Efter Øllerne (Privat! Stefan)

Årstid: Efterår
Tid: 01:00
Vejr: Stjerneklart og køligt.
Tøj: Det sædvanlige.

Peyton sad på kajen med benene ud over kanten. Han kiggede op imod stjerne, som forekom ham ufattelig tæt på. Han smilede og rækte hånden ud for at røre dem, men ligemeget hvor meget han strækte sin arm, så flyttede stjernene sig bare længere væk? Han rynkede panden. Det var da besynderligt! De var jo lige der? Han rejste sig lidt vaklende og kejtet op, og prøvede atter at nå dem. Da dette også mislykkedes blev han så rasende at han kylede sin halvtomme øl op imod stjerne, og lidt efter ramte den vandet med et PLASK! Han knep øjnene sammen. Nu havde han ikke flere øl! Verden var dog uretfærdig. Han vendte sig om og lod fingrene køre igennem sit lange brune hår. For blot en time siden havde han sniffet sne fra "Zeeman"s toilet bræt, og nu kørte hans verden rundt. Han støttede sig til en af pælene ved broen, og kiggede rundt. Hvilken vej var vejen hjem? Alting så anderledes ud? Han gned sine øjne og smilede så. "Se alle de flotte farver...". Så lod han sin krop glide ned at sidde, op af pælen. Han ville alligevel ikke kunne komme hjem i denne tilstand.

Stefan var selv ret beruset, det kunne man også tydeligt se på ham imens han gik, ikke fordi han væltede rundt, men helt lige gik han altså ikke. Han var på vej ned mod byen og havde lige været til en eller anden fest, som så småt var begyndt at blive ret kedelig. Han var dog ikke så fuld at han ikke bemærkede fyren der så rimligt væk ud længere nede ad havnen. Han stoppede lidt op og grinte svagt, Kun fordi han virkeligt så ud til at være væk og det morede ham lidt. Han gik hen til ham og stillede sig foran ham "Ey, har du brug for hjælp?" Spurgte han og så ned på ham. Han prøvede at få øjenkontakt med fyren, for at sikre sig at der stadig var liv i ham. I så fald, måtte han nok hellere få fyren her hjem eller i hvert fald under et tag sådan at han ikke bare lå her resten af natten. Det var egentlig ikke så ofte at han kom ud for at skulle hjælpe folk, normalt var der andre omkring ham som gjorde det så han slap for det.

Peyton kiggede op på den skikkelse der nu stod foran ham. Han lagde kort hovedet på skrå. Stemmen lød som en mand, men ærlig talt kunne han slet ikke se personens ansigt. Han kiggede lidt rundt, stadig med et "skævt"/højt smil på læberne. Han smilede op til fyren. "Ja tak". Han vendte sig om imod den pæl han sad op af, og lagde armene om den, så prøvede han, ret kejtet, at komme op. Efter nogen tid stod han på benene, og så ned på fyren der tilbød sin hjælp. Peyton med sine næsten 2 meter, så ned til de fleste. Han lagde en hånd på fyrens skulder og fik fremvrøvlet et eller andet utydeligt. Så pejede han på en bygning i det fjerne.

Stefan så op på fyren, som var højere end han havde troet, hvilket var underligt for ham egentlig. Han så hen imod hvor han pegede og fik øje på bygningen og gættede sig til at det måtte være der han boede, eftersom det ikke rigtig var til at høre hvad han sagde. Han tog fat i ham for at støtte ham og begyndte at gå hen imod bygningen "Eh hvad hedder du?" spurgte han så, da det var lettere at finde der hvor han boede med et navn. Så kunne han altid tjekke postkassen. Han kiggede lidt på fyren, studerede kort hans udseende, hvilket ikke var så slemt. Stefan havde dog svært ved tanken om at skulle have sex med ham, han følte sig ret lav i forhold til ham og han var jo normalt den der var den dominerende. Ja, stefans tankegang cirkulerede ret meget om sex, men hey, sex er jo også godt, så det var vel ikke et problem.

Peyton fulgte vaklende med. Sommetider stoppede han fordi han var ved at skvatte. Vinden fra havet drev ind over havnen, og legede kort med Peytons hår. "Øh... mhn... Pe..yton!". Han kiggede på drengen, med et underligt blik og pludselig var det som om at de var ganske tæt på hinanden. Peyton tænkte for sig selv. Ingen hele eller specielle tanker... De blev hele tiden afbrudt af... Farver! Lyde! Indtryk! Han var næsten som i trance! Hans mave knurrede, gud hvor var han sulten. Han havde ikke spist i godt et døgn. Det meste af hans mad var flydende, og brunligt.
Peyton stoppede op og støttede sig ikke længere til fyren, men kiggede på ham. "navn?", Han havde egentlig sagt en hel sætning som "hvad er dit navn" men hans stemme og tilstand gjorde det svært at forstå andet end "navn". Han vaklede en smule, men lod til at kunne stå selv. Ham fyren havde da egentlig en ret pæn krop...

Stefan stod kort og skulle lige fatte hvad det var han ville, indtil det gik op for ham at han også ville have hans navn "Ah, mit navn er Stefan" sagde han så og smilede stille "Hvor var det du sagde du boede?" spurgte han så og så hen imod bygninger han havde peget imod, han var ikke helt sikker på hvad for en af dem det var. Hvor var det besværligt at skulle hjælpe folk? Han var jo lige på vej hen på klubben. Han kørte hånden igennem sit brune hår og træk ærmerne op på sin langærmede bluse. Han tog roligt fat i Peytons arm og begyndte at trække ham med sig igen "Vi må nok hellere få dig hjem og i seng.." halv mumlede han så og havde det ikke godt med at have 'ansvaret' for en fordrukken fyr der sikker også havde tager stoffer med dét smil. Han ville ikke være skyld i hvis der skete ham noget.

Peyton stoppede atter op. Derefter udbrød han med en høj rysten "STEFAN!", så grinede han og slog armene om manden. Han vaklede atter en smule, og pegede så på en høj rød bygning. Udefra lignede det en nedlagt fabrik, men indeni var der små lejligheder. MEGET små. Peytons lejlighed bestod kun af værelse, køkken og bad. Et beskedent sted, men det gjorde ham intet... Det var alligevel sjældent at han var der. Som regel var han ikke hjemme i flere dage i træk, trods det ikke var langt fra hverken byen eller baren. Han kunne mærke både sulten og lysten tage fat i ham, og han længedes efter en fedtet burger, og en lækker kælling. Hans mave knurrede atter. Ja en burger ville fandme være lækkert!
Han kiggede ned af fyren... Kunne han ikke gå for en kælling? Bare denne gang?

Stefan fik mere eller mindre et chok da han pludseligt råbte hans navn og slog armende om ham. Han grinte lidt nervøst. Han så så hen imod bygningen han pegede på. Stefan stod lidt og overvejede om det nu også var et sted man kunne bo. Men trak på skulderen, Peyton vidste vel godt hvor han selv boede, hvis altså ikke det han nu var høj på havde hvisket alt logik ud af hovedet på ham. Han tog endnu en gang fat i Peyton og fik hevet ham afsted i håb om at de nu endeligt kunne nå frem til hans lejlighed uden flere stop. Han kom hen til indgangen til bygningen og skubbede døren op "Mh .. Hvad nummer bor du i?" spurgte han så og så op af opgangen, de her lejligheder virkede faktisk ret skumle et eller andet sted. Her var meget smalt og det så udfra opgangen ikke ud til at være de mest dyre lejligheder.

Peyton fulgte med, idn i opgangen. Der var lige så koldt i den smalle opgang, som ude på havnen. Peyton kiggede op af trapperne. Guuud hvor var der langt op! Peyton drejede om og kiggede på Stefan. Så lænede han sig ind imod ham, så Stefans ryg hvilede imod væggen i opgangen. "Aller aller aller øverst...". Peyton nærmest pressede sig ind imod 'knægten', og satte en arm på hver side af hans hoved. Nu manglede de bare at komme op af trapperne, så kunne han give ham med ind i lejlighed og få stillet sin lyst. Nu var det jo ikke just noget Hayes plejede at gøre, men det gik vel denne ene gang? Dessuden var det stofferne der reagere. Hayes selv ville have for meget værdighed. Men værdigheden var nu glemt, og tilbage lå kun den lyst der var i ham vokset.

Stefan bed tænderne svagt sammen og lagde hænderne på hans brystkasse for at holde afstand, han så ham i øjnene, men holdte ikke øjnkontakten længe, før han så nervøst væk. Der var et eller andet ved den her fyr der gjorde ham nervøs "mh .. så må vi nok hellere til at gå" sagde han så stille og smilede usikkert. Han havde prøvet at tage stoffer, men havde også oplevet folk hvordan de kunne være når de havde taget stoffer og det var ikke rart. Måske var det derfor det gjorde ham lidt usikker, men nok også fordi Peyton ikke just virkede som en stille type, men en som godt kunne slå fra sig og som man ikke skulle fucke med.

Peyton smilede en anelse og lænede sig blot yderligere ind til Stefan. Han lod den ene hånd hvile på Stefans skulder og lod den køre ind til hans hals. Hånden kørte videre om til hans baghoved og op i hans hår. Så tog han fat i håret og vippede stille hans hoved til siden. Han aede Stefans blottede hals, og kort efter lod han læberne ramme den. Han nød egentlig det her lidt for meget. Gad vide hvad Stefan tænkte? Om han overhovedet tænkte? Peytons ben rystede en smule, hans krop havde endnu ikke brudt rusen.

Stefan stod stille og blev en smule anspændt i kroppen, han lukkede kort øjnene og vidste med sig selv at det her ville ende galt, Stefan havde alt for svært ved at sige fra når det gjaldt sex. Han knugede hænderne om hans trøje. Han kunne jo ikke lade være med at nyde det bare lidt, han var i tvivl om om det var bedst at få ham til at stoppe, selvom det slet slet ikke lignede Stefan at sige nej, men han havde bare været virkelig usikker omkring det at være alene med fremmede siden det med Alias. Det havde virkeligt skræmt ham. Han bed tænderne hård sammen "Ngh Payton .. stop" sagde han så og sank og slap hans trøje ".. Det.. du må nok hellere .. ja .. eh " sagde han usikkert og kunne ikke finde på en undskyldning for at stikke af, så han ikke endte med at komme ud i noget rod igen!

Peyton greb fat i Stefans arm, og hev ham helt ind til sig. "nu kan du ikke bakke ud smukke...". Han kiggede ned af fyren... Tja, han gik vel an. Grim var han jo ikke! Peyton lænede sig ind til ham og hviskede i hans øre, "Hvis du går med op... Så gør jeg dig ikke... ondt". Der var noget sarkastisk over hans stemme, selvom det ikke var alle det ville fange det. Hans bukser var så småt blevet stramme, og nu skulle han have ham her med op! Der var jo intet ved at rive den af alene, når nu man havde chancen for at få hjælp? Han bed ham blidt i halsen, blot for sjov. Han fornemmede at Stefan havde kun lide hvad han ellers havde gjort, selvom han virkede skræmt over et eller andet... "Jeg skal have dig..." fortsatte han i hans øre..

Stefan begyndte stille at blive små bange, var Payton også ligsom Alias? Hvis, ville han aldrig slippe forbi også selvom han prøvede at flygte. Før i tiden ville han nok bare havde givet ham en knytnæve og skredet, men han havde nok heller ikke sagt nej til et knald. Han vidste dog, at han på ingen måde ville genopleve det med Alias igen. Han bed tænderne hård sammen og kunne slet ikke høre sarkasmen i Paytons stemme "O-Okay .. " sagde han stille og prøvede at tage det lidt mere roligt. Var han begyndt at blive en piveskid? før fik han ofte tæv pga. sin flabede attitude og rodet sig ofte ud i problemer, men det var jo noget normalt for ham, dét var han jo ikke bange for. Han var bange for .. det vidste han egentlig ikke, men for det Alias var.

Peyton smilede. "Godt... Kom med op". Så slap han knægten og begyndte at gå op af trappen. Hvis fyren ville flygte kunne han sådan set bare prøve. Peytons evne gjorde ham i stand til de mest utrolige ting... Han smilede for sig selv. Ja selv i sengen. Han stoppede midt på den lille trappe og kiggede ned på Stefan. "Vi kunne også klare det her?", han slog en smule ud med armene. Han regnede med at denne bemærkning ville få Stefan til at følge med op i mere... Komfortable omgivelser. Peyton skjulte ikke at han var liderlig, hvilket også ville være svært at prøve på, da hans bukser, og store bule talte for ham selv. Han havde sgu aldrig haft en fyr med hjemme, havde han ikke været fuld ville han heller ikke have tilbudt det, og imorgen ville han sikkert alligevel benægte det...

Stefan nikkede og tøvede lidt, kiggede diskret hen på døren, nej, nej det gik ikke, sidste gang han flygtede lige inden sex endte det ikke godt. Han gik op af trapperne efter Payton. Alt for mange tanker cirkulerede rundt inde i Stefans hoved imens han gik op af de mange trapper. Men de ville nok forsvinde, især hvis Payton kunne finde ud af det og det virkede sådan, hvilket næsten var det værste, han ville jo ikke kunne modstå det. Han sukkede indenvendigt og inden han fik set sig om var de aller øverst, det ville sige at de allerede stod ude foran Paytons lejligheds dør og derfor måtte hans spekulation ende. Han så ned af trappen bag sig, Kunne han lige nu at løbe?

Peyton lænede sig op af døren og og hev i håndtaget. Han låste faktisk aldrig hans lejlighed. Han var der jo alligevel aldrig? der var intet af værdig derinde anyways. Han tog fat om nakken på Stefan og 'hev' ham indenfor. Lejligheden var meget lille og bestod kun af et værelse, et bad og et køkken. Man trådte så at sige direkte ind i køkkenet. Peyton lukkede døren bag dem, og låste omhyggeligt. Nu var rotten gået i fælden, og nu skulle den så sandelig ikke få lov at slippe. Han lænede sig ind over Stefan og kyssede ham, overraskende, blidt på munden... Man skulle vel starte blidt op, for at berolige 'drengen'... I Peytons hoved var Stefan 'kun' en 'dreng', selvom de nok var lige gamle... Måske var det højde forskellen?

Stefan tog en dyb beroligende indånding da Peyton låste døren, nu var der i hvert fald ingen vej tilbage. Han så op på Peyton og følte sig ufatteligt lille, hvilket irriterede ham, han var jo slet ikke lav egentlig, det var bare Payton der var så sindsygt høj. Stefan var vel et eller andet sted nok stadig en dreng, han opførte sig i hvert fald ikke særligt modent. Han lukkede stille øjnene og blev overrasket over at han var så .. blid? Han havde kun to gange før haft sex med en dreng hvor det ikke var ham der var den domminerende. Stefan fjernede sig lidt fra ham så kysset blev stoppet, alene af den tanke "Du ejer ikke nogen lænker vel?" spurgte han og ville lige sikre sig noget, der kunne gøre ham mere tryg, men han fortrød det faktisk ret hurtigt efter, da det kunne misforståes.

Peyton kiggede underligt på ham da spørgsmålet blev slynget ud i den tunge luft. Atmosfæren i lejligheden var meget træng og tung. "Selvfølgelig ikke? Hvad skulle jeg dog bruge den slags til?". Han gik hen til køleskabet og åbnede det. Et deprimerende syn mødte ham. Self var det tomt, hvad havde han ellers troet? Ikke engang en muggen pølse nogensteder... ELLER ØL!!!
Han bandede en smule, og fortsatte ind på hans værelse. Det eneste der stod i rummet var en seng, faktisk midt i det lille rum. Virkelig dårligt udnøttet, for du kunne dårligt komme rundt om den. Over alt lå tomme flasker... Han banede sig vej til sengen, og lagde sig på den, på ryggen. Han åbnede sine bukser, og hade bukserne været i live, havde de takket ham stort, for de var virkelig kommet på overarbejde. Han kiggede ud på Stefan, som stadig stod i køkkenet. "Kom dog ind"... Han klappede på hans lår, som var det en indbydelse til at 'sidde ned'. "Du får intet ud af at stå derude?". Der var koldt i lejligheden. Ja Peyton kunne ikke rigtigt mærke det, mest pgs alkoholen, men også fordi han var vant til det... Han kendte da i det mindste en måde hvor på de kunne få varmen... Sammen.

Stefan sukkede lettet, han havde stadig lidt mærker fra nogle lænker på håndledende, hvilket han ikke gad havde flere af. Han stod lidt og tænkte, han kunne høre Payton kalde på ham, han skubbede skoende af sine fødder og gik stille ind på soveværelset og så ham ligge på sengen, med åbne bukser! Han så sig lidt omkring, måske var Payton bare en almenlig, lidt sindsyg, fyr, som var skide liderlig, hans lejlighed virkede i hvert fald ret typisk drengerøvs agtig. Stefan overvejede det. Han tog fat i sin trøje kant og trak sin trøje af så han stod i bar overkrop, han havde et sår der var ved at være færdig healet på brystkassen, som var formet som et A, det var tydeligt at det ville blive til et ar for livet. Han kravlede hen i sengen og hen til ham "Slå dig løs" sagde han så og havde prøvet det meste, måske kunne Payton overraske ham? hvem vidste? måske kunne det drejes til en god oplevelse?

Peyton betragtede Stefans overkrop da trøjen blev hevet af. Han smilede en smule og rev sin egen af. Hans overkrop bar tydelige tegn af, at hans evne var fysisk. Hans overkrop var bred og muskuløs. Han kiggede på Stefan og kiggede så ned af sig selv. "Kom her..". Med den ene hånd hev han Stefan hen til sig, ved at hive i hans hår, og med den anden hev han sine boxer shorts ned. Nu håbede han bare at Stefan ikke blev skræmt. Gad vide om han havde set noget i den størrelse før. Peyton var en høj fyr, en muskuløs fyr, og det bar HELE hans krop præg af. Han ville nødigt virke indbildsk, men han synes da selv at en pik på 28 var stor.

Stefan selv var da okay udrustet, men blev godt nok overrasket over Payton, han blev faktisk lidt bange, men skjulte det. Selv var han en pæn, helt bestemt, han havde ikke nogen tydelige muskler, men havde da helt bestemt en pæn overkrop. Han sank og havde det faktisk lidt svært ved at skulle være den mest feminene af de to. Han var jo vant til at skulle tage føringen, han var ikke vant til at hans udkårne var mere mandig end ham selv. Han bed sig i underlæben og man kunne godt mærke på ham at det var underligt for ham. Han lod sig blive hevet med, da det ville gøre ondt hvis han ikke gjorde. Stefan havde også den perfekte længde hår til at hive i, hvilket måske var lidt uheldigt for ham.

Peyton smilede kort over Stefans reaktion, og tog så fat om roden på sin egen pik. Han strammede grebet om Stefans hår, og førte hans ansigt ned til sin pik. "Og hvis du skulle få nogle sjove idéer med at bide...." Han strammede grebet yderligere... "Så slår jeg dig ihjel...". Egentlig var det ikke en trussel han ville gøre alvor af. Nok bare tæve ham til uigenkendelighed. Han pressede derefter Stefans hoved ned over sin pik, han åbnede munden, og Payton gav et tilfreds suk fra sig. Nu kunne han næsten ikke vente med at kneppe ham...

Stefan kneb kort øjnene sammen da han tog hårdere fat i hans hår og kunne mærke hvordan det strammede i nakkehårende, han tog hans pik i munden og tog den så langt ind i munden han kunne, uden at det blev ubehageligt for ham selv, han havde ikke i tankerne at bide, selvom det dog var fristende. Men han havde ikke just til lyst til at dø, så han lod være. Han lod tungen glide op af den og tog den i munden igen. Han holdte en hånd på hans mave og den anden støttede han mod sengen med. Stefan følte sig nedgjort på en eller anden måde, sådan at skulle gøre hvad Payton sagde, som var han hans sexslave!

Peyton slappede fuldstændigt af nu. Faktisk slap han Stefans hår, uden egentlig at lægge mærke til det. Han lagde sit hoved tilbage, og begyndte at stønne. Det her var langt bedre end han havde regnet med! "Uhm... Yeah...". Han pik gav nogle små ryk, og det eneste han ønskede var at komme i munden på den kære Stefan... Men det ville vist ikke være fair. Med mindre self Stefan kunne lide den slags. Han tvivlede dog. Han nød at Stefan gjorde som der blev sagt. Han VAR hans slave. I det mindste i nat! Men Hayes ville ikke komme endnu. Egentlig ønskede han at gennem kneppe Stefan, men heller ikke dette ville være fair... På den anden side... Behøvede man så at være fair?