En dag ved vandet - Tazz

Tid: 13:00
Dag: Onsdag
Årstid: Efterår
Vejr: En smule overskyet, solrig, som nogle gange kommer frem og
Omgivelser: Sand, vand og strandbuske

Påklædning: Han havde en meget mørkeblå, næsten sort trøje på og uden over havde han en; http://www.internationalhero.co.uk/v/vanhels2.jpg(kun frakken som går ham til anklerne) han har et par sorte vandre støvler på som gik ham til lidt under skindebenet, et læder bælte med to hylster gemt af vejen under frakken for andre folks øjne, nogle sorte hansker og en Cowboyder lignde hat i sort og et par lange mørkeblå jeans.

Altair stod ved vandkanten og så ud mod horizonten med hænerne borret dyb ned i frakkens lommer, han var lidt i sin egne tanker, han havde en sang på hjernen som han ikke helt kunne få ud af hovedet, hvilket irriteret ham lidt. Vinden greb fat i både hans lange hår og det nederste af hans frakke blev virvlede mod venstre side af blæsten som også greb fat i hans hår.
Stranden havde nogle små sten i forskellige mindre størrelser, han samlede en lille håndfuld og begyndte at lave smudt i vandet med dem.

Tazz havde sin flotte grønne kjole på (Den hun har på, på hendes profil billedet) og nogle lange støvler der gik op til knæerne og så en sort jakker og hun havde sæt sit hår op i en fletning.
Hun gik stille rundt ved vandet og nød duften af havet og den dejlige vind der blæste lige så stille. Hun kiggede stille op på himlen og holdte sig lidt på maven og smilede for sig selv.
Hun gik stille vide og så en mand længere nede som der smed sten i vandet og hun forstod iik hvorfor han gjorde det men det var joo oqså lige meget tænkte hun bare og gik stille vide ned mod ham for hun skulle den vej for at komme hjem.

// kuk kuk //

Altair havde godt opfattede den unge kvindes lugt, men da det var en lugt af varulv holdte han op med at lave smudt med stenende og drejet hovedet for at se hvem varulven var.
Han borrede sine hænder ned i sin frakkes lommer og ventede faktisk på at hun vil nærme ham, i mest undersøgte han hende lidt, jep hun var helt sikkert en varulv, den måde hun gik på, det var den samme måde som en ulv gik på, elegant og sikkert på sine skridt.
Dog så det vist ud til at hun bag på noget, nogle børn ved et nærmere kig.

Tazz gik stille vide og joo tættere hun kom på ham kunne hun bedre og bedre lugte hans varulv duft og smilede lidt for det var godt nok længe siden at hun havde mødt en anden varulv og blev rart glad og kiggede stille på ham og kunne se at han kiggede på hende og holdte sig stille på maven og aede den lige så stille og gik tættere på ham og kiggede lidt i sandet og smilede for sig selv.

"Hva' laver sådan en køn ung pige som dig herude?" Spurgte han, det undrede han lidt at faren ikke var til at se nogensteder.
Altair smilede roligt til hende for at virke en smule imødekomne, istedet for at være ham det stille og mystiske. Han stod roligt nød havets brusen mod stranden og blæsten som ramten har blidt i ansigtet, det var underligt at møde en anden varulv efter... efter han blev bidt. Han har altid haft en slags skræk som mindre for ulve og andre varulve selv om han aldrig mødte en igen før nu.

Tazz kiggede stadig ned i sandet og fik et chok da han talede til hende "Jeg... Jeg er bare ude og gå alene" sagde hun stille og kiggede stille på ham og smilede sødt til ham og holdte sig lidt på maven og syntes det var mærkeligt at stå der med en anden varulv. Hun mærkede vinden bagfra og nød det og grinede lidt fordi det kildede i nakken.

Altair kiggede hende i øjne fra der hvor han stod, "hvor er faren?" Spurgte han nysgerrigt.
"Ja undskyld jeg siger det, men det er underligt at stå overfor en anden varulv igen" sagde han og så ned på hendes mave og så op på hende igen, "Hvor er faren?" Spurgte han til sidst og så sig rundt omkring, kunne bare være at faren var sakket lidt bagud og var her lige om lidt.
Han havde stadig de små sten i hånden og begyndte at lave de sidste smudt han kunne lave med dem han havde, og grunden til at han vendte ryggen til hende, var fordi at han ikke var nervøs for at hun vil angribe ham da hun var gravid.

Tazz rødmede lidt for hun var virkelig genert og kunne iik gøre for det "Øhm..." sagde hun stille og kiggede lidt på ham og aede sin mave lidt da de små sparkede.
"Det gør da iik noget" Sagde hun venligt og smilede sødt og kiggede lidt ned i sandet "Øhm.. Jaa der er nogen for han har en ny som han har gjort gravid så..." sagde hun meget stille men han kunne lige høre det og hun kiggede stadig ned da det ved lidt flovt syntes hun.
Hun kiggede stille på de sten han lavede smudt med og smilede lidt for sig selv.

Altair stoppede bragt op med at lave smudt og rejste sig op, "siger du at han skred fra dig når du bær hans børn?" Spurgte han nærmes i chok.
Hvem fanden kunne være så ond at efterlade en mor med personens børn? Det virkelig for ondt at gøre sådan noget overfor en mor, "ved du så slet ikke hvor han befinder sig?" Spurgte han hende så og så hende dybt i øjne med sine egne varme hassel-brune øjne.
Han smed resten af stenende i vandet og krydsede sine arme og så på hende, som om hun havde gjort noget.

Tazz kiggede ned i sandet og nikkede stille "Jaa det er han" sagde hun stille og blev ved med at kigge ned.
Tazz stod lidt og tænkte på ham nu hvor de begyndte at snakke om ham "Joo ved jeg godt for har snakket med ham og hans nye kæreste" sagde hun stille og var lidt ligeglad med at han var skredet for han var hende joo utro imens de var kærester.
Hun kiggede stille på ham "hva nu?" sagde hun stille og var lige bekymret for hun havde sagt noget eller gjort noget.

*Oh my god* tænkte han bare og rystede på hovedet.
"Tja.. jeg var faktisk på vej tilbage til la Sunisha by, lyst tag med?" Spurgte han og smilte venligt men dog et varmt smil til hende. Han kunne se at faren til børnende tog på hende, hvilket han ikke rigtig brød sig om, så derfor tænkte han på at det vil måske være bedre for hende at snakke med en anden end at gå alene og tænke på ham og så'en.
Altair begyndte at gå væk fra vandet og mod stien som førte tilbage til byen, han stoppede dog op efter nogle skrit og så tilbage mod den unge kvinden med en udstrakt hånd, "vil du med?" Spurgte han igen stadig med sit venlige men dog naturlige smil.

Tazz kiggede lidt ned i sandet igen og prøvede at smilede men det vsært da hun tænkte på ham.
"Hm.. ved iik helt" sagde hun stille og kiggede stille på ham og var rart genert og smilede stille til ham. Hun blev ved med at tænke på ham og det var rart irriterende og børne begyndte at sparke rart meget så hun tog sig til maven med begge hænder og kiggede stille efter ham "Hm... Okii" sagde hun stille og gik hen mod ham men var bange for at der ville ske noget.

Altair gav hende et smil, "bare roligt, jeg gør dig ikke noget" sagde han og hjalp hende op af en lille stejl bakke ved at tag om hendes hånd og en anden hånd på hendes ryg til at stytte den, så hun kunne komme op på en lidt mere jævnsti.
Han selv kom op og begyndte at gå hen af stien "Nåh, hva' får du enlig så tid til at gå med?" Spurgte han af ren nysgerrighed.

Tazz smilede venligt til ham "Det tror jeg heller iik" sagde hun stille og det passede iik for hun var lidt usikker på det her men syns nu han virkede flink nok og smilede sødt til ham.
Tazz gik stille ved siden af ham "Tjaa iik rigtig noget" sagde hun lige så stille for hun sad for det meste i sin hule og tænkte på tingene på hvorn det blev når de som kom ud.

Efter en lille halvtime kom de til en skovsti som førte videre gennem skoven og ind til byen.
"Såh.. hvor længe har de enlig været varulv?" Spurgte han efter lidt stilhed.
Han fattede stadig ikke at faren forlod hende... det virkede bare ikke rigtig, bladene på træerne havde en deres utrolige smukke efterårs farve, en del var allerede faldet, men der var stadig nogen som sad på grænene men som kunne falde til hver en tid.

Tazz gik stille med ham og kiggede lidt rundt på træerne som der var så smukke her om efteråret "jeg er blevet født som varulv men opdagede det først da jeg var 14 og hva med diq?" sagde hun venligt og smilede stille til ham. Hun kiggede på alle bladene som der lå over alt og hun smilede for sig selv og holdte sig lidt på maven da hun var ved at være træt af at gå for det var svært og hårdt for hende at gå når hun var gravid.

Tja.. min far bed mig, min lille søster og dræbte vores mor" sagde han roligt og tog det som om det var noget nomalt at gøre.
Han havde lagt det hele bag sig og snakker ikke mere med sin familie da hans far ikke ville ha' at han forlod hans hus, men det var mere fordi at han ville beskytte Altair, eller det var hvad Altair gik ud fra at var grunden.
Han lagde dog mærke til at Tazz ikke kunne holde til at gå i så lang tid, man kunne se på hende at hun var begyndt at blive træt, "hør, hvis du har brug for at sidde ned så ka' vi godt gøre det" sagde han og smilede venligt til hende med sine hænder i frakkens lommer.

"Nåårh okii det var da iik så godt" sagde huin stille og kiggede sødt på ham og holdte sig lidt på maven.
Hun tænkte lidt på sin familie men hendes forældre var døde og hendes søster så hun aldrig mere.
Tazz gik stillle med ham men havde lidt svært med at føle med da det gjorde ondt i hendes mave og ben "Årh det ville være dejligt for jeg kan iik holde til at gå så langt med den her store mave" sagde hun sødt og grinede lidt over det og kiggede lidt på træerne.

Altair nikkede til det hun sagde og et lille smil kom på hans læber, lidt længere henne var der et falden træ som åbenbart var cuttet ned til en banke størelse og skåret en tredje del ud så der var sidde plads inde i den.
Altair så fra træbænken til Tazz, "ka' du gå det sidst stykke eller skal jeg bære dig derhen?" Spurgte han og smilte varmt og venligt til hende.
Han skulle nok være forsigtig hvis hun gad ham lov til at bære hende derhen så der ikke skete noget med hendes ufødte unger.

Tazz pTazz smilede venligt til ham og syntes at han var mega sød mod hende og det var hun iik van til.
Tazz kiggede på træet som han kiggede på og holdte sig på maven for det gjorde rart ondt så hun rystede stille på hovedet og kiggede på ham"det ville være dejligt hvis du kunne bære miq for det gør bare ondt i maven" sagde hun sødt og smilede til ham og håbede da han kunne bære hende da hun vejede en del fordi to var gravid med tvillinger

"Jamen det ka' vi jo ikke ha', at du gøre ondt" sagde han med et lille varmt og venligt smil.
Han gik helt hen til hende, han tog sin cowboyder hat af og satte den på hendes hoved så den ikke vil kunne falde af når han skulle bære hende.
Altair gik lidt ned i knæende og så op på hendes ansigt og mindre end fem sekunder så stod han helt oprejst og bar Tazz, hun var en lille smule tung men ikke noget som han ikke kunne klare, han vil ikke kunne ha' gjort det hvis han ikke havde været varulv.
"Ligge du godt?" Spurgte han med et venligt smil og så begyndte han at gå stille og roligt hen til bænken, han skulle ikke gå for hurtigt fordi han var lidt nervøs for at det ikke var godt for babyerne.

Tazz smilede venligt til ham og syntes at det var sødt af ham at bære hende.
Tazz kiggede sødt på ham og grinede lidt da hun fik hans hat på og kiggede lidt op på den og bagefter ned på ham og blev lidt usikker på men hun nåede iik at tænke noget før hun lå i hans "uhh" sagde hun hurtigt da han tog hende op fra jorden og rødmede lidt da hun aldrig ha lægget i en fyrs arme sådn før.
Tazz nikkede stille "jaa jeg ligger fint" sagde hun stille og smilede venligt til ham og blev lidt genert og lagde stille sine arme om hans nakke for iik at falde ned. Hun kiggede stille hen på bænken og syntes at det var snydt for ham at han skulle bære tunge hende så langt "du behøver iik bære miq hele vejen der over for du ødelægger bare diin ryg af det her" sagde hun venligt og smilede sødt til ham og flytter hans hat lidt tilbage da den var ved at falde ned over hendes øjne.

Altair nærmede sig bænken, "du er gravid og har svært ved at gå, det da det mindste jeg ka' gøre" svaret han og smilte venligt til hende "nej, min ryg bli'r ikke ødelag fra det, det ka' jeg takke min varulve styrke for" fortalte han hende og kunne da godt mærke hendes vægt, hun var bestemt ikke let at bære på, men hun var stadig ikke svært at løfte.
Han smilte bare fornøjet da hun lige skulle rette hans hat som hun havde på så den ikke gik ned over øjne. De nærmede sig bænken ret hurtigt og Altair satte hende ned på sine ben igen og tog sin cowboyder hat tilbage igen og satte den på sit hoved hvorefter han hjælp hende ned og sidde.

Tazz smilede venlig til ham og lagde sit hoved ind mod hans skulder og krammede ham på en mærkelig måde men det var svært at kramme når hun lå i hans arme "ved jeg men pas på alligevel for du kan få ødelagt den selvom du er varulv" sagde hun venlig og kiggede sødt på ham og syns han var rigtig sød mod hende.
Hun pustede lidt op mod sin pande da der var et par hår der drillede hende lidt.
Tazz kiggede venligt på ham og hun tog sig lidt til maven da han sætte hende på hans ben og grinede lidt da de små sparkede lidt da han gjorde det og smilede bare venligt til ham da han tog sin hat og sætter sig stille ned på bænken "mange taak" sagde hun sødt og holdte sig på sin store mave og aede den stille og kiggede sødt på ham.