Vi er vel stadig venner.. ikke Markus?

Kl: 23:43
Dato: 23. september 2011
Omgivelser: Aften, solen er gået ned og stjerne står klart på himmelen.
Humør: Forvirret.

Devin åbnede øjnene med et set! Han så sig forvirret om i den lille stue. Han havde ikke sovet, så meget vidste han. Den del af livet var ikke længere en mulighed. Han satte sig op, hurtigere end han havde ventet. Han krop var stadig ikke van til den overmenneskelige fart og de overraskende gode reflekser. Han havde ikke sovet.. men hvad så? Han lagde blidt fingrene imod sine tindinger og tænkte. Det er faktisk meget enkelt Devin, du lå og dagdrømte tænkte han, og kom til at smile svagt. En dagdrømmende vampyr, han ville blive kendt for nogle mærkelige ting..
Han rejste sig og gik hen imod døren. Det var ikke mindre end en uge siden forvandlingen havde fundet sted. I den tid havde han grædt, eller i hvert fald forsøgt, råbt, skabt sig, overvejet at begå selvmord.. og var nu kommet frem til konklusionen at han måtte få det bedste ud af det. Ingen skulle forhindre ham i at passe sit job. Han havde allerede eksperimenteret med dyreblod (en sindssyg tanke han havde fået fra Twilight bøgerne) og skønt smagen var ækel kunne han leve sådan. Han sammenlignede sig et øjeblik med Edward og sukkede dybt. Den værste parodi på en vampyr jæger.. det er min fremtid.
Han gik ud af døren, og hen af fortovet. Han havde hele ugen vidst at dette her ville blive en nødvendighed. Han vidste endnu ikke hvordan hans ’varulve-alliance’ havde det med vampyrer, og han frygtede faktisk det værste. Da han nærmede sig deres territorium blev han meget ilde til mode. Han overvejede flere gange at stikke af, men hans ben nægtede at bevæge sig den anden retning. Tag dig så sammen Devin.. dette her har du jo besluttet dig for!



//Beklager Markus xD jeg håber du overlever at jeg starter langt ud.. skal nok falde tilbage i vores normale skriverytme så snart vi er i gang ;) //

//selvfølgelig xD bare du ikke forventer det store af mit svar xD//
markus havde afen vagt, og stod afslappede i udkanten af deres territorium, med en smøg i munden, og Rolf, den store ulvehund, siddende ved siden af ham.
han fik øje på devin, løftede han afslappet hånden til hilsen. der var godt nok noget lidt underligt over ham, var han bange?

Devin fik øje på Markus, og mærkede panikken sprede sig indeni. Han så overrasket til da Markus vinkede til ham. Han var ikke klar over hvor tydeligt varulve kunne fornemme vampyrer men.. han havde da lugtet sig frem til dæmonen? Han tøvede, og forsøgte så at vinke afslappet tilbage. Han kom helt hen til ham, sendte ham et usikkert smil. ”Hey Markus.. på vagt som altid?” spurgte han.

markus skodde cigaretten og viftede røgen væk, nu da han var tæt på, kunne han tydeligt lygte frygt; men der var også en anden lugt ... "hey! ... ja" sagde han med et dybt suk, "hvad med dig?" spurgte han derefter nysgerrigt, mens han fortsat forsøgte at få røgen væk, den slørede den ubestemmelige lugt. han sukkede endnu engang og smed den kun halv færdige cigaret på jorde.

”Æhm….” Devin så lidt op og ned af Markus. Han vidste ikke helt hvordan han skulle fortælle det. ”Tror du på.. uhm.. livets ironi? At fx en far der hader homoseksuelle for en søn der er bøsse? Når du foragter noget og det så sker for dig?” han sendte ham et lidt undskyldende smil.. han synes faktisk det var lidt pinligt.

han så undrende på ham "tja, det sker ihvertfald en gang imellem" sagde han med et skævt smil, efter at have tænkt lidt over spørgsmålet.
Rolf gik over og snuste til Devin mens han knurrede svagt. et signal han havde lært, det betød ikke-menneske, ikke-flok.

Devin så tøvende på ulvehunden, og så forsigtigt op på Markus ”Well…..” han prøvede at smile til ham, men han regnede ikke med det så helt ægte ud. ”Hvordan fungere jeres lugtesans..”

markus så også overraskede på hunden "hvad er det rolf?" spurgte han skarpt, så så han undrende op på Devin, "som jeres vel, han plejer altså ikke ..." så stoppede han, nu kunne han også lugt, hvad rolf havde lugtet. lugten af vampyr. "livets ironi?" spurgte han og sendte ham et undersøgende blik

Devin smilede uskyldigt, og kiggede lidt væk. Han havde slet, slet ikke lyst til at snakke om det her.. "sig mig, varulve og vampyrer.. er det ligesom i bøgerne, naturlige fjender?"

han forsøgte at virke alvorlig; men kunne næsten ikke lade vær med at grine. da han havde fået kontrol over sig selv igen smilede han så man kunne se hans tænder og sagde, "vi kommer ikke altid så godt ud af det med hinanden ... faktisk var jeg næsten ved at dræbe den sidste af dem jeg mødte ... hvorfor?"

Devin så alvorlig på ham "tja.. kig på mig?"

han så lidt på ham, "tja det har ihvertfald ikke gjort dig kønnere" sagde han ikke helt sandt, der var desværre noget yndefuldt, nærmest smukt over vampyrer, "selvom det er stanken, som er det værste ..." han lugtede lidt til luften, "men den er godt nok ikke så slem endnu ..." sagde han eftertænksomt, "det må være fordi du er så ung" han sendte ham et smil.

"Hm.." Devin følte sig en smule fornærmet "javel ja.." han så lidt væk, irriteret "men er vi så naturlige fjender nu eller hvad?"

"det er sådan set op til dig ... jeg har arbejdet med vampyrer før" sagde han og smilede skævt til ham

"Virkelig?" Devin så alvorligt på ham..

"ja da, jeg har enda haft næsten venlige samtaler med et par stykker, normalt undgår min flok at skabe sig unødvendige fjender"

"Så.. vores aftale fungere som altid?" Devin så ikke ud til helt at tro på det.

"selvfølgelig, med mindre du ikke ønsker det? for i det tilfælde er jeg da klar på en rask lille kamp" han blottede tænderne i et smil

Devin så usikkert på Markus "jeg tror ikke jeg ville have det godt med det.. du er en af de eneste personer jeg kender"

"godt så, skal vi så ikkefortsætte med at være ... venner? flokken er nok også bedre tilfreds med det ...". han smilede venskabeligt til ham

Devin sendte ham et stort smil "aftale"

"godt" han rakte hånden frem for at besejle aftalen

Devin smilede og trykkede hans hånd. Så slap han den, og gik et skridt bagud.. "det gør vel din klan usikker at jeg er her?"

"hm ... ikke så længe du ikke er en fjende og jeg kan sige god for dig" sagde han og smilede "men, hvis det skrammer dig at være så tæt på varulve er det forståeligt ..."

"Bare rolig, tro det eller lad være men.. siden forvandlingen har jeg ikke rigtigt kunne føle.. frygt?" Devin smilede svagt "det eneste tidspunkt jeg har været bange var ved tanken om du ikke ville kunne lide mig mere.."