It's not pleasure, it's work! - Stefan.

Dato: Lørdag d. 18.
Tid: 2:01
Årstid: Senvinter.
Vejr: Småoverskyet.. støvregn, halvkoldt.
Sted: Werclare midtpunkt.
Omgivelser: Dystert, mørkt, bassen der runger i gulvet, og dæmpede lys.

Kean stod i baren. Egentlig var han dusørjæger, og på ingen måde velkommen et sådant sted som Petronia... men han lignede jo ikke en? Det var både til hans fordel, og til hans irritation, for mange undervurderede ham specielt fordi han hverken var pumpet, eller var efterkommer af en lang række dusørjægere.. sådan noget pis, det var vel ikke det, der skulle afgøre om man kunne sit arbejde eller ikke? Han lod sine lange fingre glide hen over diskens kant. "Vodka, og is" mumlede han til bartenderen der kom hen og skulle til at spørge efter hans bestilling. Han prøvede at danne sig et overblik, over hvilke typer og hvilke væsner der befandt sig i klubben på det tidspunkt, om der var noget værd at satse på. Umiddelbart så han ikke noget, måske skulle han bare lade mulighederne komme til ham, han kunne i hvertfald lige drikke lidt.. det plejede at holde de fleste vampyrer lidt tilbage, alkohol i blodet. Han smilede let ved tanken, og rakte ud efter glasset på bardisken, og lænede ryggen mod kanten. Det overraskede ham hvor mange mennesker der opsøgte den slags farer... han havde talt et par stykker indtil videre, han havde nu også forventet der ville dukke nogen op. Han skar en grimasse, han vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig til mennesker og vampyrer.. egentlig måtte de vel selv bestemme hvad de gjorde med dem selv, men han havde lovet sig selv at han ikke ville lade en vampyr tage livet af et menneske, hvis han kunne forhindre det. Han drak lidt af den kradsende væske og satte den på kanten af disken, og støttede glasset så det ikke røg til gulvet, og så rundt med blå øjne der virkede rolige, selvom der foregik et væld af tanker bag dem.

Stefan havde taget hen på baren, ikke for at drikke, ikke for at flirte eller lave ballade, men fordi han havde en aftale med en fyr. Han kunne skaffe ham .. blod, Så han ikke behøvede at kontakte nogen vampyrer for at få dat i det. Han havde skrabet nogle penge sammen, men han vidste godt det ikke var nok, det var flere hundrede kroner mindre end hvad fyren havde sagt han ville have for det, men .. han måtte tage chancen. Han kom ind på klubben og blev mødt af duften af begær og Alkohol, den strømmede ind over ham, men han kunne ikke tænke på det nu, han havde andet at foretage sig derinde. Han så på sin mobil, før han forsvandt ind på toilettet. Der var næsten ingen, på trods af at det ikke var en tom aften på klubben, men fælles toilettet havde ikke det bedste ry og folk turde ofte ikke at benytte det og foretrak de opdelte toiletter. En ranglet skikkelse stod ved enden af rummet, de hvide klinker og det små flakkende lys, gjorde toilettet til en scene klippet ud fra en klassisk drama film. Han gik målrettet hen til den mørkhåret før "Har du pengene?" spurgte fyren og så op, gik direkte til sagen. Stefan sank nervøst og trak et par hundrede op ad lommen "Ja .. Ja selvfølgeligt" sagde han og så på fyren, der havde trukket et par røde piller op ad lommen. Han holdte dem oppe, med en hånd rakt frem mod ham, parat til at få pengende. Stefan lagde pengende i hans hånd og så på ham "Jeg har ikke mere, men jeg håbede at .." fyren afbrød ham "Er du dum mand, alle pengende ell .." denne gang var det fyren der ikke nåede afslutte, før Stefan knaldede en knyttet højre hånd lige over kindebenet på fyren, så han væltede tilbage i klinkerne. Han tog den lille pose og så på fyrne, der tydeligvist var væk. Stefan var nogen gange stærkere end han troede, han så på sin hånd og sank "For helved" mumlede han så og mærkede hvordan hans eget hjerte bankede afsted, mistede han kontrolen, bare for .. nogen.. stoffer.

Kean færdiggjorde sin drink, og skar en grimasse. Han var ikke fuld, ikke tilnærmelsesvis, men han vidste også godt han ikke skulle have mere, for så ville det bare ende... hvor det ikke skulle ende, det havde han gjort en gang før. Han lod glasset stå på bordet, og lagde pengene ved siden af. Noget fangede hans opmærksomhed... noget rastløst, noget der ikke hørte til. Endnu et menneske.. Han betragtede ham indgående nogen sekunder, før han sænkede blikket. Ikke at han slap ham komplet af syne, han var bare nød til at analysere billedet, det lå ikke på rygradden endnu. Drengen virkede rastløs.. søgende... nervøs. Han hævede hovedet igen, og fulgte ham med øjnene da han forsvandt ud på toilettet. Stoffer?
Han så sig omkring, det var ikke stedet tl stoffer... men det var stedet til noget andet, og det var ulovligt. Han rettede sig op og gik hen mod toilettet. Hvis der foregik noget der ikke burde foregå.. Han stoppede inden han nåede døren. Han stod med hånden hvilende mod træet et par sekunder, før han så skubbede den op. Han gik ud, og nåede at få slaget med. Han hævede et øjenbryn, og blev stående... Han kunne ikke se meget mere end drengens ryg, og manden der lå på gulvet... egentlig burde han lade mennesket slippe og forhøre den anden. Hvis han lå inde med blod skulle det tages til et højere sted og stoppes. Han vendte sig mod den nærmeste vask, og tændte for vandet, og vaskede kort sit ansigt og pjaskede noget vand op i hovedet mens han overvejede hvad han skulle gøre med den ene og den anden "er du færdig med ham der?" mumlede han, og slukkede for vandet og vendte sig mod drengen igen og så på ham, mens han rakte ud efter noget papir og tørrede sine hænder.

Stefan vendte sig hurtigt op da han hørte vandet der løb i vandhanen, han stirrede kort, forskrækket og usikker på hvad han kort skulle sige og gøre. Han knugede hånden om posen med pillerne "Hvad rager det dig?" spurgte han så, det var tydeligt at han var en smule frustreret og ikke helt vidste hvad han skulle svare. Det havde jo ikke været meningen at han ville slå fyren, han var .. stoppet med sådan noget, troede han i hvert fald. Han kørte nervøst hånden igennem sit hår og bed tænderne sammen. Det gik først op for ham efter lidt tid, at det var underligt at fyren havde spurgt og .. var så rolig "Hvem er du?" spurgte han så og mærkede lidt på sig selv med den hånd han ikke havde posen i. Han mærkede pistolen ved brystet i sin jakke, han lod den forblive der. Men han skulle sikre sig at han havde den, så han var klar til at skyde, i tilfældet af fyren var en .. eller anden syg vampyr. Han havde et .. par dårlige oplevelser med Vampyrer, det ville han gerne indrømme. Han kørte hånden ned over sin hals, hans fingre gled ned over den flotte tattoverede rose. Han ville ikke ende i ballade, men .. det var nok ikke til at undgå. Hab var jo gået direkte ind i balladen da han var gået ind på det toilet. Det øsede jo af galskab, men blodet .. følelsen, hans krop skreg efter det, det var som om at hans krop og hjerne blev opdelt og havde hver deres liv og tanker!

Kean lod hovedet glide lidt på skrå, og lagde sine arme over kors mens han betragtede ham. Agressiv.. eller i hvertfald frustreret... følte sig sikkert trængt op i en krog. Han så lidt på posen i hans hånd, og rynkede sine øjenbryn til en betænksom mine. Han valgte at ignorere det første han sagde, der var ingen grund til at skulle skændes med ham, det var for tåbeligt. Han fulgte enhver bevægelse med øjnene.. der var så mange tydelige tegn, så nervøs.. "rolig.." sagde han så, og valgte den mere menneskelige side, og viste ham sine håndflader og kort sine tænder "no guns.." mumlede han bare og sænkede sine hænder igen. "menneskesøn hvis det har en mere beroligende inflydelse på dig.." svarede han så, og tog et skridt henimod drengen, mens han fortsat fulgte ham opmærksomt. Han så kort på posen igen, og derefter på manden. Han sukkede og så på posen igen, han kunne næsten ikke holde mund, det gnavede i ham for at få lov til at komme ud "er det ikke dumt at fucke sit liv op nu?" sagde han så, og tog endnu et skridt hen imod ham, og nikkede mod posen. "Det er ikke dig jeg er ude efter, det er heller ikke blodet du har" sagde han så, han måtte få ham til at falde lidt ned, inden han kom for tæt på, for han var jo ikke komplet dum, hvis fyren følte sig trængt op i et hjørne var det mest naturlige at angribe, sådan havde alle dyr det, det gjaldt også mennesker. Han havde dog ikke meget lyst til at se ham forsvinde ud fra toilettet med pillerne, både fordi han vidste at det var ligeså slemt som stoffer så det ville ødelægge hans liv, hvis det ikke allerede var ødelagt... "Det er altså aldrig forsent" sagde han så, så blidt som muligt, og nikkede mod pillerne igen. Han så på manden bag ham, og håbede han ville forblive besvimet til han fik gjort noget ved fyren med pillerne.

Stefan kunne mærke hvordan han blev en smule vred indevendigt af det fyren foran ham sagde, men lo så, hånligt af det han sagde .. men også dels over sig selv "Tror du jeg vil det her? .. Jeg har taget stoffer før .. men det her .. det her er ikke stoffer .. " sagde han så og sukkedde "Det er langt være" afsluttede han så og så ned på posen i sin hånd. Han havde bare lyst til at sluge pillerne og .. forsvinde fra det hele .. eller ønske at han var sammen med Alias, så han glemte at gøre dumme ting, men samtidigt, det ville være det værste hvis Alias var her nu, så ham gøre noget så langt ude som dette. Selvom det havde været Aliases skyld han var blevet afhængi af lortet, Aliases blod. Han mærkede hvordan hans hænder svagt rystede og hvordan det knugede sig sammen indenvendigt da han kom til at tænke på blodet "Lad være med at snakke til mig som var jeg retarderet!" Sagde han så og det var tydeligt at høre han var vred. Han kendte godt til den der anstrengte blidhed, Alias brugte den også nogen gange, men det var for at han ikke skulle såre ham .. det vidste han godt, men han vidste ikke hvorfor fyren prøvede, hvad han prøvede på eller .. hvem han var? Hvorfor han overhovedet bekymrede sig eller hvad han nu gjorde. Han gik selv tættere på fyren nu, han stillede sig helt tæt på ham og så ham i øjnene "Hvem er du? .. Hvorfor blander du dig?" hviskede han så og knugede hånden tæt på posen med pillerne. Han så søgende ind i hans øjne, hans egne øjne udviste blandede følelser, det var næsten helt forvirrende og finde ud af at skille de mange ting der foregik bag de øjne.

Kean så på ham, og stoppede op og lyttede til det småfrustrerede tonefald han fik serveret. Jesus altså, hvorfor var der ikke nogen der havde givet ham et kursus i misbrugere? Han så kort på pilleposen, han vidste godt det var slemt, men han var ikke selv afhængig så han kunne ikke afsløre nogen opskrift på hvordan han skulle blive bedre, og hvordan han skulle skrotte lortet. "Jeg ved godt hvad det er" sagde han kort. Han måtte knytte sin ene hånd, nævenyttige lille... Han stoppede sig selv, og fik tilkæmpet sig en smule ro "undskyld" sagde han så "det var ikke meningen" sagde han så, i et så fladt tonefald han nu kunne fremtrylle. Han blev stående da fyren pludselig gik hen til ham, og var lidt... hvorfor kunne den ikke opføre sig som andre mennesker det var lidt nemmere? Flokdyr plejede at opføre sig ens... han kunne godt mærke at han havde omgivet sig med væsner for længe.. Han skævede til manden bag ham, og så derefter på fyrens ansigt. Han fik øjenkontakt med ham, men det generede ham ikke rigtigt. Han overvejede muligheden.. kendte mennesket til væsner, så kendte han vel også til dem der udryddede dem. "Kean... dusørjæger" svarede han så, og tog et skridt udenom ham og hen til fyren der lå på gulvet, og satte sig på hug og tjekkede om han trak vejret "Jeg blander mig fordi det er mit arbejde" svarede han så. Det var ærlig snak og nu vidste han det også.. "hvem er du måske selv?" sagde han så, og tjekkede om fyren havde mere af stadset på sig.. det havde han. Han sukkede, og vendte opmærksomheden tilbage til fyren... Forstod han slet ikke at han gjorde det for hans skyld? For hans forældres eller søskendes... ja hans races skyld? Han tog en dyb indånding, og fangede hans blik med sit eget, og ventede på hans svar, hvem var han... han vidste jo godt hvad han bestilte der.

Stefan lyttede til det han sagde og sank, fulgte hans bevægelser med øjnene, han skulle lige til at svare på hvem han var, indtil det slog ham, Dusørjæger! Jamen så slog han jo vampyrer ihjel og .. For helved "Hold dig væk fra mig!" sagde han så pludseligt og gik et par skridt væk. Han skulle ikke i kontakt med nogen der slog nogen ihjel, han ville ikke ende med at få Alias slået ihjel eller sådan noget. Han mærkede hvordan hans hjerte satte op i fart og han nærmest blev vred, sur på ham over at han var det, men vreden var nok mest over ham selv, at han havde rodet sig selv ud i det " .. Smut! Jeg vil ikke snakke med nogen som dig .. " sagde han pludseligt en smule panisk. Han mærkede hvordan han fik nærmest ondt i maven, åh hvorfor kom han også altid i kontakt med de forkerte personer, en dusørjæger, hvad fanden var det for noget, men selvfølgeligt, alting havde modstandere, så selvfølgeligt havde vampyrerende også nogen der var imod dem. Han åbnede den lille pose og hældede en af de små røde piller ud i håndfladen på sig selv. Han kunne ikke vente længere, han ville ikke tænke på det mere lige nu. Han blev dog alligevel i tvivl, han ødelagde sit liv, men hvad gjorde det, en til eller fra? Han var jo allerede inde i det nu? Han tog hånden længere mod sin mund, men han tøvede, holdte pillen ved sin mund.

Kean rejste sig fra den bevidstløse mand på gulvet og vendte sig mod Stefan. Hvorfor var han så panisk? "Rolig, jeg kan altså godt kende forskel på væsner og mennesker" mumlede han en smule fornærmet. Han betragtede hvordan udviklingen gik fra at være mildt skræmt, til at være panisk. Han havde virkelg lyst til at opgive, han var vel for fanden ikke hans problem?! Han tog en dyb indånding, og rakte hånden frem mod døren "døren er lige der... du kan frit gå, jeg tager ikke dine piller..." sagde han og betragtede hvordan han langsomt men sikkert fik fat i en af pillerne. Han bed tænderne sammen for fanden da også "tænk en ekstra gang over den der.." sagde han, og så på hans blege hånd med pillen i... Han ville gerne sige til ham hvad han skulle gøre og hvad han ikke skulle gøre, men det var lidt som at skyde sig selv i foden.. det ville aldrig være en god ide. Han lagde pillerne væk i sin jakke, og tjekkede om han havde sin pistol.. ikke fordi han skulle bruge den, han slog sikringen til og lod den sidde i holderen på sin ryg. Han skævede kort til manden på gulvet... havde han drukket eller havde knægten slået næsebenet op i hjernen på ham eller hva skete der? Han tænkte lidt over det, det var måske også det bedste, så forstyrrede han ikke. Han blev stående.. og så lidt på ham, og tog et skridt hen imod ham "du vil komme til at miste alt på det der" sagde han så, og håbede det idet mindste trængte igennem... bare at få ham til t tænke sig om en ekstra gang, hvad havde han selv at miste?

Stefan kiggede dog hurtigt hen på den .. før bevidstløse fyre der pludseligt var begyndt at tale "Det er ikke vampyr piller .. det er bare røde ectasy piller .. " sagde han lidt døssigt, det var tydeligt at han var høj på et eller andet. Stefan kastede hurtigt piller fra sig da han hørte at ikke nok med Stefan havde snydt ham, han havde også snydt Stefan. Han mærkede en ulmene vrede, han kunne havde været død, fucking død! Man ved aldrig hvad der gemmer sig i Ectasy piller! Han sprang hurtigt hen på fyren der var ved at rejse sig. Han fik ham tumlet ned i klinke gulvet igen og hans hænder var hurtigt om hans hals og blev langsomt strammere, fyren sprællede og prøvede at hive Stefans hænder væk fra hans hals "Er du syg i hovedet! Du kan dræbe folk ved det!" sagde han vredt og ruskede lidt i fyren. Stefan havde svært ved at styre sig, når hans krop teede sig som han gjorde, fordi han fik de satans abstinenser og blev helt aggrasiv når han ikke fik det blod, det var næsten værre end da han stoppede med stofferne for to år siden. Det var næsten som om at han mistede kontrollen over sine handlinger på et split sekund, det kunne være blot en bemærkning der gjorde ham tosset også gjorde han dumme ting. Det havde dog ikke være slemt de andre gang, der havde han blot kastet med et eller andet.

Kean så lidt undrende på manden ved siden af sig der var begyndt at tale, småsnøvlende det var nok den knyttede næve der havde formået det, ecstacy? Det kunne være endt galt hvis han havde spist en håndfuld.. det var jo ikke samme virkning, og der var ikke farlige kemikalier i vampyrblodet.. . Han trådte et skridt tilbage da fyren pludselig fik et raseri anfald og sprang på manden på gulvet. Han greb hurtigt fat i fyren, han vidste godt han havde abstinenser, og selvfølgelig var han gal.. hvem ville ikke være det? Han slæbte ham op og stå og væk fra fyren på gulvet "så stopper du! Du vil ikke have et mord på samvittigheden!" sagde han hårdt, og håbede det sev ind. Han vendte sig mod manden på gulvet, mens han fortsat forsøgte at holde fast i fyren, og hev kort ud i sin jakke og blottede pistolen der gemte sig inde på hans side "skrid!" sagde han kort for hovedet. Han holdt fast i ham og ventede på at han faldt lidt ned "rolig!" sagde han, og overvejede om det nærmere var et problem for politiet end for ham at tackle, men ligenu kunne han gøre bedst ved at holde mennesket fra at slå dealeren ihjel. "Slap nu af!" bad han, og forsøgte at gennemsøge sin hjerne efter peptalks eller hvad man nu kaldte sådan nogle snakke man tog med misbrugere.

Han vidste godt det ikke var helt optimalt for ham.. langt under hans standart.. ville han virkelig det her? Var det ikke bedst at.. tage hjem, og så bare vente der? Stefan kunne sagtens selv komme hjem! Det var han sikker på.. men.. Nu var han jo ikke hjemme.. han var inde på den der club, han kunne lugte ham.. det var tydeligt.. og hvorfor ikke.. bare lige tag et kig? Det kunne sagtens være han havde rodet sig ud i porblemer.. men burde Alias blande sig i det? Blev han ikke lidt for omklamerende? Hvis han ikke lod Stefan leve sit eget liv.. han burde ikke blande sig, det vidste han godt.. men ja.. han ville bare lige hurtig tjekke om Stefan.. var okay.. måske lige sprøge ham om hvornår han kom hjem.. og så smutte igen, så han kunne få lov at.. ja hvad han nu end havde gang i derinde.. hvorfor var han overhovede på en club? Måske var han bare i byen med nogen venner.. og det skulle han da selvfølelige også have lov til, Alias skulle ikke komme og.. ødelægge alting nu.. men et hurtigt kig? Det kunne da vel ikke skade.. det vidste bare han bekymerede sig for Stefan.. han ville bare lige se ham.. se hans ansigt, så skulle han nok gå igen..
Han gik forbi dørmændene og kom ind i mængden af folk fra stedet, han så sig om efter hans menneske, men han var svær at finde i mængden, han gik lidt rundt.. der gik flere minutter.. men Stefan var der ikke? Men han havde da været helt sikker! Han kunne lugte ham, han var der altså et sted? Måske var han gået oven på? Men hvad skulle han der.. det var til folk.. og engangs knald.. og der var Stefan ikke.. det ville han ikke gøre, det var han sikker på! Han gik op i baren og stod lidt og så lidt forvirret rundt, han kunne ikke bare have overset ham vel? Nej. Han så op da en bartender spurgte ham hvad han skulle have, men han rystede bare på hovedet, han skulle slet ikke være her, han skulle hjem. Så fik han øje på døren til toilettet.. burde han.. eller burde han ikke? Han gik langsomt der hen og stod tøvende ved døren.. det kunne ikke skade vel? Stefan ville ikke blive sur.. vel? Nej det troede han ikke.. så han åbnede forsigtigt døren op.. Stefan.. Han spilede øjnene lidt op da han fik øje på ham.. og.. og.. Kean? Han kiggede fra person til person og sukkede så dybt, han vendte blikket mod Stefan og kiggede indgående på ham.. han så ikke ud til at have det særlig godt.. var han syg? Åh gud nej.. det havde helt sikkert ikke været en god ide at gå derind.. men nu kunne han ligesom ikke bare gå igen.. ikke uden at forklare i hvert fald. Så han ldo døren glide i bag sig og lænte sig roligt op af døren, imens han kiggede fra den ene til den anden, men forbelv atter tavs.

Stefan skulle lige til at slå ud efter jægeren i det han hørte døren gå op og han vendte hovedet mod døren .. Han blev helt stum da han så det var Alias .. hvad lavede han her, så han syner? Var det Alias? Han var der, det var han. Han sank og vidste ikke hvad han skulle sige. Alias vidste ikke .. at han var i det åndsvage misbrug .. eller han havde ikke sagt det i hvert fald "A-Alias .." fik han så omsider fremstammet og så hurtigt fra Alias og hen på Kean. Han vred sig ud af Keans greb og gik et par skridt væk. Nu følte han sig for alvor trængt op i en krog, han vidste at Alias ikke ville synes om det og det var værre at blive opdaget af ham .. end af en fremmed dusørjæger. Dusørjæger, Fuck, nej! Han tog sig til hovedet, lod sine hænder glide op i sit mørke brune hår, han havde bare ikke at røre ved ham, han skulle holde sig væk, men han kunne ikke få orderne ud, han havde lyst til at råbe det, råbe af dem begge to, hvorfor Alias var her, han skulle ikke være her, ikke når der var en dusørjæger eller når Stefan .. gjorde dumme ting. Han mærkede hvordan det hele brændte sammen inden i ham, det hele kunne være lige meget nu, han kunne ikke spole tiden tilbage, han vidste ikke hvordan han skulle gøre noget som helst godt igen. Han kunne ikke tænke klart eller finde en løsning i sit hoved. Han lod sine hænder glide ned over sit ansigt og skjulede de brune frustrerede øjne.

Kean slap ham da han gjorde sig fri, og så kort hen på døren.. han stivnede dog da han fik øje på personen ved døren. Han hørte noget gennem støjen i sit hoved, og så på fyren han havde haft fat i. Kendte han..? Han så hurtigt på Alias igen. Han sagde ikke noget, det kunne kun være dumt. Han så på fyren igen, han så om end endnu mere frustreret ud end før. Han tog en dyb indånding, langsomt... usikkert... han kunne jo ikke bare tage livet af Alias, han kunne jo have slået ham ihjel men det havde han ikke gjort. Så kunne man ikke bare slå vedkomne ihjel! Han forbandede sig selv en smule for at have knyttet sig til et væsen. Han skævede til Alias, hvor kendte...mennesket ham fra? Var det fra ham han havde fået blod? Så var han nød til at... han kunne kke bare stå til mens han gjorde et menneske afhængigt af blod. "Er det dig der har givet ham blod?" sagde han tørt og så på Alias. Han forsøgte at holde øje med mennesket ud af øjenkrogen, han var jo åbenlyst temmelig utilregnelig i den situation de stod i nu, samtidig med at han var så frustreret. Han var parat til at tage pistolen, det eneste der stadig holdt ham fra det var ham, og svaret, han var nød til at opklare om det var hans skyld mennesket var afhængigt.

Alias stod bare lidt, så fra den ene til den anden, og skævede lidt til Stefan da han nævnte hans navn, og så over på Kean.. fedt.. afsløret. Han nikkede forsigtigt til Stefan, han så virkelig syg ud.. hvad var der galt med ham? han betragtede ham gå væk og gemme sig i sine hænder.. han havde sådan lyst til at gå hen til ham.. og bare.. ligge armene om ham og.. men nej.. det kunne han ikke, ikke foran Kean, det måtte vente til sener. Han så lidt på Kean da han spurgte om han havde.. vent hvad? Blod? Hvad snakkede han om? "Blod..?" spurgte han og hævede øjnbrynet og kiggede hen på Stefan.. havde han drukket blod? Seriøst.. åh forfanden.. så var det derfor han var så bleg. "Hvad mener du?" spurgte han så Kean.. han vidste godt det var hans egen skyld.. men åh forfande altså.. Stefan kunne få skæld ud når han fik ham hjem. Han så lidt op og ned af Kean, han kunne godt se hvad han var i gang med.. han kunne lige vove på at trække den pistol.. han var bare så skide irreterende.. ih! Han lænte hovede lidt tilbage og himlede med øjnene, "Du kan godt droppe det der.." sagde han og hentydte til hans hånd.. om pistolen, han sendte ham et hårdt blik og kiggede så over på Stefan.. åh den søde lille dreng altså.. bare han kunne.. gid han kunne.. gøre noget! Han måtte gøre noget! Det måtte han altså.. Stefan.. Men han rørte sig ikke, han blev bare ved døren, lænet op af den.. han ville ikke give Kean en grund til at tække pistolen.. hvilket han sikkert fik hvis Alias gik hen og lagde armene om Stefan lige nu.. Åh han kunne bare prøve kunne han! Kom an.

Stefan fjernede hænderne fra ansigtet og så på Alias og derefter Kean, han så lidt ned ad Kean og så hans hånd inden under jakkken. Han holdte kort vejret, han kunne lige vove på at skyde Alias! "Du kan lige vove på at skyde ham!" sagde han så og knugede hænderne hård. Hvis han trak pistolen, trak han også sin egen, det var helt sikkert. Han havde aller mest lyst til at gå hen og kramme Alias, føle sig tryg, den tryghed han ikke havde haft hele aftnen. Men samtidigt, han havde det dårligt, havde dårlig samvittighed, det havde jo dels været Aliases skyld, men også hans egen og han vidste bare at Alias var sur på ham, hvad hvis han aldrig ville se Stefan igen og han for Alvor forlod ham, selv hvis han tiggede og bad ham? Han skubbede hurtigt tanken væk han endte bare med at tude. Han så vredt på Kean, han skulle personligt selv dræbe Kean hvis han dræbte Alias. Hvis nogen fortjente at dø, var det nok mest Stefan, det var ham der var idioten her. Han skævede kort til fyren der lå og var døset hen i sit misbrug, hans hals havde fået lidt mærker efter Stefans hårde greb og han havde fået sig et blåt øje. Godt nok var Stefan en kujon, men slå det kunne han nu alligevel godt.

Kean sukkede irriteret, mennesket gik på hans nerver som var det en gangbro, og en smal tænkerynke var begyndt at forme sig over hans ene øjenbryn. "Jeg mener er det din skyld at han er afhængig?" spurgte han og nikkede mod Stefan, men fortrød så "Nej, glem det.." sagde han så "jeg vil ikke engang vide det" mumlede han. Det satte ham i en kneben situation, det han mindst have lyst til var at skyde Alias, og se ham blive til sort aske. Han vendte kort sin opmærksomhed mod det frustrerede menneske, og himlede med øjnene "for himlens skyld, så havde jeg allerede gjort det!" sagde han og trak pistolen og lagde den ned foran sig, og så kort over på Alias da han gjorde det "så nu er du bange for mig?" spurgte han åbenlyst provokerende, men med et humoristisk glimt i øjet.. han var åbenbart bange for ham når han havde en pistol på sig. Han fik dog et mildt udtryk i øjnene igen lidt efter, han var nød til at styre sit temperament en smule, det nyttede ikke noget at han gik op i en spids, så ville han bare ende ligesom Stefan, frustreret og trængt op i en krog. Han vendte langsomt opmærksomheden mod Alias igen "gå" sagde han så, og skubbede sin colt væk med foden, så den røg et par meter væk. Han vidste godt at det var straffegrundlag, at lade en slippe.. han ville ikke engang have svaret på om han havde ansvaret for at have gjort mennesket afhængigt "og tag ham med.." sagde han så, og nikkede mod Stefan, og så kort på manden på gulvet "jeg skal nok aflevere ham der til politiet.." sagde han så, og så kort på Stefan, før han så ned i klinkerne, og afventede at de forlod rummet så han kunne få slæbt... det der var tilbage af dealeren ud derfra.

Alias kiggede lidt på Stefan og vendte så sin opmærksomhed mod Kean, han var sådan set det vigtigste ligenu.. han ville helst ikke såre nogen af dem.. men hvad hvis.. hvad hvis Stefan allerede vidste at han.. og Kean.. åh gud.. det måtte han ikke vide, det måtte han bare ikke vide.. Alias smilte og lod et kort grin slippe over sine læber. "Det ved jeg ikke rigtig.. er det?" sagde han så og kiggede over på Stefan, han var ikke helt stikker, han vidste jo ikke hvad Stefan gik og lavede.. med andre.. vampyere? Nå.. den måtte de nok tag når de kom hjem. Han rettede blikket mod Kean igen, og grinte igen af ham, imens han fulgte pistolen der blev lagt på gulvet.. godt så.. nej selvfølelige ville Kean ikke have gjordt det.. så havde han allerede gjordt det den gang, det vidste han jo godt.. men det vidste Stefan jo ikke.. han måtte skåne ham, først og fremmest. "Bange?" sagde han og smilte slesk, "Det troede jeg vi havde fået på plads.. som sagt før.. død bange" grinte han bare og smilte frækt til Kean.. åbenlyst, det var lige meget nu.. alt var lige meget.. åh forfanden da. Alais hævede øjnbyrnene og lagde hovedet lidt på skrå, da han sagde han skulle gå og tage Stefan med. "Så nu han mit ansvar?" spurgte han og hentydte til Stefan, og rystede så lidt på hovedet. "Sååh Kean.. lad nu være med at være så sur.." grinte han stille og smilte lidt inden han rettede sin opmærksomhed med Stefan, og gik roligt hen til ham og tog fat i hans arm og trak ham med hen mod døren. "Du kommer med mig" sagde han strengt til Stefan, og kiggede så op på Kean. "Du skulle skamme dig.. sådan at lade mig trække afsted med et menneske?" grinte han og trak Stefan ind til sig og bøjede sig over ham, han lagde sine tænder kort med hans hals men trak sig så væk igen. "Men jaja.. med din tilldelse.. så.." Grinte han, som en hentydning til han nok havde tænkt sig at slå Stefan ihjel.. som han selvføelige aldrig kunne finde på.. men det behøvede Kean jo ikke vide.. aj han var nok lidt for provokerende.. men han drillede jo bare.

Stefan så på dem, lyttede til deres ord, men mest Alias, han var så underligt. Kendte de hinanden? Hvor kendte de hinanden fra, han så på hans smil, hans blik. Han var tavs og hans krop var ikke længere anspændt og fuld af kaos. Det her var forkert, der var noget forkert ved det, det Alias sagde til Jægeren, det smil han gav ham. Han bed tænderne sammen og frustrationen var forsvundet fra hans øjne, de virkede mere tomme nu, tænksomme. Han lod sig blive taget fat i og slæbt mod udgangen, hvad havde han gang i og hvad var det for noget skuespil Alias spillede. Han havde lyst til at vride sig fri fra Aliases greb, men han måtte vente. Han måtte vente med at spørge ham til han var alene med ham, han gad ikke have Kean til at blande sig. Han måtte bare lade Alias gøre det han nu havde gang i. Han hadet at de begge lige nu nærmest behandlede ham som var han et umugeligt barn der skulle hjem fra vuggestue. Han var ikke helt dum, der var noget mistænkeligt ved de de havde gang i .. det Alias havde gang i. Men hvad havde han også troet, selvfølgeligt .. selvfølgeligt var Stefan ikke alene med ham. Alias var alt for .. attraktiv til at han havde nok i kun Stefan.

Kean fulgte kort Stefan med øjnene, han så helt forvirret ud... det var der nok heller ikke noget at sige til. Han satte sig ned på hug, for at undersøge mulighederne ved at komme ud, han var nok nød til at ringe til politiet. "Jeg ville bare slå det helt fast.. at du var bange" sagde han. Han kunne ikke lade være, det lå bare i luften, det skulle ud. Han fik hevet manden op og sidde mod klinkerne. "Ja, det var han sikkert nok i forvejen" sagde han og trak på skuldrene... nu måtte han gerne snart gå, så han kunne få lov at arbejde, han udgjorde en enorm opmærksomhedskrævende faktor i lokalet. Han så kort over på ham da han kaldte ham sur, og trak den anden pistol han havde. Den var dog ikke ladt med træ, kun med bly. Han smilede lidt "hvem er sur?" sagde han så, og løftede hånden og trykkede på aftrækkeren. Kuglen landede i dørkarmen ved Alias hoved "Næste gang rammer jeg ikke ved siden af, gå så" sagde han. Det kunne godt være han bare drillede ham, men det sved som salt i sår når han snakkede sådan om mennesket ved hans side.. han havde jo viet sit liv til at beskytte mennesker, men i sådanne situationer kom han i tvivl.. et menneske der ikke ville lade et væsen dø, og et væsen der havde betydning for ham selv... i mild grad...Han havde regnet med aldrig at se ham igen, og så stødte han ind i både ham og... mennesket... der åbenlyst også havde en relation til Alias ellers ville han jo ikke beskytte ham på den måde. Han rankede op i manden så han kom nogenlunde på benene, selvom det mest var Keans ben, og fik slæbt ham ud af branddøren.

Alias kiggede på Kean over Stefans skuldere, men skubbede så stefan lidt til sidne så han kunne se Kean ordenligt, han holdte dog stadig fast i Stefan, han ville ikke have han gjorde noget dumt. Han kiggede kort på ham.. han var så stille, det lignede slet ikke Stefan.. men ja.. han så sgu også helt færdig ud, så bleg.. han var syg.. og afhæning.. åh den stakkel.. hvad havde han dog gjordt ved ham, han blev bare ved med at udsætte ham for alt muligt lort.. lige når man troede det stoppede så kom der bare noget nyt. "Selvfølelige.. " mumlede han bare irreteret og holdte en træng til at række tunge af ham inde.. det her var en grad mere alvorligt end hvad Alias havde lyst til det skulle være. Alias hvæste irreteret af Kean, "Åh.. og du skulle snakke.." brummede han vredt, og kørte øjnene ned på hans bryst.. inde bag trøjen.. Alias tegn! Og det burde han godt vide hvad betød.. Kean tilhørte ham! Åh ha.. han skulle.. han skulle nok få skulle han! En dag.. når Stefan ikke lige var der.. han skulle ikke se sådan noget. Han fik dog et letter chok da Kean skød mod ham, og kneb øjnene sammen da han sagde sætningen.. Åh... han slap Stefan og trådte frem mod Kean, "Du kan bare lige prøve på det.." sagde han vredt og lagde hovedet lidt på skrå, "Synd og skam at have et liv på samvittigheden hva.. " sagde han udfordrende og fulgte Kean med øjenen, han råbte højt.. så mange frustationer.. da Kean skred fra dem, han vendte sig kort om og så på Stefan, "Jeg slår ham ihjel" brummede han surt og gik hen til brand udgangen og forsvandt ud af den. Han fik øje på Kean slæbene med ham der kom han sgu ikke langt, han gik hen og tog fat om mandens håndled og hev ham af Kean så de bare stod.. dem to over for hianden. "Hvad fanden har du gang i? Hvad er der galt med dig?!" spurgte han hårdt.. han følt sig faktisk lidt.. såret.. han var bleven total afvist af både Stefan og Kean i aften.. Det var.. et hårdt slag lige i hjertet.

Det gav et sæt i Stefan da lyden af et skudt der blev affyret lød, han forblev tavs, han vidste ikke hvad han skulle sige, det hele var klart, som solens stråler, Alias lavede faktisk noget med nogen andre, var det en straf? Straffede han ham eller var Stefan bare endnu et af hans sølle ofre .. kæledyr. Han mærkede hvordan vreden og følelsen af svigt overtog hans sølle krop, hvordan det flød rundt i ham og dannede sig kaos. Han så efter Alias da han forsvandt ud af branddøren, ud efter Kean .. fucking Kean. Han bed tænderne hård sammen og trak sin pistol. Han tøvede ikke et sekundt før han var ude af branddøren og henne ved dem. Hans blege hånd holdte et fast greb om pistolens kolde metal, hans fingre var tæt ved aftrækkeren og pistolen sigtede mod Aliases baghoved, mod hans ravnesorte hår, han ville kunne mærke det kolde metal ved baghovedet. Han var blevet helt anspændt og han stirrede blot på Aliases baghoved "Jeg vidste det .. Jeg fucking vidste det!" han hviskede det første, men det sidste blev nærmest spyttet ud af hans mund. Han viede ikke Kean et eneste blik, han ville ikke se på ham, se på det der havde fået Alias til at være .. være .. sammen med en anden. Han havde bare lyst til at trykke på aftrækkeren, gøre en ende på Aliases evige liv, komme af med det der havde forsaget alt den smerte.. men så alligevel .. han ville også miste det der havde givet ham så meget glæde. Der var et svagt glimt af tøven i hans øjne, kunne han? Skulle han? Ville han?

Kean satte manden fra sig på jorden og vendte sig mod Alias. "Jeg prøver at arbejde" sagde han så, og så lidt på ham. Han havde ikke lyst til at råbe af ham, det var der slet ingen grund til.. selvom Alias var pænt vred, så han kunne faktisk godt miste besindelsen.. "Der er ikke noget galt med mig, det er dig der gør det besværligt, jeg regnede ikke med at se dig her" sagde han frustreret og så på ham "er du klar over hvilket dilemma det her sætter mig i? Jeg ser bort fra så mange re..." han blev afbrudt da Stefan kom ud med sin pistol højt hævet, og stoppede bag Alias. Han greb instinktivt sin egen.. og fornemmede at han havde glemt sin colt, med træpatronerne inde på toilettet på natklubben.. dumt, men nu var det jo heller ikke Alias han skulle skyde efter. Han skjulte den mens Stefan nærmest spyttede de vrede ord ud. Han trådte lidt til siden så Alias ikke stod i vejen.. egentlig... vedkom deres interne affærer, men han kunn eikke lade Stefan skyde Alias, men han kunne samtidig heller ikke skyde Stefan. Han vurederede hvad han kunne gøre, og så kort på Stefans ansigtsudtryk.. han forstod hans frustration, han havde oplevet den på en anden måde, men han havde oplevet den...Han hævede pistolen, alt gik så hurtigt at han ikke rigtig ænsede det, samtidig med at det virkede som om alt gik langsomt. Han trykkede på aftrækkeren, og håbede at hans skydetræning havde givet ham en smule fordele. Kuglen ramte Stefans pistol på siden, ikke helt som han ville have den skulle ramme, men han håbede det slog metallet skævt så den ikke virkede. Han var dog ikke sikker på om det ville gå ud over Stefans hånd, brækkede fingre, eller forstuvet håndled, medmindre han smed den fra sig inden, det havde han ikke undersøgt. Han håbede bare at de alle sammen slap nogenlunde fra det.

Alias bed tænderne hårdt sammen, han prøvede at styre sin vrede lidt.. men det virkede bare ikke helt.. hvorfor var det overhovedet han havde blandet sig til at starte med? Det havde været meget nemmer hvis han ikke havde været indblandet. Han sukkede irreteret og himlede med øjnene, "Du kan lige så godt droppe det der.. der er ikke noget tilbage at rede.." mumlede han og kiggede lidt på junkien som Kean åbenbart havde tænkt sig at bære rundt på. Han skulle lige til at råbe af Kean igen.. men han blev simpelhen nød til at styre sin vrede, det var ikke meningen at de skulle gå ud over Kean.. han havde jo intet med det at gøre. "Jeg.. " prøvede Alias forvirret, men Keans ord lammede ham ligesom lidt.. han regnede ikke med at se ham her? Nej han regnede sku heller ikke med at se Kean her.. men hvor fanden regnede han så med at se ham henne? Nok ingen steder.. nogen sinde.. det var nok også det bedste. "Ja! Jeg vill jo.." mumlede han men blev stoppet af det kolde metal der var bleven lagt mod hans bag hovedet, han hævede øjnbrynene lidt, da han hørte Stefans stemme.. hvad fanden? Han så lidt på Kean og smilte så let til ham, som.. betdø det ingen ting. Han sukkede langsomt, "Stefan.." hviskede han roligt.. kunne han tale ham fra det? Nej vel.. men nu var det heller ikke lige fordi han havde den største lyst til at blive skudt i baghovedet.. det var sikkert pænt smertefuldt. Men så gik alt meget hurtigt.. han vendte sig om i det skudet ramte pistoln, han så op og stirrede på Kean, med et brændene blik.. "Du dræber ham.. og jeg slår dig personligt selv ihjel.." brummede Alias surt han så kort på Stefan for lige og se om han nu også var okay.. han var jo bare.. Stefan, så vendte han sig om og gik langsomt hen til Kean. "Undskyld.." hviskede han lavt så Stefan ikke kunne høre ham, han smilte beklagende og lænte sig hurtigt over Kean så han lige kunne hviske noget til ham. "Vi tager den sener okay.. lige nu bliver jeg nød til at.. ja.. men bare rolig, jeg bæren ikke af" sagde han hurtigti og vendte sig så om mod Stefan igen, et kort sekundt og han stod foran ham. "Du.." hviskede han stille og nu var vreden fremme i hans øjne igen, han samlede pistolen op og stak den i hånden på Stefan, den hånd han ikke havde brækket.. eller sådan noget. Så placerede han den anden ende ved hjertet. "Hvis du vil gøre det, så gør det orndeligt.." sagde han og kiggede så Stefan tavst ind i øjnene.

Det gav et sæt i Stefan da kuglen ramte pistolen og brækede hans fingre om og røg ud af hånden på ham og landte på det hårde asfalt. Hans hjerte satte op i fart og adranalinen begyndte at pumpe endnu hurtigere rundt i kroppen på ham, han havde kort troet at han var blevet skudt. Han tog sig først nu til hånden og bed tænderne hård sammen ved smerten af berørelsen. Tre af hans fingre virkede mere eller mindre smadret, forstuvet eller endnu værre måske brækket. Han så op på Alias, Stefans blik var fortivlet og Aliases blik fik det til at snøre sig sammen indenvendigt, han kunne ikke lide det blik. Han fik tåre i øjnene da Alias gav ham pistolen igen og sigtede den mod hans bryst. Hans hånd rystede lidt og han så ham dybt i hans øjnene, det var endnu sværre ikke at bryde sammen når han så ham i øjnene, hans faste og alvorlige blik " .. Du ved jo godt jeg ikke kan .. eller vil .. " sagde han så og sank "Du huskede vel selv den følelse .. da .. den aften da jeg næsten var sammen med en anden .. du burde vide hvordan det skære inden i" sagde han så og holdte stadig pistolen imod hans bryst. Et par tåre var undsluppet hans øjne og efterlod et par våde spor ned over hans kinder der var blevet en anelse røde af nattens kulde. Han frøs, men han var ligeglad lige nu, hans bare arme kunne godt holde til lidt kulde, det var ikke første gang han var udenfor i for lidt tøj.