mave imens hun smilede for sig selv og trak afsted med sin hest og vinkede sin veninde med sig så hun ville følge med dem, så de kunne komme hjem og få tørret den store sorte krikke som prustede irrerteret ved siden af ez, og sendte nogle øjne kun en vred hest kunne sende til sin ejer, men ez lagde slet ikke mærke til det før den bed ud efter hendes hånd igen, hvilket fik hende til at give ham et slag med pisken på måsen igen så den spjættede kort, hun grinede svagt de den endeligt gik pænt ved hendes sidde,