Vandet er så klart ... Walter

Demeter slæbte sig selv mod stranden, hun elskede som regel at være ende ved stranden i
flere timer. Og bare nyde den friske hav brise, men denne her gang orkede hun bare ikke.
Hun smilede et fremtvunget smil, i mens hun bevægede sig ud i sandet og videre ned mod bredden, hun standsede da hun nåede en sten nogle få skridt inden hun ville kunne komme
ud og rører ved vandet. Hun satte sig ned på stenen og kiggede ud over det store hav, til tider kom der et skib eller to. Måske for at sejle hen til havnen, "Havet har altid været så dejligt" lød hendes stemme nøgternt, men helt roligt. Hun var alligevel glad nok for at være kommet
ned mod stranden, selv om hun havde tvunget sine ben til at gå så lagt ned. Hun smilede
skævt, men gav sig så til at smile et oprigtig smil. I stedet for et halvt smil. Freden på
stranden var altid noget man kunne vide, specielt når der ikke var specielt ret mange
mennesker eller noget.. Hun sukkede kort, inden hun gav sig til at studere stedet, godt og grundigt.

Det var ikke særlig tit Walter to sig sammen til og gå ned til havet for han havde jo en pool hjemme hos ham selv og derfor så han ikke den store grund til og komme ved havet så tit men på samme tid var det os fordi han ikke var så sol glad med den farve som hans hud havde, nej han passede bare ikke ind og det ville han aldrig kom til.
Han havde en sort trøje på mens hans t-shirt var farvet rød som blod og hans bukser havde den samme sorte farve, han havde sort hår som havde nogle blå striber ind i mellem og hans hud var meget hvid men den havde os en grå farve som var let og se i solen.
Hvad han lavede her ned var han ikke en gang selv sikker på men han var ikke kommet for kede sig det kun han let selv sige, nej han gik bare der mens han kiggede efter en han kun snakke med og en som han måske og kun få lidt ud af..

Hun sad stadig stille og roligt på stenen endnu, og betragtede havet. Hun elskede virkelig at komme ned til havet, desuden var det jo bedre end ingen ting når alt kom til alt. Hun sukkede kort og drejede en om gang på stenen, så hun sad med ryggen mod havet. Hun kiggede for at se om der var kommet nogen, det var der. Hun betragtede stille personen hun så godt kunne se der fra hvor hun sad, hun lagde mærke til at hans t-shirt havde en rødlig farve, måske alt for rødlig efter hendes mening. Vendt havde han nu også kun en t-shirt på? Hun kneb let øjnene sammen for at se lidt mere. Næh han havde også en trøje og nogle bukser på, hvilket var jo meget normalt for de fleste mennesker, hun betragtede ham lidt. Mens hendes nysgerrighed dukkede frem, men hun holdt sig tilbage ved stenen. Måske var han ikke lige frem typen som ønskede selskab, sort trøje og rød t-shirt. Og mærkeligt farvet hår?