En Tur i Elvernes skov- Ellen

T: 12:00
S: Skoven
V: Klart og varmt men ingen sol
D: Fredag
Å: Sommer
P: En stram sort kjole og converse plus et headset
O: Træer , en lysning , en sø

Catherine Lå i det bløde græs og tænkte. Hendes headset spillede en sang hun havde fået. Hun hev headsættet ud og lagde det i hendes taske. Hun rejste sig op og børstede sin kjole af. Hun gik langsomt ( Menneskefart) hen til et træ og klatrede op i dets krone. Hun kiggede ud i lysningen og slappede af. Hun holdt øje med om hendes bror kom og om andre uvelkomne nu skulle dukke op. Hun hørte dyrene der gemte sig under hvad de kunne finde. Hun kunne høre træerne hviske og Hun kunne høre dyrenes hurtige hjerteslag. Hun stirrede ned og så fodspor fra en elver

Ellen var som altid ude for at lufte hendes førerhund Jack, den store brune labrador. Ellen gik lige så stille med en spinkel hånd hvilende på dens brede ryg. Hun var blind, men det var ikke lige til at se. Jack bar ikke udstyret som en førerhund skulle bære og Ellen brugte ikke mørkebriller eller stok. Det eneste der afslørede det at hun nogle gange bare stod helt stille eller også at hun ikke lagde mærke til nogle ting, foreksempel hvis nogle ville give hende hånden, så hun ikke hånden. Et andet tegn på at hun var blind var at hendes chokoladebrune øjne hele tiden var rettet lige ud og var ganske tomme.
Jack bjæffede lavt og logrede med halen. Ellen smilede muntert og klappede ham blidt på ryggen. "Ja vi kan godt gå en lang tur i dag"svarede hun sin elskede hun, da den havde spurgt hende om de ikke kunne gå langt. Ellen elskede at være udenfor og hun havde intet hun skulle nå, så hun kunne være ude så længe hun ville.

Catherine hoppede ned foran elver pigen og så at hun var blind. " Hej " Sagde Hun med sin smukke kolde stemme. " Jeg vil ikke gøre dig ondt ". Hun snusede i luften og grinede en mild latter. " du er elver " Sagde Hun. " Min Bror er elver " Sagde Hun. Hun syntes at det var synd for elveren og gjorde så hendes egen evne fik pigen til at se igen.