Fyraften - Judas

Tid: 21:17
Sted: Uden for Hospitalet/skadestuen
Vejr:Koldt, blæst og skyet
Omgivelser: Rolige, vådt og ganske få mennsker
Påklædning: http://img.alibaba.com/wsphoto/v0/491964165/Free-shipping-2011-women-ladies-wool-blends-coat-new-fashion-OL-dress-outerwear-overcoat-Promotion-winter.jpg


Jing kom lige så stille gående ud fra indgangen til hospitalet. Hun havde været på arbejde siden klokken 15, men var egentlig ikke særlig træt. Der havde været nogle få som havde været syge, men ikke noget alvorligt. Det skete tit at folk blev utrolige over noget så almindeligt som en forkølelse, og straks tog de afsted til skadestuen for at bliver undersøgt. Men det skyldes oftest bekymrede forældre, som var lidt for overbeskyttende og som nærmest forventede at deres barn skulle have noget medicin så de kunne blive hurtig raske. Så dagen var bare gået med at forklare folk hvordan de bedst muligt kunne blive raske igen ved at sove og spise sundt.
En enkelt havde brækket armen, men det var rutine den slags og hurtigt overstået.
Jing lod en hånd glide gennem hendes sorte lange silkebløde tynde hår, da blæsten udenfor fik det til at danse foran hendes ansigt. Hun havde haft det sat op hele dagen og havde lige inden hun var gået ud, taget elastikken ud af håret. Hun havde ingen hue eller andet med til hovedet og ørene, så hun havde villet dække sig så meget mulighed håret. Men da blæsten havde travlt med at få det til at flyve rundt om hendes hoved hjalp det intet og var kun irriterende for hende. Hun lod hånden falde ned og søgte med det samme lommerne, for at hendes hænder ikke skulle nå at blive alt for kolde. Hun havde ikke så langt hjem og gik derfor altid. Det tog omkring en time for hende at gå, men kun fordi hun var så langsom når hun gik. Hun lod de mørke brune øjne glide hen over parkeringspladsen, for at se hvem der var der. Det var tydeligt når man så på hendes ansigt at hun var fra kina, nogle ville sikkert gætte på Japan eller lignende, men det var jo meget tæt på.

Judas havde netop forladt sin bolig, og var på jagt efter underholdning. Blod var ikke noget han var i mangel af, men hvis han da fandt et muligt offer, så ville han da ikke tøve med at sætte tænderne i det bløde skind. Tankerne om blod, spøgte meget i hans hoved, det måtte det gør, for da han blev opmærksom på hvor han befandt sig, så han en stor hvid bygning. De mørke øjne gled langsomt op af bygningen, det lignede utrolig meget et fængsel, dog var der ingen trammer. Han flyttede blikket fra bygningen, mod det skilt, der stod et par meter længere fremme. Skadestuen. Et skævt smil gled over vampyrens læber, før han stoppede op, og kiggede lidt rundt, uden rigtig at vide hvad han skulle stille op med sig selv.
Da duften af blod og menneske, ramte hans næse, drejede han hoved mod duften. En køn mindre asiatisk pige blev mål for hans mørke øjne. Han knep øjne en smugle sammen, for at få et klare billed af kvinden, men det ændrede ikke ved noget, da han Judas øjne allerede var langt over det naturlige menneskelige. Ligesom alle andre, var vampyrs sanser utrolig gode, umenneskelige. En ting han havde fået tilføjet for knap og nok hundrede år siden, da han var så uheldig/heldig, at støde ind i en vampyr.
Et lille smil dansede hen over Judas læber, før han rettede sig op, og trådte et lille skridt tilbage, så han ikke stod midt på vejen og tiltrak sig opmærksomhed. Han stilte sig med begge fødder placeret på fortovet, og stak hænderne i lommerne, så han lignede en der ventede på en person. Hans sorte læderjakke var lynet delvist op, så der var en lille v-udskæring oppe ved hans hals. Der udover bar han et par kraftige mørke bukser og et par sorte støvler. Ganske normalt tøj, der ikke ville trække sig nogle form for opmærksomhed om vinteren, hvilke det derimod ville gøre om sommeren.
For at gøre sit camouflage bedre, vendte han hoved til siden, som om han kiggede mod indgangen, selvom de mørke øjne var rettet mod den asiatisk udseendet kvinde. At gøre så meget ud af, ikke at tiltrække sig opmærksomhed, var ikke noget han normalt gjorde. Han kunne bare godt lide at lege lidt, når han fik muligheden for det.