Massakre af mennesker nu hvor man er igang? -Fie

Tid: 22-23 stykker.
Vejr: Nærmest helt fornuftigt, næsten ingen vin og skyfrit.
Sted: Indenfor i The Reggie club.
Omgivelser: Massere af mennesker, men også enkelte væsner at kunne spotte rundt omkring, de fleste er berusede og festglade.

Luften var tyk af en ilelugtende tåge, den slags som blev produceret fra en røgmaskine, det gjorde det hele mere mystisk, men ærlig talt lugtede den kunstige røg af helvedes til. Elegant lod Mathias sig glide igennem de dansende mennesker, blikke lå på ham, fulgte ham hen til baren, hvor han satte sig til rette. Det var en grund til at de kiggede, enten var det hans udstråling der havde fanget deres øjne, eller også var det hans udseende. Der var noget let tilbageholdende over hans facade, han var en mand der havde slevdisciplin og selvtillid, som frembragte ærefrygt og respekt. Samtidig var han dog også en flot mand. Hans brunlige, let pjuskede hår, fik ham til at se en smule barnlig ud, men hans øjne var mystiske og grålige. Tøjet var stilfuldt, dog enkelt, og det sad godt om hans veltrænede krop. Uden at give bartenderen særlig opmærksomhed, bad han om en drink og lod blikket glide rundt i lokalet. De forskellige væsner fik han hurtigt peget ud, han havde ikke meget lyst til at skulle starte en slåskamp, ikke i aften. Det kunne selvfølgelig blive nødvendigt, men lige nu, virkede det ikke sådan. Bartenderen, der var en smule vrissen over den manglende opmærksomhed, skubbede drinken over til manden, som rakte pengene til denne, stadig uden at værdige hende et blik. Mathias tog en slurk af drikken, den var stærk. Det var en smule dumdristigt at han ikke vidste hvad der var i, men han lod sig ikke rigtigt mærke med det, han ville jo ikke dø af det vel? Røgen irriterede ham en smule, det var ikke umuligt at se igennem den, men den gjorde det svære, så han var nødt til at anstrenge sig. Alt i alt var den yderst upraktisk. Et stilfærdigt suk lød fra ham, inden han igen tog en slurk af glasset han havde i hånden.

Det var længe siden hun sidst havde være på klubben. Men som hun hurtigt opdagede havde den ikke ændret sig spor, men hvorfor skulle den dog også det? De slanke og elegante ben bar hende hen over gulvet og direkte hen til den lange bar som altid syntes at være fuld! Hendes blik lod dog bare kort vandre hen over barstolene og fandt hurtigt en som endnu ikke var taget. Selvom hun havde været der så mange gange kunne hun stadig ikke holde lugten af falsk røg, sved, og forskellig sprut ud! Det sveg i næsen på hende, og som altid besluttede hun sig hurtigt for at stoppe med at trække vejret, også selvom det hæmmede havdes sanser lidt. Men det var ikke så vigtigt alligevel, slås kampe ville ikke blive et problem for hende, hun ville nemlig være væk inden den var gået ordenligt i gang. Selvom hun var blevet bedre til det med at gå i byen, var hun stadig usikker på sig selv, men det var ikke længere noget andre ville lægge mærke til da hun skjulte det, kun hendes nærmeste vidste noget om det. Hvilket hun var meget glad for. Det blå pandehår blev strøget til siden så hendes mørkegrønne øjne kom frem i det dæmpede lys. Hun fik hurtigt fat i en drink til sig selv. Hun var ikke billig selvom hun var iført en lårkort nederdel. - Nej! Hun havde ikke en tydelig status, men hun var dog stadig kendt af de fleste på stedet dog ikke privat, kun fordi hun i perioder opholdt sig der meget for at slå tankerne væk.
Hun sad helt stille og drak lidt af sin drink imens hun roligt studerede de forskellige om sig uden at se direkte på nogen!

Utålmodigt hamrede hans hænder imod bardisken. Det var heldigt at der ikke var langt hjem, lige nu så han ingen grund til at være her. Duften fra det friske menneskekød fik næsten munden til at løbe i vand og der skulle ikke ske nogle ulykker i aften. Det undrede ham en smule, at mennesker ikke var blevet fortalt om de væsner der lurede, kun enkelte vidste det. Men selvfølgelig ville det også skabe panik, og det ville være svære at skaffe føde. Det var forfærdeligt at have politi til at jagte en, det var sådan at han selv var kommet væk fra sin hjemegn af. Et bittert, fraværende smil lå om hans læber, inden han igen skiftede til facaden. Han brød sig ikke synderlig meget om at vise sine følelser frem, ikke overfor folk han ikke kendte, det var et svagheds tegn, i hvert fald i følge ham. En ung kvinde dumpede ned ved siden af ham på, hvad der virkede som den eneste ledige barstol, og han lod blikket glide ned af hende en enkelt gang. *Ikke værst* tænkte han inden duften af vampyr slog ham i møde. Måske ville der alligevel blive ballade. Hans blik lå åbenlyst på hende og det tog noget tid for ham at sige noget. "Godaften," sagde han stille, det var ingen grund til at være direkte uhøflig. Roligt tog han en slurk og drejede glasset fraværende rundt i hånden. Hun var meget køn, bag det farvede hår og piercingerne. Han var halvt vendt imod hende, han virkede afslappet, men hans blik var vagtsomt på hendes mindste bevægelse.

Hun havde godt se den fremmede dæmon ved siden af sig. Hendes blide ansigt rettede sig roligt mod ham da hun mærkede hans, blik der hang på hende. Hun sendte ham et lille uskyldigt smil, alt imens hun kort studerede hans ansigt. Hun havde ikke set denne dæmon før, og hun havde ellers mødt mange, men det var nu heller ikke så vigtigt for hende om han var ny eller ej. Hendes tanker blev dog afbrudt da hun hørtes hans stemme, uden problemer igennem musikken og al snakken omkring dem. Hun løftede igen blikket og betragtede kort og roligt hans øjne. "Godaften" lød det i en rolig tone fra hende. Hun rettede sig blik ned på hans glas som blev drejet rundt i hans hånd. Hun overvejede det kort, men var han nervøs eller noget? Hun blev kort selv nervøs ved tanken, men igen var det ikke noget man kunne se på hende. Hun tog hurtigt sin egen drink, og sad kort lidt med den i hånden, uden rigtigt at vide hvad hun skulle med den. Hun besluttede sig dog hurtigt for at drikke lidt af den. Hun mærkede hans meget afslappede signaler, men gjorde intet, hun ville nok aldrig forstå at folk kunne slappe så meget af. Men det var jo hendes eget problem.
Den trykkende varme der inde irriterede hende lidt, ikke fordi den gjorde noget særligt ved hende, det vare bare trykket der var irriterende. Det og røgen som gjorde alting mere utydeligt. De mange stemmer der var omkring dem blev ved med at overdøve hinanden og blev tit til en form for råben imellem folk. Hun kunne ikke lade hver med at kigge lidt væk fra baren hvor en slagsmål var gået igang, vagterne var dog allerede igang med at stoppe dem. Hun kvalte et håbløst suk, da hun godt vidste at hun blev overvåget af denne fremmede dæmon.

Svedige kroppe trængte op til baren, bad om opmærksomhed fra de allerede travle bartendere. Mathias undveg behændigt en albue fra en, lidt for ivrig, ung blondine. Et skævt smil blev sendt i hans retning og han trak let på skuldrene inden han igen rettede sin opmærksomhed mod vampyren. Han betragtede hende undrene over, hvorfor hun mon befandt sig her, en natklub fyldt med mennesker. På den anden side undrede det ham ikke, fordi hun var muligvis her for at fange et fordruknet offer for sulten. Han kendte det selv, det gjorde modstanden langt svagere. Men han kunne dårligt forestille sig at hun var her for fornøjelsens skyld, det var for abnormalt. Det virkede selv underligt, at han var der, menneskernes duft gjorde ham næsten ør, det var som kun at kunne dufte til en delikat vin. Han prøvede at skjule sit smil da han fangede hendes blik, det glædede ham at han ikke bare blev ignoreret, selvom det dårligt var sket nogensinde, det så han for godt ud til. Han ignorerede de svedige kroppe imod hans ryg og koncentrerede sig fuldt ud om kvinden. "Hvad laver en sådan en som dig, sådan et sted som her?" spurgte han og sendte hende et skævt smil, det nåede ikke hans øjne. Han tog en tår af drikken, mærkede hvordan den påvirkede ham. Som dæmon elskede han alkohol, og det krævede store anstrengelser at skulle holde sig fra det, dog var han ikke alkoholiker, som mange af hans artsfæller endte ud i. Han fulgte hendes undvigende blik over på en slåskamp der var gået i gang. Hans hoved gled let på skrå, som en nysgerrig kat. Mennesker havde det med at være alt andet end ansvarsfulde.

Fie ignorerede trotalt menneskerne som ikke virkede som om det havde nogle hæmninger de nærmest kastede sig ind over bordet og bad om flere drikkevare! Men det undrede hende nu heller ikke, de havde jo næsten ingen viljestyrke, selv om hun selv havde været menneske, syntes hun stadig de var utrolig svage psykisk! Fie havde selv ikke så mange problemer med lugten af mennesker, da hun jo som sagt ikke behøvede at trække vejret så hun på den møde automatisk stoppede med at lugte til ting. Det befriede hende for at blive fristet til at slå ihjel forsjov. Hun drak kort lidt af sin drink imens hun kort betragtede ham med et lille og stadig uskyldigt smil. Fie lyttede kort til hans spørgsmål, og så så på ham. "Ikke noget særligt, ville bare tjekke om en ven var her i aften"sagde hun og smilede stadig helt uskyldigt til ham. Hun havde faktisk håbet at finde Theo der, men det undrede hende nu ikke at han ikke var der. Han havde jo også et arbejde at passe. "Hvad med dig?"spurgte hun, og rettede sit blik mod sit glas imens hun kort skubbede det væk fra en tøs, der skubbede sig ind imellem dem for at bestille noget. Hun havde nær væltet Fies drink, hvis ikke Fie havde fået skubbet det væk. Fie bed sig i læben, og sukkede opgivende. "Hvorfor give dem øjne når de ikke bruger dem?"mumlede hun kort, og skubbede pigen væk fra barens bord så pigen måtte gå et andet sted hen og modtage sin drink. Det morede dog Fie at pigen slet ikke så ud til at have noget imod at hun skubbede hende væk?
Hun så igen på dæmonen, og smilede sødt til ham. "Jeg hedder Fie"sagde hun og rakte ham hånden imens hun bare roligt betragtede hans ansigt. Hun havde opdaget at denne fremmede dæmon ikke havde givet hende sit navn, og Fie havde et talent for at glemme at præsentere sig selv, så når hun kom til at tænke på det skulle det gøres! Lige meget hvilken situation hun var i. Det var bare en vigtig must ting for hende!

Han betragtede hende med et skjult smil, imens han hørte hendes svar. Mon det bare var en dårlig undskyldning, eller havde hun egentlig ledt efter en ven. "Jaså," svarede han bare enkelt. Dog tog han sig sammen og prøvede at virke en smule mere interesseret, "Har du noget held med dig?" tilføjede han og sendte hende et lidt reserveret smil. Det var aldrig godt at nedlægge for meget af sit opbyggede forsvar. Det virkede også som om at hun udgav sig for at være en, hun ikke var. Hendes facade var alt for uskyldig, hvilket håret, piercingerne og tatoveringerne modbevidste. Spørgsmålet blev rettet over mod ham, og han lod hånden glide op til håret, hvor han ruskede en smule op. "Jeg har bare brug for lidt afslapning," svarede han med endnu et smil og tog sin drink frem, gestikulerende til sit nydelsesmiddel. Der var intet så godt som lidt alkohol til at afveksle tankerne en smule. Hans liv var et kaos fortiden, følelser, noget han ikke havde brugt i uendelig lang tid, blev revet frem og tilbage. Det var hårdt og krævende, som en utrænet muskel. Dog, følelser var aldrig nemme at håndtere. Så lige nu var hans eneste hjælp at søge mod flaskernes bund. Måske var det kujonagtigt ikke at mande sig op til sine følelser, men lige nu søgte han mod lettere løsninger. Han skulle til at gribe ud efter glasset der var ved at vælte, men hurtigere refleksser greb den før ham. Han hørte hendes ord tydeligt og kunne ikke lade være med at smile. Hans blik fulgte den unge tøs der måtte finde et andet sted at opholde sig i den travle bar. Pigens blik lå en smule skræmt på den blåhårede pige, som han selv sad overfor. Han valgte at lade spørgsmålet være ubesvaret.
Det var underligt at finde venlighed hos en vampyr, det var ikke noget han havde prøvet før. De plejede at være så uforskammede. Så han sendte hende et varmt smil inden han greb hendes hånd, "Hyggeligt at møde dig Fie, mit navn er Mathias Lake," svarede han høfligt. Det var sjældent at han gav sit navn fra sig, men han kunne jo ikke tillade sig at være uhøflig. Ikke overfor en dame, alligevel ville hun jo ikke kunne bruge hans navn til meget.

Fie betragtede ham lidt, og smilede. Det undrede hende ikke at hun, ikke havde fundet Theo, for han skullehan dog også være i baren når hans vel skulle på arbejde dagen efter? Hun hørte godt spørgsmålet, men kunne ikke lade hver med endnu en gang at kaste sit blik rundt i lokalet for at tjekke igen om han nu måske var der? "Nej, ikke idag"sagde hun bare roligt, og så igen på ham. Fie ikke ligefrem udgav sig for at være en anden, hun gad bare ikke være genert som hun plejede at være, og af en eller anden underlig grund så, kom det uskyldige smil altid når hun prøvede ikke at være genert? Det var vel bare endnu en af hendes dårlige vaner? Fie tanker blev kort lidt afledte, og hun blev nervøs. Man kunne godt se det på hende, men hun prøvede dog hurtigt at skjule det ved at drikke lidt af sin drink. Hun hørte hvad han sagde, og bed sig kort i læben. "Mærkeligt sted at gøre det"lød det kort fra hende imens hun bare kiggede ned på sin drink imens hun koncentrerede sig om at skjule sin nervøse og usikre side. Det var et dårligt tidspunkt at hun blev usikker på sig selv, men hun ville vel aldrig komme af med det? Fie havde i langt tid gået rundt og frygtet alle og en hver af en enkelt grund, hun havde troet at hun var blevet sindssyg. Det skete dog så stadig tit at hun blev nervøs og usikker på sig selv, og ikke mindst bange for sine omgivelser! Hun brød sig aldrig om det, for hun havde utroligt svært ved at finde ro nogle steder.
Fie så på ham, og pressede et lille smil frem da han tryggede hendes hånd. Hun så ned og bed sig hårdt i læben. "I lige måde"lød det stille fra hende i en utryg tone.