Mm natmad... Mums.. // Hazz //

Meriko var helt slap i kroppen da han tog hende op i sin favn og hun var helt tom i blikket men hun blev bare ved og ved med at græde det tog hende 5 minutter før hun kom til sig selv og begyndte at slog sin bror da hun troede at det var Hazz og hun råbte og skreg men stoppede sig selv da hun kunne genkende øjne for hun havde svært ved at se noget fordi hun græd så meget som hen gjorde.
Hun pressede sig helt ind til ham og holdte fast om ham og begyndte bare at græde højt mens hun pressede sig mere og mere ind til ham og ville ikke give slip på ham igen og hun ville slet ikke havde at han skulle gå fra hende de næste par dage for det kunne godt være de dæmoner men de kunne stadig føle smerte og være meget ked af det og det var hun godt nok nu.

Hendes slag var ligegyldige for ham, da de havde sloges siden de var helt små monstre.
"Meriko" sagde han som det eneste og hun faldt til ro lige så stille, han løftede hende op
og gik og i sengen og satte sig med hende i sine hænder som var hun et spædbarn der
skulle trøstes af sin far. Han kiggede koldt på hende da han ikke viste hvad han skulle
gøre, han kunne jo ikke lave det om, det der var sket med hende. Men hun måtte lære at
mad var mad og kærlighed var noget andet. Hvis de overhoved kunne føle kærlighed?

Meriko holdte sig stille op med græde men pressede sig stadig ind til dem og lyttede stille til hans vejrtrækning og kunne mærke at han var lidt irriteret på hende og hun kunne jo godt forstå ham men ja alt det skulle ikke være sket for hun ville ikke havde sex allerede for hun følte sig lidt for ung til det selvom hun var 310 år gamle så følte hun sig stadig for ungt til mange ting. Hun kiggede stille op på med store våde øjne "Undskyld bror men der var intet jeg kunne gøre men prøvede" sagde hun lige stille og snøftede stille og holdte stadig fast i hans trøje med sine negle.

//du er altså generalt stækere end et menneske^^'//


Han trak på skulderne og havde intet at sige til hende. Han lagde hende på sengen
og rettede sig selv i hendes raktning, " dU Bliver nød til at tage dig sammen" sagde
han surt til hende, Han kunne ikke bruge hendes undskyldning til noget. Det var jo
ikke ham der var sket noget med...

Meriko vendte sig med ryggen mod ham og snøftede stille "du er altid så fucking sur på mig lige meget hvad jeg gør" sagde hun surt og krympet sig hurtigt sammen da hun kunne mærke store smerter i sit underliv men prøvede at holde sine smerter inde da hun kunne mærke blødet løbe ned af hendes ben og ned på sengen. Hun snøftede lige så stille og prøvede at komme op og sidde "Jeg skal nok gå" sagde hun stille og var lige kommet op og sidde men hele hendes krop rystede helt vildt.

// Shhhhh det ved hun ikke xD //

"bare bliv det jo din lejlighed" sagde han og rejste sig, "Jeg henter lige
nogen håndklæder" han viste hun blødte fra underlivet og at det sikkert
gjorder ondt så hun skulle ikke bevæge sig for meget lige nu.
Han kom kort tid efter tilbage til hendes og lagde håndklæderne på hendes
ben så hun selv kunne bruge dem hvor de nu skulle

Meriko kiggede stille på ham og ønskede virkeligt at de to kunne enes for en gang skyld men der skete altid et eller andet som der gjorde at de kom op og skændes. Hun kiggede stille efter ham og faldet ned på siden begrund af smerterne i underlivet og hun hev sin kjole ned så man ikke tro alt muligt mærkeligt for de var jo søskende så det så måske lidt dumt når hun bare lå der med kjole hevet op og hendes trusser var væk.
Hun tog stille håndklædet og lagde det mellem sine ben og pressede det op til sit underliv og bed sig hårdt i underrlæben da det føltes som om at han kun havde taget hendes møddom men også var lidt stor for hun syntes bare at der blev ved med at komme blød og det gjorde mere og mere ondt på hende.

"Tja...velkommen til det ujomfruelige liv" han trak på skulderne og kiggede på hende,
han syntes ikke at de var forkert at han var hos sin lillesøster når hun havde brug for
hjælp. Han sukkede og havde faktisk håbet deres mod stadig havde levet, så hun kunne bruge sine is krafter på Meriko, så det ikke gjorder så ondt på hende. "Hvem var den
stodder?" sagde han så efter alt sit tænkerie.

Meriko kiggede lidt surt om på ham og vendte sig om mod ham "Det er ikke sjovt" sagde hun stille og snøftede lidt igen og tog sig stille til maven igen og syntes bare at det hele gjorde så ondt på hende men ja hun havde vel været lidt uden om det selvom det slet ikke var meningen at det skulle havde været sket.
Hun kiggede op på ham og sukkede stille "Han var bare et menneske ikke andet okay?" sagde hun stille og kiggede lidt ned i sengen og snøftede igen og krympede sig sammen igen og bed smerterne i sig.

Han nikkedeog rejste sig, "jeg kan da også bare gå?"
sagde han og begyndte at gå med langsomme skridt mod døren ud til
gangen og så ud til hoveddøren. "Hvorfor" hviskede han til sig selv.
Han kunne ikke forstå sn søster, simpelthen ikke-.
Hun var em gammel dæmon og alligevel var hun så svag og blødsødn.

Meriko sat sig hurtigt op og kiggede hen på ham og rystede på hovedet "Nej du må ikke gå bror pliss bliv her lidt endnu" sagde hun stille og holdte virkelig sine tåre inde og snøftede kun lidt. Hendes krop rystede lidt men hun var ligeglad for hun ville ikke havde at han gik allerede for hun havde det ikke godt nok til at han skulle gå men ja hun bestemte ikke over ham så han kunne jo gå når han ville.

Han gik over til hende og satte sig.
Hvad skulle han sige. han var selvfølgelig ked af at hans ille søster var
blevet ud sat for dette. Men hvorfor jagtede hun også alene.?? De blegede
altid at jagte sammen. Me tiden var vel blevet en anden´. Han sukkede.
"Hvorfro jagtede du uden mig-" normalt var det sådan at hun tog sjælen ud
af folk og så åd ham købet så ingen kunne se at der var sket noget slemt.

Meriko kiggede på ham og kravlede stille hen ved siden af ham og tvang sig til at sidde op ved siden af ham og rystede lidt endnu men hun tog sig ikke af det mere "Undskyld bror men jeg har ikke kunne finde dig og jeg ville ikke vente i evigheder med at spise for så ved du godt at jeg bliver helt mærkelig" sagde hun stille og kiggede ned på sine ben som der rystede rart meget.

Han nikkede og sukkede, "jEG HAR faktisk mad med" han trak på skulderne.

//kan vi stoppe emmnet nu??//

Meriko smilede stille til ham og lagde sit hoved op af ham og slappede bare af i kroppen

// Jo kan vi godt //