Crasie var på vej hjem. Hendes hættetrøje var trukket godt over hovedet, så kun hendes neonlilla øjne var tydelige under hendes hætte. Hun havde lufthavne, så mange mennesker. Hun havde heller ikke fløjet, eller skulle til det. For hun skulle bare tjekke en boks til bagage om der var nogle ting til hende. Hun fornemmede både dæmoner, varulve og alle mulige racer. Hvis menneskerne havde nogen anelse om, hvor mange væsner der gik imellem dem, ville de nok få noget af et chok. Mange folk gik enten ude om crasie eller så gik de lige ind i hende. Det var især på grund af hendes udseende. Hendes sortehættetrøje, hendes sorte bukser og sko. Men de 3 ting der var udsædvanligt ved hende var hendes lysende neonlilla øjne, hendes ret så lave højde. Hun var kun 145 cm høj, som var ret så lavt. Men det var god for, så undevurderede folk hende tit. Men den tredje ting der var besynderligt var hendes stok, som hun havde i hendes hånd. Hun så ikke ud til at hun brugte den til at støtte sig med, men mere som pynt. Det var en sort tynd stok, med en metalfigur forenden. Det lignede sådan en som gamle og magtfulde mænd gik med i gamle dage. Crasie var lige på vej imod udgangen, da dørene lukkede ned og folk begyndte at skrige. Fra orden blev det hel til kaos. Folk maste og trampede på hinanden for at komme ud. Crasie snorede hurtigt ud imellem folk, for hun stod et meget dårligt sted, hvor folk helst ville hen. Hun holdte sig ved udkanten af flokken og prøvede at se hvad der var sket. Så så hun denne dæmon, der var gået amok. Hun knugede omkring hendes stok, heldigvis var hendes stok ikke en helt almindelig. Den havde en mekanisme, så der i begge ender kunne udløses tveægget 10 cm lange sølv knive med dusørjægers symboler, som kunne både skade dæmoner, varulve, vampyrer osv. Hun måtte straks få en ejendel fra ham, for så kunne hun lave kraftige illusioner med både følelse, smerte, syns, hører osv. Normalt hvis hun ingen ejendel havde, kunne hun kun lave synsillusioner, som ikke er helt så stærke. Crasie havde før været op imod dæmoner, men det gjorde hende ikke mindre rolig, selvom hun ikke frygtede ham. For hun følte ikke længere frygt, fordi for mange mange år siden, der havde hun fået skubbet sin frygt så meget væk så hendes personlighed Stine blev dannet.