For gammel til leg - Niamh

Tid: 23:54
Sted: Legepladsen
Vejr: Køligt, skyfrit, stjerneklart og en smule blæst
Omgivelser: Legeplads-agtige
Pålædning: En hvid stram top, en sort cardigan, hvid/grå jeans og sorte ballerinas sko. Armbånd og en lang halskæde(Se profilbillede)


Lucky gik lige så stille ind på legepladsen. Hun lod sine chokolade brune øjne glide rundt i søgen efter selskab men legepladsen var tom. det var jo ikke så underligt, det var jo mest børn de kom her og de kom ikke når klokken nærmede sig midnat og solen for længst var gået ned og efterladt månen til at vise vej med sit lys. Elegant gik hun skråt over legepladsen, med retning mod gyngerne. Hun kunne huske at hun som lille havde været med på legepladser med sine forældre og søskende, alle havde været engle som hende selv. Det var længe siden hun havde været sammen med sin familie og savnede dem. Men hun var jo ikke noget barn længere og kunne klare sig selv nu.
Hendes lange brune hår flagrede let i blæsten som havde lagt sig over legepladsen. Hun legede lidt med hendes mange armbånd som hun havde taget på, mens hun lige så stille nærmede sig gyngerne. Da hun stoppede op, stod hun lige foran en af gyngerne. De svagede en smule i blæsten og knirkede. Det var en smule uhyggeligt på legepladsen, kun lidt lys fra lygtepæle gjorde at man kunne se ordentlig, månens lys var sparsomt og ikke særlig kraftig. Men hun havde nu ingen besvær med at se, og det så heller ikke ud til at mørket gjorde hende bange. Hun smilede et lille stilfærdigt smil, mens hun satte sig på gyngen. Hun vidste at hun var for gammel til at lege, men det var det ikke en forbrydelse at gynge lidt. Hun skubbede sig frem og tilbage, uden at flytte fødderne fra sandet under hende, mens hun igen lod blikket glide rundt i håbet om at få selskab.

Med lette skridt kom Niamh roligt gående hen mod legepladsen, hun anede jo godt at der ingen børn ville være der om natten. Men man vidste jo ikke med hjemløse børn, de kunne jo lige frem være over alt når det kom til stykket. Niamhs påklædning var nemt valg, sorte cowboybukser, en hvid top uden stropper, også et par lange stiletter i læder i en sort farve. Det let krøllede lyse brune hår svang roligt til side, til side i mens hun kom gående. En engle duft havde fået hende over på legepladsen for det første, men dog håbet om at der ville komme mennesker gående forbi med deres små rollinger. Det måtte man jo også håbe, hun slikkede let sine hjørne tænder, i mens hun stillede sig i mørket tæt ved legepladsen. En engle det ville jo bare være perfekt, specielt til at skræmme personen en smule. Hun havde jo ikke lige frem noget i mod engle blod, det smagte jo nærmere bedre end menneske blod gjorde. "Jamen dog leger lille engle?" Hendes stemme var som silke, blid var den. Men nu skulle man heller ikke lagde sig nare af hende, det kunne nemt blive det sidste man gjorde. "Skulle du ikke have været hjemme for længe siden? Det er jo næsten midnat" hun tog et skridt frem mod lyset hvor en lygte pæl lyste op. Hun betragtede let engle med sine egne øjne, hun havde hørt om engle men aldrig set, smagt dem deres blod, men aldrig set dem. Men nu så hun dog en med sine egne øjne, sådan en havde hun jo altid ønsket at se den gang hun var menneske, gud engle sagde man men englen lignede ikke helt en der hjalp nogen. Men man kunne jo sagtens godt tage fejl, med hensyn til engle.

Lucky's øjne hvilede på en skikkelse i mørket som nærmede sig hende. Hun blev siddende på gyngen. Hun var ikke aggrassiv anlagt og specielt ikke voldlig, hun havde en evne til at manipulere med andres følelser og hvis nogen prøvede at angribe hende ændrede hun på deres følelser så hun kunne komme væk. Hun brugte kun sin evne i selvforsvar, aldrig, havde hun svoret, at hun ville bruge det til at skade andre. Kun hjælpe andre.
Hun så på den unge kvinde som nærmede sig hende, hun var smuk, Lucky kunne specielt lide kvindens hår, det så meget blødt ud. Da hun var kommet endnu tættere på og begyndte at snakke til hende, opdagede hun at dette var en vampyr. Hun havde ikke noget mod andre væsner, men vidste dog at det tit forholde sig sådan at vampyr var ude efter engleblod.
"Godaften"sagde hun blot som en høflig hilsen med en charmerende stemme, hun sad stadig på gyngen men havde fået den til at stå stille. Hendes øjne hvilede på den unge kvinde og vogtede over hvert eneste bevægelse. Hun smilede venligt til hende og så ikke ud til at være en trusel.

Hun var ikke ude efter noget blod denne aften, blod kunne altid vente bare ikke alt for længe. En snak med en engel kunne jo altid være god. Hun smilede dog venligt tilbage til englen, dog kunne man godt lige ane hendes hjørne tænder som stak lidt ud, men det var hun rart så ligeglad med. Hendes blik hvilede ved denne engel. "Hvad laver en engel som dig her ude?" Spurgte hun høfligt hende om, høflighed måtte man jo bruge en gang i mellem, selv om hun ikke altid selv var høflig. Hun kastede kort med hoved, så hår lokkerne svingede lidt til side, så de ikke ville komme i vejen for hendes syn. Men selv hvis det gjorde, gjorde det jo ingen ting. Slet ingen ting når det kom til stykket. Hun betragtede englens ja skønhed, de var jo lige så smukke, flotte og pæne som en vampyrer også var. Selv om vampyrerne havde en død skønhed, de levede jo ikke lige frem lige som englene gjorde. "Men hvem er denne engle så?" Med det hentydede hun til hvad englen hed, hun vidste dog blot at englen var en engle.

Lucky lagde hovedet en smule på skrå så hendes lange hår fald til højre og lagde sig ned omkring hendes højre skulder. Hun smilede fortsat venligt til englen, hun havde altid været sød overfor folk der ikke var så søde igen. Ikke at denne vampyr ikke var sød, Lucky var bare ikke typen der dømte folk ved det første møde, hun gav altid folk flere chancer. Nogle gange gav hun nok for mange chancer, men hun var overbevist om at der var noget godt i alle, det behøvede ikke være meget men bare en lille bitte smule godhed.
"Jeg håbede på selskab"svarede hun til det første af vampyrens spørgsmål. Hun boede alene i en lille lejlighed sammen med hendes kat Daisy, men den var faldet i søvn og så havde der intet været at lave og hun havde været fuldstændig frisk og havde så bestemt sig for at gå en tur. alt det fortalte hun ikke, hun var jo ikke forpligtet til at gå i detaljer. "Mit navn er Lucky McCameron" svarede hun så venligt på det sidste spørgsmål der omhandlede hendes navn. Hendes øjne hvilede på vampyrens ansigt og forholde sig venlig i sine udtryk.
"Hvem laver de selv her? Og må jeg høre deres navn?"spurgte hun høfligt bagefter, hun ville gerne prøve at få en samtale igang, vampyren kunne jo svare hvis hun ville.

"Selskab" hun smagte på ordet det ord som englen Lucky havde sagt, "selskab er altid godt" sagde hun efter noget tid. "Betyder Lucky ikke en form for held?" Spurgte hun hende om, der var mange ting hun ikke anede endnu. Hun var stadig på en måde en ny vampyr. Hvorfor var hun lige frem gået med til at blive vampyr? Bare for at leve natte livet? "Jeg gik bare en lille tur" ikke helt sandt, men alligevel var det jo også en del af sandheden. "Mit navn er Niamh, Niamh Huntress!" Sagde hun stol, over sit valg af navn, dog har hun jo ikke lige frem heddet det hele sit vampyr liv, hun smilede et stille men roligt smil. I mens hun betragtede Lucky.

//Sorry kort indlæg xD//

"Ja, jeg kan i hvert fald godt lide at have selskab"sagde Lucky med et venligt smil og svingede sit hår om bag skulderen med et sving med højre hånd. "Det betyder held ja" Hun kunne på en måde godt lide sit navn, selvom mange tit kommenterede det med; Er du så heldig eller andet hvor de hentydede til navnets betydning. Egentlig var det også et meget almindeligt navn til en hund. Hun nikkede bare venligt da Niamh svarede på spørgsmålet om hvorfor hun var ude. Lucky mente ikke at det kunne blive til en længere samtale og sprang let over det. Hun smilede skævt da hun nemt kunne høre på vampyren at hun var stolt over sit navn, det var også flot og specielt, hun havde i hvert fald ikke hørt det før.
"De har et smukt navn"sagde hun rosende og smilede varmt til vampyren.


//Længde gør mig ikke noget ;)