Fyraften - Azariah

Tid: 21:23
Sted: Sharia by
Vejr: Køligt, skyet og lidt blæst
Omgivelser: Mørkt, lygtepæle og næsten helt mennesketomt


Rick stod ude foran caféen, The Day. Han havde havde fået den sene vagt og skulle lukke og slukke. Han havde brugt omkring tyve minutter på lige at gøre rent og ordne nogle småting, inden han forlod det. Han var ikke typen der efterlod sig rod, så andre kunne ryde op for ham. Han ordnede det selvfølgelig selv. Han smilede et lille skævt smil da klikket fra låsen fortalte at det nu officelt var fyraften for ham. Han havde været på arbejde siden klokken 16 og kunne godt mærke at det havde været en hård dag hvor han først skulle i skole og så på arbejde, helt alene fordi den anden ti minutter inden vagten havde ringet og meldte sig syg. Rick klagede dog ikke til sin chef, selvom det tit endte med at han stod alene i flere timer. Mistede han jobbet, risikerede han at miste alt. Lønnen var det som betalte huslejen, mad og tøj til både ham og hans far som han boede sammen med. Han havde et specielt forhold til sin far, han tog i hvert fald aldrig nogen med hjem for at møde hans far.
Rick kastede et blink ned af gaden. Han ville se om der skulle være nogen som stod i lyset fra lygtepælene. Der var nogle gange nogen der bare stod og hang på gaden, tit virkede de ret skumle og Rick plejede bare hurtigt at gå hjemad. Ikke fordi han var bange, han var bare ikke typen som gik ind for unødvendig vold og kunne man undgå en slåskamp, så undgik man den altså. Han lagde sine nøgler ned i lommerne på hans jeans og lod hænderne hvile der i også og trak skulderne halvt op til ørene, da det ikke var det varmeste vejr. Et suk slap ud over hans læber, da han langsomt begav sig ned af gaden.

Mørket kom og gik, men den unge vampyr gik lydløst igennem Sheria's gader. Lyset, eller mørket om man vil, kom og gik på grund af lygtepælene der skiftevis oplyste hendes ansigt. Hun havde ikke så meget imod Sheria, men havde altid bedst kunne lide Werclare. Det var bare noget over den by. Noget de andre byer ikke havde.
Hun vidste ikke helt hvad det var, men der noget, noget med stemningen. Hun vendte hovedet og kiggede ind i en af de gyder hun kom forbi. Den var mørk, men i det svage lys fra lygtepælene kunne man se at en vampyr var godt i gang med sin aftensmad. Hun valgte at lade vampyren være, det kunne ofte blive grimt, hvis man forstyrrede et væsen, der spiste.
Azariah havde selv prøvet det. Det var irriterende at blive afbrudt, men det var mere natmad, den dag end hun havde forventet. Hvilket hun ikke klagede over, kun at de bare kunne lære at lade væsner være når de spiste, hvis de altså vidste bedre, hvilket de ikke gjorde, men det var jo deres problem.
Hun smilede stille da hun fortsatte, hun var stoppet op for at se scenariet lidt an, hun holdt blikket lige frem. Hun havde ikke noget bestemt mål. Hun gik bare og stoppede, hvis hun fandt noget interessant. Så som mad, legetøj eller noget andet, der måske krævede hendes opmærksomhed. Normalt ville hun ignorere nogen eller noget der prøvede at få hendes opmærksomhed, men andre gange kunne hun blive nysgerrig. Men ikke for meget, du ved hvad man siger: Curiosity killed the cat.
Vinden havde taget til den sidste halve time. Den legede med alt hvad den kunne finde der ikke kæmpede imod. Den ville have magten. Magt. Det kunne være sådan en underlig ting. Der var mange der ville gøre alt for at få magt. De fleste af dem mennesker. Mennesker kunne blive så magtsyge, at det blev helt kvalmende. Ikke, at de ikke kunne ske for væsner, det kunne det med sikkerhed. Det var bare ikke alle der faldt for det.

Rick lod sine hænder hvile i lommerne på han sorte jeans og lod skulderne hænge afslappet. Han havde droppet planerne om at lave lektier når han kom hjem, det havde været en al for kedelig dag til at lade den fortsætte med lektier. Han var typen som elskede at more sig, at grine sammen emd venner var det bedste han vidste. Dog havde han ikke haft tid til at stifte bekendskab med så mange endnu efter han for kort tid siden var flyttet til. Han havde med det samme søgt arbejde og begyndt med det samme og skolen kæmpede han også med lige fra starten. Han var ikke dårlig i skolen, han var god til flere af fagende, det var bare at han altid tænkte på at tjene penge til huslejen der gjorde at han stressede ldit for meget nogle gange og så var skolen meget svær at komme igennem.
Han lod blikket glide længere ned af gaden, hvor han fik øje på en pige som gik i mod ham. Han smilede venligt og tog ikke blikket fra hende. Han var altid venlig over for folk, noget han havde taget med sig fra de mange forskellige caféer og restuaraner han havde arbejdet i, man skulle altid være høflig og venlig, uanset hvordan gæsterne opførte sig. Nogle gæster gjorde det svært at være venlige, når man mest af alt havde lyst til at råbe af dem. Rick var ikke tilhænger af unødvendig vold, og havde sjældent voldlige tanker.